fbpx
Wikipedia

Trelleborg (ringborg)

For alternative betydninger, se Trelleborg. (Se også artikler, som begynder med Trelleborg)

Trelleborgene er ringborge, som blev opført med et formodet militært formål i det danske område i vikingetiden. De er dateret til sidste halvdel af 900–tallet og har en ensartet grundplan: En præcist udformet cirkulær vold, en port i hvert af de fire verdenshjørner, en borgplads, som er opdelt i fire ens dele af to veje, der var vinkelrette gennem borgenes centrum, samt bygninger, der er udformet som firelængede gårde. Andre typer ringborge kan også være forsynet med volde, men er ikke fuldstændigt cirkulære af form med porte placeret i verdenshjørnerne.

Aggersborg set fra luften.

Af disse antages i hvert fald Aggersborg, Fyrkat, Nonnebakken og Trelleborg ved Slagelse at være opført af samme bygherre og på samme tidspunkt, ca. år 980.

Trelleborg i Skåne er formentlig opført omkring år 800 med en anderledes bebyggelsesstruktur. Den er derfor efter den skarpeste definition ikke en "Trelleborg". Udgravningerne peger på, at den skånske borg har været en såkaldt "tilflugtsborg", som ikke har været permanent beboet, men kun taget i funktion, når befolkningen har været truet af fjender, der kom fra østersøområdet . Borgring har heller ikke efterladt tegn på bebyggelse, hvilket peger på, at borgene kan have haft forskellige funktioner.

Skematisk fremstillet er borgenes indbyrdes målestoksforhold således:

Navn Indre diameter Voldbredde Antal huse Husenes længde
Aggersborg 240 m 11 m 48 32,0 m
Borgeby 150 m 15 m
Borgring 122 m ca. 11 m
Fyrkat 120 m 13 m 16 28,5 m
Helsingborg i Skåne Ca 270 m
Nonnebakken i Odense 120 m
Trelleborg ved Slagelse 136 m 19 m 16 29,4 m
Trelleborg i Skåne 125 m

Fyrkat, Nonnebakken og Trelleborg ved Slagelse indeholder 16 langhuse, fire i hver del af borgen. Aggersborg er bebygget med 48 langhuse, 12 i hver sektion. Alle langhusene var orienteret mod portene. Ved Trelleborg er der spor af 15 langhuse, som er bygget uden for volden, men alligevel orienteret i retning mod borgens center. Vejene er ført gennem volden, således at portene har været overdækkede.

Trelleborg er forsynet med en forborg, hvor der er fundet 135 gravpladser. Umiddelbart øst for Fyrkat er der 30 gravpladser, som ifølge Roesdahl bærer præg af hedensk begravelsesskik. Fundet af norsk keramik og andre genstande af høj status tyder på, at der blandt borgenes beboere og brugere har været en relativ stor velstand.

Trelleborg ved Slagelse blev udgravet i perioden 1934–1942, efter at en lokal motorcykelklub havde anmodet om tilladelse til at bruge terrænet til en motocrossbane. At der havde ligget et forsvarsanlæg på stedet var velkendt, men de efterfølgende arkæologiske undersøgelser afslørede for første gang i Danmark en cirkelborg. Udgravningen, registreringen af fund og en rekonstruktion af bygningsværket blev offentliggjort i 1948 i en stor, videnskabelig afhandling affattet af Poul Nørlund.

Samme år var fundet af Aggersborg blevet offentliggjort af arkitekten C. G. Schultz, og Nørlund havde selv efter et besøg på området ved Fyrkat afsløret muligheden for, at der her var endnu et borganlæg. Dette anlæg blev udgravet og rekonstrueret. Der foreligger en omfattende afhandling om dette arbejde. Aggersborg blev registreret, men henlå blot som en svag skygge på marken, indtil ¾ af volden blev rekonstrueret i 1992.

Rekonstruktion af vikingehus ved Fyrkat

Nonnebakken blev i stort omfang gravet bort som led i Odenses byudvikling i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, bl.a. ved opførslen af Odd Fellow-palæet på lokaliteten. Da Nonnebakken er bebygget, er der ikke foretaget systematiske udgravninger af området.

Borgene i Trelleborg og Borgeby i Skåne blev opdaget i hhv. 1988 og 1995. Fundet af disse borge og forskellige supplerende materialer på de eksisterende anlæg i det nuværende Danmark har foranlediget til projektet ”Kongens borge”, hvor der foretages omfattende undersøgelser af Trelleborg, Aggersborg og Fyrkat. Projektet startede i 2007 og gennemføres i et samarbejde mellem Moesgård Museum, Nationalmuseet og en række andre institutioner med særlig ekspertise på området. Det er allerede påvist, at Trelleborg i Skåne er opført ca. 800 og derfor ingen sammenhæng kan have med "kongeborgene", mens anlægget i Borgeby ikke er tilstrækkeligt udforsket til at konkludere ud fra.

Borgring nær Lellinge blev først i september 2014 officielt betegnet som en vikingetidsringborg, selv om der tidligere var gjort fund fra dette anlæg, men disse var ikke præcist defineret af arkæologer.

Poul Nørlund daterede borgene til at være opført i sidste halvdel af 900–tallet, en opfattelse, Else Roesdahl støttede i sin gennemgang af Fyrkat. I 1979 lykkedes det dendrokronologer at datere træstykker fra Trelleborg (Slagelse), som dels var fundet i broen over den ydre voldgrav og dels i en palisade i bunden af den indre voldgrav, til at være fældet i juni eller juli 980. Da træstumper fra Fyrkat ligeledes kunne dateres til omtrent samme tidspunkt, ser spørgsmålet om opførelsestidspunktet ud til at være afklaret. Udgravningen her tyder i øvrigt på, at opbygningen af volden ikke er helt tilendebragt, men at den eksisterende del af volden er anlagt i samme arbejdsgang.

Aggersborg og Nonnebakken er kulstof 14-dateret til omtrent samme tid som de to andre borge, men denne dateringsmetode er forbundet med en vis usikkerhed. Alligevel anses de i størsteparten af faglitteraturen for at være bygget samtidig med de to andre borge, fordi voldgraven har V-form, med en smal spids bund, en form som er sjælden.

Allerede i Nørlunds redegørelse blev bygherren udpeget som enten Harald Blåtand eller Sven Tveskæg. Stort set alle forskere, der har kommenteret dette spørgsmål er enige om, at det må være samme person, der står bag alle borgene. Et af de væsentligste argumenter er den præcise geometri i anlæggets hovedlinjer og fællestrækkene i den håndværksmæssige udførelse. Et andet er de store ligheder i indretningen af anlæggene. På denne baggrund konkluderer Olaf Olsen, at det stort set kun er i størrelse, at borgene adskiller sig fra hinanden De dendrokronologiske dateringer fra Trelleborg og Fyrkat peger på Harald Blåtand som bygherre, selv om ræsonnementet om én ophavsmand strengt taget kun behøver at gælde bygmesteren. Historikerne har tidligere været uenige om bygherrens identitet, men er bl.a. foranlediget af dateringen af Trelleborg og Fyrkat i store træk enige om at pege på Harald. I sammen periode ca. 979 opførte Harald Blåtand Ravningebroen og den ydre store ringvold omkring Aarhus.

Selve opførelsen må have krævet en klar organisation af arbejdsgangen. En mulighed er, at bønder eller trælle under militært opsyn af kongen har stået for opførelsen. Navnet Trelleborg har givet anledning til en formodning om, at borgene var opholdssted for trælle, eller slaver. Denne formodning er blevet tilbagevist med henvisning til, at trel på oldnordisk har betydningen tømmer, og derfor henviser til selve byggeriets konstruktion.

En anden mulighed, som foreslås er, at den militære organisation alene havde kapacitet til at bygge anlæggene. Dette synspunkt har siden udgravningen af Fyrkat været det dominerende blandt eksperterne.

I 2003 lancerede Niels Hybel en nytolkning af borgene og de andre store vikingetidsanlæg fra perioden ca. 965-980. Pointen i den meget komplekse argumentation er, at borgene er anlagt af den tyske kejsermagt som led i en europæisering af Danmark. Andre historikere har dog afvist denne teori som ren spekulation.

Litteraturen om borgene går ud fra, at de er taget i anvendelse umiddelbart efter opførelsen; men der kan formentlig ikke påvises noget sikkert herom. Ligeledes er det ikke ud fra fundmaterialet muligt at drage sikre konklusioner om, hvorvidt voldene er opført før bygningerne på borgpladsen. Der er fundet en del enkeltsager, som peger på et civilt element i beboelsen, ligesom gravpladserne indeholder knogler fra begge køn og fra børn. På grundlag af, at der ikke er fundet spor efter reparationer og studier af de fundne genstande, har forskerne draget den slutning, at cirkelborgene kun har været i anvendelse i få år og at anlæggene er forladt senest omkring år 1000. Skønnene over dette spørgsmål angiver en margen på mindst 5 og højst ca. 20 år.

Der er ikke fundet samtidige skriftlige kilder, hvor borgene direkte nævnes. De kendte skrifter, der er tættest på begivenhederne, er biskop Thietmar af Merseburgs krønike skrevet 1013-18 samt en unavngiven munk fra St. Omers hyldest til Knud den Stores enke skrevet ca. 1040. Heri er der en mulig henvisning til Trelleborgene, idet det hedder, at Sven Tveskæg befæstede sit rige med borge, som skulle udgøre et værn mod de fjender, der var trængt ind og havde besat [landet].

Adam af Bremens værk fra ca. 1070, Descriptio insularum Aquilonis, belyser en række forhold vedrørende den danske vikingetid, men en omtale af cirkelborgene er ikke påvist. De danske krøniker fra middelalderen har heller ingen direkte referencer til disse bygningsværker. Sven Aggesen har i sin krønike et særskilt kapitel om Sven Tveskæg og Saxo har i Gesta danorum præsenteret en kongerække, der skal påvise det danske kongedømmes lange historie og storslåede karakter. Som kilder til begivenhederne omkring 980 er disse værker tendentiøse. Det er bemærkelsesværdigt, at de ikke nævner borgene, som vel kunne have underbygget kongemagtens storslåede karakter. Derfor må det antages, at disse skribenter ikke har kendt til borgenes eksistens. Dette er et indirekte indicium for borgenes korte levetid.

De oprindelige teorier om borgene

Rekonstruktion

Alle teorier om borgenes formål og anvendelse forsøger at placere disse i relation til samfundsforholdene i Vikingetiden. Et af problemerne herved er, at de få, fortrinsvis middelalderlige, skriftlige kilder bygger på mundtlige overleveringer og ligeledes er tendentiøse af karakter. Når forskere alligevel vælger at støtte sig til disse kilder, er det naturligvis efter nøje overvejelser over fejl og mangler i materialet. Udvælgelsen af relevant information bliver dog let en selektiv proces, hvor det stof, der rent faktisk lægges vægt på har samme svagheder som det, der fravælges. Med dette forbehold kan det indledningsvis konstateres, at alle væsentlige bidrag til forskningsdebatten om cirkelborgene ser anlæggene som tegn på en stærk centralmagt. Hovedargumentet er, at lokale høvdinge umuligt ville kunne sætte disse prestigebyggerier i værk. Poul Nørlund afsluttede sit værk om fundregistreringen med at fremsætte 3 mulige formål med opførelsen af Trelleborg:

  • 1) Landeværn for Vestsjælland
  • 2) Tvangsborg
  • 3) Et formål, der knyttede sig til togterne mod England, muligvis som træningslejr eller vinterlejr.

Personligt hældede han i retning af den sidstnævnte opfattelse Efter fundene af de øvrige borge opstod yderligere en tolkningstype, administrationscenterteorien, der ligesom de øvrige tolkningstyper blev udbygget med forskellige forgreninger, der ofte tog form gennem debatter i historiske og arkæologiske fagtidsskrifter.

Landeværnsteorien

Forskellige skriftlige middelalderkilder omtaler, at Harald Blåtand var blevet angrebet af en den tyske kejser, Otto II i 974. Landeværnsteorien går ud på, at Harald som værn mod Otto II udbyggede Dannevirke; men da han ikke kunne forhindre tysk herredømme i grænseområdet, anlagde han borgene som forsvarsværker. Teorien er bl.a. blevet tilbagevist af Niels Lund, som ikke finder kildemæssigt belæg for at der skulle eksistere et egentligt landeværn før slutningen af 1000-tallet.

Tvangsborgteorien

Af landeværnsteorien udsprang ideen om borgene som defensive anlæg, og tvangsborgteorien er en udbygning af den oprindelige opfattelse. Argumentet er, at Harald Blåtand byggede borgene som kongens værn mod et oprørsk folk. Tage E. Christiansen antog således, at de spredte befæstninger ud over hele landet må betyde, at fjenden var overalt i landet, dvs. at der lokalt blev organiseret oprør mod kongemagten. Teorien kan løse et problem, som knytter sig til de få skriftlige kilder, idet der findes flere beretninger om, at Harald var under stærkt lokalt pres og muligvis ved at miste magten omkring 980. Teorien er stadig meget udbredt i lærebøger i historie. Tvangsborgteorien efterlader dog mange ubesvarede spørgsmål fx anfører kritikken, at det på denne baggrund er svært at forklare borgenes samtidige opførelse, storstilede præg og geografiske beliggenhed.

Træningslejrteorien

Poul Nørlund mente, at den mest sandsynlige tese måtte være, at Trelleborg og Aggersborg (som var de eneste kendte fæstninger, da han udformede teorien) fungerede som træningslejre for soldater forud for Sven Tveskægs erobring af England i 1013. Denne udlægning blev i 1979 tilbagevist af dendrokronologien, medmindre det accepteres, at disse træningslejre først kunne benyttes til at realisere formålet over tredive år senere.

Olaf Olsen, som havde støttet Nørlunds oprindelige tese, søgte stadig at sandsynliggøre den ved at så tvivl om tidspunktet for Harald Blåtands død Ved at flytte denne fra 985 til 979 fik han placeret Sven ved kongemagten på det afgørende tidspunkt; men, som kritikere fremførte, er der ikke spor af intensiverede togter før borgene faktisk var gået af brug. Ligeledes virkede borgene i højere grad som defensive af karakter, borganlæggenes arkitektoniske udformning og geografiske beliggenhed taget i betragtning. Derfor måtte de snarere opfattes som administrationscentre.

Administrationscenterteorien

Else Roesdahl er enig med de ovennævnte i, at anlæggene er led i dannelsen af centralmagten, men mener ikke, at de fortrinsvis har været rettet mod folket. Roesdahl tillægger i stedet Haralds administrative magtapparat en omfattende kontrolfunktion. Borgene var det militære støttepunkt, centrum for indsamling af afgifter, der tilfaldt kongen, udgangspunkt for retshåndhævelse, møntslagning og husning af krigere knyttet til kongen. Broen over Ravning enge antages at være opført som et led i denne udbygning af infrastrukturen. Også overfor disse argumenter har kritikere rejst tvivl, baseret på placeringen af borgene, og endvidere på det faktum, at Roesdahl på grundlag af gravfundene selv konkluderer, at Fyrkat ikke havde noget påfaldende militært præg, ligesom gravfundene ikke omfattede en overrepræsentation af mænd.

Alternative tolkninger

Borgerkrig

På baggrund af Olaf Olsens forslag til ny kronologi udkastede Poul Skaaning en teori, der fastlagde borgerkrigen mellem Harald og hans søn, Sven Tveskæg, som forklaring på borgenes udformning og placering. Borgene skulle fungere som knudepunkter for opstanden med det hovedformål at beskytte ledingsflåden mod angreb. Skaanings hypotese om ledingens betydning på denne tid finder imidlertid ingen støtte hos eksperten i ledingsvæsenet, Niels Lund, der hævder, at en leding i traditionel forstand med blandt andet 16 ugers årlig tjenestepligt ikke eksisterede i slutningen af 900-tallet. Alligevel har teorier, der knytter borganlæggene til søfarten fået en ny aktualitet, efter at en repræsentant for projekt ”kongens borge” har udtalt, at de supplerende fund tyder på, at borgene har haft ”stor maritim betydning”, ligesom de ligger strategisk godt placeret i forhold til søvejene.

Religiøs betydning

Arkæologen Søren Nancke-Krogh har fremsat en teori om, at borgene har fungeret som klostre. Hans tolkning tager udgangspunkt i en teori om en tidlig ikke-katolsk kristendom i vikingetidens Danmark. Han underbygger den med en række arkæologiske fund fra Trelleborg og Fyrkat blandt andet bestående af lægeurter og kaninfostre, som blev spist i den kristne fasteperiode. Yderligere tolker han borgenes grundplan som et cirkelkors, der i Ezekiels version af bibelen er symbol på det himmelske paradis.

Beskyttelse af Aarhus

Volden om den gamle bykerne i Aarhus er delvist bevaret og kan ses i et museum ca. 4 m. under gadeniveau. Byens forsvarsanlæg blev ligeledes forstærket af Kong Harald Blåtand i år 980 e.v.t. At Aarhus ligger i centrum af den nord/sydgående forsvarslinje som borgene udgør, har ført til ikke verificerbare spekulationer om en militær sammenhæng mellem Aarhus befæstning og disse borge.

Amatørarkæologernes teser

De arkæologiske fund i og ved borgene har, især i den løbende debat blandt amatørarkæologer, været benyttet som argumenter for, at borgene er opført i flere etaper, bl.a. skulle voldene være opført tidligere end bygningerne. Denne opfattelse er grundlaget for en fremstilling fra 2007, hvor forfatteren argumenterer for, at Trelleborg blev anlagt i flere etaper. I første etape forsøgte man uden held at kristne Danmark med Trelleborg som magtcenter på Sjælland. Forsøget slog fejl, og Trelleborg blev opgivet som et religiøst og økonomisk samlingspunkt på Sjælland i begyndelsen af 800-tallet, men siden genanvendt som storgård med bådbygning og anden håndværksproduktion i slutningen af vikingetiden, 950-1000. Det er sporene fra den sidste periode, der har givet historikerne den opfattelse, at hele borgen er opført 980-81 med Harald Blåtand som bygherre. Nytolkningen sætter spørgsmålstegn ved den klassiske opfattelse og tegner i stedet billedet af et tidligt Trelleborg, grundlagt under kulturelle påvirkninger fra Karl den Stores Frankerrige og det arabiske kalifat, styret af abbasidernes første magtfulde kaliffer. Denne forklaring kan løse nogle af de uløste problemer om borgenes formål, men rejser i stedet andre, f.eks. er det besynderligt, at anlæg, der har eksisteret – i alt fald periodisk- i næsten 200 år, ikke omtales i de skriftlige kilder. Dette problem blev rejst længe før Ishøj Christensen skrev sin bog.

De mange spekulationer og alternative teorier er et udtryk for, at der stadig er en del uløste spørgsmål om borgenes formål og anvendelse, som ingen af de nævnte teorier giver fyldestgørende svar på. Blandt de mest omdiskuterede problemstillinger er:

  1. Ikke alle trelleborge er hævet i niveau i forhold til det omkringliggende terræn, som det i øvrigt er typisk for borganlæg, da det giver bedre udsyn, bedre forsvarsmuligheder, samt gør det sværere for angribere at forcere befæstningens palisader. Dog er Fyrkat bygget på en bakke omgivet af enge og moser, ligesom Trelleborg på den ene side er beskyttet af enge og til den anden side af en å, og har været befæstet i stenalderen.
  2. Trelleborgene har 4 indgange, hvilket er atypisk for et borganlæg. Et borganlægs svageste led vil altid være indgangen, og her har trelleborgene fire indgange at forsvare. Forklaringen kan dog være at man havde mandskab nok, og det derfor var en fordel med flere udgange, så at man kunne gøre udfald. Ringmuren om tårnet i Gurre Slot har også fire adgangsveje.
  3. Trelleborgene blev sandsynligvis kun brugt i meget kort tid, 5-20 år. Dette er også atypisk for befæstninger, men kan være begrundet i den strategisk set ringe placering. Trelleborg har senere rummet en stormands gård. Aggersborg har været bebygget før vikingeborganlægget og blev i middelalderen erobret og genopført flere gange.
  4. Borgene er forblevet uomtalte i de samtidige skriftlige beretninger.

Forskningsdebatten rejser på denne baggrund nogle væsentlige spørgsmål:

  1. Hvorfor byggede den Harald, der ifølge hans eget mindesmærke i Jelling over forældrene samlede Danmark og gjorde danerne kristne omkring 965, først borgene 15 år senere? Og hvorfor tillod han hedenske begravelser ved borgene?
  2. Hvorfor er Aggersborg strategisk anderledes placeret og meget større end de øvrige borge?
  3. Hvilken baggrund er der for at placere civile i et (hovedsageligt) militært anlæg?

Hvis svarene herpå bliver, at Sven i virkeligheden stod bag opførelsen af borgene, rejser der sig nye spørgsmål:

  1. Hvorfor er de middelalderlige krøniker så dårligt informerede om tidspunktet for Haralds død, hvis de i øvrigt er velinformerede om forløbet af borgerkrigen?
  2. Hvorfor opgav Sven at anvende Trelleborg og Fyrkat længe inden de afgørende togter mod England?
  3. Hvordan forklares de civile fund i et anlæg, der har et rent militært formål?

Noter

  1. Ingen af de øvrige borge har spor efter en forborg.
  2. Det forekommer logisk at denne rækkefølge er fulgt, men det er ikke underbygget gennem dateringen.
  3. Det må dog bemærkes, at der kun findes ganske få skriftlige kilder fra Danmark på den tid.
  4. Aggersborg og Nonnebakken kan faktisk have været i anvendelse i længere tid end de to velbeskrevne anlæg

Referencer

  1. Olesen, Martin Borring, Trelleborg eller ej? KUML 2000 – årbog for Jysk Arkæologisk Selskab
  2. Hentet de 25, juni 2019
  3. Margareta Weidhagen-Hallerdt (2009). (PDF). Current Swedish Archaeology. Hentet 6. september 2014.line feed character i |author= på position 10 (hjælp)
  4. Roesdahl, Else (1977). Fyrkat. En jysk vikingeborg. II: Oldsagerne og gravpladsen. København: Det kgl. nordiske Oldskriftselskab.
  5. Poul Nørlund (1948) Trelleborg
  6. Olsen, Olaf og Roesdahl, Else (1977).
  7. Om projektet. Se:
  8. Benito Scocozza og Jensen, Grethe (1999) s. 47, er blot én af mange fremstillinger, der drager denne konklusion.
  9. Olsen 1977, bd. I, (s. 86 ff.)
  10. fx Busck (red) (2002) Danmarks Historie – i grundtræk], s.29
  11. . fra originalen 19. juli 2010. Hentet 18. august 2010.
  12. Aksel E. Christensen (1970)
  13. Hybel (2003).
  14. Se f. eks. 7. juni 2007 hos Wayback Machine; anmeldelse af Anders Bøgh i Historisk Tidsskrift].
  15. Cnutonis regis gesta sive Encomium Emmae Reginae, auctore Monacho Sancti Bertini
  16. Cnutonis regis, kap.1,1. Teksten er på latin og lyder: Castris muniebat, quod hostibus si adessent nullatenus fortasse resisteret
  17. Om dette problem, se fx Helge Paludan (1970) spalte 14-16 og 22-23)
  18. Ifølge den afsluttende bemærkning i Nørlund (1948)
  19. Lund (1997
  20. T.E. Christiansen (1970)
  21. I et relativt kort afsnit i sin bog fremfører Aksel E. Christensen (1969) denne kritik af teorien, jf. s. 446 – 452
  22. Jf. den afsluttende bemærkning i Nørlund (1948)
  23. Olaf Olsen: Tanker i tusindåret; tidsskriftet Skalk nr.3 1980 s. 21
  24. Skaaning, Poul (1992), s. 31. Skaaning mener, at en danske skibsleding på 10-12.000 mand har stået for byggeriet på kongens ordre.
  25. Lund, Niels (1997) s.130.
  26. Anders Dorsat i et interview med Berlingske Tidende, hvor han som indicium nævner et fund af rester af skibsnagler på marken mellem Trelleborg og den nærliggende å. jf. "". Berlingske.
  27. I: Nancke-Krogh, Søren (1995)
  28. . fra originalen 3. maj 2007. Hentet 4. august 2011.
  29. Ishøj Christensen (2007)
  30. (omtale)
  31. Nielsen, L.C.(1990)
  32. . fra originalen 3. februar 2011. Hentet 31. juli 2011.

Litteratur

  • Andersen, Harald: "Ringborgens alder" (Skalk 1984 nr. 2; s. 15)
  • Busck, Steen (red:)-(2002): Danmarks Historie – i grundtræk, Århus Universitetsforlag
  • Christensen, Niels Ishøj: Den store konges borg. Forlaget Loke 2007
  • Christensen, Aksel E. (1969): Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund, København 1969
  • Christiansen, Tage E. (1970): Træningslejr eller tvangsborg Kuml
  • Hybel, Niels (2003): Danmark i Europa 750-1300 Museum Tusculanums Forlag.
  • Lund, Niels (1997): Leding, næsegæld og kongemagt, Jyske Samlinger : Samlinger Til Jysk Historie Og Topografi
  • Nancke-Krogh, Søren (1995): Stenbilleder i danske kirker. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København
  • Nørlund, Poul (1948): Trelleborg. Nordiske Fortidsminder IV: I (with English summary)Det kgl. nordiske Oldskriftselskab
  • Nielsen, Leif Christian: Trelleborg. Årbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie. 1990
  • Olesen, Martin Borring. Trelleborg eller ej? KUML 2000 – Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab
  • Olsen, Olaf et. al.: 1977 Fyrkat. En jysk vikingeborg. I: Borgen og bebyggelsen af Olaf Olsen og Holger Schmidt. II: *Oldsagerne og gravpladsen af Else Roesdahl. Det kgl. nordiske Oldskriftselskab, København
  • Scocozza, Benito og Jensen, Grethe (1999): Danmarkshistoriens hvem, hvad og hvornår, Politikens forlag
  • Skaaning, Poul (1992): Harald Blåtands sidste kamp, Dansk Historisk håndbogsforlag

LA-ikon

Trelleborg (ringborg)
trelleborg, ringborg, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, trelleborg, cirkelborg, alternative, betydninger, trelleborg, også, artikler, begynder, trelleborg, trelleborgene, ringborge, blev, opført, formodet, militært, formål, danske, område, vikingetiden, da. Trelleborg ringborg Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Trelleborg cirkelborg For alternative betydninger se Trelleborg Se ogsa artikler som begynder med Trelleborg Trelleborgene er ringborge som blev opfort med et formodet militaert formal i det danske omrade i vikingetiden De er dateret til sidste halvdel af 900 tallet og har en ensartet grundplan En praecist udformet cirkulaer vold en port i hvert af de fire verdenshjorner en borgplads som er opdelt i fire ens dele af to veje der var vinkelrette gennem borgenes centrum samt bygninger der er udformet som firelaengede garde Andre typer ringborge kan ogsa vaere forsynet med volde men er ikke fuldstaendigt cirkulaere af form med porte placeret i verdenshjornerne Trelleborge i vikingetidens Danmark Borgene var kun i brug i kort tid og efter at vaere blevet genopdaget i midten af 1900 tallet har de givet anledning til en raekke sporgsmal om baggrunden for og formalet med deres opforelse Indholdsfortegnelse 1 Trelleborge 2 Borgenes storrelse og bebyggelse 3 Fundhistorien 4 Dateringen 5 Bygherren 6 Ibrugtagen og anvendelse 7 Skriftlige kilder 8 Forskningsdebatten 8 1 De oprindelige teorier om borgene 8 1 1 Landevaernsteorien 8 1 2 Tvangsborgteorien 8 1 3 Traeningslejrteorien 8 2 Administrationscenterteorien 8 3 Alternative tolkninger 8 3 1 Borgerkrig 8 3 2 Religios betydning 8 3 3 Beskyttelse af Aarhus 8 3 4 Amatorarkaeologernes teser 9 Uloste gader 10 Se ogsa 11 Kildehenvisninger 11 1 Noter 11 2 Referencer 11 3 Litteratur 12 Eksterne henvisningerTrelleborge Rediger Trelleborg ved Slagelse Aggersborg set fra luften Aggersborg ved Aggersund pa nordsiden af Limfjorden Borgeby ved Kavlinge i Skane Borgring ved Koge Fyrkat ved Hobro Nonnebakken i Odense Trelleborg ved Slagelse Trelleborg ved Trelleborg i Skane Af disse antages i hvert fald Aggersborg Fyrkat Nonnebakken og Trelleborg ved Slagelse at vaere opfort af samme bygherre og pa samme tidspunkt ca ar 980 Trelleborg i Skane er formentlig opfort omkring ar 800 med en anderledes bebyggelsesstruktur Den er derfor efter den skarpeste definition ikke en Trelleborg Udgravningerne peger pa at den skanske borg har vaeret en sakaldt tilflugtsborg som ikke har vaeret permanent beboet men kun taget i funktion nar befolkningen har vaeret truet af fjender der kom fra ostersoomradet 1 Borgring har heller ikke efterladt tegn pa bebyggelse hvilket peger pa at borgene kan have haft forskellige funktioner 2 Borgenes storrelse og bebyggelse RedigerSkematisk fremstillet er borgenes indbyrdes malestoksforhold saledes Navn Indre diameter Voldbredde Antal huse Husenes laengdeAggersborg 240 m 11 m 48 32 0 mBorgeby 150 m 15 m Borgring 122 m ca 11 m Fyrkat 120 m 13 m 16 28 5 mHelsingborg i Skane 3 Ca 270 mNonnebakken i Odense 120 m Trelleborg ved Slagelse 136 m 19 m 16 29 4 mTrelleborg i Skane 125 m Fyrkat Nonnebakken og Trelleborg ved Slagelse indeholder 16 langhuse fire i hver del af borgen Aggersborg er bebygget med 48 langhuse 12 i hver sektion Alle langhusene var orienteret mod portene Ved Trelleborg er der spor af 15 langhuse som er bygget uden for volden men alligevel orienteret i retning mod borgens center Vejene er fort gennem volden saledes at portene har vaeret overdaekkede Trelleborg er forsynet med en forborg hvor der er fundet 135 gravpladser Nb 1 Umiddelbart ost for Fyrkat er der 30 gravpladser som ifolge Roesdahl baerer praeg af hedensk begravelsesskik Fundet af norsk keramik og andre genstande af hoj status tyder pa at der blandt borgenes beboere og brugere har vaeret en relativ stor velstand 4 Fundhistorien RedigerTrelleborg ved Slagelse blev udgravet i perioden 1934 1942 efter at en lokal motorcykelklub havde anmodet om tilladelse til at bruge terraenet til en motocrossbane At der havde ligget et forsvarsanlaeg pa stedet var velkendt men de efterfolgende arkaeologiske undersogelser afslorede for forste gang i Danmark en cirkelborg Udgravningen registreringen af fund og en rekonstruktion af bygningsvaerket blev offentliggjort i 1948 i en stor videnskabelig afhandling affattet af Poul Norlund 5 Samme ar var fundet af Aggersborg blevet offentliggjort af arkitekten C G Schultz og Norlund havde selv efter et besog pa omradet ved Fyrkat afsloret muligheden for at der her var endnu et borganlaeg Dette anlaeg blev udgravet og rekonstrueret Der foreligger en omfattende afhandling om dette arbejde 6 Aggersborg blev registreret men henla blot som en svag skygge pa marken indtil af volden blev rekonstrueret i 1992 Rekonstruktion af vikingehus ved Fyrkat Nonnebakken blev i stort omfang gravet bort som led i Odenses byudvikling i slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet bl a ved opforslen af Odd Fellow palaeet pa lokaliteten Da Nonnebakken er bebygget er der ikke foretaget systematiske udgravninger af omradet Borgene i Trelleborg og Borgeby i Skane blev opdaget i hhv 1988 og 1995 Fundet af disse borge og forskellige supplerende materialer pa de eksisterende anlaeg i det nuvaerende Danmark har foranlediget til projektet Kongens borge hvor der foretages omfattende undersogelser af Trelleborg Aggersborg og Fyrkat Projektet startede i 2007 og gennemfores i et samarbejde mellem Moesgard Museum Nationalmuseet og en raekke andre institutioner med saerlig ekspertise pa omradet 7 Det er allerede pavist at Trelleborg i Skane er opfort ca 800 og derfor ingen sammenhaeng kan have med kongeborgene mens anlaegget i Borgeby ikke er tilstraekkeligt udforsket til at konkludere ud fra Borgring naer Lellinge blev forst i september 2014 officielt betegnet som en vikingetidsringborg selv om der tidligere var gjort fund fra dette anlaeg men disse var ikke praecist defineret af arkaeologer Dateringen RedigerPoul Norlund daterede borgene til at vaere opfort i sidste halvdel af 900 tallet en opfattelse Else Roesdahl stottede i sin gennemgang af Fyrkat 4 I 1979 lykkedes det dendrokronologer at datere traestykker fra Trelleborg Slagelse som dels var fundet i broen over den ydre voldgrav og dels i en palisade i bunden af den indre voldgrav til at vaere faeldet i juni eller juli 980 Da traestumper fra Fyrkat ligeledes kunne dateres til omtrent samme tidspunkt ser sporgsmalet om opforelsestidspunktet ud til at vaere afklaret Udgravningen her tyder i ovrigt pa at opbygningen af volden ikke er helt tilendebragt men at den eksisterende del af volden er anlagt i samme arbejdsgang 4 Aggersborg og Nonnebakken er kulstof 14 dateret til omtrent samme tid som de to andre borge men denne dateringsmetode er forbundet med en vis usikkerhed Alligevel anses de i storsteparten af faglitteraturen for at vaere bygget samtidig med de to andre borge 8 fordi voldgraven har V form med en smal spids bund en form som er sjaelden Bygherren RedigerAllerede i Norlunds redegorelse blev bygherren udpeget som enten Harald Blatand eller Sven Tveskaeg Stort set alle forskere der har kommenteret dette sporgsmal er enige om at det ma vaere samme person der star bag alle borgene Et af de vaesentligste argumenter er den praecise geometri i anlaeggets hovedlinjer og faellestraekkene i den handvaerksmaessige udforelse Et andet er de store ligheder i indretningen af anlaeggene Pa denne baggrund konkluderer Olaf Olsen at det stort set kun er i storrelse at borgene adskiller sig fra hinanden 9 De dendrokronologiske dateringer fra Trelleborg og Fyrkat peger pa Harald Blatand som bygherre selv om raesonnementet om en ophavsmand strengt taget kun behover at gaelde bygmesteren Historikerne har tidligere vaeret uenige om bygherrens identitet men er bl a foranlediget af dateringen af Trelleborg og Fyrkat i store traek enige om at pege pa Harald 10 I sammen periode ca 979 opforte Harald Blatand Ravningebroen og den ydre store ringvold omkring Aarhus Selve opforelsen ma have kraevet en klar organisation af arbejdsgangen En mulighed er at bonder eller traelle under militaert opsyn af kongen har staet for opforelsen Navnet Trelleborg har givet anledning til en formodning om at borgene var opholdssted for traelle eller slaver Denne formodning er blevet tilbagevist med henvisning til at trel pa oldnordisk har betydningen tommer og derfor henviser til selve byggeriets konstruktion 11 En anden mulighed som foreslas er at den militaere organisation alene havde kapacitet til at bygge anlaeggene 12 Dette synspunkt har siden udgravningen af Fyrkat vaeret det dominerende blandt eksperterne I 2003 lancerede Niels Hybel en nytolkning af borgene og de andre store vikingetidsanlaeg fra perioden ca 965 980 Pointen i den meget komplekse argumentation er at borgene er anlagt af den tyske kejsermagt som led i en europaeisering af Danmark 13 Andre historikere har dog afvist denne teori som ren spekulation 14 Ibrugtagen og anvendelse RedigerLitteraturen om borgene gar ud fra at de er taget i anvendelse umiddelbart efter opforelsen men der kan formentlig ikke pavises noget sikkert herom Ligeledes er det ikke ud fra fundmaterialet muligt at drage sikre konklusioner om hvorvidt voldene er opfort for bygningerne pa borgpladsen Nb 2 Der er fundet en del enkeltsager som peger pa et civilt element i beboelsen ligesom gravpladserne indeholder knogler fra begge kon og fra born Pa grundlag af at der ikke er fundet spor efter reparationer og studier af de fundne genstande har forskerne draget den slutning at cirkelborgene kun har vaeret i anvendelse i fa ar og at anlaeggene er forladt senest omkring ar 1000 Skonnene over dette sporgsmal angiver en margen pa mindst 5 og hojst ca 20 ar 4 Skriftlige kilder RedigerDer er ikke fundet samtidige skriftlige kilder hvor borgene direkte naevnes De kendte skrifter der er taettest pa begivenhederne er biskop Thietmar af Merseburgs kronike skrevet 1013 18 samt en unavngiven munk fra St Omers hyldest til Knud den Stores enke skrevet ca 1040 15 Heri er der en mulig henvisning til Trelleborgene idet det hedder at Sven Tveskaeg befaestede sit rige med borge som skulle udgore et vaern mod de fjender der var traengt ind og havde besat landet 16 Adam af Bremens vaerk fra ca 1070 Descriptio insularum Aquilonis belyser en raekke forhold vedrorende den danske vikingetid men en omtale af cirkelborgene er ikke pavist De danske kroniker fra middelalderen har heller ingen direkte referencer til disse bygningsvaerker Sven Aggesen har i sin kronike et saerskilt kapitel om Sven Tveskaeg og Saxo har i Gesta danorum praesenteret en kongeraekke der skal pavise det danske kongedommes lange historie og storslaede karakter Som kilder til begivenhederne omkring 980 er disse vaerker tendentiose Det er bemaerkelsesvaerdigt at de ikke naevner borgene som vel kunne have underbygget kongemagtens storslaede karakter Derfor ma det antages at disse skribenter ikke har kendt til borgenes eksistens Dette er et indirekte indicium for borgenes korte levetid Forskningsdebatten RedigerDe oprindelige teorier om borgene Rediger Rekonstruktion Alle teorier om borgenes formal og anvendelse forsoger at placere disse i relation til samfundsforholdene i Vikingetiden Et af problemerne herved er at de fa fortrinsvis middelalderlige skriftlige kilder bygger pa mundtlige overleveringer og ligeledes er tendentiose af karakter Nar forskere alligevel vaelger at stotte sig til disse kilder er det naturligvis efter noje overvejelser over fejl og mangler i materialet Udvaelgelsen af relevant information bliver dog let en selektiv proces hvor det stof der rent faktisk laegges vaegt pa har samme svagheder som det der fravaelges 17 Med dette forbehold kan det indledningsvis konstateres at alle vaesentlige bidrag til forskningsdebatten om cirkelborgene ser anlaeggene som tegn pa en staerk centralmagt Hovedargumentet er at lokale hovdinge umuligt ville kunne saette disse prestigebyggerier i vaerk Poul Norlund afsluttede sit vaerk om fundregistreringen med at fremsaette 3 mulige formal med opforelsen af Trelleborg 1 Landevaern for Vestsjaelland 2 Tvangsborg 3 Et formal der knyttede sig til togterne mod England muligvis som traeningslejr eller vinterlejr Personligt haeldede han i retning af den sidstnaevnte opfattelse 18 Efter fundene af de ovrige borge opstod yderligere en tolkningstype administrationscenterteorien der ligesom de ovrige tolkningstyper blev udbygget med forskellige forgreninger der ofte tog form gennem debatter i historiske og arkaeologiske fagtidsskrifter Landevaernsteorien Rediger Forskellige skriftlige middelalderkilder omtaler at Harald Blatand var blevet angrebet af en den tyske kejser Otto II i 974 Landevaernsteorien gar ud pa at Harald som vaern mod Otto II udbyggede Dannevirke men da han ikke kunne forhindre tysk herredomme i graenseomradet anlagde han borgene som forsvarsvaerker Teorien er bl a blevet tilbagevist af Niels Lund som ikke finder kildemaessigt belaeg for at der skulle eksistere et egentligt landevaern for slutningen af 1000 tallet 19 Tvangsborgteorien Rediger Af landevaernsteorien udsprang ideen om borgene som defensive anlaeg og tvangsborgteorien er en udbygning af den oprindelige opfattelse Argumentet er at Harald Blatand byggede borgene som kongens vaern mod et oprorsk folk Tage E Christiansen antog saledes at de spredte befaestninger ud over hele landet ma betyde at fjenden var overalt i landet dvs at der lokalt blev organiseret opror mod kongemagten 20 Teorien kan lose et problem som knytter sig til de fa skriftlige kilder idet der findes flere beretninger om at Harald var under staerkt lokalt pres og muligvis ved at miste magten omkring 980 Teorien er stadig meget udbredt i laereboger i historie 8 Tvangsborgteorien efterlader dog mange ubesvarede sporgsmal fx anforer kritikken at det pa denne baggrund er svaert at forklare borgenes samtidige opforelse storstilede praeg og geografiske beliggenhed 21 Traeningslejrteorien Rediger Poul Norlund mente at den mest sandsynlige tese matte vaere at Trelleborg og Aggersborg som var de eneste kendte faestninger da han udformede teorien fungerede som traeningslejre for soldater forud for Sven Tveskaegs erobring af England i 1013 22 Denne udlaegning blev i 1979 tilbagevist af dendrokronologien medmindre det accepteres at disse traeningslejre forst kunne benyttes til at realisere formalet over tredive ar senere Olaf Olsen som havde stottet Norlunds oprindelige tese sogte stadig at sandsynliggore den ved at sa tvivl om tidspunktet for Harald Blatands dod 23 Ved at flytte denne fra 985 til 979 fik han placeret Sven ved kongemagten pa det afgorende tidspunkt men som kritikere fremforte er der ikke spor af intensiverede togter for borgene faktisk var gaet af brug Ligeledes virkede borgene i hojere grad som defensive af karakter borganlaeggenes arkitektoniske udformning og geografiske beliggenhed taget i betragtning Derfor matte de snarere opfattes som administrationscentre Administrationscenterteorien Rediger Else Roesdahl er enig med de ovennaevnte i at anlaeggene er led i dannelsen af centralmagten men mener ikke at de fortrinsvis har vaeret rettet mod folket Roesdahl tillaegger i stedet Haralds administrative magtapparat en omfattende kontrolfunktion Borgene var det militaere stottepunkt centrum for indsamling af afgifter der tilfaldt kongen udgangspunkt for retshandhaevelse montslagning og husning af krigere knyttet til kongen 4 Broen over Ravning enge antages at vaere opfort som et led i denne udbygning af infrastrukturen Ogsa overfor disse argumenter har kritikere rejst tvivl baseret pa placeringen af borgene og endvidere pa det faktum at Roesdahl pa grundlag af gravfundene selv konkluderer at Fyrkat ikke havde noget pafaldende militaert praeg ligesom gravfundene ikke omfattede en overrepraesentation af maend Alternative tolkninger Rediger Borgerkrig Rediger Pa baggrund af Olaf Olsens forslag til ny kronologi udkastede Poul Skaaning en teori der fastlagde borgerkrigen mellem Harald og hans son Sven Tveskaeg som forklaring pa borgenes udformning og placering Borgene skulle fungere som knudepunkter for opstanden med det hovedformal at beskytte ledingsfladen mod angreb 24 Skaanings hypotese om ledingens betydning pa denne tid finder imidlertid ingen stotte hos eksperten i ledingsvaesenet Niels Lund der haevder at en leding i traditionel forstand med blandt andet 16 ugers arlig tjenestepligt ikke eksisterede i slutningen af 900 tallet 25 Alligevel har teorier der knytter borganlaeggene til sofarten faet en ny aktualitet efter at en repraesentant for projekt kongens borge har udtalt at de supplerende fund tyder pa at borgene har haft stor maritim betydning 26 ligesom de ligger strategisk godt placeret i forhold til sovejene Religios betydning Rediger Arkaeologen Soren Nancke Krogh har fremsat en teori om at borgene har fungeret som klostre Hans tolkning tager udgangspunkt i en teori om en tidlig ikke katolsk kristendom i vikingetidens Danmark Han underbygger den med en raekke arkaeologiske fund fra Trelleborg og Fyrkat blandt andet bestaende af laegeurter og kaninfostre som blev spist i den kristne fasteperiode Yderligere tolker han borgenes grundplan som et cirkelkors der i Ezekiels version af bibelen er symbol pa det himmelske paradis 27 Beskyttelse af Aarhus Rediger Volden om den gamle bykerne i Aarhus er delvist bevaret og kan ses i et museum ca 4 m under gadeniveau Byens forsvarsanlaeg blev ligeledes forstaerket af Kong Harald Blatand i ar 980 e v t At Aarhus ligger i centrum af den nord sydgaende forsvarslinje som borgene udgor har fort til ikke verificerbare spekulationer om en militaer sammenhaeng mellem Aarhus befaestning og disse borge 28 Amatorarkaeologernes teser Rediger De arkaeologiske fund i og ved borgene har isaer i den lobende debat blandt amatorarkaeologer vaeret benyttet som argumenter for at borgene er opfort i flere etaper bl a skulle voldene vaere opfort tidligere end bygningerne 29 Denne opfattelse er grundlaget for en fremstilling fra 2007 hvor forfatteren argumenterer for at Trelleborg blev anlagt i flere etaper I forste etape forsogte man uden held at kristne Danmark med Trelleborg som magtcenter pa Sjaelland Forsoget slog fejl og Trelleborg blev opgivet som et religiost og okonomisk samlingspunkt pa Sjaelland i begyndelsen af 800 tallet men siden genanvendt som storgard med badbygning og anden handvaerksproduktion i slutningen af vikingetiden 950 1000 Det er sporene fra den sidste periode der har givet historikerne den opfattelse at hele borgen er opfort 980 81 med Harald Blatand som bygherre Nytolkningen saetter sporgsmalstegn ved den klassiske opfattelse og tegner i stedet billedet af et tidligt Trelleborg grundlagt under kulturelle pavirkninger fra Karl den Stores Frankerrige og det arabiske kalifat styret af abbasidernes forste magtfulde kaliffer 30 31 Denne forklaring kan lose nogle af de uloste problemer om borgenes formal men rejser i stedet andre f eks er det besynderligt at anlaeg der har eksisteret i alt fald periodisk i naesten 200 ar ikke omtales i de skriftlige kilder Dette problem blev rejst laenge for Ishoj Christensen skrev sin bog 32 Uloste gader RedigerDe mange spekulationer og alternative teorier er et udtryk for at der stadig er en del uloste sporgsmal om borgenes formal og anvendelse som ingen af de naevnte teorier giver fyldestgorende svar pa Blandt de mest omdiskuterede problemstillinger er Ikke alle trelleborge er haevet i niveau i forhold til det omkringliggende terraen som det i ovrigt er typisk for borganlaeg da det giver bedre udsyn bedre forsvarsmuligheder samt gor det svaerere for angribere at forcere befaestningens palisader Dog er Fyrkat bygget pa en bakke omgivet af enge og moser ligesom Trelleborg pa den ene side er beskyttet af enge og til den anden side af en a og har vaeret befaestet i stenalderen Trelleborgene har 4 indgange hvilket er atypisk for et borganlaeg Et borganlaegs svageste led vil altid vaere indgangen og her har trelleborgene fire indgange at forsvare Forklaringen kan dog vaere at man havde mandskab nok og det derfor var en fordel med flere udgange sa at man kunne gore udfald Ringmuren om tarnet i Gurre Slot har ogsa fire adgangsveje Trelleborgene blev sandsynligvis kun brugt i meget kort tid 5 20 ar Dette er ogsa atypisk for befaestninger men kan vaere begrundet i den strategisk set ringe placering Trelleborg har senere rummet en stormands gard Aggersborg har vaeret bebygget for vikingeborganlaegget og blev i middelalderen erobret og genopfort flere gange 33 Borgene er forblevet uomtalte i de samtidige skriftlige beretninger 32 Nb 3 Forskningsdebatten rejser pa denne baggrund nogle vaesentlige sporgsmal Hvorfor byggede den Harald der ifolge hans eget mindesmaerke i Jelling over foraeldrene samlede Danmark og gjorde danerne kristne omkring 965 forst borgene 15 ar senere Og hvorfor tillod han hedenske begravelser ved borgene Hvorfor er Aggersborg strategisk anderledes placeret og meget storre end de ovrige borge Hvilken baggrund er der for at placere civile i et hovedsageligt militaert anlaeg Hvis svarene herpa bliver at Sven i virkeligheden stod bag opforelsen af borgene rejser der sig nye sporgsmal Hvorfor er de middelalderlige kroniker sa darligt informerede om tidspunktet for Haralds dod hvis de i ovrigt er velinformerede om forlobet af borgerkrigen Hvorfor opgav Sven at anvende Trelleborg og Fyrkat laenge inden de afgorende togter mod England Nb 4 Hvordan forklares de civile fund i et anlaeg der har et rent militaert formal Se ogsa RedigerNordisk arkitektur for ar 1400Kildehenvisninger RedigerNoter Rediger Ingen af de ovrige borge har spor efter en forborg Det forekommer logisk at denne raekkefolge er fulgt men det er ikke underbygget gennem dateringen Det ma dog bemaerkes at der kun findes ganske fa skriftlige kilder fra Danmark pa den tid Aggersborg og Nonnebakken kan faktisk have vaeret i anvendelse i laengere tid end de to velbeskrevne anlaeg Referencer Rediger Olesen Martin Borring Trelleborg eller ej KUML 2000 arbog for Jysk Arkaeologisk Selskab Vikingeborg ved Koge mystificerer arkaeologer Videnskab dk Hentet de 25 juni 2019 Margareta Weidhagen Hallerdt 2009 A possible ring fort from the late Viking period in Helsingborg PDF Current Swedish Archaeology Hentet 6 september 2014 line feed character i author pa position 10 hjaelp a b c d e Roesdahl Else 1977 Fyrkat En jysk vikingeborg II Oldsagerne og gravpladsen Kobenhavn Det kgl nordiske Oldskriftselskab Poul Norlund 1948 Trelleborg Olsen Olaf og Roesdahl Else 1977 Om projektet Se Kongens Borge a b Benito Scocozza og Jensen Grethe 1999 s 47 er blot en af mange fremstillinger der drager denne konklusion Olsen 1977 bd I s 86 ff fx Busck red 2002 Danmarks Historie i grundtraek s 29 Trelleborg Historie Den historiske baggrund Arkiveret fra originalen 19 juli 2010 Hentet 18 august 2010 Aksel E Christensen 1970 Hybel 2003 Se f eks https web archive org web 20070607000159 http www historisktidsskrift dk Diskussion 24092004 html Arkiveret 7 juni 2007 hos Wayback Machine anmeldelse af Anders Bogh i Historisk Tidsskrift Cnutonis regis gesta sive Encomium Emmae Reginae auctore Monacho Sancti Bertini Cnutonis regis kap 1 1 Teksten er pa latin og lyder Castris muniebat quod hostibus si adessent nullatenus fortasse resisteret Om dette problem se fx Helge Paludan 1970 spalte 14 16 og 22 23 Ifolge den afsluttende bemaerkning i Norlund 1948 Lund 1997 T E Christiansen 1970 I et relativt kort afsnit i sin bog fremforer Aksel E Christensen 1969 denne kritik af teorien jf s 446 452 Jf den afsluttende bemaerkning i Norlund 1948 Olaf Olsen Tanker i tusindaret tidsskriftet Skalk nr 3 1980 s 21 Skaaning Poul 1992 s 31 Skaaning mener at en danske skibsleding pa 10 12 000 mand har staet for byggeriet pa kongens ordre Lund Niels 1997 s 130 Anders Dorsat i et interview med Berlingske Tidende hvor han som indicium naevner et fund af rester af skibsnagler pa marken mellem Trelleborg og den naerliggende a jf Vikinger spiste grisetaeer Berlingske I Nancke Krogh Soren 1995 Vikingemuseet Arkiveret fra originalen 3 maj 2007 Hentet 4 august 2011 Nyt syn pa trelleborgene heimskringla no Ishoj Christensen 2007 Den store konges borg omtale a b Nielsen L C 1990 Arkaeologer finder kongeligt borganlaeg ved Aggersborg Arkiveret fra originalen 3 februar 2011 Hentet 31 juli 2011 Litteratur Rediger Andersen Harald Ringborgens alder Skalk 1984 nr 2 s 15 Busck Steen red 2002 Danmarks Historie i grundtraek Arhus Universitetsforlag Christensen Niels Ishoj Den store konges borg Forlaget Loke 2007 Christensen Aksel E 1969 Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund Kobenhavn 1969 Christiansen Tage E 1970 Traeningslejr eller tvangsborg Kuml Hybel Niels 2003 Danmark i Europa 750 1300 Museum Tusculanums Forlag Lund Niels 1997 Leding naesegaeld og kongemagt Jyske Samlinger Samlinger Til Jysk Historie Og Topografi Nancke Krogh Soren 1995 Stenbilleder i danske kirker Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Kobenhavn Norlund Poul 1948 Trelleborg Nordiske Fortidsminder IV I with English summary Det kgl nordiske Oldskriftselskab Nielsen Leif Christian Trelleborg Arboger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1990 Olesen Martin Borring Trelleborg eller ej KUML 2000 Arbog for Jysk Arkaeologisk Selskab Olsen Olaf et al 1977 Fyrkat En jysk vikingeborg I Borgen og bebyggelsen af Olaf Olsen og Holger Schmidt II Oldsagerne og gravpladsen af Else Roesdahl Det kgl nordiske Oldskriftselskab Kobenhavn Scocozza Benito og Jensen Grethe 1999 Danmarkshistoriens hvem hvad og hvornar Politikens forlag Skaaning Poul 1992 Harald Blatands sidste kamp Dansk Historisk handbogsforlagEksterne henvisninger RedigerBengt Jacobsson En skansk ringborg Fornvannen 85 1990 s 53 54 Ole Malchau Ringborgene Arkeologi i nord En trelleborg i Rygge Nyt syn pa trelleborgene heimskringla no The second circular fort Trelleborg found in Sweden Sammenslutningen af Danske Amatorarkaeologer LA ikonHentet fra https da wikipedia org w index php title Trelleborg ringborg amp oldid 10839309, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.