fbpx
Wikipedia

Trondhjems len

Trondhjems len eller Trondheim len var en administrativ enhed (len) i Norge, med Nidaros, senere kaldet Trondhjem som administrationsby.

Trondhjems len markeret med grønt som det var efter freden i København i 1660. Resten af Danmark-Norge er markeret med rødt og Sverige med gult.

I 1308 blev den gamle ordningen med lendmann fra kongens hird afskaffet, og fylkesindelingen i Norge blev erstattet af en sysselindeling. I senmiddelalderen og i unionstiden med Danmark frem til 1660 blev sysselordningen gradvist afløst af et system med len.

I 1500-tallet var Norge inddelt i fire hovedlen eller slotslen:

Trondheim hovedlen omfattede oprindelig Nord-Norge, men dette blev lagt under Bergenhus på midten af 1540'erne, således at det omkring 1560 omfattede følgende underlen:

Hovedlenet omfattet dagens Sør- og Nord-Trøndelag, samt Nordmøre.

Efter reformationen i 1537 indtog danske lensherrer Ærkebispegården og havde den som hovedsæde de næste 150 år, og den normale skrivemåde blev Trondhjems len.

Roskildefreden i 1658 førte til at lenet blev afstået til Sverige, og Claes Nilsson Stiernsköld blev udnævnt til guvernør. Det er antaget at svenskerne egentlig ønskede daværende Trondhjems stift som krigsbytte, og at begrebsforvirring gjorde at de endte med lenet i stedet for bispedømmet, som da indbefattede hele Nord-Norge.

Den nordenfjeldske hær var formelt blevet opløst, men disse militære styrker var stærkt medvirkende da Norge genindtog lenet i december samme år. Freden i København i 1660 stadfæstede at Trøndelag igen var norsk.

Skønt det svenske styre var kortvarig skulle det vise sig at få stor betydning for den langsigtede udvikling af Trøndelag. 2&.000 mænd helt ned i 15-årsalderen blev tvangshvervet til den svenske hær, og sendt for at kæmpe i svenskekongens krige mod Polen og Brandenburg.

Kong Karl 10. Gustav frygtede at trønderne skulle gøre oprør mod den svenske okkupation, og fandt det derfor fornuftigt at holde en stor del af de kampduelige mænd borte fra deres hjem. Kun omkring en tredjedel af de tjenestepligtige mænd som vendte tilbage igen; nogle af dem blev tvunget til at bosætte sig i datidens svenskkontrollerede Estland, med baggrund i den ældgamle tankegangen om del og hersk.

En betydelig andel af de trønderske mænd gjorde allerede tjeneste før freden i Roskilde i den dansk-norske hær, så resultatet af den svenske tvangshvervning var at Trøndelag næsten blev tømt for arbejdsdygtige mænd. Konsekvenserne blev skrækkelige for den trønderske befolkningen; få af gårdene havde nok folk til at gennemføre høsten, og hungersnød ramte flere steder. Hundredvis af mennesker sultede til døde, og langt flere blev ramt af sygdom.

Det tog mange år før Trøndelag igen kunne rejse sig fra tabene, og blandt enkelte trønderske historikere er dette kendt som det trønderske folkemord.

I 1662 bortfaldt lensordningen, og Trondheim hovedlen blev afløst af Trondhjems stiftamt.

  1. , Trondhjem 1897
  2. Audun Dybdahl, Ida Bull (2005). Trøndelags historie; bind 2. 1350–1850. Tapir Akademisk Forlag. ISBN 9788251920025.

Trondhjems len
trondhjems, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, trondheim, eller, trondheim, administrativ, enhed, norge, nidaros, senere, kaldet, trondhjem, administrationsby, markeret, grønt, efter, freden, københavn, 1660, resten, danmark, norge, markeret, rødt, sverige,. Trondhjems len Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Trondheim len Trondhjems len eller Trondheim len var en administrativ enhed len i Norge med Nidaros senere kaldet Trondhjem som administrationsby Trondhjems len markeret med gront som det var efter freden i Kobenhavn i 1660 Resten af Danmark Norge er markeret med rodt og Sverige med gult I 1308 blev den gamle ordningen med lendmann fra kongens hird afskaffet og fylkesindelingen i Norge blev erstattet af en sysselindeling I senmiddelalderen og i unionstiden med Danmark frem til 1660 blev sysselordningen gradvist aflost af et system med len I 1500 tallet var Norge inddelt i fire hovedlen eller slotslen Bahus Akershus Bergenhus Trondheim Trondheim hovedlen omfattede oprindelig Nord Norge men dette blev lagt under Bergenhus pa midten af 1540 erne saledes at det omkring 1560 omfattede folgende underlen Romsdal Jemtland Jamtland i Sverige Herjedalen Harjedalen i Sverige Hovedlenet omfattet dagens Sor og Nord Trondelag samt Nordmore Efter reformationen i 1537 indtog danske lensherrer AErkebispegarden og havde den som hovedsaede de naeste 150 ar og den normale skrivemade blev Trondhjems len Roskildefreden i 1658 forte til at lenet blev afstaet til Sverige og Claes Nilsson Stiernskold blev udnaevnt til guvernor Det er antaget at svenskerne egentlig onskede davaerende Trondhjems stift som krigsbytte og at begrebsforvirring gjorde at de endte med lenet i stedet for bispedommet som da indbefattede hele Nord Norge 1 Den nordenfjeldske haer var formelt blevet oplost men disse militaere styrker var staerkt medvirkende da Norge genindtog lenet i december samme ar Freden i Kobenhavn i 1660 stadfaestede at Trondelag igen var norsk Skont det svenske styre var kortvarig skulle det vise sig at fa stor betydning for den langsigtede udvikling af Trondelag 2 amp 000 maend helt ned i 15 arsalderen blev tvangshvervet til den svenske haer og sendt for at kaempe i svenskekongens krige mod Polen og Brandenburg Kong Karl 10 Gustav frygtede at tronderne skulle gore opror mod den svenske okkupation og fandt det derfor fornuftigt at holde en stor del af de kampduelige maend borte fra deres hjem Kun omkring en tredjedel af de tjenestepligtige maend som vendte tilbage igen nogle af dem blev tvunget til at bosaette sig i datidens svenskkontrollerede Estland med baggrund i den aeldgamle tankegangen om del og hersk En betydelig andel af de tronderske maend gjorde allerede tjeneste for freden i Roskilde i den dansk norske haer sa resultatet af den svenske tvangshvervning var at Trondelag naesten blev tomt for arbejdsdygtige maend Konsekvenserne blev skraekkelige for den tronderske befolkningen fa af gardene havde nok folk til at gennemfore hosten og hungersnod ramte flere steder Hundredvis af mennesker sultede til dode og langt flere blev ramt af sygdom Det tog mange ar for Trondelag igen kunne rejse sig fra tabene og blandt enkelte tronderske historikere er dette kendt som det tronderske folkemord 2 I 1662 bortfaldt lensordningen og Trondheim hovedlen blev aflost af Trondhjems stiftamt Referencer Rediger Yngvar Nielsen Kampen om Trondhjem 1657 1660 Trondhjem 1897 Audun Dybdahl Ida Bull 2005 Trondelags historie bind 2 1350 1850 Tapir Akademisk Forlag ISBN 9788251920025 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Trondhjems len amp oldid 10257459, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.