fbpx
Wikipedia

Tyrkiet

Tyrkiet (tyrkisk: Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (tyrkisk: Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion. Tyrkiet grænser op til otte lande: Bulgarien mod nordvest, Grækenland mod vest, Georgien mod nordøst, Armenien, Aserbajdsjan (eksklaven Nakhitjevan) og Iran mod øst; og Irak og Syrien mod sydøst. Middelhavet og Cypern ligger mod syd, mens det Ægæiske Hav og de Ægæiske Øer ligger mod vest og Sortehavet mod nord. Marmarahavet og det Tyrkiske Stræde (Bosporus og Dardanellerne) adskiller Anatolien og Thrakien. Det opfattes generelt som grænsen mellem Asien og Europa, hvormed Tyrkiet er et transkontinentalt land. Kurderne udgør den største minoritet og ca. en femtedel af landets samlede befolkning. Tyrkiet bliver ofte kritiseret for undertrykkelse af kurderne.

Republikken Tyrkiet
Türkiye Cumhuriyeti (tyrkisk)
Motto: "Yurtta sulh, cihanda sulh"
dansk:Fred hjemme, fred i verden
Nationalmelodi: "İstiklâl Marşı"
dansk:Selvstændighedsmarch
Nationaldag: 29. oktober (Republikdag, tyrkisk: Cumhuriyet Bayramı)
Hovedstad Ankara
39°55′N32°50′Ø /39.917°N 32.833°Ø /39.917; 32.833
Største by Istanbul
41°1′N28°57′Ø /41.017°N 28.950°Ø /41.017; 28.950
Officielle sprog Tyrkisk
Talte sprog Tyrkisk, Nordkurdisk, Arabisk, Zazaki, Kabardinsk, samt andre mindretal
Demonym
Regeringsform Unitær præsidentisk konstitutionel republik
Recep Tayyip Erdoğan (fra 2014)
Fuat Oktay
Lovgivende forsamling Tyrkiets Nationalforsamling
Opdelingen
23. april 1920
24. juli 1923
29. oktober 1923
7. november 1982
Areal
• Total
783.356 km2 (nr. 37)
Vand (%)
1,3
Geografi
• Kystlinjer
7.200 km
2.627 km
• Nabolande
Topografi
• Højeste punkt
Ararat,5.137 m.o.h.
• Største sø
Vansøen,3.755 km2
• Længste floder
Kızılırmak (løber i Tyrkiet),1.355 km
Eufrat (Fırat)
• Største ø
Gökçeada/Imbros,279 km2
Indbyggertal og befolkning
• Folketælling 2015
78.741.053 (nr. 18)
102/km2 (nr. 107)
BNP(KKP) Anslået 2016
• Total
1,665 bio. USD (nr. 17)
• Pr. indbygger
21.198 USD (nr. 60)
BNP(nominelt) Anslået 2015
• Total
861 mia. USD (nr. 17)
• Pr. indbygger
11.014 USD (nr. 62)
Gini(2013) 40,0 (medium) (nr. 56)
HDI(2019) 0,806 (meget høj) (nr. 59)
Valuta Tyrkisk lira ₺ (TRY)
TidszoneUTC+3 (MSK)
Datoformat dd/mm/åååå (AD)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
TR
Luftfartøjs-
registreringskode
TC
Internetdomæne .tr
Telefonkode +90
ISO 3166-kode TR, TUR, 792
Foregående stat
til 1922
Hjemmeside

Grundet sin strategiske placering på to kontinenter har Tyrkiets kultur en blanding af østlige og vestlige traditioner: placeringen i det eurasiske område og med en historisk, kulturel og økonomisk indflydelse på området mellem Europa mod vest og Centralasien mod syd, Rusland mod nord og Mellemøsten mod syd har Tyrkiet opnået en strategisk betydning.

Tyrkiet er en demokratisk, sekulær, unitar konstitutionel republik, hvis politiske system blev oprettet i 1923 af Mustafa Kemal Atatürk efter det Osmanniske Riges fald i efterdønningerne af 1. verdenskrig. Siden er Tyrkiet blevet mere og mere integreret i Vesten gennem medlemskaber af organisationer som Europarådet, NATO, OECD, OSCE og G20. Tyrkiet begyndte forhandlinger om fuldt medlemskab med EU i 2005 efter at have været associeret medlem af EEC siden 1963, og en toldunion i 1995. Imens har Tyrkiet, som et land med muslimsk majoritet, fortsat tætte kulturelle, politiske, økonomiske og industrielle relationer med den østlige verden, især med staterne i Mellemøsten og Centralasien gennem medlemskab i organisationer som OIC og ECO. Tyrkiet er klassificeret som et I-land af CIA og som en regional stormagt af politiske eksperter og økonomer over hele verden.

Indholdsfortegnelse

Tyrkiets navn Türkiyetyrkisk kan opdeles i to ord: Türk, der betyder "stærk" på oldtyrkisk og normalt bruges om Tyrkiets beboere eller et medlem af det tyrkiske folk, en senere form af "Tu–kin", et navn givet af kineserne til folket, der boede syd for Altajbjergene i Centralasien så tidligt som 177 f.Kr.; og det abstrakte suffix "-iye" (afledt af det arabiske suffix "iyya", men også kædet sammen med det middelalderlatinske suffix "-ia" og "Turchia" og det middelaldergræske suffix –ία i Τουρκία), der betyder "ejer" eller "relateret til". Den første registrerede brug af begrebet "Türk" eller "Türük" som et autonym er i de centralasiatiske Göktürkeres (Himmeltyrkere) Orkhoninskriptioner (omkring det 8. århundrede).

Uddybende artikel: Tyrkiets historie

Antikken

Uddybende artikel: Anatoliens historie
Del af de legendariske mure om Troja kendt fra den trojanske krig (ca. 1200 f.Kr.)

Den anatolske halvø (også kaldet Lilleasien), som omfatter det meste af det moderne Tyrkiet, er et af de områder i verden, hvor der længst har været vedvarende beboelse. Det skyldes beliggenheden ved overgangen mellem Asien og Europa. De tidligste neolitiske bosættelser som Çatalhöyük (keramisk stenalder), Çayönü (fra før-keramisk stenalder A til keramisk stenalder), Nevali Cori (før-keramisk stenalder B), Hacilar (keramisk stenalder), Göbekli Tepe (før-keramisk stenalder A) og Mersin anses for at høre til verdens tidligste bebyggelser Opførelsen af Troja begyndte i yngre stenalder og fortsatte ind i jernalderen. Gennem den overleverede historie har de anatolske folk talt indoeuropæiske, semitiske og sydkaukasiske sprog foruden mange sprog, hvis tilhørsforhold er usikker. Med udgangspunkt i, hvor gamle de indoeuropæiske sprog hittittisk og luvisk er, har nogle sprogforskere foreslået Anatolien som det hypotetiske centrum, hvorfra de indoeuropæiske sprog er udgået.

Celsusbiblioteket i Efesus, dateret til 135 e.Kr.

Det første store rige i området var hittitterriget fra det 18. til det 13. århundrede f.Kr. Derefter fik frygerne, som var et andet indoeuropæisk folk magten. Deres kongerige blev ødelagt af kimmererne i det 7. århundrede f.Kr. De mægtigste af de stater, som fulgte frygerne, var Lydien, Karien og Lykien. Lydierne og lykierne talte sprog, som grundlæggende var indoeuropæiske, men begge sprog havde optaget andre elementer i sig forud for de hittittiske og hellenske perioder.

Fra omkring 1200 f.Kr var Anatoliens vestkyst befolket af æolske og ioniske grækere. Hele området erobredes i det 5. og 6. århundrede af det persiske Achæmenide-dynasti og blev senere vundet af Alexander den Store i 334 f.Kr. Anatolien opdeltes derpå i et antal små kongedømmer (herunder Bithynien, Kappadokien, Pergamon og Pontus), som alle ved midten af første århundrede e.Kr. var blevet underlagt Romerriget. I 324 valgte den romerske kejser Konstantin den Store Byzans som imperiets nye hovedstad og omdøbte den til Nye Rom (der senere blev til Konstantinopel og nutidens Istanbul). Efter det Vestromerske riges fald blev byen hovedstad i det Østromerske Kejserdømme.

Tyrkerne og det Osmanniske Rige

Det Osmanniske Rige på sin magts højdepunkt (ca. 1680).
Sultan Ahmed-moskeen (den blå moske) er en af de mest berømte bygninger fra den osmanniske arkitektur.

Huset Selcuk var en gren af Kınık Oghuz-tyrkerne, som i det 9. århundrede boede i udkanten af muslimske verden nord for det Kaspiske Hav og Aralsøen i Yabghu-khandømmet i Oghuz-konføderationen. I det 10. århundrede begyndte seljukkerne at vandre bort fra deres gamle hjemland mod det østlige Anatolien, som efter slaget ved Manzikert (Malazgirt) i 1071 efterhånden blev Oghuz-stammernes nye hjemland. Seljukkernes sejr medførte etableringen af det anatolske seljuk-sultanat, som udviklede sig til en selvstændig gren af det større Seljuk-imperium, der dækkede dele af Centralasien, Iran, Anatolien og Sydvestasien.

I 1243 blev Seljuk-hærene slået af mongolerne, og imperiets magt smuldrede langsomt. I dets sted udviklede et af de tyrkiske fyrstedømmer styret af Osman 1. sig til det Osmanniske rige og udfyldte det tomrum, som seljukkernes og østromernes sammenbrud havde efterladt.

Det osmanniske imperium havde kulturelle forbindelser til både den østlige og vestlige verden i løbet af sin 623-årige historie. I det 16. og 17. århundrede var det et af verdens politiske magtcentre, som ofte stødte sammen med det Tysk-romerske rige i sin stadige fremtrængen på landjorden mod Centraleuropa gennem Balkan og den sydlige del af den polsk-litauiske realunion, og sin kontrol af Middelhavet i samarbejde med styrker fra Habsburg i Spanien, Republikken Venedig og johanitterne. Desuden var dets flåde ofte involveret i kamp mod portugisiske flåder i det Indiske Ocean for at forsvare imperiets monopol på de gamle maritime handelsruter mellem Østasien og Vesteuropa, som havde oplevet stadig nedgang siden opdagelsen af Kap Det Gode Håb i 1488.

Efter mange års tilbagegang trådte det osmanniske imperium i 1914 ind i første verdenskrig som følge af den tysk-osmanniske alliance og blev besejret. Efter krigen søgte de sejrende allierede magter at opdele imperiet ved Sèvres-traktaten.

Den tyrkiske republik

Mustafa Kemal Atatürk.

De allieredes besættelse af Istanbul og İzmir efter første verdenskrig førte til oprettelsen af den tyrkiske nationalbevægelse. Under ledelse af Mustafa Kemal Pasha, en militærchef, som havde udmærket sig under slaget ved Gallipoli, indledtes den tyrkiske uafhængighedskrig med det mål at omgøre bestemmelserne i Sèvres-traktaten. Den 18 september 1922 var besættelseshærene drevet tilbage, og den nye tyrkiske stat oprettedes. Den 1. november afskaffede det nydannede parlament formelt sultanatet og afsluttede dermed 623 års osmannisk styre. Lausanne-traktaten fra 24. juli 1923 førte til international anerkendelse af den nydannede "tyrkiske republik" som efterfølger for det osmanniske rige, og republikken proklameredes officielt den 29. oktober 1923 i landets nye hovedstad, Ankara.

Mustafa Kemal blev republikkens første præsident og gennemførte som sådan mange gennemgribende reformer med det formål at grundlægge en ny verdslig republik på resterne af den osmanniske fortid. I henhold til loven om efternavne gav det tyrkiske parlament i 1934 Mustafa Kemal det hædrende navn "Atatürk" (tyrkernes fader).

Tyrkiet trådte ind i anden verdenskrigde allieredes side den 23. februar 1945 som en ceremoniel gestus og blev medlem af de Forenede Nationer i 1945. Grækenlands vanskeligheder med at nedkæmpe en kommunistisk opstand førte sammen med krav fra Sovjetunionen om militærbaser i de tyrkiske stræder til, at USA fremsatte Truman-doktrinen i 1947. Den fremlagde Amerikas hensigt om at garantere Tyrkiet og Grækenlands sikkerhed og resulterede i omfattende militær og økonomisk hjælp fra USA.

Efter at have deltaget i Koreakrigen som en del af FN-styrken trådte Tyrkiet ind i NATO i 1952 og blev et bolværk mod sovjetisk fremtrængen i Middelhavsområdet. På Cypern førte et tiår med omfattende voldshandlinger og det græske militærkup i juli 1974, som væltede præsidenten, ærkebiskop Makarios, og indsatte Nikos Sampson som diktator, til en tyrkisk militær indgriben i 1974. Ni år senere oprettedes Den Tyrkiske Republik Nordcypern (TRNC), som imidlertid kun er anerkendt af Tyrkiet.

Indtil 1945 havde Tyrkiet etpartistyre, og i de følgende tiår med flere partier var der ofte store interne spændinger. Især i 1960'erne og i 1980'erne var der politisk ustablilitet, som førte til et antal militærkup, i i 1960, i1971, i 1980 og i 1997. Liberaliseringen af den tyrkiske økonomi, som begyndte i 1980'erne ændrede landets politiske landskab og gav skiftende perioder med høj vækst afløst af økonomiske kriser.


Tyrkiet er et parlamentarisk repræsentativt demokrati. Siden grundlæggelsen af republikken i 1923 har Tyrkiet udviklet en stærk tradition for sekularisme. Tyrkiets forfatning sætter de juridiske rammer for landet. Den udstikker hovedprincipperne for regeringen og etablerer Tyrkiet som en centraliseret enhedsstat.

Statsoverhovedet er Præsidenten for Republikken, hvis rolle stort set kun er ceremoniel. Desuden skal præsidenten ifølge forfatningen være upartisk dvs. uafhængig og ikke-medlem af et politisk parti, da præsidenten skal repræsentere selve staten og dens essens, og ikke være et udtryk for et bestemt ideologisk ståsted eller en bestem politisk retning. Præsidenten vælges for fem år eller syv år (dette er stadig til dels uklart, men diskuteres og behandles p.t. i Tyrkiet), præsidenten vælges af parlamentet ved direkte valg og kandidaten kan i princippet være hvilken som helst person. Den forrige præsident, Ahmet Necdet Sezer, blev valgt 16. maj 2000 efter at have været præsident for forfatningsdomstolen i Tyrkiet. Han blev fulgt 28. august 2007 af Abdullah Gül, som er tidligere udenrigsminister og medlem af regeringspartiet AKP, som han var med til at stifte. Den udøvende magt varetages af premierministeren og Tyrkiets ministerråd, der udgør regeringen, mens den lovgivende magt ligger hos det et-kamrede parlament, Tyrkiets nationalforsamling. Den dømmende magt er uafhængig af den udøvende og den lovgivende, og forfatningsdomstolen har ansvaret for at sørge for, at landets love og dekreter er i overensstemmelse med forfatningen. Tyrkiets statsråd er den sidste udvej for administrative sager, mens Tyrkiets højesteret er sidste instans i alle andre tilfælde.

Premierministeren vælges af parlamentet ved afstemning om tillid til hans regering, og han er normalt leder af det parti, der har flest stemmer i parlamentet. Den nuværende premierminister er den tidligere borgmester for İstanbul, Recep Tayyip Erdoğan, hvis konservative AKP-parti vandt absolut flertal af parlamentssæderne ved valget i 2002, der blev udskrevet i efterdønningerne af den økonomiske krise i 2001, og hvor 79 % af de stemmeberettigede stemte. Ved valget i 2007 vandt AKP 46,6 % af stemmer og kunne forsvare sin majoritet i parlamentet. Hverken premierministeren eller ministrene behøver at være medlemmer af parlamentet, men i de fleste tilfælde er de (en notabel undtagelse var Kemal Derviş, viceminister med ansvar for økonomi, efter den finansielle krise i 2001; han er nu præsident for FNs Udviklingsprogram).

Der har været almindelig stemmeret for begge køn i Tyrkiet siden 1933, og alle tyrkiske statsborgere der er fyldt 18 år har stemmeret. Pr. 2004 var der 50 registrerede politiske partier i landet, hvis ideologier strækker sig fra det yderste venstre til det yderste højre. Forfatningsdomstolen kan fratage statstilskuddet til politiske partier, der dømmes anti-sekulære eller separatistiske – eller den kan forbyde partiet.

Der er 550 medlemmer af parlamentet, og de er valgt for en firårig periode ved et forholdstalsvalg med partilister fra 85 valgdistrikter, der repræsenterer de 81 administrative provinser (İstanbul er delt i tre valgdistrikter, mens Ankara og İzmir er delt i to på grund af deres store befolkninger). For at undgå et ikke-beslutningsdygtigt parlament og en overdreven politisk fragmentering, er det kun partier, der vinder over 10 % af stemmer ved et valg, der kan komme i parlamentet. Som et resultat af denne regel, kom der i 2007 tre partier ind i parlamentet (to i 2002). På grund af et system af alliancer og uafhængige kandidaturer er der dog reelt repræsenteret syv partier i parlamentet. Uafhængige kandidater kan godt stille op, de skal dog vinde 10 % af stemmerne i deres valgkreds for at opnå indvalg.

Udenrigspolitik

Roosevelt, İnönü og Churchill ved den anden Cairo-konference 4.-6. december 1943

Tyrkiet er en stiftende medlem af FN (1945), OECD (1961), OIC (1969), OSCE (1973), ECO (1985), BSEC (1992) og G20 (1999). 17. oktober 2008 modtog Tyrkiet stemmer fra 151 lande og blev valgt ind som et ikke-permanent medlem af FN's sikkerhedsråd på vegne af WEOG-gruppen, sammen med Østrig, der modtog 132 stemmer. Tyrkiets medlemskab af rådet begyndte 1. januar 2009. Tyrkiet har tidligere været medlem af FN's sikkerhedsråd i 1951-1952, 1954-1955 og 1961.

På linje med sin traditionelle vestlige orientering har forbindelsen med Europa altid været en central del af Tyrkiets udenrigspolitik. Tyrkiet blev et stiftende medlem af Europarådet i 1949, anmodede om associeret medlemskab af EEC (forgænger for EU) i 1959 og blev et associeret medlem i 1963. Efter årtiers politiske forhandlinger anmodede Tyrkiet om fuldt medlemskab i EEC i 1987, blev associeret medlem af Vestunionen i 1992, opnåede en toldunion med EU i 1995 og har officielt påbegyndt formelle forhandlinger om fuldt medlemskab i EU 3. oktober 2005. Den generelle opfattelse er, at indlemmelsesprocessen vil tage mindst 15 år på grund af Tyrkiets størrelse og stor uenighed på visse områder. Blandt disse uenigheder kan nævnes tvisten med EU-medlemmet Republikken Cypern omkring Tyrkiets militære intervention i 1974 for at forhindre øens annektering til Grækenland. Siden da har Tyrkiet ikke anerkendt den essentielt græsk-cypriotiske Republikken Cypern som den eneste autoritet på landet, men støtter i stedet det tyrkisk-cypriotiske samfund i form af de facto-republikken Den Tyrkiske Republik Nordcypern.

Det andet definerende aspekt af Tyrkiets udenrigsforhold har været landets bånd med USA. Baseret på den fælles trussel fra Sovjetunionen gik Tyrkiet ind i NATO i 1952 for at sikre tætte bilaterale relationer med Washington under Den Kolde Krig. I tiden efter Den Kolde Krig er Tyrkiets geostrategiske vigtighed skiftet til nærheden til Mellemøsten, Kaukasus og Balkan. Ud over at have en vigtig NATO-luftbase nær Syrien og Irak, som USA bruger til operationer i området, har Tyrkiets status som et sekulært demokrati og positive relationer med Israel gjort Ankara til en vigtig allieret for Washington. Til gengæld har Tyrkiet nydt godt af USA's politiske, økonomiske og diplomatiske støtte, blandt andet i nøglesituationer som landets bud for medlemskab i EU.

Siden de sene 1980'ere er Tyrkiet i stigende grad begyndt at samarbejde med de førende økonomier i Østasien, specielt Japan og Sydkorea, om en lang række industrisektorer; lige fra samarbejdet om produktionen af biler og andet transportudstyr, som højhastighedstogsæt, til elektroniske varer, husholdsapparater, byggematerialer og militærudstyr.

De tyrkiske staters uafhængighed fra Sovjetunionen, med hvilke Tyrkiet deler en fælles kulturel og lingvistisk arv, tillod Tyrkiet at udvide sine økonomiske og politiske relationer dybt ind i Centralasien. Det mest iøjnefaldende af disse forhold førte til opførelsen af en flere milliarder dollars dyr olie- og gasrørledning fra Baku i Aserbajdsjan til Ceyhans havn i Tyrkiet. Baku-Tbilisi-Ceyhan-olierørledningen, som den kaldes, har været en del af Tyrkiets udenrigsstrategi, der går ud på at blive energileverandør til Vesten. Dog er Tyrkiets grænse mod Armenien, en stat i Kaukasus, lukket som følge af landets besættelse af Azeri-territoriet under Nagorno-Karabakh-krigen. Relationerne med Armenien er blevet yderligere anstrengt af kontroversen omkring af tvangsdeportationerne og de følgende dødsfald af hundredetusinder af armenere i det Osmanniske Riges sidste dage – en begivenhed der af flere lande og historikere kaldes det armenske folkemord. Tyrkiet afviser begrebet folkemord og argumenterer i stedet for, at dødsfaldene var resultater af sygdom, sult og stammekonflikter.

Militær

En F-16-jager fra Tyrkiets luftvåben bliver lufttanket.

Tyrkiets militær består af hæren, flåden og luftvåbenet. Gendarmeriet og kystvagten opererer som dele af indenrigsministeriet i fredstid, selvom de er underordnet henholdsvis hær- og flådekommandoen i krigstid, i hvilken de både har politi- og militærfunktioner.

Tyrkiets militær er den næststørste stående væbnede styrke i NATO, næst efter USA's militær, med sammenlagt 1.043.550 personer i uniform i sine fem grene. Enhver egnet mandlig tyrkisk statsborger, der ikke på andre måder er forhindret, skal tjene i militæret i perioder varierende fra tre uger til femten måneder, afhængig af uddannelse og jobplacering. Tyrkiet accepterer ikke modstand af samvittighedsmæssige årsager, og tilbyder ikke et civilt alternativ til militærtjeneste.

I 1998 annoncerede Tyrkiet et moderniseringsprogram til en værdi af 160 milliarder dollars over en tyveårig periode fordelt over forskellige projekter som kampvogne, jagerfly, helikoptere, ubåde, krigsskibe og stormgeværer. Tyrkiet er også en niveau 3-bidragsyder til Joint Strike Fighter (JSF)-programmet, hvormed de har mulighed for at udvikle og udøve indflydelse på skabelsen af den næste generation af jagerfly.

Tyrkiet har haft styrker i internationale missioner under FN og NATO siden 1950, blandt andet fredsbevarende missioner i Somalia og det tidligere Jugoslavien, ligesom man gav støtte til koalitionsstyrkerne i Golfkrigen. Tyrkiet har 36.000 soldater i Den Tyrkiske Republik Nordcypern og har udsendte tropper i Afghanistan som en del af USA's stabiliseringsstyrke og den FN-autoriserede, NATO-ledte ISAF-styrke siden 2001. I 2006 udsendte den tyrkiske regering en fredsbevarende styrke bestående af patruljebåde og omkring 700 soldater som en del af den udvidede United Nations Interim Force in Lebanon (UNIFIL)-styrke i efterdønningerne af Libanonkrigen 2006.

Chefen for den tyrkiske generalstab udnævnes af præsidenten og er ansvarlig over for premierministeren. Ministerrådet er ansvarligt over for parlamentet i nationale sikkerhedsspørgsmål og den tilsvarende forberedelse af forsvar af landet. Dog er det kun parlamentet, der kan erklære krig og udsende de væbnede styrker til andre lande, eller tillade udenlandske styrker at være udstationeret i Tyrkiet. Den faktiske leder af de væbnede styrker er Chefen for Generalstaben General İlker Başbuğ, der efterfulgte General Yaşar Büyükanıt 30. august 2008.

Med licens fra USA kan Tyrkiet også producere Amerikanske f-16 jagerfly. TAI har i alt bygget 278 f-16 jagerfly, men 46 af dem er blevet solgt til Egypten i år 1999. Efter JSF programmet er fuldført, kan Tyrkiet selv producere Lockeed Martins F-35 Lighting II jagerfly[kilde mangler].

I mere end 40 år under den kolde krig har Tyskland, Belgien, Holland og Tyrkiet været i besiddelse af Amerikanske atomvåben. Der ligger omkring 90 Amerikanske atombomber i Incirlik flyvestation (Sydtyrkiet), ca. 40 ud af de 90 atomvåben har USA givet styringen til Tyrkiet. Men dette er ikke officielt endnu [kilde mangler].

Tyrkiets hovedstad er Ankara, og landets administration er inddelt i 81 provinser. Provinserne indgår i syv regioner, der benyttes til folketællinger, men ellers ikke repræsenterer en administrativ struktur. Hver provins er underinddelt i distrikter, som der i alt findes 923 af.

Provinserne bærer normalt det samme navn som deres provinshovedstæder, også kaldet centraldistriktet. Undtagelser fra dette er provinserne Hatay (hovedstad: Antakya, Kocaeli (hovedstad: İzmit) og Sakarya (hovedstad: Adapazarı). Provinserne med de største befolkninger er İstanbul (12 millioner), Ankara (4,4 millioner), İzmir (3,7 millioner), Bursa (2,4 millioner), Adana (2,0 millioner) og Konya (1,9 millioner).

Den største by er den præ-republikanske hovedstad Istanbul, der er landets finansielle, økonomiske og kulturelle centrum. Blandt andre vigtige byer kan nævnes İzmir, Bursa, Adana, Trabzon, Malatya, Gaziantep, Erzurum, Kayseri, Kocaeli, Konya, Mersin, Eskişehir, Diyarbakır, Antalya og Samsun. Det er anslået at 70,5 % af Tyrkiets befolkning bor i bycentre. I alt findes der 18 provinser med befolkninger på over 1 million, mens 21 provinser har befolkninger mellem en million og 500.000 indbyggere. Kun to provinser har befolkninger på under 100.000.

Uddybende artikel: Tyrkiets geografi

Tyrkiet er et transkontinentalt eurasisk land. Det asiatiske Tyrkiet (der i store træk udgøres af Anatolien), der omfatter 97% af landet, er delt fra det europæiske Tyrkiet af Bosporus, Marmarahavet og Dardanellerne (der tilsammen udgør en vandforbindelse mellem Sortehavet og Middelhavet). Det europæiske Tyrkiet (det østlige Thrakien eller RumelienBalkanhalvøen) udgør 3 % af landet.

Tyrkiets territorium er mere end 1600 km langt og 800 km bredt med en nærmest rektangulær form. Tyrkiets område, inklusiv søer, udgør 783.562 kvadratkilometer, af hvilke 755.688 kvadratkilometer ligger i Sydvestasien og 23.764 kvadratkilometer ligger i Europa. Tyrkiets område gør det til verdens 37. største land, og er omtrent samme størrelse som det europæiske Frankrig og det Forenede Kongerige lagt sammen. Tyrkiet omkranses af have på tre sider: det Ægæiske Hav mod vest, det Sorte Hav mod nord og Middelhavet mod syd. Tyrkiet indeholder også Marmarahavet mod nordvest.

Den europæiske del af Tyrkiet, mod nordvest, er det østlige Thrakien, der udgør grænsen mellem Tyrkiet og både Grækenland og Bulgarien. Den asiatiske del af landet, Anatolien (også kaldet Lilleasien), består af et højt centralt plateau med smalle sletter ved kysterne mellem Köroğlubjergkæden og den østlige Sortehavsbjergkæde mod nord og Taurusbjergene mod syd. Det østlige Tyrkiet har et mere bjergrigt landskab og er hjem for kilderne til blandt andet Eufrat, Tigris og Arasfloden, og indeholder Vansøen og Ararats bjerg, Tyrkiets højeste punkt med sine 5.165 meter over havets overflade.

Tyrkiet er geografisk inddelt i syv regioner: Marmararegionen, den Ægæiske region, Sortehavsregionen, den Centralanatoliske region, den Østanatoliske region, den Sydøstanatoliske region og Middelhavsregionen. Det ujævne nordlige anatoliske terræn, der løber langs det Sorte Hav, udgør et langt, smalt bælte. regionen udgør omkring en sjettedel af Tyrkiets areal. Ligesom den generelle trend bliver det indenlandske anatoliske plateau mere og mere ujævnt jo længere man kommer mod øst.

Ararats bjerg er Tyrkiets højeste punkt med sine 5.165 meter

Tyrkiets varierede landskab er et produkt af komplekse jordbevægelser, der har formet regionen i tusinder af år, og som stadig manifesterer sig rimelig ofte gennem jordskælv og gennem lejlighedsvise vulkanudbrud. Bosporus og Dardanellerne skylder deres eksistens til nogle forkastningszoner, der løber gennem Tyrkiet, og som ledte til dannelsen af det Sorte Hav. Der løber en jordskælvsforkastningszone gennem det nordlige af landet fra øst til vest. Denne zone forårsagede et større jordskælv i 1999.

Tyrkiets kystregioner mod Middelhavet har et tempereret Middelhavsklima med varme, tørre somre og milde, våde og kolde vintre. Omstændighederne kan være meget hårdere i de meget tørre indenlandsregioner. Bjerge tæt på kysten forhindrer Middelhavets indflydelse i disse indenlandsregioner og giver det centrale Anatoliske Plateau et kontinentalklima med store forskelle på årstider. Vintrene på plateauet er specielt hårde. Temperaturer på −30 °C til −40 °C kan forekomme i bjergregionerne mod øst, og sne kan ligge på jorden 120 dage om året. Mod vest ligger den gennemsnitlige vintertemperatur på under 1 °C. Somrene er varme og tørre med temperaturer generelt over 30 °C om dagen. Den gennemsnitlige årlige nedbør ligger på omkring 400 millimeter, mens den faktiske mængde bestemmes af regionernes elevation. Den mest tørre region er Konyasletten og Malatyasletten, hvor det årlige regnland ofte ligger på under 300 millimeter. Maj er normalt den vådeste måned, mens juli og august er de mest tørre.

Uddybende artikel: Tyrkiets økonomi

Tyrkiet er et af de lande, der var med til at grundlægge OECD og G20. Tyrkiet har gennem det meste af sin historie haft en kvasi-etatistisk tilgang til økonomien med central budgetlægning og statslige restriktioner for deltagelse i den private sektor, udenlandshandel og direkte udenlands investering. Dog begyndte Tyrkiet en række reformer i 1980'erne på initiativ af premierministeren Turgut Özal. Disse reformer var rettet mod at skifte økonomien væk fra det etatistiske, isolerede system til en model, der var baseret på en privat sektor og markedsøkonomi. Reformerne lagde grunden til stor vækst, men denne vækst blev afbrudt af perioder med stærk recession og finansielle kriser i 1994, 1999 (efter jordskælvet det år), og 2001, resulterende i en gennemsnitlig vækst i BNP på 4% per år mellem 1981 og 2003. Mangel på opfølgende reformer kombineret med et stort og voksende underskud i den offentlige sektor og vidtgående korruption resulterede i høj inflation, en svag banksektor og store makroøkomiske svingninger.

Siden den økonomiske krise i 2001 og reformer igangsat af finansministeren, Kemal Derviş, er inflationen faldet til et etcifret tal, tilliden blandt investorer og de udenlandske investeringer er steget, og arbejdsløsheden er faldet. IMF forudser en 6% inflationsrate for Tyrkiet i 2008. Tyrkiet har gradvist åbnet sine markeder gennem økonomiske reformer ved at reducere regeringens kontrol med udenlandshandel og investering fra udlandet samt privatiseringen af offentligt ejede industrier, og liberaliseringen af mange sektorer til private eller udenlandske deltagere er fortsat trods fortsatte politiske debatter herom.

TCDD højhastighedstog

BNP voksede fra 2002 til 2007 i gennemsnit 7,4 %, hvilket gjorde Tyrkiet til en af de hurtigst voksende økonomier i verden i perioden. Verdensbanken forudser en 5,4 % BNP-vækstrate for Tyrkiet i 2008. Tyrkiets økonomi er ikke længere domineret af traditionel landbrugsaktivitet i de landlige egne, men mere af en stærk dynamisk industriel fremgang i de store byer, mest koncentreret i de vestlige provinser, sammen med en udviklet servicesektor. I 2007 stod landbruget for 8,9 % af BNP, mens den industrielle sektor stod for 30,8 % og servicesektoren for 59,3 %.

Turistindustrien har oplevet stor vækst i de sidste tyve år og udgør en vigtig del af økonomien. I 2007 var der 27.214.988 besøgende i landet, som bidrog med 18,5 milliarder amerikanske dollars til Tyrkiets indtægter.

Etox er et tyrkisk sportsvognsmærke, baseret i Ankara

Andre vigtige sektorer i den tyrkiske økonomi er bankvæsen, byggesektoren, hvidevarer, elektronik, tekstil, olieraffinering, petrokemiske produkter, mad, minedrift, jern og stål, maskinindustri og automobilindustri. Tyrkiet har en stor og voksende automobilindustri, som producerede 1.024.987 køretøjer i 2006, hvilket placerer landet som den 6. største automobilproducent i Europa det år efter Tyskland (5.819.614), Frankrig (3.174.260), Spanien (2.770.435), Storbritannien (1.648.388) og Italien (1.211.594). Tyrkiet er også et af de førende lande inden for skibsbygning og var i 2007 placeret som nummer 4 i verden (efter Kina, Sydkorea og Japan) opgjort efter antallet af bestilte skibe og også nummer 4 i verden (efter Italien, USA og Canada) opgjort i antallet af bestilte megayachter.

I de senere år er den høje inflation kommet under kontrol, og der er indført en ny valuta, nye tyrkiske Lira, den 1. januar 2005, for at manifestere de økonomiske reformer og slette sporene efter en ustabil økonomi. D. 1. januar 2009 blev den nye tyrkiske Lira omdøbt til at hedde tyrkiske Lira ligesom den gamle valuta, og der introduceredes nye sedler og mønter. Som resultat af fortsatte økonomiske reformer er inflationen faldet til 8,2 % i 2005, og arbejdsløshedsraten til 10,3 %. I 2004 blev det estimeret, at 46,2 % af befolkningens disponible indkomst gik til de højestlønnede 20 % af lønmodtagerne, mens de lavestlønnede 20 % fik 6%.

Tyrkiet har benyttet en toldunion mellem EU og Tyrkiet underskrevet i 1995 til at øge sin industrielle produktion til eksport, mens landet samtidig har nydt godt af investeringer i landet fra EU-landene. I 2005 opgjordes eksporten til 73,5 milliarder amerikanske dollars, mens importen samlet set opgjordes til 116,8 milliarder dollars, med stigninger på henholdsvis 16,3 % og 19,7 % sammenlignet med 2004. I 2006 udgjorde eksporten 85,8 milliarder USD, hvilket betød en stigning på 16,8 % i forhold til 2005. I 2007 nåede eksporten 115,3 milliarder USD (største eksportaftagere: Tyskland 11,2 %, Storbritannien 8 %, Italien 6,95 %, Frankrig 5,6 %, Spanien 4,3 %, USA 3,88 %; total EU-eksport 56,5 %.) Dog truedes betalingsbalancen af den samtidigt større import på omkring 162,1 milliarder USD (største importpartnere: Rusland 13,8 %, Tyskland 10,3 %, Kina 7,8 %, Italien 6 %, USA 4,8 %, Frankrig 4,6 %, Iran 3,9 %, Storbritannien 3,2 %; total EU-import 40,4 %; total Asien-import 27 %).

Efter år med små direkte udenlandske investeringer tiltrak Tyrkiet 21,9 milliarder USD på den konto i 2007 og forventes at tiltrække endnu mere i de følgende år. En række store privatiseringer, stabilitet baseret på begyndelsen på Tyrkiets optagelsesforhandlinger til EU, stærk og stabil vækst samt strukturelle ændringer i bank-, detail- og telekommunikationssektorerne har alt sammen bidraget til dennne stigning.

Melevier er en del af sufiordenen i Tyrkiet

Tyrkiets population baseret på folketællingen fra 2008 er på 71,6 millioner med en tilvækst på 1,31% per år. Landets gennemsnitlige befolkningstæthed er på 92 personer per km². Den andel af befolkningen, der er bosat i byområder er 70,5%. Folk inden for aldersgruppen 15–64 udgør 66,5% af den totale befolkning, gruppen på 0-14-årige svarer til 26,4% af populationen, mens personer på 65 år og højere udgør 7,1% af totalpopulationen. Ifølge statistikker fra 2005 er den forventede levealder på 68,9 år for mænd og 73,8 år for kvinder, hvor et gennemsnit på 71,3 år gælder for den samlede befolkning. Uddannelse er obligatorisk og gratis fra en alder af 6 til 15 år. Læsefærdigheden ligger på 95,3% for mænd og 79,6% for kvinder, hvor et samlet gennemsnit ligger på 87,4%. De lave tal for kvinder skyldes primært arabere og kurdere, der bebor landets sydøstlige provinser, hvis traditionelle skikke bevirker det.


Største provinser i Tyrkiet efter folketal
Placering Kerneby Provins Befolkning Placering Kerneby Provins Befolkning
sediskutérret


Ankara

1 Istanbul Istanbul 15.029.468 11 Diyarbakır Diyarbakır 1.699.901
2 Ankara Ankara 5.045.083 12 Izmit Kocaeli 1.676.202
3 Izmir Izmir 4.261.074 13 Antakya Hatay 1.503.066
4 Bursa Bursa 2.936.970 14 Manisa Manisa 1.459.463
5 Adana Adana 2.249.260 15 Samsun Samsun 1.261.810
6 Konya Konya 2.079.225 16 Kayseri Kayseri 1.295.355
7 Antalya Antalya 2.158.265 17 Balıkesir Balıkesir 1.162.761
8 Mersin Mersin 1.705.774 18 Kahramanmaraş Kahramanmaraş 1.075.706
9 Gaziantep Gaziantep 1.844.438 19 Van Van 1.070.113
10 Şanlıurfa Şanlıurfa 1.801.980 20 Aydın Aydın 1.020.957
Befolkningsantal baseret på en folketælling fra 2007.


Mindretal og sprog

Uddybende artikel: tyrkisk

Artikel 66 i Tyrkiets forfatning definerer en "tyrker" som "enhver, der er tilknyttet den tyrkiske stat gennem statsborgerskabet". Den lovlige brug af begrebet "tyrkisk" som en borger i Tyrkiet er således forskellig fra den etniske definition. Størstedelen af den tyrkiske befolkning er dog af tyrkisk etnicitet. Kurderne, en særskilt etnisk gruppe hovedsageligt bosat i landets sydøstlige provinser, er den største ikke-tyrkiske etnicitet og udgør omkring en femtedel af befolkningen. Andre større etniske grupper (store andele af hvem der i stor udstrækning er blevet "tyrkifiseret" siden Seljuk- og Osmannerperioderne) inkluderer abkhasere, adjarere, albanere, arabere, assyrere, bosniere, tjerkessere, hamshin, lasere, pomakker, romaer, zazaer og de tre officielt godkendte minoriteter (ifølge Lausanne-traktaten): Armeniere, grækere og jøder. Der er også en befolkningsgruppe af afrotyrkere inden for Tyrkiet, som mest bor i landets vestlige kystbyer og i stor udstrækning er blandet med den lokale befolkning gennem indbyrdes giftermål. Minoriteter af vesteuropæisk oprindelse indbefatter levantere (mest af fransk, genoviansk og veneziansk afstamning) som har været tilstede i landet siden middelalderen, samt Bosporus-tyskere og Istanbul-polakker som har boet i Tyrkiet siden det 19. århundrede. Minoriteter udover de tre officielt godkendte har ingen form for særlige gruppeprivilegier, og selve begrebet "minoritet" forbliver et følsomt emne i Tyrkiet. Pålidelige data for den præcise etniske fordeling af befolkningen er ikke tilgængelige, eftersom de ikke opgøres i den officielle tyrkiske folketælling. Tyrkisk er det eneste officielle sprog i hele Tyrkiet. Pålidelige tal for den lingvistiske fordeling af befolkningen er ikke tilgængelige af samme grunde som nævnt ovenfor. Ikke desto mindre transmitterer den offentlige station TRT programmer på arabiske, bosniske, tjerkessiske og kurdiske lokalsprog og -dialekter få timer hver uge.

Religion

Uddybende artikel: Religion i Tyrkiet

Tyrkiet er officielt en sekulær stat uden nogen officiel statsreligion; den tyrkiske forfatning indeholder bestemmelse om religionsfrihed og samvittighed, men repræsenterer eller fremmer ikke en religion. Tyrkiets befolkning er overvejende muslimsk (99%), idet hovedparten er Sunni-muslimer (75%) og en stor minoritet er alevitter (15-25%). Den resterende del af befolkningen er hovedsageligt kristne (mest græsk-ortodokse og armensk-apostolske) samt jøder (96% sefardiske og 4% ashkenaziske.) Ifølge en landsdækkende undersøgelse i 2007 har 96,8% af de tyrkiske statsborgere en religion, mens 3,2% er irreligiøse og ateister. 56% af de mandlige muslimske statsborgere deltager regelmæssigt i fredagsbøn. Ifølge en rapport fra Pew Research Center i 2002 synes 65% af befolkningen at "religion er meget vigtigt", mens der i en meningsmåling foretaget af Eurobarometer i 2005 var 95% af befolkningen, der angav, at de troede "der er en Gud".

Orhan Pamuk er en af samtidens førende tyrkiske romanforfattere og vinder af Nobelprisen i litteratur 2006
En af hovedindgangene til Dolmabahçepaladset

Tyrkiet har en meget forskelligartet kultur som er en blanding af flere elementer fra Oğuz Turkic, anatolsk, osmannisk (som selv var en fortsættelse af både græsk-romersk og islamisk kultur) og vestlig kultur og traditioner, som begyndte med vestliggørelsen af det osmanniske rige og stadig fortsætter den dag i dag. Denne blanding opstod oprindeligt som et resultat af mødet mellem tyrkere og deres kultur og folk fra de folkeslag som de mødte på vejen under den tyrkiske vandring fra Centralasien til Vesten. Da Tyrkiet vellykket ændrede sig fra det religionsbaserede tidligere Osmanniske Rige til en moderne nationalstat med en stærk adskillelse af stat og religion, fulgte en stigning i de kunstneriske udtryksformer. I løbet af republikkens første år investerede regeringen en stor mængde ressourcer i finere kunst; såsom museer, teatre, operahuse og arkitektur. Fordi forskellige historiske faktorer spiller en vigtig rolle i defineringen af den tyrkiske identitet, er tyrkisk kultur et produkt af en indsats for at være "moderne" og vestlig kombineret med en følelse af nødvendigheden af at vedligeholde traditionelle religiøse og historiske værdier.

Tyrkisk musik og litteratur er gode eksempler på en sådan blanding af kulturel indflydelse, som var et resultat af samspillet mellem det Osmanniske Rige og den islamiske verden sammen med Europa, hvilket dermed bidrog til en blanding af tyrkiske, islamiske og europæiske traditioner i det moderne Tyrkiets musikalske og litterære værker. Tyrkisk litteratur blev kraftigt påvirket af persisk og arabisk litteratur under det meste af den Osmanniske æra, selvom virkningerne fra litterære traditioner fra både Europa og det tyrkiske folk blev tydeligere hen mod Rigets ende, specielt efter Tanzimat. Blandingen af kulturel indflydelse er for eksempel dramatiseret i form af de "nye symboler [på] kulturers sammenstød og sammenfletning" som afbilledes i værker af Orhan Pamuk, vinder af Nobelprisen i litteratur i 2006.

Arkitektoniske elementer fundet i Tyrkiet vidner også om den unikke blanding af traditioner som har påvirket regionen gennem århundreder. Udover de traditionelle byzantinske elementer som er synlige i flere dele af Tyrkiet, kan der også findes mange artefakter fra den sene osmanniske arkitektur, med dens specielle blanding af lokale og islamiske traditioner rundt omkring i landet såvel som i mange tidligere territorier kontrolleret af det Osmanniske Rige. Sinan betragtes generelt som den største arkitekt indenfor den klassiske periode af osmannisk arkitektur. Siden det 18. århundrede er tyrkisk arkitektur i stigende grad blevet påvirket af vestlig byggestil, og dette kan specielt ses i Istanbul hvor bygninger såsom Sultan Ahmed-moskeen og Dolmabahçepaladset kan ses i kontrast til flere moderne skyskrabere, som alle repræsenterer forskellige traditioner.

Uddannelse og forskning

I hovedstaden Ankara ligger det store internationale Mellemøsten Tekniske Universitet (Orta Doğu Teknik Üniversitesi el. METU).

Sport

Den populæreste sport i Tyrkiet er fodbold. Blandt topholdene i Tyrkiet kan nævnes Galatasaray, Fenerbahçe og Beşiktaş. I 2000 cementerede Galatasaray sin rolle som en større europæisk klub ved at vinde UEFA Cuppen og UEFA Super Cuppen. To år senere sluttede landsholdet som nummer tre ved VM i fodbold 2002 i Japan og Sydkorea, mens holdet nåede semifinalerne ved EM i fodbold 2008. Atatürk Olympic Stadium i Istanbul var vært ved UEFA Champions League-finalen i 2005, mens Şükrü Saracoğlu Stadium i Istanbul var vært for UEFA Cup finalen 2009.

Blandt andre populære sportsgrene er basketball og volleyball. Tyrkiet var vært for finalerne ved EuroBasket 2001 og vil også være vært ved verdensmesterskaberne i baskerball 2010. Mændenes landshold i basketball sluttede som nummer to ved EuroBasket 2001 og nåede kvartfinalerne ved verdensmesterskaberne i basketball 2006; mens Efes Pilsen S.K. vandt Korac Cup i 1996, sluttede som nummer to ved Saporta Cup i 1993, og nåede til Final Four i Euroleague og Suproleague i 2000 og 2001. Tyrkiske basketballspillere som Mehmet Okur og Hidayet Türkoğlu har og været succesfulde i NBA. Kvindevolleyballholdene, specielt Eczacıbaşı og Vakıfbank Güneş Sigorta, har vundet flere europæiske mesterskaber og medaljer.

Den tyrkiske nationalsport var Yağlı güreş (oliebrydning) siden Osmanner-tiden. Edirne har været vært for de årlige Kırkpınar-mesterskaber i oliebrydning siden 1361. Internationele brydeformer administeret af FILA som fristil-brydning og græsk-romersk brydning er også populære med mange sejre ved europæiske mesterskaber, olympiske mesterskaber og verdensmesterskaberne til de tyrkiske brydere, både individuelt og som landshold. En anden større sportsgren, som tyrkerne har haft succes med, er vægtløftning, idet både mandlige og kvindelige tyrkiske vægtløftere har slået flere verdensrekorder og vundet flere medaljer ved EM, VM og OL Naim Süleymanoğlu og Halil Mutlu har særligt udmærket sig ved at være nogle af de få vægtløftere, der har vundet tre guldmedaljer ved tre forskellige olympiader.

Motorsport er blevet populært specielt efter optagelsen af Rally of Turkey i FIA World Rally Championship-kalenderen i 2003, og tilføjelsen af det tyrkiske grand prix til Formel 1-kalenderen i 2005. Blandt andre vigtige årlige motorsportsbegivenheder, der bliver afholdt på Istanbul Park-banen, kan nævnes MotoGP Grand Prix of Turkey, FIA World Touring Car Championship, GP2 Series og Le Mans Series. En gang imellem er Istanbul og Antalya også vært ved den tyrkiske afdeling af F1 Powerboat Racing-mesterskaberne, mens den tyrkiske afdeling af Red Bull Air Race, en konkurrence for fly, finder sted over Det gyldne Horn i Istanbul. Surfing, snowboarding, skateboarding, paragliding og andre ekstremsportsgrene bliver mere og mere populære hvert år.

  1. Lewis, M. Paul (ed.) (2016). . Ethnologue: Languages of the World. SIL International. Hentet 27. oktober 2016.
  2. . Den Danske Ordbog. Hentet2016-12-30.
  3. . Turkish Statistical Institute. Hentet 10. november 2016.
  4. . Turkish Statistical Institute. Hentet 10. november 2016.
  5. . IMF World Economic Outlook Database, April 2016. 24. april 2016. Hentet 24. april 2016.
  6. . turkstat.gov.tr.
  7. . Turkstat. Hentet 16. maj 2015.
  8. Skabelon:Http://hdr.undp.org/en/content/2019-human-development-index-ranking
  9. Sabancı University (2005). . Sabancı University. Hentet2006-12-13.
  10. Mango, Andrew (2000). . Overlook. ISBN 1-5856-7011-1.
  11. Shaw, Stanford Jay; Kural Shaw, Ezel (1977). . Cambridge University Press. ISBN 0-5212-9163-1.
  12. Angel Rabasa, F. Stephen Larrabee (2008-05-25). (PDF). RAND Corporation.
  13. 10. oktober 2009 hos hos Portugese Web Archive Published on July 31, 2007.
  14. 1. december 2008 hos Wayback Machine Published on May 6, 2003.
  15. American Heritage Dictionary (2000). . Houghton Mifflin Company. fra originalen 16. januar 2007. Hentet2006-12-27.
  16. Harper, Douglas (2001). . Online Etymology Dictionary. Hentet2006-12-27.
  17. Thissen, Laurens (2001-11-23). (pdf). CANeW - Central Anatolian Neolithic e-Workshop. (PDF) fra originalen 5. juni 2007. Hentet2006-12-21.
  18. Balter, Michael (2004-02-27). "Search for the Indo-Europeans: Were Kurgan horsemen or Anatolian farmers responsible for creating and spreading the world's most far-flung language family? (Eftersøgning af indoeuropæerne: Var de kirgisiske rytter eller de anatolske jordbrugere ansvarlige for at skabe og sprede verdens mest udbredte sprogfamilie?)". Science. 303 (5662): 1323. PMID . doi:.
  19. [[Metropolitan Museum of Art|The Metropolitan Museum of Art, New York]] (oktober 2000). . New York: The Metropolitan Museum of Art. Hentet2006-12-21.Tjek |author-last1= (hjælp)
  20. Hooker, Richard (1999-06-06). . Washington State University, WA, United States. Hentet2006-12-22.
  21. The Metropolitan Museum of Art, New York (oktober 2000). . New York: The Metropolitan Museum of Art. Hentet2006-12-21.
  22. Daniel C. Waugh (2004). . University of Washington, Seattle, WA. Hentet2006-12-26.
  23. Wink, Andre (1990). Al Hind: The Making of the Indo Islamic World, Vol. 1, Early Medieval India and the Expansion of Islam, 7th-11th Centuries (Al Hind: Skabelsen af den indo-arabiske verden, bind 1, det tidlige middelalderlige Indien og udbredelsen af islam, 7.-11. århundrede). Brill Academic Publishers. ISBN 90-04-09249-8.
  24. Mango, Cyril (2002). The Oxford History of Byzantium (Oxfords Byzants-historie). Oxford University Press, USA. ISBN 0-1981-4098-3.
  25. Kinross, Patrick (1977). The Ottoman Centuries: The Rise and Fall of the Turkish Empire (De osmanniske århundreder: Det tyrkiske imperiums opstigning og fald). Morrow. ISBN 0-6880-3093-9.
  26. Jay Shaw, Stanford; Kural Shaw, Ezel (1977). History of the Ottoman Empire and Modern Turkey (Det osmanniske imperiums og det moderne Tyrkiets historie). Cambridge University Press. ISBN 0-5212-9163-1.
  27. Mango, Andrew (2000). . Overlook. ISBN 1-5856-7011-1.
  28. . United Nations. 2006-07-03. Hentet2006-10-30.
  29. Huston, James A. (1988). . Susquehanna University Press. ISBN 0-9416-6484-8.Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)
  30. . British Broadcasting Corporation. 2006-12-12. Hentet2006-12-25.
  31. Hale, William Mathew (1994). Turkish Politics and the Military (Tyrkisk politik og militæret). Routledge, UK. ISBN 0-4150-2455-2.
  32. Nas, Tevfik F. (1992). Economics and Politics of Turkish Liberalization. Lehigh University Press. ISBN 0-9342-2319-X.
  33. Çarkoǧlu, Ali (2004). . Routledge, UK. ISBN 0-4153-4831-5.
  34. . BBC. 2007-11-02. Hentet2007-08-28.
  35. Turkish Directorate General of Press and Information (2001-10-17). . Turkish Prime Minister's Office. fra originalen 3. februar 2007. Hentet2006-12-16.
  36. . BBC. 2002-11-04. Hentet2006-12-14.
  37. Arnold, James (2002-02-21). . BBC. Hentet2006-12-14.
  38. . BBC. 2007-07-22. Hentet2007-11-02.
  39. . BBC. 2002-08-12. Hentet2006-12-14.
  40. . BBC. 2005-04-27. Hentet2006-12-14.
  41. Turkish Directorate General of Press and Information (2004-08-24). . Turkish Prime Minister's Office. fra originalen 3. februar 2007. Hentet2006-12-14.
  42. . BBC. 2001-07-31. Hentet2006-12-14.
  43. . BBC. 2003-03-14. Hentet2006-12-14.
  44. Hardy, Roger (2002-11-04). . BBC. Hentet2006-12-14.
  45. Rainsford, Sarah (2007-11-02). . BBC. Hentet2007-07-23.
  46. . Turkish Secretariat of European Union Affairs. Hentet2006-10-30.
  47. (PDF). European Commission. 2006-10-15. Hentet2006-12-17.
  48. Mardell, Mark (2006-12-11). . BBC. Hentet2006-12-17.
  49. Bal, Idris (2004). . Universal Publishers. ISBN 1-5811-2423-6.
  50. . BBC. 2006-10-12. Hentet2006-12-29.
  51. Turkish General Staff (2006). . Turkish Armed Forces. Hentet2006-12-15.
  52. Economist Intelligence Unit:Turkey, p.23 (2005)
  53. United Nations High Commissioner for Refugees (UNHCR), Directorate for Movements of Persons, Migration and Consular Affairs - Asylum and Migration Division (juli 2001). (PDF). UNHCR. Hentet2006-12-27. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  54. Economist Intelligence Unit:Turkey, p.22 (2005)
  55. US Department of Defense (2002-07-11). . US Department of Defense. Hentet2006-12-27.
  56. Turkish General Staff (2006). . Turkish Armed Forces. fra originalen 7. oktober 2006. Hentet2006-12-16.
  57. . British Broadcasting Corporation. 2006-10-20. Hentet2006-12-14.
  58. . Turkish Daily News. 2008-08-06. Hentet2008-08-15.
  59. US Library of Congress. . US Library of Congress. Hentet2006-12-13.
  60. Turkish Statistical Institute (2008). . Turkish Statistical Institute. Hentet2008-01-21.
  61. Sabancı University (2005). . Sabancı University. Hentet2006-12-13.
  62. . fra originalen 9. maj 2008. Hentet 12. februar 2009.
  63. Turkish Ministry of Tourism (2005). . Turkish Ministry of Tourism. Hentet2006-12-13.
  64. NASA - Earth Observatory (2001). . NASA. Hentet2006-12-27.
  65. . University of South California, Department of Civil Engineering. fra originalen 12. marts 2009. Hentet2006-12-26.
  66. Turkish State Meteorological Service (2006). . Turkish State Meteorological Service. fra originalen 10. januar 2007. Hentet2006-12-27.
  67. . British Broadcasting Corporation. 17. august 1999. Hentet2006-12-12.
  68. . British Broadcasting Corporation. 4. februar 2002. Hentet 12. december 2006.
  69. World Bank (2005). (PDF). World Bank. Hentet 10. december 2006.
  70. . Organisation for Economic Co-operation and Development. 2002. ISBN 92-64-19808-3.|first1= mangler |last1= in Authors list (hjælp)
  71. Inflation, end of period consumer prices. Data for 2006, 2007 and 2008.
  72. Jorn Madslien (2. november 2006). . British Broadcasting Corporation. Hentet 12. december 2006.
  73. Dilenschneider Group and Pangaeia Group, "", Foreign Affairs, Januar/februar 2008
  74. Turkish Statistical Institute (11. december 2006). (DOC). Turkish Statistical Institute. Hentet 11. december 2006.
  75. . NTV-MSNBC. 30. januar 2008. Hentet 30. januar 2008.
  76. (PDF). (PDF) fra originalen 11. juni 2009. Hentet 12. februar 2009.
  77. . fra originalen 5. oktober 2011. Hentet 12. februar 2009.
  78. . British Broadcasting Corporation. 31. december 2004. Hentet 20. juli 2008.
  79. World Bank (2005). . World Bank. fra originalen 30. november 2006. Hentet 10. december 2006.
  80. Turkish Statistical Institute (27. februar 2006). . Turkish Statistical Institute. Hentet 11. december 2006.
  81. Bartolomiej Kaminski; Francis Ng (1. maj 2006). (PDF). World Bank. Hentet 27. december 2006.
  82. . fra originalen 13. januar 2009. Hentet 12. februar 2009.
  83. Turkish Exporters Assembly (1. januar 2007). . Hürriyet. Hentet 1. januar 2007.
  84. Gümrükler Genel Müdürlüğü. . fra originalen 8. februar 2008. Hentet 12. marts 2008.
  85. Xinhua (2. januar 2008). . peopledaily. Hentet 2. januar 2008.
  86. . Hürriyet. 2008. Hentet 21. februar 2008.
  87. Turkish Statistical Institute (2008). . Turkish Statistical Institute. Hentet2008-01-21.
  88. Intute (2006-07). . Intute. Hentet2006-12-10.Tjek datoværdier i |date= (hjælp)
  89. Anadolu Agency (AA) (2006-12-03). . Hürriyet. Hentet2006-12-09.
  90. Turkish Statistical Institute (2004-10-18). . Turkish Statistical Institute. fra originalen 8. maj 2008. Hentet2006-12-11.
  91. Jonny Dymond (2004-10-18). . British Broadcasting Corporation. Hentet2006-12-11.
  92. Extra, Guus; Gorter, Durk (2001). . Multilingual Matters. ISBN 1-8535-9509-8.
  93. Turkish Directorate General of Press and Information (2003). . Turkish Prime Minister's Office. Hentet2006-08-10.
  94. (PDF). Peace Research Institute Frankfurt. Hentet2008-10-19.
  95. Shankland, David (2003). . Routledge (UK). ISBN 0-7007-1606-8.
  96. (PDF). American Sephardi Federation. 2006. (PDF) fra originalen 22. juni 2013. Hentet2008-10-19.
  97. United Nations Population Fund (2006). . United Nations Population Fund. Hentet2006-12-27.
  98. . Hentet2002-12-19.
  99. Kaya, İbrahim (2003). . Liverpool University Press. ISBN 0-8532-3898-7.
  100. Royal Academy of Arts (2005). . Royal Academy of Arts. Hentet 12. december 2006.
  101. Cinuçen Tanrıkorur. . www.turkmusikisi.com. Hentet 12. december 2006.
  102. . British Broadcasting Corporation. 10. december 2006. Hentet 12. december 2006.
  103. Goodwin, Godfrey (2003). A History of Ottoman Architecture. Thames & Hudson. ISBN 0-5002-7429-0.
  104. Burak Sansal (2006). . allaboutturkey.com. Hentet2006-12-13.
  105. . fra originalen 3. maj 2008. Hentet 12. februar 2009.
  106. Burak Sansal (2006). . allaboutturkey.com. Hentet2006-12-13.
  107. . fra originalen 1. august 2008. Hentet 12. februar 2009.
  108. . fra originalen 25. marts 2020. Hentet 12. februar 2009.
  109. . fra originalen 25. marts 2020. Hentet 25. april 2021.
  110. . fra originalen 31. maj 2008. Hentet 12. februar 2009.
Historie
  • Findley, Carter Vaughn (2004). . Oxford University Press, USA. ISBN 0195177266.
  • Kinross, Patrick (1977). The Ottoman Centuries: The Rise and Fall of the Turkish Empire. Morrow. ISBN 0688030939.
  • Mango, Andrew (2000). . Overlook. ISBN 1585670111.
  • Mango, Cyril (2002). The Oxford History of Byzantium. Oxford University Press, USA. ISBN 0198140983.
  • Shaw, Stanford Jay; Kural Shaw, Ezel (1977). . Cambridge University Press. ISBN 0521291631.
  • Wink, André (1990). Al Hind: The Making of the Indo Islamic World, Vol. 1, Early Medieval India and the Expansion of Islam, 7th-11th Centuries. Brill Academic Publishers. ISBN 9004092498.
Politik
  • Grigoriadis, Ioannis N. (2006). (PDF). Berlin: Stiftung Wissenschaft und Politik (German Institute for International and Security Affairs). Hentet2007-07-31.
  • Hale, William Mathew (1994). . Routledge (UK). ISBN 0415024552.
  • Rubin, Barry M.; Heper, Metin (2002). Political Parties in Turkey. Routledge (UK). ISBN 0714652741.
Udenrigspolitik og militær
  • Bal, İdris (2004). . Universal Publishers. ISBN 1581124236.
  • Cook, Steven A.; Sherwood-Randall, Elizabeth (2006-06-15). (PDF). Council on Foreign Relations. Hentet2006-12-17.
  • Huston, James A. (1988). . Susquehanna University Press. ISBN 0941664848.
  • Rubin, Barry M.; Çarkoǧlu, Ali (2003). . Routledge (UK). ISBN 0714654027.
  • United Nations High Commissioner for Refugees (UNHCR), Directorate for Movements of Persons, Migration and Consular Affairs - Asylum and Migration Division (juli 2001). (PDF). UNHCR. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
Geografi og klima
  • Turkish State Meteorological Service (2006). . Turkish State Meteorological Service. Hentet2006-12-27.
Økonomi
  • Kaminski, Bartolomiej; Ng, Francis (2006-05-01). (PDF). World Bank. Hentet2006-12-27.
  • Nas, Tevfik F. (1992). Economics and Politics of Turkish Liberalization. Lehigh University Press. ISBN 093422319X.
  • Organisation for Economic Co-operation and Development (2002). . Organisation for Economic Co-operation and Development. ISBN 9264198083.
  • World Bank (2005). (PDF). World Bank. Hentet2006-12-27.
Demografi
  • (tyrkisk). Milliyet. 2008-06-06. Hentet2008-06-07.
  • Turkish Statistical Institute (2000). (XLS). Turkish Statistical Institute. Hentet2006-12-11.
Kultur
  • Goodwin, Godfrey (2003). A History of Ottoman Architecture. Thames & Hudson. ISBN 0500274290.
  • Kaya, İbrahim (2003). . Liverpool University Press. ISBN 0853238987.
  • Mango, Andrew (2004). . Overlook. ISBN 1585676152.
  • Pope, Hugh; Pope, Nicole (2004). . Overlook. ISBN 1585675814.
  • Revolinski, Kevin (2006). . Citlembik. ISBN 9944424013.
  • Roxburgh, David J. (ed.) (2005). Turks: A Journey of a Thousand Years, 600-1600. Royal Academy of Arts. ISBN 1-903973-56-2.
  • Turkey: A Country Study (1996). Federal Research Division, Library of Congress. ISBN 0-8444-0864-6.
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Regering

Offentlige institutioner

Generel information

Andre

Koordinater:39°N36°Ø /39°N 36°Ø /39; 36

LA-ikon


Tyrkiet
tyrkiet, sprog, overvåg, rediger, tyrkisk, türkiye, officielt, republikken, tyrkisk, türkiye, cumhuriyeti, eurasisk, land, dækker, halvøen, anatolien, sydvestlige, asien, thrakien, rumelien, sydeuropas, balkanregion, grænser, otte, lande, bulgarien, nordvest, . Tyrkiet Sprog Overvag Rediger Tyrkiet tyrkisk Turkiye officielt Republikken Tyrkiet tyrkisk Turkiye Cumhuriyeti er et eurasisk land der daekker halvoen Anatolien i det sydvestlige Asien og Thrakien Rumelien i Sydeuropas Balkanregion Tyrkiet graenser op til otte lande Bulgarien mod nordvest Graekenland mod vest Georgien mod nordost Armenien Aserbajdsjan eksklaven Nakhitjevan og Iran mod ost og Irak og Syrien mod sydost Middelhavet og Cypern ligger mod syd mens det AEgaeiske Hav og de AEgaeiske Oer ligger mod vest og Sortehavet mod nord Marmarahavet og det Tyrkiske Straede Bosporus og Dardanellerne adskiller Anatolien og Thrakien Det opfattes generelt som graensen mellem Asien og Europa hvormed Tyrkiet er et transkontinentalt land Kurderne udgor den storste minoritet og ca en femtedel af landets samlede befolkning 9 Tyrkiet bliver ofte kritiseret for undertrykkelse af kurderne 10 Republikken Tyrkiet Turkiye Cumhuriyeti tyrkisk FlagMotto Yurtta sulh cihanda sulh dansk Fred hjemme fred i verdenNationalmelodi Istiklal Marsi dansk Selvstaendighedsmarch source source track track track track track track track track track Nationaldag 29 oktober Republikdag tyrkisk Cumhuriyet Bayrami HovedstadAnkara 39 55 N 32 50 O 39 917 N 32 833 O 39 917 32 833Storste byIstanbul 41 1 N 28 57 O 41 017 N 28 950 O 41 017 28 950Officielle sprogTyrkiskTalte sprogTyrkisk Nordkurdisk Arabisk Zazaki Kabardinsk samt andre mindretal 1 Demonymtyrkertyrk 2 RegeringsformUnitaer praesidentisk konstitutionel republik PraesidentRecep Tayyip Erdogan fra 2014 VicepraesidentFuat OktayLovgivende forsamlingTyrkiets NationalforsamlingOpdelingen af det Osmanniske Rige National forsamlingens regering23 april 1920 Lausanne traktaten24 juli 1923 Ataturk udraber republikken29 oktober 1923 Nuvaerende forfatning7 november 1982Areal Total783 356 km2 nr 37 Vand 1 3Geografi Kystlinjer7 200 km Graenser2 627 km NabolandeListeGeorgien Armenien Aserbajdsjan Iran Irak Syrien Graekenland BulgarienTopografi Hojeste punktArarat 5 137 m o h Storste soVansoen 3 755 km2 Laengste floderKizilirmak lober i Tyrkiet 1 355 km Eufrat Firat Storste oGokceada Imbros 279 km2Indbyggertal og befolkning Folketaelling 201578 741 053 3 nr 18 Taethed102 4 km2 nr 107 BNP KKP Anslaet 2016 Total1 665 bio USD 5 nr 17 Pr indbygger21 198 USD 5 nr 60 BNP nominelt Anslaet 2015 Total861 mia USD 6 nr 17 Pr indbygger11 014 USD 6 nr 62 Gini 2013 40 0 7 medium nr 56 HDI 2019 0 806 8 meget hoj nr 59 ValutaTyrkisk lira a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 TRY a TidszoneUTC 3 MSK Datoformatdd mm aaaa AD Korer ihojre side af vejenKendings bogstaver bil TRLuftfartojs registreringskodeTCInternetdomaene trTelefonkode 90ISO 3166 kodeTR TUR 792Foregaende stat Osmanniske Rigetil 1922Hjemmeside www turkiye gov tr Grundet sin strategiske placering pa to kontinenter har Tyrkiets kultur en blanding af ostlige og vestlige traditioner placeringen i det eurasiske omrade og med en historisk kulturel og okonomisk indflydelse pa omradet mellem Europa mod vest og Centralasien mod syd Rusland mod nord og Mellemosten mod syd har Tyrkiet opnaet en strategisk betydning 11 12 Tyrkiet er en demokratisk sekulaer unitar konstitutionel republik hvis politiske system blev oprettet i 1923 af Mustafa Kemal Ataturk efter det Osmanniske Riges fald i efterdonningerne af 1 verdenskrig Siden er Tyrkiet blevet mere og mere integreret i Vesten gennem medlemskaber af organisationer som Europaradet NATO OECD OSCE og G20 Tyrkiet begyndte forhandlinger om fuldt medlemskab med EU i 2005 efter at have vaeret associeret medlem af EEC siden 1963 og en toldunion i 1995 Imens har Tyrkiet som et land med muslimsk majoritet 13 fortsat taette kulturelle politiske okonomiske og industrielle relationer med den ostlige verden isaer med staterne i Mellemosten og Centralasien gennem medlemskab i organisationer som OIC og ECO Tyrkiet er klassificeret som et I land 14 af CIA og som en regional stormagt 15 16 af politiske eksperter og okonomer over hele verden Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Historie 2 1 Antikken 2 2 Tyrkerne og det Osmanniske Rige 2 3 Den tyrkiske republik 3 Politik 3 1 Udenrigspolitik 3 2 Militaer 4 Administrativ inddeling 5 Geografi 6 Okonomi 7 Demografi 7 1 Mindretal og sprog 7 2 Religion 8 Kultur 8 1 Uddannelse og forskning 8 2 Sport 9 Referencer 10 Kildeliste 11 Videre laesning 12 Eksterne henvisninger 12 1 Regering 12 2 Offentlige institutioner 12 3 Generel information 12 4 AndreEtymologi RedigerTyrkiets navn Turkiye pa tyrkisk kan opdeles i to ord Turk der betyder staerk pa oldtyrkisk og normalt bruges om Tyrkiets beboere eller et medlem af det tyrkiske folk 17 en senere form af Tu kin et navn givet af kineserne til folket der boede syd for Altajbjergene i Centralasien sa tidligt som 177 f Kr 18 og det abstrakte suffix iye afledt af det arabiske suffix iyya men ogsa kaedet sammen med det middelalderlatinske suffix ia og Turchia og det middelaldergraeske suffix ia i Toyrkia der betyder ejer eller relateret til Den forste registrerede brug af begrebet Turk eller Turuk som et autonym er i de centralasiatiske Gokturkeres Himmeltyrkere Orkhoninskriptioner omkring det 8 arhundrede Historie Rediger Uddybende artikel Tyrkiets historie Antikken Rediger Uddybende artikel Anatoliens historie Del af de legendariske mure om Troja kendt fra den trojanske krig ca 1200 f Kr Den anatolske halvo ogsa kaldet Lilleasien som omfatter det meste af det moderne Tyrkiet er et af de omrader i verden hvor der laengst har vaeret vedvarende beboelse Det skyldes beliggenheden ved overgangen mellem Asien og Europa De tidligste neolitiske bosaettelser som Catalhoyuk keramisk stenalder Cayonu fra for keramisk stenalder A til keramisk stenalder Nevali Cori for keramisk stenalder B Hacilar keramisk stenalder Gobekli Tepe for keramisk stenalder A og Mersin anses for at hore til verdens tidligste bebyggelser 19 Opforelsen af Troja begyndte i yngre stenalder og fortsatte ind i jernalderen Gennem den overleverede historie har de anatolske folk talt indoeuropaeiske semitiske og sydkaukasiske sprog foruden mange sprog hvis tilhorsforhold er usikker Med udgangspunkt i hvor gamle de indoeuropaeiske sprog hittittisk og luvisk er har nogle sprogforskere foreslaet Anatolien som det hypotetiske centrum hvorfra de indoeuropaeiske sprog er udgaet 20 Celsusbiblioteket i Efesus dateret til 135 e Kr Det forste store rige i omradet var hittitterriget fra det 18 til det 13 arhundrede f Kr Derefter fik frygerne som var et andet indoeuropaeisk folk magten Deres kongerige blev odelagt af kimmererne i det 7 arhundrede f Kr 21 De maegtigste af de stater som fulgte frygerne var Lydien Karien og Lykien Lydierne og lykierne talte sprog som grundlaeggende var indoeuropaeiske men begge sprog havde optaget andre elementer i sig forud for de hittittiske og hellenske perioder Fra omkring 1200 f Kr var Anatoliens vestkyst befolket af aeolske og ioniske graekere Hele omradet erobredes i det 5 og 6 arhundrede af det persiske Achaemenide dynasti og blev senere vundet af Alexander den Store i 334 f Kr 22 Anatolien opdeltes derpa i et antal sma kongedommer herunder Bithynien Kappadokien Pergamon og Pontus som alle ved midten af forste arhundrede e Kr var blevet underlagt Romerriget 23 I 324 valgte den romerske kejser Konstantin den Store Byzans som imperiets nye hovedstad og omdobte den til Nye Rom der senere blev til Konstantinopel og nutidens Istanbul Efter det Vestromerske riges fald blev byen hovedstad i det Ostromerske Kejserdomme 24 Tyrkerne og det Osmanniske Rige Rediger Uddybende artikler Tyrkisk folkevandring Det tyrkiske folks historie Seljuk imperiet og Osmanniske Rige Det Osmanniske Rige pa sin magts hojdepunkt ca 1680 Sultan Ahmed moskeen den bla moske er en af de mest beromte bygninger fra den osmanniske arkitektur Huset Selcuk var en gren af Kinik Oghuz tyrkerne som i det 9 arhundrede boede i udkanten af muslimske verden nord for det Kaspiske Hav og Aralsoen i Yabghu khandommet i Oghuz konfoderationen 25 I det 10 arhundrede begyndte seljukkerne at vandre bort fra deres gamle hjemland mod det ostlige Anatolien som efter slaget ved Manzikert Malazgirt i 1071 efterhanden blev Oghuz stammernes nye hjemland Seljukkernes sejr medforte etableringen af det anatolske seljuk sultanat som udviklede sig til en selvstaendig gren af det storre Seljuk imperium der daekkede dele af Centralasien Iran Anatolien og Sydvestasien 26 I 1243 blev Seljuk haerene slaet af mongolerne og imperiets magt smuldrede langsomt I dets sted udviklede et af de tyrkiske fyrstedommer styret af Osman 1 sig til det Osmanniske rige og udfyldte det tomrum som seljukkernes og ostromernes sammenbrud havde efterladt 27 Det osmanniske imperium havde kulturelle forbindelser til bade den ostlige og vestlige verden i lobet af sin 623 arige historie I det 16 og 17 arhundrede var det et af verdens politiske magtcentre som ofte stodte sammen med det Tysk romerske rige i sin stadige fremtraengen pa landjorden mod Centraleuropa gennem Balkan og den sydlige del af den polsk litauiske realunion 28 og sin kontrol af Middelhavet i samarbejde med styrker fra Habsburg i Spanien Republikken Venedig og johanitterne Desuden var dets flade ofte involveret i kamp mod portugisiske flader i det Indiske Ocean for at forsvare imperiets monopol pa de gamle maritime handelsruter mellem Ostasien og Vesteuropa som havde oplevet stadig nedgang siden opdagelsen af Kap Det Gode Hab i 1488 Efter mange ars tilbagegang tradte det osmanniske imperium i 1914 ind i forste verdenskrig som folge af den tysk osmanniske alliance og blev besejret Efter krigen sogte de sejrende allierede magter at opdele imperiet ved Sevres traktaten 27 Den tyrkiske republik Rediger Uddybende artikler Den tyrkiske republiks historie og Ataturks reformer Mustafa Kemal Ataturk De allieredes besaettelse af Istanbul og Izmir efter forste verdenskrig forte til oprettelsen af den tyrkiske nationalbevaegelse 12 Under ledelse af Mustafa Kemal Pasha en militaerchef som havde udmaerket sig under slaget ved Gallipoli indledtes den tyrkiske uafhaengighedskrig med det mal at omgore bestemmelserne i Sevres traktaten 29 Den 18 september 1922 var besaettelseshaerene drevet tilbage og den nye tyrkiske stat oprettedes Den 1 november afskaffede det nydannede parlament formelt sultanatet og afsluttede dermed 623 ars osmannisk styre Lausanne traktaten fra 24 juli 1923 forte til international anerkendelse af den nydannede tyrkiske republik som efterfolger for det osmanniske rige og republikken proklameredes officielt den 29 oktober 1923 i landets nye hovedstad Ankara 12 Mustafa Kemal blev republikkens forste praesident og gennemforte som sadan mange gennemgribende reformer med det formal at grundlaegge en ny verdslig republik pa resterne af den osmanniske fortid 12 I henhold til loven om efternavne gav det tyrkiske parlament i 1934 Mustafa Kemal det haedrende navn Ataturk tyrkernes fader 11 Tyrkiet tradte ind i anden verdenskrig pa de allieredes side den 23 februar 1945 som en ceremoniel gestus og blev medlem af de Forenede Nationer i 1945 30 Graekenlands vanskeligheder med at nedkaempe en kommunistisk opstand forte sammen med krav fra Sovjetunionen om militaerbaser i de tyrkiske straeder til at USA fremsatte Truman doktrinen i 1947 Den fremlagde Amerikas hensigt om at garantere Tyrkiet og Graekenlands sikkerhed og resulterede i omfattende militaer og okonomisk hjaelp fra USA 31 Efter at have deltaget i Koreakrigen som en del af FN styrken tradte Tyrkiet ind i NATO i 1952 og blev et bolvaerk mod sovjetisk fremtraengen i Middelhavsomradet Pa Cypern forte et tiar med omfattende voldshandlinger og det graeske militaerkup i juli 1974 som vaeltede praesidenten aerkebiskop Makarios og indsatte Nikos Sampson som diktator til en tyrkisk militaer indgriben i 1974 Ni ar senere oprettedes Den Tyrkiske Republik Nordcypern TRNC som imidlertid kun er anerkendt af Tyrkiet 32 Indtil 1945 havde Tyrkiet etpartistyre og i de folgende tiar med flere partier var der ofte store interne spaendinger Isaer i 1960 erne og i 1980 erne var der politisk ustablilitet som forte til et antal militaerkup i i 1960 i1971 i 1980 og i 1997 33 Liberaliseringen af den tyrkiske okonomi som begyndte i 1980 erne aendrede landets politiske landskab og gav skiftende perioder med hoj vaekst aflost af okonomiske kriser 34 Politik RedigerTyrkiet er et parlamentarisk repraesentativt demokrati Siden grundlaeggelsen af republikken i 1923 har Tyrkiet udviklet en staerk tradition for sekularisme 35 Tyrkiets forfatning saetter de juridiske rammer for landet Den udstikker hovedprincipperne for regeringen og etablerer Tyrkiet som en centraliseret enhedsstat Statsoverhovedet er Praesidenten for Republikken hvis rolle stort set kun er ceremoniel Desuden skal praesidenten ifolge forfatningen vaere upartisk dvs uafhaengig og ikke medlem af et politisk parti da praesidenten skal repraesentere selve staten og dens essens og ikke vaere et udtryk for et bestemt ideologisk stasted eller en bestem politisk retning Praesidenten vaelges for fem ar eller syv ar dette er stadig til dels uklart men diskuteres og behandles p t i Tyrkiet praesidenten vaelges af parlamentet ved direkte valg og kandidaten kan i princippet vaere hvilken som helst person Den forrige praesident Ahmet Necdet Sezer blev valgt 16 maj 2000 efter at have vaeret praesident for forfatningsdomstolen i Tyrkiet Han blev fulgt 28 august 2007 af Abdullah Gul som er tidligere udenrigsminister og medlem af regeringspartiet AKP som han var med til at stifte 36 Den udovende magt varetages af premierministeren og Tyrkiets ministerrad der udgor regeringen mens den lovgivende magt ligger hos det et kamrede parlament Tyrkiets nationalforsamling Den dommende magt er uafhaengig af den udovende og den lovgivende og forfatningsdomstolen har ansvaret for at sorge for at landets love og dekreter er i overensstemmelse med forfatningen Tyrkiets statsrad er den sidste udvej for administrative sager mens Tyrkiets hojesteret er sidste instans i alle andre tilfaelde 37 Premierministeren vaelges af parlamentet ved afstemning om tillid til hans regering og han er normalt leder af det parti der har flest stemmer i parlamentet Den nuvaerende premierminister er den tidligere borgmester for Istanbul Recep Tayyip Erdogan hvis konservative AKP parti vandt absolut flertal af parlamentssaederne ved valget i 2002 der blev udskrevet i efterdonningerne af den okonomiske krise i 2001 og hvor 79 af de stemmeberettigede stemte 38 39 Ved valget i 2007 vandt AKP 46 6 af stemmer og kunne forsvare sin majoritet i parlamentet 40 Hverken premierministeren eller ministrene behover at vaere medlemmer af parlamentet men i de fleste tilfaelde er de en notabel undtagelse var Kemal Dervis viceminister med ansvar for okonomi efter den finansielle krise i 2001 41 han er nu praesident for FNs Udviklingsprogram 42 Der har vaeret almindelig stemmeret for begge kon i Tyrkiet siden 1933 og alle tyrkiske statsborgere der er fyldt 18 ar har stemmeret Pr 2004 var der 50 registrerede politiske partier i landet hvis ideologier straekker sig fra det yderste venstre til det yderste hojre 43 Forfatningsdomstolen kan fratage statstilskuddet til politiske partier der dommes anti sekulaere eller separatistiske eller den kan forbyde partiet 44 45 Der er 550 medlemmer af parlamentet og de er valgt for en firarig periode ved et forholdstalsvalg med partilister fra 85 valgdistrikter der repraesenterer de 81 administrative provinser Istanbul er delt i tre valgdistrikter mens Ankara og Izmir er delt i to pa grund af deres store befolkninger For at undga et ikke beslutningsdygtigt parlament og en overdreven politisk fragmentering er det kun partier der vinder over 10 af stemmer ved et valg der kan komme i parlamentet 43 Som et resultat af denne regel kom der i 2007 tre partier ind i parlamentet to i 2002 46 47 Pa grund af et system af alliancer og uafhaengige kandidaturer er der dog reelt repraesenteret syv partier i parlamentet Uafhaengige kandidater kan godt stille op de skal dog vinde 10 af stemmerne i deres valgkreds for at opna indvalg 43 Udenrigspolitik Rediger Roosevelt Inonu og Churchill ved den anden Cairo konference 4 6 december 1943 Tyrkiet er en stiftende medlem af FN 1945 OECD 1961 OIC 1969 OSCE 1973 ECO 1985 BSEC 1992 og G20 1999 17 oktober 2008 modtog Tyrkiet stemmer fra 151 lande og blev valgt ind som et ikke permanent medlem af FN s sikkerhedsrad pa vegne af WEOG gruppen sammen med Ostrig der modtog 132 stemmer 48 Tyrkiets medlemskab af radet begyndte 1 januar 2009 48 Tyrkiet har tidligere vaeret medlem af FN s sikkerhedsrad i 1951 1952 1954 1955 og 1961 48 Pa linje med sin traditionelle vestlige orientering har forbindelsen med Europa altid vaeret en central del af Tyrkiets udenrigspolitik Tyrkiet blev et stiftende medlem af Europaradet i 1949 anmodede om associeret medlemskab af EEC forgaenger for EU i 1959 og blev et associeret medlem i 1963 Efter artiers politiske forhandlinger anmodede Tyrkiet om fuldt medlemskab i EEC i 1987 blev associeret medlem af Vestunionen i 1992 opnaede en toldunion med EU i 1995 og har officielt pabegyndt formelle forhandlinger om fuldt medlemskab i EU 3 oktober 2005 49 Den generelle opfattelse er at indlemmelsesprocessen vil tage mindst 15 ar pa grund af Tyrkiets storrelse og stor uenighed pa visse omrader 50 Blandt disse uenigheder kan naevnes tvisten med EU medlemmet Republikken Cypern omkring Tyrkiets militaere intervention i 1974 for at forhindre oens annektering til Graekenland Siden da har Tyrkiet ikke anerkendt den essentielt graesk cypriotiske Republikken Cypern som den eneste autoritet pa landet men stotter i stedet det tyrkisk cypriotiske samfund i form af de facto republikken Den Tyrkiske Republik Nordcypern 51 Det andet definerende aspekt af Tyrkiets udenrigsforhold har vaeret landets band med USA Baseret pa den faelles trussel fra Sovjetunionen gik Tyrkiet ind i NATO i 1952 for at sikre taette bilaterale relationer med Washington under Den Kolde Krig I tiden efter Den Kolde Krig er Tyrkiets geostrategiske vigtighed skiftet til naerheden til Mellemosten Kaukasus og Balkan Ud over at have en vigtig NATO luftbase naer Syrien og Irak som USA bruger til operationer i omradet har Tyrkiets status som et sekulaert demokrati og positive relationer med Israel gjort Ankara til en vigtig allieret for Washington Til gengaeld har Tyrkiet nydt godt af USA s politiske okonomiske og diplomatiske stotte blandt andet i noglesituationer som landets bud for medlemskab i EU Siden de sene 1980 ere er Tyrkiet i stigende grad begyndt at samarbejde med de forende okonomier i Ostasien specielt Japan og Sydkorea om en lang raekke industrisektorer lige fra samarbejdet om produktionen af biler og andet transportudstyr som hojhastighedstogsaet til elektroniske varer husholdsapparater byggematerialer og militaerudstyr De tyrkiske staters uafhaengighed fra Sovjetunionen med hvilke Tyrkiet deler en faelles kulturel og lingvistisk arv tillod Tyrkiet at udvide sine okonomiske og politiske relationer dybt ind i Centralasien 52 Det mest iojnefaldende af disse forhold forte til opforelsen af en flere milliarder dollars dyr olie og gasrorledning fra Baku i Aserbajdsjan til Ceyhans havn i Tyrkiet Baku Tbilisi Ceyhan olierorledningen som den kaldes har vaeret en del af Tyrkiets udenrigsstrategi der gar ud pa at blive energileverandor til Vesten Dog er Tyrkiets graense mod Armenien en stat i Kaukasus lukket som folge af landets besaettelse af Azeri territoriet under Nagorno Karabakh krigen 53 Relationerne med Armenien er blevet yderligere anstrengt af kontroversen omkring af tvangsdeportationerne og de folgende dodsfald af hundredetusinder af armenere i det Osmanniske Riges sidste dage en begivenhed der af flere lande og historikere kaldes det armenske folkemord Tyrkiet afviser begrebet folkemord og argumenterer i stedet for at dodsfaldene var resultater af sygdom sult og stammekonflikter 54 Militaer Rediger En F 16 jager fra Tyrkiets luftvaben bliver lufttanket Tyrkiets militaer bestar af haeren fladen og luftvabenet Gendarmeriet og kystvagten opererer som dele af indenrigsministeriet i fredstid selvom de er underordnet henholdsvis haer og fladekommandoen i krigstid i hvilken de bade har politi og militaerfunktioner 55 Tyrkiets militaer er den naeststorste staende vaebnede styrke i NATO naest efter USA s militaer med sammenlagt 1 043 550 personer i uniform i sine fem grene 56 Enhver egnet mandlig tyrkisk statsborger der ikke pa andre mader er forhindret skal tjene i militaeret i perioder varierende fra tre uger til femten maneder afhaengig af uddannelse og jobplacering 57 Tyrkiet accepterer ikke modstand af samvittighedsmaessige arsager og tilbyder ikke et civilt alternativ til militaertjeneste 58 I 1998 annoncerede Tyrkiet et moderniseringsprogram til en vaerdi af 160 milliarder dollars over en tyvearig periode fordelt over forskellige projekter som kampvogne jagerfly helikoptere ubade krigsskibe og stormgevaerer 59 Tyrkiet er ogsa en niveau 3 bidragsyder til Joint Strike Fighter JSF programmet hvormed de har mulighed for at udvikle og udove indflydelse pa skabelsen af den naeste generation af jagerfly 60 Tyrkiet har haft styrker i internationale missioner under FN og NATO siden 1950 blandt andet fredsbevarende missioner i Somalia og det tidligere Jugoslavien ligesom man gav stotte til koalitionsstyrkerne i Golfkrigen Tyrkiet har 36 000 soldater i Den Tyrkiske Republik Nordcypern og har udsendte tropper i Afghanistan som en del af USA s stabiliseringsstyrke og den FN autoriserede NATO ledte ISAF styrke siden 2001 56 61 I 2006 udsendte den tyrkiske regering en fredsbevarende styrke bestaende af patruljebade og omkring 700 soldater som en del af den udvidede United Nations Interim Force in Lebanon UNIFIL styrke i efterdonningerne af Libanonkrigen 2006 62 Chefen for den tyrkiske generalstab udnaevnes af praesidenten og er ansvarlig over for premierministeren Ministerradet er ansvarligt over for parlamentet i nationale sikkerhedssporgsmal og den tilsvarende forberedelse af forsvar af landet Dog er det kun parlamentet der kan erklaere krig og udsende de vaebnede styrker til andre lande eller tillade udenlandske styrker at vaere udstationeret i Tyrkiet 55 Den faktiske leder af de vaebnede styrker er Chefen for Generalstaben General Ilker Basbug der efterfulgte General Yasar Buyukanit 30 august 2008 63 Med licens fra USA kan Tyrkiet ogsa producere Amerikanske f 16 jagerfly TAI har i alt bygget 278 f 16 jagerfly men 46 af dem er blevet solgt til Egypten i ar 1999 Efter JSF programmet er fuldfort kan Tyrkiet selv producere Lockeed Martins F 35 Lighting II jagerfly kilde mangler I mere end 40 ar under den kolde krig har Tyskland Belgien Holland og Tyrkiet vaeret i besiddelse af Amerikanske atomvaben Der ligger omkring 90 Amerikanske atombomber i Incirlik flyvestation Sydtyrkiet ca 40 ud af de 90 atomvaben har USA givet styringen til Tyrkiet Men dette er ikke officielt endnu kilde mangler Administrativ inddeling RedigerTyrkiets hovedstad er Ankara og landets administration er inddelt i 81 provinser Provinserne indgar i syv regioner der benyttes til folketaellinger men ellers ikke repraesenterer en administrativ struktur Hver provins er underinddelt i distrikter som der i alt findes 923 af Provinserne baerer normalt det samme navn som deres provinshovedstaeder ogsa kaldet centraldistriktet Undtagelser fra dette er provinserne Hatay hovedstad Antakya Kocaeli hovedstad Izmit og Sakarya hovedstad Adapazari Provinserne med de storste befolkninger er Istanbul 12 millioner Ankara 4 4 millioner Izmir 3 7 millioner Bursa 2 4 millioner Adana 2 0 millioner og Konya 1 9 millioner Den storste by er den prae republikanske hovedstad Istanbul der er landets finansielle okonomiske og kulturelle centrum 64 Blandt andre vigtige byer kan naevnes Izmir Bursa Adana Trabzon Malatya Gaziantep Erzurum Kayseri Kocaeli Konya Mersin Eskisehir Diyarbakir Antalya og Samsun Det er anslaet at 70 5 af Tyrkiets befolkning bor i bycentre 65 I alt findes der 18 provinser med befolkninger pa over 1 million mens 21 provinser har befolkninger mellem en million og 500 000 indbyggere Kun to provinser har befolkninger pa under 100 000 Geografi Rediger Uddybende artikel Tyrkiets geografi Tyrkiet er et transkontinentalt 66 eurasisk land Det asiatiske Tyrkiet der i store traek udgores af Anatolien der omfatter 97 af landet er delt fra det europaeiske Tyrkiet af Bosporus Marmarahavet og Dardanellerne der tilsammen udgor en vandforbindelse mellem Sortehavet og Middelhavet Det europaeiske Tyrkiet det ostlige Thrakien eller Rumelien pa Balkanhalvoen udgor 3 af landet 67 Tyrkiets territorium er mere end 1600 km langt og 800 km bredt med en naermest rektangulaer form 64 Tyrkiets omrade inklusiv soer udgor 783 562 68 kvadratkilometer af hvilke 755 688 kvadratkilometer ligger i Sydvestasien og 23 764 kvadratkilometer ligger i Europa 64 Tyrkiets omrade gor det til verdens 37 storste land og er omtrent samme storrelse som det europaeiske Frankrig og det Forenede Kongerige lagt sammen Tyrkiet omkranses af have pa tre sider det AEgaeiske Hav mod vest det Sorte Hav mod nord og Middelhavet mod syd Tyrkiet indeholder ogsa Marmarahavet mod nordvest 69 Oludenizstranden naer Fethiye pa den tyrkiske riviera Den europaeiske del af Tyrkiet mod nordvest er det ostlige Thrakien der udgor graensen mellem Tyrkiet og bade Graekenland og Bulgarien Den asiatiske del af landet Anatolien ogsa kaldet Lilleasien bestar af et hojt centralt plateau med smalle sletter ved kysterne mellem Koroglubjergkaeden og den ostlige Sortehavsbjergkaede mod nord og Taurusbjergene mod syd Det ostlige Tyrkiet har et mere bjergrigt landskab og er hjem for kilderne til blandt andet Eufrat Tigris og Arasfloden og indeholder Vansoen og Ararats bjerg Tyrkiets hojeste punkt med sine 5 165 meter over havets overflade 69 70 Tyrkiet er geografisk inddelt i syv regioner Marmararegionen den AEgaeiske region Sortehavsregionen den Centralanatoliske region den Ostanatoliske region den Sydostanatoliske region og Middelhavsregionen Det ujaevne nordlige anatoliske terraen der lober langs det Sorte Hav udgor et langt smalt baelte regionen udgor omkring en sjettedel af Tyrkiets areal Ligesom den generelle trend bliver det indenlandske anatoliske plateau mere og mere ujaevnt jo laengere man kommer mod ost 69 Ararats bjerg er Tyrkiets hojeste punkt med sine 5 165 meter Tyrkiets varierede landskab er et produkt af komplekse jordbevaegelser der har formet regionen i tusinder af ar og som stadig manifesterer sig rimelig ofte gennem jordskaelv og gennem lejlighedsvise vulkanudbrud Bosporus og Dardanellerne skylder deres eksistens til nogle forkastningszoner der lober gennem Tyrkiet og som ledte til dannelsen af det Sorte Hav Der lober en jordskaelvsforkastningszone gennem det nordlige af landet fra ost til vest Denne zone forarsagede et storre jordskaelv i 1999 71 Tyrkiets kystregioner mod Middelhavet har et tempereret Middelhavsklima med varme torre somre og milde vade og kolde vintre Omstaendighederne kan vaere meget hardere i de meget torre indenlandsregioner Bjerge taet pa kysten forhindrer Middelhavets indflydelse i disse indenlandsregioner og giver det centrale Anatoliske Plateau et kontinentalklima med store forskelle pa arstider Vintrene pa plateauet er specielt harde Temperaturer pa 30 C til 40 C kan forekomme i bjergregionerne mod ost og sne kan ligge pa jorden 120 dage om aret Mod vest ligger den gennemsnitlige vintertemperatur pa under 1 C Somrene er varme og torre med temperaturer generelt over 30 C om dagen Den gennemsnitlige arlige nedbor ligger pa omkring 400 millimeter mens den faktiske maengde bestemmes af regionernes elevation Den mest torre region er Konyasletten og Malatyasletten hvor det arlige regnland ofte ligger pa under 300 millimeter Maj er normalt den vadeste maned mens juli og august er de mest torre 72 Okonomi Rediger Uddybende artikel Tyrkiets okonomi Tyrkiet er et af de lande der var med til at grundlaegge OECD og G20 Tyrkiet har gennem det meste af sin historie haft en kvasi etatistisk tilgang til okonomien med central budgetlaegning og statslige restriktioner for deltagelse i den private sektor udenlandshandel og direkte udenlands investering Dog begyndte Tyrkiet en raekke reformer i 1980 erne pa initiativ af premierministeren Turgut Ozal Disse reformer var rettet mod at skifte okonomien vaek fra det etatistiske isolerede system til en model der var baseret pa en privat sektor og markedsokonomi 34 Reformerne lagde grunden til stor vaekst men denne vaekst blev afbrudt af perioder med staerk recession og finansielle kriser i 1994 1999 efter jordskaelvet det ar 73 og 2001 74 resulterende i en gennemsnitlig vaekst i BNP pa 4 per ar mellem 1981 og 2003 75 Mangel pa opfolgende reformer kombineret med et stort og voksende underskud i den offentlige sektor og vidtgaende korruption resulterede i hoj inflation en svag banksektor og store makrookomiske svingninger 76 Siden den okonomiske krise i 2001 og reformer igangsat af finansministeren Kemal Dervis er inflationen faldet til et etcifret tal tilliden blandt investorer og de udenlandske investeringer er steget og arbejdslosheden er faldet IMF forudser en 6 inflationsrate for Tyrkiet i 2008 77 Tyrkiet har gradvist abnet sine markeder gennem okonomiske reformer ved at reducere regeringens kontrol med udenlandshandel og investering fra udlandet samt privatiseringen af offentligt ejede industrier og liberaliseringen af mange sektorer til private eller udenlandske deltagere er fortsat trods fortsatte politiske debatter herom 78 TCDD hojhastighedstog BNP voksede fra 2002 til 2007 i gennemsnit 7 4 79 80 hvilket gjorde Tyrkiet til en af de hurtigst voksende okonomier i verden i perioden Verdensbanken forudser en 5 4 BNP vaekstrate for Tyrkiet i 2008 81 Tyrkiets okonomi er ikke laengere domineret af traditionel landbrugsaktivitet i de landlige egne men mere af en staerk dynamisk industriel fremgang i de store byer mest koncentreret i de vestlige provinser sammen med en udviklet servicesektor I 2007 stod landbruget for 8 9 af BNP mens den industrielle sektor stod for 30 8 og servicesektoren for 59 3 82 Turistindustrien har oplevet stor vaekst i de sidste tyve ar og udgor en vigtig del af okonomien I 2007 var der 27 214 988 besogende i landet som bidrog med 18 5 milliarder amerikanske dollars til Tyrkiets indtaegter 83 Etox er et tyrkisk sportsvognsmaerke baseret i Ankara Andre vigtige sektorer i den tyrkiske okonomi er bankvaesen byggesektoren hvidevarer elektronik tekstil olieraffinering petrokemiske produkter mad minedrift jern og stal maskinindustri og automobilindustri Tyrkiet har en stor og voksende automobilindustri som producerede 1 024 987 koretojer i 2006 84 hvilket placerer landet som den 6 storste automobilproducent i Europa det ar efter Tyskland 5 819 614 Frankrig 3 174 260 Spanien 2 770 435 Storbritannien 1 648 388 og Italien 1 211 594 85 Tyrkiet er ogsa et af de forende lande inden for skibsbygning og var i 2007 placeret som nummer 4 i verden efter Kina Sydkorea og Japan opgjort efter antallet af bestilte skibe og ogsa nummer 4 i verden efter Italien USA og Canada opgjort i antallet af bestilte megayachter 86 I de senere ar er den hoje inflation kommet under kontrol og der er indfort en ny valuta nye tyrkiske Lira den 1 januar 2005 for at manifestere de okonomiske reformer og slette sporene efter en ustabil okonomi 87 D 1 januar 2009 blev den nye tyrkiske Lira omdobt til at hedde tyrkiske Lira ligesom den gamle valuta og der introduceredes nye sedler og monter Som resultat af fortsatte okonomiske reformer er inflationen faldet til 8 2 i 2005 og arbejdsloshedsraten til 10 3 88 I 2004 blev det estimeret at 46 2 af befolkningens disponible indkomst gik til de hojestlonnede 20 af lonmodtagerne mens de lavestlonnede 20 fik 6 89 Esenboga International Airport i Ankara Tyrkiet har benyttet en toldunion mellem EU og Tyrkiet underskrevet i 1995 til at oge sin industrielle produktion til eksport mens landet samtidig har nydt godt af investeringer i landet fra EU landene 90 I 2005 opgjordes eksporten til 73 5 milliarder amerikanske dollars mens importen samlet set opgjordes til 116 8 milliarder dollars med stigninger pa henholdsvis 16 3 og 19 7 sammenlignet med 2004 91 I 2006 udgjorde eksporten 85 8 milliarder USD hvilket betod en stigning pa 16 8 i forhold til 2005 92 I 2007 naede eksporten 115 3 milliarder USD 82 storste eksportaftagere Tyskland 11 2 Storbritannien 8 Italien 6 95 Frankrig 5 6 Spanien 4 3 USA 3 88 total EU eksport 56 5 Dog truedes betalingsbalancen af den samtidigt storre import pa omkring 162 1 milliarder USD 82 storste importpartnere Rusland 13 8 Tyskland 10 3 Kina 7 8 Italien 6 USA 4 8 Frankrig 4 6 Iran 3 9 Storbritannien 3 2 total EU import 40 4 total Asien import 27 93 94 Efter ar med sma direkte udenlandske investeringer tiltrak Tyrkiet 21 9 milliarder USD pa den konto i 2007 og forventes at tiltraekke endnu mere i de folgende ar 95 En raekke store privatiseringer stabilitet baseret pa begyndelsen pa Tyrkiets optagelsesforhandlinger til EU staerk og stabil vaekst samt strukturelle aendringer i bank detail og telekommunikationssektorerne har alt sammen bidraget til dennne stigning 78 Demografi Rediger Uddybende artikler Tyrkere Tyrkiets demografi og Immigration til Tyrkiet Istiklal Avenue i Istanbuls kosmopoldistrikt Beyoglu Melevier er en del af sufiordenen i Tyrkiet Tyrkiets population baseret pa folketaellingen fra 2008 er pa 71 6 millioner med en tilvaekst pa 1 31 per ar Landets gennemsnitlige befolkningstaethed er pa 92 personer per km Den andel af befolkningen der er bosat i byomrader er 70 5 Folk inden for aldersgruppen 15 64 udgor 66 5 af den totale befolkning gruppen pa 0 14 arige svarer til 26 4 af populationen mens personer pa 65 ar og hojere udgor 7 1 af totalpopulationen 96 97 Ifolge statistikker fra 2005 er den forventede levealder pa 68 9 ar for maend og 73 8 ar for kvinder hvor et gennemsnit pa 71 3 ar gaelder for den samlede befolkning 98 Uddannelse er obligatorisk og gratis fra en alder af 6 til 15 ar Laesefaerdigheden ligger pa 95 3 for maend og 79 6 for kvinder hvor et samlet gennemsnit ligger pa 87 4 99 De lave tal for kvinder skyldes primaert arabere og kurdere der bebor landets sydostlige provinser hvis traditionelle skikke bevirker det 100 Storste provinser i Tyrkiet efter folketal Placering Kerneby Provins Befolkning Placering Kerneby Provins Befolkning se diskuter ret Ankara1 Istanbul Istanbul 15 029 468 11 Diyarbakir Diyarbakir 1 699 9012 Ankara Ankara 5 045 083 12 Izmit Kocaeli 1 676 2023 Izmir Izmir 4 261 074 13 Antakya Hatay 1 503 0664 Bursa Bursa 2 936 970 14 Manisa Manisa 1 459 4635 Adana Adana 2 249 260 15 Samsun Samsun 1 261 8106 Konya Konya 2 079 225 16 Kayseri Kayseri 1 295 3557 Antalya Antalya 2 158 265 17 Balikesir Balikesir 1 162 7618 Mersin Mersin 1 705 774 18 Kahramanmaras Kahramanmaras 1 075 7069 Gaziantep Gaziantep 1 844 438 19 Van Van 1 070 11310 Sanliurfa Sanliurfa 1 801 980 20 Aydin Aydin 1 020 957Befolkningsantal baseret pa en folketaelling fra 2007 101 Mindretal og sprog Rediger Uddybende artikel tyrkisk Artikel 66 i Tyrkiets forfatning definerer en tyrker som enhver der er tilknyttet den tyrkiske stat gennem statsborgerskabet Den lovlige brug af begrebet tyrkisk som en borger i Tyrkiet er saledes forskellig fra den etniske definition Storstedelen af den tyrkiske befolkning er dog af tyrkisk etnicitet Kurderne en saerskilt etnisk gruppe hovedsageligt bosat i landets sydostlige provinser er den storste ikke tyrkiske etnicitet og udgor omkring en femtedel af befolkningen 9 Andre storre etniske grupper store andele af hvem der i stor udstraekning er blevet tyrkifiseret siden Seljuk og Osmannerperioderne inkluderer abkhasere adjarere albanere arabere assyrere bosniere tjerkessere hamshin lasere pomakker romaer zazaer og de tre officielt godkendte minoriteter ifolge Lausanne traktaten Armeniere graekere og joder Der er ogsa en befolkningsgruppe af afrotyrkere inden for Tyrkiet som mest bor i landets vestlige kystbyer og i stor udstraekning er blandet med den lokale befolkning gennem indbyrdes giftermal Minoriteter af vesteuropaeisk oprindelse indbefatter levantere mest af fransk genoviansk og veneziansk afstamning som har vaeret tilstede i landet siden middelalderen samt Bosporus tyskere og Istanbul polakker som har boet i Tyrkiet siden det 19 arhundrede Minoriteter udover de tre officielt godkendte har ingen form for saerlige gruppeprivilegier og selve begrebet minoritet forbliver et folsomt emne i Tyrkiet Palidelige data for den praecise etniske fordeling af befolkningen er ikke tilgaengelige eftersom de ikke opgores i den officielle tyrkiske folketaelling 102 Tyrkisk er det eneste officielle sprog i hele Tyrkiet Palidelige tal for den lingvistiske fordeling af befolkningen er ikke tilgaengelige af samme grunde som naevnt ovenfor 102 Ikke desto mindre transmitterer den offentlige station TRT programmer pa arabiske bosniske tjerkessiske og kurdiske lokalsprog og dialekter fa timer hver uge 103 Religion Rediger Uddybende artikel Religion i Tyrkiet Tyrkiet er officielt en sekulaer stat uden nogen officiel statsreligion den tyrkiske forfatning indeholder bestemmelse om religionsfrihed og samvittighed men repraesenterer eller fremmer ikke en religion 104 105 Tyrkiets befolkning er overvejende muslimsk 99 106 idet hovedparten er Sunni muslimer 75 og en stor minoritet er alevitter 15 25 107 Den resterende del af befolkningen er hovedsageligt kristne mest graesk ortodokse og armensk apostolske samt joder 96 sefardiske og 4 ashkenaziske 108 109 110 Ifolge en landsdaekkende undersogelse i 2007 har 96 8 af de tyrkiske statsborgere en religion mens 3 2 er irreligiose og ateister 56 af de mandlige muslimske statsborgere deltager regelmaessigt i fredagsbon 111 112 Ifolge en rapport fra Pew Research Center i 2002 synes 65 af befolkningen at religion er meget vigtigt 113 mens der i en meningsmaling foretaget af Eurobarometer i 2005 var 95 af befolkningen der angav at de troede der er en Gud 114 Kultur Rediger Uddybende artikler Tyrkiets kultur Tyrkisk musik Tyrkisk litteratur Osmannisk arkitektur Tyrkisk kunst Tyrkisk mad og Tyrkisk folkedans Orhan Pamuk er en af samtidens forende tyrkiske romanforfattere og vinder af Nobelprisen i litteratur 2006 En af hovedindgangene til Dolmabahcepaladset Tyrkiet har en meget forskelligartet kultur som er en blanding af flere elementer fra Oguz Turkic anatolsk osmannisk som selv var en fortsaettelse af bade graesk romersk og islamisk kultur og vestlig kultur og traditioner som begyndte med vestliggorelsen af det osmanniske rige og stadig fortsaetter den dag i dag Denne blanding opstod oprindeligt som et resultat af modet mellem tyrkere og deres kultur og folk fra de folkeslag som de modte pa vejen under den tyrkiske vandring fra Centralasien til Vesten 115 116 Da Tyrkiet vellykket aendrede sig fra det religionsbaserede tidligere Osmanniske Rige til en moderne nationalstat med en staerk adskillelse af stat og religion fulgte en stigning i de kunstneriske udtryksformer I lobet af republikkens forste ar investerede regeringen en stor maengde ressourcer i finere kunst sasom museer teatre operahuse og arkitektur Fordi forskellige historiske faktorer spiller en vigtig rolle i defineringen af den tyrkiske identitet er tyrkisk kultur et produkt af en indsats for at vaere moderne og vestlig kombineret med en folelse af nodvendigheden af at vedligeholde traditionelle religiose og historiske vaerdier 115 Tyrkisk musik og litteratur er gode eksempler pa en sadan blanding af kulturel indflydelse som var et resultat af samspillet mellem det Osmanniske Rige og den islamiske verden sammen med Europa hvilket dermed bidrog til en blanding af tyrkiske islamiske og europaeiske traditioner i det moderne Tyrkiets musikalske og litteraere vaerker 117 Tyrkisk litteratur blev kraftigt pavirket af persisk og arabisk litteratur under det meste af den Osmanniske aera selvom virkningerne fra litteraere traditioner fra bade Europa og det tyrkiske folk blev tydeligere hen mod Rigets ende specielt efter Tanzimat Blandingen af kulturel indflydelse er for eksempel dramatiseret i form af de nye symboler pa kulturers sammenstod og sammenfletning som afbilledes i vaerker af Orhan Pamuk vinder af Nobelprisen i litteratur i 2006 118 Arkitektoniske elementer fundet i Tyrkiet vidner ogsa om den unikke blanding af traditioner som har pavirket regionen gennem arhundreder Udover de traditionelle byzantinske elementer som er synlige i flere dele af Tyrkiet kan der ogsa findes mange artefakter fra den sene osmanniske arkitektur med dens specielle blanding af lokale og islamiske traditioner rundt omkring i landet savel som i mange tidligere territorier kontrolleret af det Osmanniske Rige Sinan betragtes generelt som den storste arkitekt indenfor den klassiske periode af osmannisk arkitektur Siden det 18 arhundrede er tyrkisk arkitektur i stigende grad blevet pavirket af vestlig byggestil og dette kan specielt ses i Istanbul hvor bygninger sasom Sultan Ahmed moskeen og Dolmabahcepaladset kan ses i kontrast til flere moderne skyskrabere som alle repraesenterer forskellige traditioner 119 Uddannelse og forskning Rediger I hovedstaden Ankara ligger det store internationale Mellemosten Tekniske Universitet Orta Dogu Teknik Universitesi el METU Sport Rediger Den populaereste sport i Tyrkiet er fodbold 120 Blandt topholdene i Tyrkiet kan naevnes Galatasaray Fenerbahce og Besiktas I 2000 cementerede Galatasaray sin rolle som en storre europaeisk klub ved at vinde UEFA Cuppen og UEFA Super Cuppen To ar senere sluttede landsholdet som nummer tre ved VM i fodbold 2002 i Japan og Sydkorea mens holdet naede semifinalerne ved EM i fodbold 2008 Ataturk Olympic Stadium i Istanbul var vaert ved UEFA Champions League finalen i 2005 mens Sukru Saracoglu Stadium i Istanbul var vaert for UEFA Cup finalen 2009 Blandt andre populaere sportsgrene er basketball og volleyball Tyrkiet var vaert for finalerne ved EuroBasket 2001 og vil ogsa vaere vaert ved verdensmesterskaberne i baskerball 2010 Maendenes landshold i basketball sluttede som nummer to ved EuroBasket 2001 og naede kvartfinalerne ved verdensmesterskaberne i basketball 2006 mens Efes Pilsen S K vandt Korac Cup i 1996 sluttede som nummer to ved Saporta Cup i 1993 og naede til Final Four i Euroleague og Suproleague i 2000 og 2001 121 Tyrkiske basketballspillere som Mehmet Okur og Hidayet Turkoglu har og vaeret succesfulde i NBA Kvindevolleyballholdene specielt Eczacibasi og Vakifbank Gunes Sigorta har vundet flere europaeiske mesterskaber og medaljer Den tyrkiske nationalsport var Yagli gures oliebrydning siden Osmanner tiden 122 Edirne har vaeret vaert for de arlige Kirkpinar mesterskaber i oliebrydning siden 1361 123 Internationele brydeformer administeret af FILA som fristil brydning og graesk romersk brydning er ogsa populaere med mange sejre ved europaeiske mesterskaber olympiske mesterskaber og verdensmesterskaberne til de tyrkiske brydere bade individuelt og som landshold 124 En anden storre sportsgren som tyrkerne har haft succes med er vaegtloftning idet bade mandlige og kvindelige tyrkiske vaegtloftere har slaet flere verdensrekorder og vundet flere medaljer ved EM 125 VM og OL 126 Naim Suleymanoglu og Halil Mutlu har saerligt udmaerket sig ved at vaere nogle af de fa vaegtloftere der har vundet tre guldmedaljer ved tre forskellige olympiader Motorsport er blevet populaert specielt efter optagelsen af Rally of Turkey i FIA World Rally Championship kalenderen i 2003 127 og tilfojelsen af det tyrkiske grand prix til Formel 1 kalenderen i 2005 128 Blandt andre vigtige arlige motorsportsbegivenheder der bliver afholdt pa Istanbul Park banen kan naevnes MotoGP Grand Prix of Turkey FIA World Touring Car Championship GP2 Series og Le Mans Series En gang imellem er Istanbul og Antalya ogsa vaert ved den tyrkiske afdeling af F1 Powerboat Racing mesterskaberne mens den tyrkiske afdeling af Red Bull Air Race en konkurrence for fly finder sted over Det gyldne Horn i Istanbul Surfing snowboarding skateboarding paragliding og andre ekstremsportsgrene bliver mere og mere populaere hvert ar Referencer Rediger Lewis M Paul ed 2016 Turkey Ethnologue Languages of the World SIL International Hentet 27 oktober 2016 tyrker Den Danske Ordbog Den Danske Ordbog Hentet 2016 12 30 Population by Years Age Group and Sex Census of Population ABPRS 2015 Turkish Statistical Institute Hentet 10 november 2016 Annual growth rate and population density of provinces by years 2007 2015 Turkish Statistical Institute Hentet 10 november 2016 a b Report for Selected Countries and Subjects IMF World Economic Outlook Database April 2016 24 april 2016 Hentet 24 april 2016 a b Welcome to Turkish Statistical Institute TurkStat s Web Pages turkstat gov tr Gini Coefficient by Equivalised Household Disposable Income Turkstat Hentet 16 maj 2015 Skabelon Http hdr undp org en content 2019 human development index ranking a b Mellemost Information artiklen Tyrkiet i Den Store Danske pa lex dk Hentet 7 marts 2021 Sabanci University 2005 Geography of Turkey Sabanci University Hentet 2006 12 13 a b Mango Andrew 2000 Ataturk Overlook ISBN 1 5856 7011 1 a b c d Shaw Stanford Jay Kural Shaw Ezel 1977 History of the Ottoman Empire and Modern Turkey Cambridge University Press ISBN 0 5212 9163 1 Angel Rabasa F Stephen Larrabee 2008 05 25 The Rise of Political Islam in Turkey PDF RAND Corporation CIA World Factbook Stratfor The Geopolitics of Turkey by George Friedman Arkiveret 10 oktober 2009 hos hos Portugese Web Archive Published on July 31 2007 Council on Foreign Relations The Effects of the Iraq War on the U S Turkish Relationship Arkiveret 1 december 2008 hos Wayback Machine Published on May 6 2003 American Heritage Dictionary 2000 Turk Houghton Mifflin Company Arkiveret fra originalen 16 januar 2007 Hentet 2006 12 27 Harper Douglas 2001 Turk Online Etymology Dictionary Hentet 2006 12 27 Thissen Laurens 2001 11 23 Time trajectories for the Neolithic of Central Anatolia Tidsforlob for yngre stenalder i det centrale Anatolien pdf CANeW Central Anatolian Neolithic e Workshop Arkiveret PDF fra originalen 5 juni 2007 Hentet 2006 12 21 Balter Michael 2004 02 27 Search for the Indo Europeans Were Kurgan horsemen or Anatolian farmers responsible for creating and spreading the world s most far flung language family Eftersogning af indoeuropaeerne Var de kirgisiske rytter eller de anatolske jordbrugere ansvarlige for at skabe og sprede verdens mest udbredte sprogfamilie Science 303 5662 1323 PMID 14988549 doi 10 1126 science 303 5662 1323 Metropolitan Museum of Art The Metropolitan Museum of Art New York oktober 2000 Anatolia and the Caucasus Asia Minor 2000 1000 B C in Timeline of Art History Anatolien og det kaukasiske Lilleasien 2000 1000 f Kr i Kunsthistorisk tidslinje New York The Metropolitan Museum of Art Hentet 2006 12 21 Tjek author last1 hjaelp Hooker Richard 1999 06 06 Ancient Greece The Persian Wars Antikkens Graekenland Perserkrigene Washington State University WA United States Hentet 2006 12 22 The Metropolitan Museum of Art New York oktober 2000 Anatolia and the Caucasus Asia Minor 1000 B C 1 A D in Timeline of Art History Anatolien og det kaukasiske Lilleasien 1000 f Kr 1 e Kr i Kunsthistorisk tidslinje New York The Metropolitan Museum of Art Hentet 2006 12 21 Daniel C Waugh 2004 Constantinople Istanbul Konstantinopel Istanbul University of Washington Seattle WA Hentet 2006 12 26 Wink Andre 1990 Al Hind The Making of the Indo Islamic World Vol 1 Early Medieval India and the Expansion of Islam 7th 11th Centuries Al Hind Skabelsen af den indo arabiske verden bind 1 det tidlige middelalderlige Indien og udbredelsen af islam 7 11 arhundrede Brill Academic Publishers ISBN 90 04 09249 8 Mango Cyril 2002 The Oxford History of Byzantium Oxfords Byzants historie Oxford University Press USA ISBN 0 1981 4098 3 a b Kinross Patrick 1977 The Ottoman Centuries The Rise and Fall of the Turkish Empire De osmanniske arhundreder Det tyrkiske imperiums opstigning og fald Morrow ISBN 0 6880 3093 9 Jay Shaw Stanford Kural Shaw Ezel 1977 History of the Ottoman Empire and Modern Turkey Det osmanniske imperiums og det moderne Tyrkiets historie Cambridge University Press ISBN 0 5212 9163 1 Mango Andrew 2000 Ataturk Overlook ISBN 1 5856 7011 1 Growth in United Nations membership 1945 2005 Vaekst i medlemskab af FN 1945 2005 United Nations 2006 07 03 Hentet 2006 10 30 Huston James A 1988 Outposts and Allies U S Army Logistics in the Cold War 1945 1953 Udposter og allierede US Armys stotte under den kolde krig 1945 1953 Susquehanna University Press ISBN 0 9416 6484 8 Konflikt mellem URL og wikilink hjaelp Timeline Cyprus Tidslinje Cypern British Broadcasting Corporation 2006 12 12 Hentet 2006 12 25 Hale William Mathew 1994 Turkish Politics and the Military Tyrkisk politik og militaeret Routledge UK ISBN 0 4150 2455 2 a b Nas Tevfik F 1992 Economics and Politics of Turkish Liberalization Lehigh University Press ISBN 0 9342 2319 X Carkoǧlu Ali 2004 Religion and Politics in Turkey Routledge UK ISBN 0 4153 4831 5 Turks elect ex Islamist president BBC 2007 11 02 Hentet 2007 08 28 Turkish Directorate General of Press and Information 2001 10 17 Turkish Constitution Turkish Prime Minister s Office Arkiveret fra originalen 3 februar 2007 Hentet 2006 12 16 Turkey s old guard routed in elections BBC 2002 11 04 Hentet 2006 12 14 Arnold James 2002 02 21 Analysis Turkey s year of crisis BBC Hentet 2006 12 14 Turkey re elects governing party BBC 2007 07 22 Hentet 2007 11 02 Profile Kemal Dervis BBC 2002 08 12 Hentet 2006 12 14 UN post for Turkish ex minister BBC 2005 04 27 Hentet 2006 12 14 a b c Turkish Directorate General of Press and Information 2004 08 24 Political Structure of Turkey Turkish Prime Minister s Office Arkiveret fra originalen 3 februar 2007 Hentet 2006 12 14 Euro court backs Turkey Islamist ban BBC 2001 07 31 Hentet 2006 12 14 Turkey s Kurd party ban criticised BBC 2003 03 14 Hentet 2006 12 14 Hardy Roger 2002 11 04 Turkey leaps into the unknown BBC Hentet 2006 12 14 Rainsford Sarah 2007 11 02 Turkey awaits AKP s next step BBC Hentet 2007 07 23 a b c Hurriyet Turkiye nin uyeligi kabul edildi 2008 10 17 Chronology of Turkey EU relations Turkish Secretariat of European Union Affairs Hentet 2006 10 30 Interview with European Commission President Jose Manuel Barroso on BBC Sunday AM PDF European Commission 2006 10 15 Hentet 2006 12 17 Mardell Mark 2006 12 11 Turkey s EU membership bid stalls BBC Hentet 2006 12 17 Bal Idris 2004 Turkish Foreign Policy In Post Cold War Era Universal Publishers ISBN 1 5811 2423 6 U S Department of State Country Report on Human Rights Practices in Armenia Respect for Human Rights Section 1 a Q amp A Armenian genocide BBC 2006 10 12 Hentet 2006 12 29 a b Turkish General Staff 2006 Turkish Armed Forces Defense Organization Turkish Armed Forces Hentet 2006 12 15 a b Economist Intelligence Unit Turkey p 23 2005 United Nations High Commissioner for Refugees UNHCR Directorate for Movements of Persons Migration and Consular Affairs Asylum and Migration Division juli 2001 Turkey Military service PDF UNHCR Hentet 2006 12 27 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link EBCO European Bureau for Conscientious Objection Economist Intelligence Unit Turkey p 22 2005 US Department of Defense 2002 07 11 DoD Turkey sign Joint Strike Fighter Agreement US Department of Defense Hentet 2006 12 27 Turkish General Staff 2006 Brief History of ISAF Turkish Armed Forces Arkiveret fra originalen 7 oktober 2006 Hentet 2006 12 16 Turkish troops arrive in Lebanon British Broadcasting Corporation 2006 10 20 Hentet 2006 12 14 Introducing General Ilker Basbug Turkish Daily News 2008 08 06 Hentet 2008 08 15 a b c US Library of Congress Geography of Turkey US Library of Congress Hentet 2006 12 13 Turkish Statistical Institute 2008 2007 Census population living in cities Turkish Statistical Institute Hentet 2008 01 21 Sabanci University 2005 Geography of Turkey Sabanci University Hentet 2006 12 13 Turkish Odyssey Turkey Arkiveret fra originalen 9 maj 2008 Hentet 12 februar 2009 UN Demographic Yearbook accessed April 16 2007 a b c Turkish Ministry of Tourism 2005 Geography of Turkey Turkish Ministry of Tourism Hentet 2006 12 13 NASA Earth Observatory 2001 Mount Ararat Agri Dagi Turkey NASA Hentet 2006 12 27 Brief Seismic History of Turkey University of South California Department of Civil Engineering Arkiveret fra originalen 12 marts 2009 Hentet 2006 12 26 Turkish State Meteorological Service 2006 Climate of Turkey Turkish State Meteorological Service Arkiveret fra originalen 10 januar 2007 Hentet 2006 12 27 Turkish quake hits shaky economy British Broadcasting Corporation 17 august 1999 Hentet 2006 12 12 Worst over for Turkey British Broadcasting Corporation 4 februar 2002 Hentet 12 december 2006 World Bank 2005 Turkey Labor Market Study PDF World Bank Hentet 10 december 2006 OECD Reviews of Regulatory Reform Turkey crucial support for economic recovery 2002 Organisation for Economic Co operation and Development 2002 ISBN 92 64 19808 3 first1 mangler last1 in Authors list hjaelp IMF World Economic Outlook Database April 2008 Inflation end of period consumer prices Data for 2006 2007 and 2008 a b Jorn Madslien 2 november 2006 Robust economy raises Turkey s hopes British Broadcasting Corporation Hentet 12 december 2006 Dilenschneider Group and Pangaeia Group Turkey 360 Did You Know Foreign Affairs Januar februar 2008 Turkish Statistical Institute 11 december 2006 GNP and GDP as of September 2006 DOC Turkish Statistical Institute Hentet 11 december 2006 The World Bank Regional Economic Prospects a b c CIA World Factbook 2008 Turkey Economy Turizm geliri 2007 de rekor kirdi NTV MSNBC 30 januar 2008 Hentet 30 januar 2008 Turkish Automotive Producers Association Turkish Automotive Production PDF Arkiveret PDF fra originalen 11 juni 2009 Hentet 12 februar 2009 Today s Zaman Turkey Europe s sixth largest auto producer Catania Investments Turkish Shipbuilding Industry Arkiveret fra originalen 5 oktober 2011 Hentet 12 februar 2009 Turkey knocks six zeros off lira British Broadcasting Corporation 31 december 2004 Hentet 20 juli 2008 World Bank 2005 Data and Statistics for Turkey World Bank Arkiveret fra originalen 30 november 2006 Hentet 10 december 2006 Turkish Statistical Institute 27 februar 2006 The result of Income Distribution Turkish Statistical Institute Hentet 11 december 2006 Bartolomiej Kaminski Francis Ng 1 maj 2006 Turkey s evolving trade integration into Pan European markets PDF World Bank Hentet 27 december 2006 Turkish Statistical Institute Foreign Trade of Turkey Arkiveret fra originalen 13 januar 2009 Hentet 12 februar 2009 Turkish Exporters Assembly 1 januar 2007 Exports for 2006 stand at 85 8 billion USD Hurriyet Hentet 1 januar 2007 Gumrukler Genel Mudurlugu 2006 2007 Secilmis Ulkeler Istatistikleri Arkiveret fra originalen 8 februar 2008 Hentet 12 marts 2008 Xinhua 2 januar 2008 Turkey puts 2008 export target at 125 bln dollars peopledaily Hentet 2 januar 2008 Yabanci sermayede rekor Hurriyet 2008 Hentet 21 februar 2008 Turkish Statistical Institute 2008 2007 Census population statistics in 2007 Turkish Statistical Institute Hentet 2008 01 21 Intute 2006 07 Turkey Population and Demographics Intute Hentet 2006 12 10 Tjek datovaerdier i date hjaelp Anadolu Agency AA 2006 12 03 Life expectancy has increased in 2005 in Turkey Hurriyet Hentet 2006 12 09 Turkish Statistical Institute 2004 10 18 Population and Development Indicators Population and education Turkish Statistical Institute Arkiveret fra originalen 8 maj 2008 Hentet 2006 12 11 Jonny Dymond 2004 10 18 Turkish girls in literacy battle British Broadcasting Corporation Hentet 2006 12 11 REPUBLIC OF TURKEY PRIME MINISTRY TURKISH STATISTICAL INSTITUTE TURKSTAT a b Extra Guus Gorter Durk 2001 The other languages of Europe Demographic Sociolinguistic and Educational Perspectives Multilingual Matters ISBN 1 8535 9509 8 Turkish Directorate General of Press and Information 2003 Historical background of radio and television broadcasting in Turkey Turkish Prime Minister s Office Hentet 2006 08 10 ICL International Constitutional Law Turkey Constitution Turkey Islam and Laicism Between the Interests of State Politics and Society PDF Peace Research Institute Frankfurt Hentet 2008 10 19 Bureau of Democracy Human rights and Labor International Religious Freedom Report 2007 Turkey Shankland David 2003 The Alevis in Turkey The Emergence of a Secular Islamic Tradition Routledge UK ISBN 0 7007 1606 8 An Overview of the History of the Jews in Turkey PDF American Sephardi Federation 2006 Arkiveret PDF fra originalen 22 juni 2013 Hentet 2008 10 19 United Nations Population Fund 2006 Turkey A Brief Profile United Nations Population Fund Hentet 2006 12 27 Country Profile Turkey August 2008 Library of Congress Federal Research Division KONDA Research and Consultancy Religion Secularism and the veil in daily life Turkish Daily News Poll finds Turks oppose headscarf ban in universities Pew Global Attitudes Project Religion is very important Hentet 2002 12 19 Eurobarometer Poll 2005 a b Kaya Ibrahim 2003 Social Theory and Later Modernities The Turkish Experience Liverpool University Press ISBN 0 8532 3898 7 Royal Academy of Arts 2005 Turks A Journey of a Thousand Years 600 1600 Royal Academy of Arts Hentet 12 december 2006 Cinucen Tanrikorur The Ottoman music www turkmusikisi com Hentet 12 december 2006 Pamuk wins Nobel Literature prize British Broadcasting Corporation 10 december 2006 Hentet 12 december 2006 Goodwin Godfrey 2003 A History of Ottoman Architecture Thames amp Hudson ISBN 0 5002 7429 0 Burak Sansal 2006 Sports in Turkey allaboutturkey com Hentet 2006 12 13 Historic achievements of the Efes Pilsen Basketball Team Arkiveret fra originalen 3 maj 2008 Hentet 12 februar 2009 Burak Sansal 2006 Oiled Wrestling allaboutturkey com Hentet 2006 12 13 Kirkpinar Oiled Wrestling Tournament History Arkiveret fra originalen 1 august 2008 Hentet 12 februar 2009 FILA Wrestling Database Turkish Weightlifting Federation List of European Avrupa records by male and female weightlifters Arkiveret fra originalen 25 marts 2020 Hentet 12 februar 2009 Turkish Weightlifting Federation List of World Dunya and Olympic Olimpiyat records by male and female weightlifters Arkiveret fra originalen 25 marts 2020 Hentet 25 april 2021 WRC Rally of Turkey Brief event history Arkiveret fra originalen 31 maj 2008 Hentet 12 februar 2009 BBC Sport Formula 1 circuit guide Istanbul TurkeyKildeliste RedigerHistorieFindley Carter Vaughn 2004 The Turks in World History Oxford University Press USA ISBN 0195177266 Kinross Patrick 1977 The Ottoman Centuries The Rise and Fall of the Turkish Empire Morrow ISBN 0688030939 Mango Andrew 2000 Ataturk The Biography of the Founder of Modern Turkey Overlook ISBN 1585670111 Mango Cyril 2002 The Oxford History of Byzantium Oxford University Press USA ISBN 0198140983 Shaw Stanford Jay Kural Shaw Ezel 1977 History of the Ottoman Empire and Modern Turkey Cambridge University Press ISBN 0521291631 Wink Andre 1990 Al Hind The Making of the Indo Islamic World Vol 1 Early Medieval India and the Expansion of Islam 7th 11th Centuries Brill Academic Publishers ISBN 9004092498 PolitikGrigoriadis Ioannis N 2006 Upsurge amidst Political Uncertainty Nationalism in post 2004 Turkey SWP Research Paper 2006 RP 11 October 2006 PDF Berlin Stiftung Wissenschaft und Politik German Institute for International and Security Affairs Hentet 2007 07 31 Hale William Mathew 1994 Turkish Politics and the Military Routledge UK ISBN 0415024552 Rubin Barry M Heper Metin 2002 Political Parties in Turkey Routledge UK ISBN 0714652741 Udenrigspolitik og militaerBal Idris 2004 Turkish Foreign Policy In Post Cold War Era Universal Publishers ISBN 1581124236 Cook Steven A Sherwood Randall Elizabeth 2006 06 15 Generating Momentum for a New Era in U S Turkey Relations PDF Council on Foreign Relations Hentet 2006 12 17 Huston James A 1988 Outposts and Allies U S Army Logistics in the Cold War 1945 1953 Susquehanna University Press ISBN 0941664848 Rubin Barry M Carkoǧlu Ali 2003 Turkey and the European Union Domestic Politics Economic Integration and International Dynamics Routledge UK ISBN 0714654027 United Nations High Commissioner for Refugees UNHCR Directorate for Movements of Persons Migration and Consular Affairs Asylum and Migration Division juli 2001 Turkey Military service PDF UNHCR CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Geografi og klimaTurkish State Meteorological Service 2006 Climate of Turkey Turkish State Meteorological Service Hentet 2006 12 27 OkonomiKaminski Bartolomiej Ng Francis 2006 05 01 Turkey s evolving trade integration into Pan European markets PDF World Bank Hentet 2006 12 27 Nas Tevfik F 1992 Economics and Politics of Turkish Liberalization Lehigh University Press ISBN 093422319X Organisation for Economic Co operation and Development 2002 OECD Reviews of Regulatory Refom Turkey crucial support for economic recovery 2002 Organisation for Economic Co operation and Development ISBN 9264198083 World Bank 2005 Turkey Labor Market Study PDF World Bank Hentet 2006 12 27 DemografiCarkoǧlu Ali 2004 Religion and Politics in Turkey Routledge UK ISBN 0415348315 Extra Guus Gorter Durk 2001 The other languages of Europe Demographic Sociolinguistic and Educational Perspectives Multilingual Matters ISBN 1853595098 Shankland David 2003 The Alevis in Turkey The Emergence of a Secular Islamic Tradition Routledge UK ISBN 0700716068 Turkiyedeki Kurtlerin Sayisi Number of Kurds in Turkey tyrkisk Milliyet 2008 06 06 Hentet 2008 06 07 Turkish Statistical Institute 2000 2000 Census population by provinces and districts XLS Turkish Statistical Institute Hentet 2006 12 11 KulturGoodwin Godfrey 2003 A History of Ottoman Architecture Thames amp Hudson ISBN 0500274290 Kaya Ibrahim 2003 Social Theory and Later Modernities The Turkish Experience Liverpool University Press ISBN 0853238987 Videre laesning RedigerMango Andrew 2004 The Turks Today Overlook ISBN 1585676152 Pope Hugh Pope Nicole 2004 Turkey Unveiled Overlook ISBN 1585675814 Revolinski Kevin 2006 The Yogurt Man Cometh Tales of an American Teacher in Turkey Citlembik ISBN 9944424013 Roxburgh David J ed 2005 Turks A Journey of a Thousand Years 600 1600 Royal Academy of Arts ISBN 1 903973 56 2 Turkey A Country Study 1996 Federal Research Division Library of Congress ISBN 0 8444 0864 6 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til TyrkietRegering Rediger Republikkens praesident Nationalforsamling Premierministerens kontor Udenrigsministeriet Indenrigsministeriet Tyrkiets militaer Forsvarsministeriet Kultur og turismeministeriet Statschefen og nationalforsamlingsmedlemmerOffentlige institutioner Rediger Generaldirektoratet for presse og information Tyrkiets statistikinstitut Centralbanken Treasury Konkurrencestyrelsen Undersekretariatet for told National efterretningstjeneste Statsplanlaegningsorganisationen Institut for tyrkiske standarder Radet for videnskabelig og teknologisk forskningGenerel information Rediger Landsprofil fra BBC News Landsprofil fra The Economist Tyrkiet fra USA s udenrigsministerium indeholdende baggrundsnoter og storre rapporter Tyrkiet pa UCB Libraries GovPubs Tyrkiet pa Curlie som bygger videre pa Open Directory Project Andre Rediger Officiel side for kontoret for tyrkisk kultur og turisme Koordinater 39 N 36 O 39 N 36 O 39 36 LA ikonHentet fra https da wikipedia org w index php title Tyrkiet amp oldid 10864395, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.