fbpx
Wikipedia

Tyskland

"Deutschland" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Deutschland, se Deutschland (flertydig).

Tyskland (tysk: Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (tysk: Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa. Det har et samlet areal på 357.582 kvadratkilometer og landareal på 348.672 kvadratkilometer. Det meste af landet har et tempereret klima. Føderationen Tyskland er en parlamentarisk republik bestående af 16 delstater. Det er med over 83 millioner indbyggere (31. december 2019) EU’s folkerigeste land. Det gav en befolkningstæthed på 238 indbyggere per km2, 100 mere end i Danmark. Landets hovedstad samt største by er Berlin, mens dets største byområde er Ruhr-distriktet, der bl.a. består af Dortmund og Essen. Tysklands øvrige største byer er Hamborg, München, Köln, Frankfurt am Main, Stuttgart, Düsseldorf, Leipzig, Bremen, Dresden, Hannover og Nürnberg.

Forbundsrepublikken Tyskland
Bundesrepublik Deutschland
Motto: Einigkeit und Recht und Freiheit
dansk:"Enighed og ret og frihed"
Nationalmelodi:
Tredje vers af
Das Lied der Deutschen/Deutschlandlied
(også kaldt"Einigkeit und Recht und Freiheit")
Tysklands placering(mørkegrøn)

– på det europæiske kontinent(lysegrøn og mørkegrå)
– i den Europæiske Union(lysegrøn) – [Forklaring]

Hovedstad
og største by
Berlin
52°31′N13°23′Ø /52.517°N 13.383°Ø /52.517; 13.383 (Berlin)
Officielle sporg
og nationale sprog
Tysk
Etnicitet
(anslået 2017)
Religion
(anslået 2018)
  • Romerskkatolsk 27,7%,
  • protestanter 25,5%,
  • muslimer 5,1%,
  • ortodokse 1,9%,
  • andre kristne 1,1%,
  • andre 0,9%,
  • ingen 37,8%
Demonym tysker
Regeringsform Forbundsrepublik
Frank-Walter Steinmeier
(siden 2017)
Angela Merkel
(CDU, siden 2005)
Olaf Scholz
(SPD, siden 2018)
• Siddende regering
Regeringen Merkel IV
Lovgivende forsamling
Bundesrat
Bundestag
• Seneste valg til Bundestag
2017
Tysklands dannelse
2. februar 962
• Det romerske rige opløst
6. august 1806
8. juni 1815
16. april 1866
18. januar 1871
9. november 1918
23. maj 1949
3. oktober 1990
Optaget i EU 25. marts 1957
Areal
• Total
357.022 km2 (nr. 62)
• Land
348.672 km2
Vand
8.350 km2
Geografi
• Kystlinjer
2.389 km
3.714 km
• Nabolande
Topografi
• Højeste punkt
Zugspitze,2.963 m.o.h.
• Laveste punkt
Neuendorf bei Wilster,-3,5 m.o.h.
• Største sø
Bodensøen,536 km2
• Længste floder
Donau
Main (løber udelukkende i Tyskland),527 km
• Største ø
Rügen,926 km2
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 2019
83.166.711 (nr. 14)
233/km2 (nr. 41)
• Befolknings-
tilvækst
+0,2 % (om året, 2019)
• Forventet levetid
80,8 år (2017)
1,39 (2014)
BNP(KKP) Anslået 2020
• Total
4.589,115 bio. USD (nr. 5)
• Pr. indbygger
55.306,205 USD (nr. 16)
BNP(nominelt) Anslået 2020
• Total
3.982,235 bio. USD (nr. 4)
• Pr. indbygger
47.992,322 USD (nr. 16)
• Arbejdsløsheds-
procent
5,0 % (2014)
Gini(2018) 31,1 (medium)
HDI(2018) 0,939 (meget høj) (nr. 4)
Valuta Euro () (EUR)
TidszoneUTC+1 (CET)
• Sommer (DST)
UTC+2 (CEST)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
D
Luftfartøjs-
registreringskode
D
Internetdomæne .de
Telefonkode +49
ISO 3166-kode DE, DEU, 276
Foregående stater
1990
indtil 3. oktober 1990
indtil 1957
  1. Fra 1952 til 1990 var hele "Das Lied der Deutschen/Deutschlandlied" nationalmelodi, mens tredje vers kun blev sunget ved officielle anledninger. Siden 1991 har tredje vers udelukkende udgjort nationalmelodi.
  2. Berlin er den forfatningsmæssige hovedstad og de jure hovedsæde for regeringen. Dog har Bonn, som tidligere midlertidige hovedstad i Forbundsrepublikken Tyskland, en særlig titel, som "føderal by" (Bundesstadt) og er hjemsted for seks forbundsministerier.
  3. Dansk, plattysk, vendisk, romani og frisisk er officielt anerkendt og beskyttet under den europæiske sprogpagt.
  4. Opgjort efter statsborgerskab.
  5. Før 2002: Deutsche Mark (DM).
  6. Også .eu, er delt med andre EU-medlemslande.
  7. Formelt set ophørte Vesttyskland (med det officielle navn Forbundsrepublikken Tyskland) ikke med at eksistere efter genforeningen i 1990, eftersom Østtyskland blev indlemmet i Forbundsrepublikken Tyskland.

Siden antikken har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige germanske folkeslag. Området blev kaldt Germanien allerede før år 100. Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for den protestantiske reformation. I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. Martsrevolutionen (1848-49) førte til, at det såkaldte Frankfurterparlament indførte demokratiske rettigheder.

Nationalstaten Tyskland opstod i 1871, da størstedelen af de tysktalende stater forenedes under preussisk herredømme i Det Tyske Kejserrige. Efter 1. verdenskrig og Novemberrevolutionen (1918-19) blev kejserdømmet væltet til fordel for den parlamentariske Weimarrepublik. Den nazistiske magtovertagelse i 1933 kulminerede hurtigt i dannelsen af Det Tredje Rige, hvis diktatoriske styreform bl.a. førte til 2. verdenskrig og holocaust. Efter 2. verdenskrig blev Tyskland splittet i to stater: Det demokratiske Vesttyskland og det socialistiske Østtyskland. De to lande blev genforenet den 3. oktober 1990.

Det 21. århundredes Tyskland er en stormagt. Landet er verdens 4. største økonomi og en førende magt inden for adskillige industrielle og teknologiske områder. Tyskland er både verdens 3. største eksportør såvel som importør. Det er et industrielt højindkomstland med en meget høj levestandard. Det tyske samfund er veluddannet og produktivt. Tyskerne nyder godt af en høj grad af velfærd, heriblandt et offentligt sundhedsvæsen og uddannelsessystem.

Tyskland var i 1957 med til at grundlægge EØF og i 1993 EU. I 1999 var landet med til at grundlægge Eurozonen. Tyskland er medlem af Schengen, FN, NATO, G7 (tidligere G8), G20 og OECD. Det har verdens 9. største forsvarsbudget. Tyskland er kendt for sin rige kulturhistorie og har fostret adskillige betydningsfulde kunstnere, filosoffer, musikere, sportsudøvere, videnskabsmænd, ingeniører, opfindere og entreprenører.

Indholdsfortegnelse

Ordet tysk stammer fra det gammelhøjtyske theodisk,diutisk, der er afledt af det oldgermanske theoda "folk" i betydningen "talende folkesproget", i modsætning til latin, der brugtes af gejstlige og lærde.[kilde mangler]
Tyskland er først i 1990, blevet til den stat det er i dag. Navnet Tyskland har gennem historien dækket over vidt forskellige og komplekse statsdannelser:

Navnet Tyskland blev indtil midten af 1800-tallet brugt udelukkende om det område, hvor der taltes tysk og ikke om en nationalstat. Det omfattede det tysktalende Østrig og områder i Polen, Böhmen (det nuværende Tjekkiet) og i Sønderjylland. Først under preussisk ledelse i 1871 (den lilletyske løsning uden Østrig) blev Tyskland en fast geografisk enhed.[kilde mangler] Fra 1949 til oktober 1990 var Tyskland delt i henholdsvis Vesttyskland, officielt BRD, i vest og Østtyskland, officielt DDR, i øst.

Uddybende artikel: Tysklands historie
Denne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside ellerhistorik.

Forhistorie og oldtid

Tyskland er hjemsted for en række interessante forhistoriske menneskefund. Der er spor af fortidsmenneskelig aktivitet til for 700.000 år siden. Neanderthal-mennesket havde sin gang i Tyskland indtil det blev fortrængt af det moderne menneske for omkring 40.000 år siden. Efter istiden havde sluppet sit greb i Europa, blev Tyskland hjemsted for stadig flere mennesker. I løbet af den yngre stenalder gik Tyskland bort fra jæger- og samlerlivet og begyndte at dyrke jorden og holde husdyr.

De første skriftlige beretninger om mennesker i Tyskland findes hos grækerne og romerne fra omkring 500 år f. kr.. De omtaler keltiske stammer i syd og germanske stammer i nord. I løbet af de næste århundreder bevægede de germanske stammer sig længere mod syd og fortrængte snart den keltiske kultur i Sydtyskland, kun i de schweiziske alper kunne kelterne holde sig fast. Mange flod- og bynavne i Sydtyskland vidner om deres tilstedeværelse.

Germanske stammer omkring 50 e. Kr.

Slaget i Teutoburger-skoven (Varusslaget) i Niedersachsen i år 9 e.Kr., hvor germanere under Hermann udslettede en hel romersk hær, der var på vej længere ind i Tyskland, satte en stopper for romernes fremfærd mod nord i det germanske område. Romerne prøvede aldrig for alvor igen at udvide deres territorium øst for Rhinen. Fra 58 f. kr. til 455 e. kr. var områderne vest for Rhinen og områderne syd for Donau under romersk kontrol. Grænsen mellem romerriget og de germanske stammer løb omtrent langs den nuværende sproggrænse mellem germansk og romansk. De vigtigste romerske byer var Colonia Agrippinensium (Köln), Augusta Treverorum (Trier), Mogontiacum (Mainz) og Augusta Vindelicorum (Augsburg). Selv om der var modsætninger mellem romerne og germanerne, fandt der også en ivrig kulturel og økonomisk udveksling sted. Den førte til udvikling blandt de germanske stammer. Romeren Tacitus skrev en etnografisk-historisk beretning om germanerne 98 e.Kr.

Germanske folkevandringer

Allerede 120 f.Kr. havde romerne oplevet de germanske folkevandringers styrke, da kimbrere (sandsynligvis fra Himmerland), teutonere og ambronere vandrede mod syd i store tal og var tæt på at overvinde romerne i deres italienske kerneland.

Men med hunnernes indmarch i det østlige Europa 376 e.Kr. blev en endnu voldsommere migration indledt, da store skarer flygtede eller blev fordrevet mod vest. Samtidig svækkedes det vestlige romerrige kraftigt og åbnede for germanske stammers indtog i Frankrig. Alemanniske, burgundiske og vandalske stammer etablerede kongeriger i det meste af Vesteuropa.

Delingen af det frankiske rige år 843.

I løbet af det 7. århundrede begyndte germanerne også at brede sig ind i det delvist affolkede område øst for Elben, hvor forskellige slaviske stammer holdt til. Området var endnu i højmiddelalderen præget af slavisk sprog og kultur, og de fleste stednavne i Østtyskland er af slavisk oprindelse (Berlin, Dresden etc.).

Det frankiske rige

Uddybende artikel: Frankerne

I Frankrig etablerede en stærk germansk kongeslægt sig som herskere. Frankernes kongedømme varede i flere århundreder under det merovingiske dynasti og derefter under det karolingiske. Den første karolinger var Karl Martell, der i 732 stoppede arabernes fremtrængen i Slaget ved Poitiers. Karl den Store, som blev kronet som kejser i år 800, erobrede Bayern i 788 og Niedersachsen i 804. Han kom til at kontrollere det meste af dagens Tyskland og Frankrig og var den mægtigste mand i Europa. Hans rige strakte sig helt til Ejderen, hvor han havde kontroverser med nogle af de første danske konger, bl.a. Godfred.

Det tysk-romerske rige (843-1806)

Efter den frankiske kong Ludvigs død blev de frankiske lande ved traktaten i Verdun i 843 delt i

  • en vestlig del, der kom til at blive Frankrig,
  • en østlig del, der kom til at blive det tysk-romerske rige, og
  • en central del (det nordlige Italien, Burgund, Elsass og Lothringen), der skulle blive genstand for tysk-fransk rivalisering i de næste 1100 år.

Da den sidste karolinger døde i 911, overgik tronen til Konrad 1. og i 919 til Henrik Fuglefænger (Heinrich der Vogler), stamfar til Sachsendynastiet, hvis søn Otto den Store igen blev kejser i 962, året, der betegner fødslen af Det Hellige Romerske Rige af den tyske Nation. Mens den vestlige del af Frankerriget udviklede sig til den franske, centralistiske stat, vedblev det tysk-romerske rige at være præget af et meget stort antal territorialfyrster, der dygtigt arbejdede sammen for at indskrænke den tyske kejsers magt, hver gang han forsøgte at få fuld kontrol over området. Det tyske kejserrige blev et valgkejserdømme, hvor syv kurfyrster (med ret til at kåre (vælge)) havde en magtfuld placering, mens de mindre stater gennem forskellige aftaler forsøgte at holde sammen mod de store. Systemet sikrede på mange måder en bevarelse af riget, men var samtidig rigidt og konservativt. Det blev en fast skik at vælge kejseren fra de habsburgske konger fra Østrig, det stærkeste medlem af riget.

Reformationen og Trediveårskrigen

Reformationen havde sit udspring i de tyske småstater. Efter nogle mindre religionskrige i det 16. århundrede brød trediveårskrigen ud i 1618 med Tyskland som midtpunkt. Det var en ødelæggende krig, der først havde religiøse, men senere rent magtpolitiske motiver. Krigen hærgede landene voldsomt, og efter 30 år som kampplads for de europæiske stormagters hære var Tysklands indbyggertal faldet fra 17 til 10 millioner .

Enevælden

I løbet af det 17. og 18. århundrede blev enevælden indført efter fransk forbillede i mange tyske stater. Det betød en rivalisering mellem de forskellige dele af riget. Det protestantiske Preussen under især Frederik den Store kom godt gennem denne udvikling. Så godt, at han kunne udfordre den tyske kejser fra det stærke, katolske Østrig. Modsætningen mellem de to vigtigste medlemmer af rigsfællesskabet var med til at svække rigets sammenhængskraft i det 18. århundrede. Især under Syvårskrigen, hvor Preussen og Østrig kæmpede mod hinanden, var riget tæt på opløsning. Hverken Østrig eller Preussen var i stand til at stoppe Napoleon Bonaparte og hans franske værnepligtshær, der i 1806 fejede al modstand til side og gav det skrantende tyske rige dødsstødet.

Det Tyske forbund (1815-1866)

Frankfurterparlamentet (1848-49) måtte opgive håbet om en samlet, demokratisk tysk stat.

Efter det tysk-romerske riges sammenbrud og Napoleons nederlag ved Waterloo blev de europæiske landes grænser stukket ud ved kongressen i Wien i 1815. Tyskland blev ikke forenet. I stedet blev en løs konføderation skabt med to dominerende medlemmer: Preussen og Østrig, og mange af de over hundrede småstater blev samlet i større konge- og fyrstedømmer.

I de følgende tiår kendt som restaurationen (genoprettelsen) forsøgte monarkierne at bekæmpe liberale strømninger, der havde bredt sig efter den franske revolution. Liberalismen var tæt forbundet med nationalisme og med kravet om et forenet Tyskland. I 1848 udbrød der uroligheder i Berlin, og kong Frederik Vilhelm 4. af Preussen blev tvunget til at love en forfatning. En nationalforsamling, valgt i alle tyske stater, mødtes i Frankfurt am Main for at vedtage en ny konstitution. Imidlertid løb den liberale bevægelse ud i sandet, og kongen nægtede at acceptere forslaget til en forfatning for et forenet Tyskland på et demokratisk og forfatningsmæssigt grundlag.

Det tyske kejserrige (1871-1918)

Tyske kejserrige 1871-1918
Wilhelm 1. udråbes til tysk kejser på Versailles i 1871.
Uddybende artikel: Tyske kejserrige

Preussens militære sejre over Danmark i 1864 og især over Østrig i slaget ved Königgrätz 1866 og over Frankrig i den fransk-preussiske krig 1870-71 betød, at konkurrenterne var slået af banen, og Preussen alene kunne grundlægge et samlet Tyskland. Ved udråbelsen af det tyske kejserrige i Versailles i januar 1871 blev Preussens kongeslægt gjort til kejsere over det Tyske Rige. Det omfattede alle de større og mindre stater i Tyskland, der før havde været mere eller mindre selvstændige. I årtier havde valget stået mellem den stortyske og lilletyske løsning: med eller uden Østrig. Men Preussen havde nu effektivt kørt Østrig ud på et sidespor, og Tyskland blev samlet uden Østrig.

Selv om kejserriget havde en valgt rigsdag, blev regeringen udnævnt af kejseren, som havde central politisk magt. Otto von Bismarck, jernkansleren, havde med sin strategiske sans og vilje til krig som magtredskab været hjernen bag Preussens kolossale opstigning, men da kejser Wilhelm 1. (kejser 1871-1888) døde og blev fulgt af Frederik 3. (1888) og dennes søn Wilhelm 2. (1888-1918) mistede Bismarck sin indflydelse.

Første verdenskrig

Kejserriget var en epoke med stor økonomisk vækst og industrialisering. Og samtidig øget nationalfølelse og militarisme. Bismarcks realpolitiske linje var erstattet af en aggressiv kurs, der stræbte efter at udvide tyske interesser i Europa. Og gennem kolonialisering og flådepolitik også i resten af verden. Det sidste var en torn i øjet på England. Frankrig nærede ønske om hævn efter nederlaget til tyskerne i 1871, hvor det afstod Alsace/Elsass og Lorraine/Lothringen. Der var udsigt til krig.

Den 1. august 1914 brød 1. verdenskrig ud. Efter fire års blodig stillestående krig måtte Tyskland erkende nederlaget, uden at der havde været fjendtlige tropper på tysk jord. Med traktaten i Versailles 1919 blev Tyskland holdt ansvarlig for 1. verdenskrig og pålagt enorme krigsskadeserstatninger. Tyskland mistede store områder til Polen, Frankrig og Belgien, og Nordslesvig kom tilbage til Danmark efter en folkeafstemning (genforeningen i 1920). Nederlaget betød kejserrigets endeligt: kejseren abdicerede, og de tyske socialdemokrater udråbte det Tyske Rige som republik.

Weimarrepublikken (1919-1933)

Det tyske rige 1920-1936
Uddybende artikel: Weimarrepublikken

Weimarrepublikken var et forsøg på at etablere et liberalt og demokratisk Tyskland. Regeringen hæmmedes dog af store økonomiske problemer og forfatningens organisatoriske svaghed. I de tidlige år var det oprør og kupforsøg fra både nationalister og kommunister, og hyperinflationen i 1923 knækkede økonomien. De næste år blev forholdene bedre, efterhånden som trykket fra krigsskadeerstatningerne mindskedes. Vellykkede koalitionsregeringer genskabte ro og orden indtil den store verdensøkonomiske krise efter børskrakket i 1929. Under den nye økonomiske tilbagegang var forholdene under hyperinflationen i frisk erindring, og en antidemokratisk opposition mod Versaillestraktaten undergravede Weimarrepublikken. Både det Nationalsocialistiske tyske Arbejderparti (NSDAP), tyske monarkister og kommunisterne udnyttede denne stemning og den øgede arbejdsløshed, og staten var ikke i stand til at opretholde lov og orden.

Nazi-Tyskland (1933-1945)

Koncentrationslejren Auschwitz, Folkedrabet på jøderne blev symbolet på Nazi-Tyskland.
Uddybende artikel: Nazi-Tyskland

Adolf Hitler kunne sætte Weimarrepublikken ud af funktion i 1933 med andre partiers hjælp og med vold og trusler. Efter at NSDAP blev det største parti i begge valg i 1932 (dog uden flertal i Rigsdagen) udnævnte præsident Paul von Hindenburg Hitler til rigskansler den 30. januar 1933. Efter Rigsdagsbranden i februar 1933 blev kommunistpartiet forbudt. Efter valget i marts 1933 fik Hitler stadig ikke flertal i Rigsdagen, men de kommunistiske mandater blev annulleret, og ved hjælp af de øvrige partiers stemmer fik Hitler det to tredjedeles flertal, som var nødvendigt efter forfatningen og gav ham beføjelser til at regere alene. Kun det socialdemokratiske SPD stemte mod denne bemyndigelseslov. Da Hindenburg døde i august 1934, begik Hitler statskup og overtog også embedet som præsident. Han undergravede systematisk alle demokratiske institutioner og indførte meget strenge regler for jøder og politiske modstandere; de sidste blev allerede fra 1933 interneret i de nyoprettede KZ-lejre.

I løbet af 30'erne brød Tyskland flere gange åbenlyst bestemmelser i Versaillestraktaten, uden at Storbritannien eller Frankrig greb ind, selv om Tyskland endnu ikke havde militær af betydning. Efter anneksionen af Østrig i marts 1938 (Anschluss) blev det tyskbefolkede Sudeterland annekteret fra Tjekkoslovakiet i oktober samme år efter München-aftalen mellem Tyskland og Storbritannien. I marts 1939 annekterede Tyskland hele den vestlige halvdel af Tjekkoslovakiet (de gamle østrigske provinser Böhmen-Mähren). Det var ikke en del af aftalen, og England og Frankrig gav Tyskland et ultimatum.

2. verdenskrig

Polen genopstod efter 1. verdenskrig og havde kunnet udvide sit areal med store områder, hvor der levede et stort tysk mindretal (bl.a. den polske korridor der delte det østlige Tyskland i to). Hitler ønskede derfor at erobre landet. Også for at få livsrum og vise den slaviske races underlegenhed . 1. september 1939 angreb Tyskland Polen fra vest, og den 17. september angreb Sovjetunionen fra øst. Delingen af Polen og Østeuropa var allerede fastlagt i Molotov-Ribbentrop-pagten. England og Frankrig erklærede krig mod Tyskland. Det blev begyndelsen på 2. verdenskrig.

I 1940 besatte Tyskland Danmark, Norge, Belgien, Nederlandene, Luxemburg og Frankrig. Sovjetunionen blev angrebet i 1941 samtidigt med Grækenland og Jugoslavien. I forbindelse med Japans angreb på USA i december 1941 erklærede Hitler også krig mod USA.

Tyskland og Japan, tabte krigen i 1945. Italien kapitulerede allerede i 1943. Store dele af Europa, ikke mindst Tyskland, lå i ruiner. Krigen førte til enorme menneskelige lidelser, en total nedbrydning af Tysklands politiske og økonomiske strukturer og en deling af landet. Tyskland mistede store områder i øst. Den tyske befolkning blev fordrevet igen og erstattet af polakker og sovjetborgere.

Efterkrigstiden

De fire besættelseszoner fra 1945.

Tyskere refererer ofte til 1945 som Stunde Null for at beskrive landets totale sammenbrud. Selv om visse storbyer var jævnet med jorden, så var al tysk industri dog ikke ødelagt, og store dele af infrastrukturen var stadig intakt. Allerede ved Jalta-konferencen i februar 1945 var de tre store allierede nationer, USA, Storbritannien og Sovjetunionen, blevet enige om at dele Tyskland i fire besættelseszoner efter sejren. Ved Potsdam-konferencen blev denne ordning bekræftet og den tyske grænse mod øst lagt fast ved floderne Oder og Neisse, hvor den stadig er. Det betød at over 10 millioner tyskere skulle udvises fra de tyske provinser øst for Oder-Neisse-linjen (Schlesien, Østpreussen og Pommern).

Kort efter Potsdam-konferencen begyndte uenighederne mellem Sovjetunionen og de vestallierede at vise sig. De kulminerede i 1948 med Berlin-blokaden, den sovjetiske blokade af den af de vestallierede del af Berlin, som lå isoleret midt inde i østblokken. Sovjetunionens påskud var utilfredshed med den nyindførte møntreform i de vestlige besættelseszoner. Takket være en vestallieret luftbro kunne den vestberlinske befolkning brødfødes.

I 1949 blev to tyske stater grundlagt. De tre vestlige besættelseszoner, den franske, britiske og amerikanske, blev til Forbundsrepublikken Tyskland (Vesttyskland), og den sovjetiske zone blev til den kommunistiske stat DDR (Østtyskland).

BRD

Uddybende artikel: Vesttyskland

Vesttysklands forhold til udlandet var i årtierne efter krigen præget af de ødelæggelser og folkedrab, som Tyskland var ansvarlig for under 2. verdenskrig. Målet var fra begyndelsen at genskabe tilliden til Tyskland i verden og på den måde også opnå økonomisk og politisk handlefrihed. I 1952 indgik den første tyske forbundskansler Adenauer en aftale mellem Vesttyskland og Israel, hvorefter Vesttyskland forpligtede sig til at betale tre mia. D-Mark i erstatning til tysk-jødiske fordrevne. I 1955 besøgte Adenauer Sovjet og genoptog diplomatiske forbindelser. Det betød at 2 mio. af de ca. 3,3 mio. tyske krigsfanger i Sovjet kunne vende hjem fra fangenskab. I 1955 indgik Danmark og Tyskland i forbindelse med Vesttysklands indtræden i Nato en aftale om mindretallene ved den dansk-tyske grænse (København-Bonn-erklæringerne).

Årene efter Willy Brandts tiltræden i 1969 var præget af afspænding mellem Øst og Vest. I 1970 indgik Vesttyskland en samarbejdsaftale med DDR. Brandt besøgte mindesmærket for opstanden i den jødiske ghetto i Warszawa, og Polens og Sovjets overtagelse af de tidligere tyske østområder (Oder-Neisse-Grænsen) blev anerkendt.

DDR

Uddybende artikel: DDR

Utilfredsheden med det østtyske styre førte i 1953 til arbejderopstanden i Østberlin. I løbet af 1950'erne steg antallet af flygtninge fra DDR til Vesttyskland voldsomt, og den socialistiske stat var ved at blive drænet for især højtuddannede borgere. I 1961 lukkede det østtyske regime under Walter Ulbricht grænsen med Berlinmuren.

Berlinrepublikken

Murens fald i 1989.

Efter Sovjetunionens sammenbrud i slutningen af 1980'erne bredte det folkelige pres for reformer sig til de kommunistiske østlande og også til DDR. Bølger af østtyskere flygtede gennem Tjekkoslovakiet og Ungarn til Vesttyskland, og der opstod demonstrationer og protester mod det østtyske styre, det strengeste kommunistiske regime i Østeuropa. Begivenhederne er kendt som die Wende (vendepunktet). Berlinmuren faldt den 9. november 1989, da DDR's regering i forvirring bevilgede fri udrejse. Tysklands genforening fandt sted, da DDR blev omdannet til fem delstater, der blev optaget i Forbundsrepublikken Tyskland den 3. oktober 1990. Dagen er nu Tysklands nationaldag.

Efter genforeningen har Tyskland især arbejdet på at forbedre infrastrukturen i de østlige delstater og få dem op på økonomisk niveau med de vestlige. Resultatet varierer, da høj arbejdsløshed er et problem i mange østlige dele af landet. Internationalt indtager Tyskland en stadig vigtigere rolle, og landet er en dominerende (men ofte diskret) deltager i EU.

Uddybende artikel: Tysklands politik

Politisk system

Valg til Forbundsdagen (Bundestag) finder sted hvert fjerde år. Der er ikke sket væsentlige ændringer i valgsystemet, siden det blev indført i 1949. Det bygger på en kombination af valg i enkeltmandskredse med udjævningsmandater, således at forholdstallet bestemmer hvor mange mandater partierne får. Der er gennemført en række forholdsregler, der skal modvirke politisk splittelse som i Weimar-republikken: En relativt høj spærregrænse på 5% gør det svært for nydannede partier at blive valgt ind, landsdækkende folkeafstemninger er ikke tilladt, der kan ikke udskrives valg uden for de faste valgperioder, og forbundskansleren har en særlig stærk stilling. Hun kan kun væltes, hvis der kan dannes flertal for en anden regering. Selv om forbundsdagen kan ændre grundloven (med 2/3 flertal), er visse friheds- og menneskerettigheder "eviggyldige" og kan ikke ophæves.

Forbundsrepublikkens statsoverhoved er forbundspræsidenten, der vælges ved indirekte valg for en periode på 5 år og ikke har politisk magt. Richard von Weizsäcker blev valgt i 1984 og genvalgt i 1989. Han blev efterfulgt af Roman Herzog og dernæst af Johannes Rau.

Forbundsdagen (Bundestag)

Den 31. maj 2010 valgte forbundspræsident Horst Köhler som den første i embedet at træde tilbage før tid, efter at han er blevet beskyldt for at udtale, at Tyskland brugte de væbnede styrker til at beskytte økonomiske interesser i Afghanistan. Formanden for det tyske overhus, Forbundsrådet, socialdemokraten Jens Böhrnsen overtager stillingen midlertidigt.

Efter det første fællestyske valg i december 1990 bestod forbundsregeringen af de borgerlige partier Christlich Demokratische Union/Christlich Soziale Union (CDU/CSU) og Freie Demokratische Partei (FDP), mens Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD), miljøpartiet Bündnis 90/Die Grünen og kommunisternes arvtagere Partei des Demokratischen Sozialismus (PDS, nu Die Linke) var i opposition.

Udenrigsrelationer

I dag anses Tyskland for at have bidraget væsentligt til Den Europæiske Unions fremgang og til samlingen af det østlige og vestlige Europa. Tyskland har i de senere år optrådt med større selvsikkerhed på mange områder.

Det tidligere forbud mod tyske tropper uden for Tysklands grænser er ophævet, og der er nu også tyske soldater udstationeret i bl.a. Afghanistan. Tyskland arbejder, bl.a. med britisk og fransk støtte, på at få en fast plads i FN's sikkerhedsråd.

Delstater

Uddybende artikel: Tysklands delstater
Tysklands administrative opdeling

Forbundsrepublikken Tyskland består af 16 Länder (forbundslande eller delstater), hvoraf tre, Berlin, Bremen og Hamborg er bystater. Forbundslandene har væsentlige beføjelser indenfor bl.a. kultur- og skolepolitik, men også finans- og skattepolitik kan de i nogen grad selv styre. Delstaterne har hver deres egen politistyrke. På forbundsniveau findes tre politistyrker, bl.a. Bundeskriminalamt.

Grænsen mellem delstaternes og forbundsregeringens beføjelser og den bedst mulige administrative opdeling er til stadig debat. Der er stor forskel på forbundslandenes økonomi og størrelse, og sammenslutninger mellem forbundslande er blevet diskuteret, men ikke gennemført (f.eks. Berlin-Brandenburg og en "Nordstat" af Slesvig-Holsten, Hamborg, Bremen, Niedersachsen og Mecklenburg-Vorpommern). Derudover har bl.a. større regioner end amtskommunerne været foreslået.

Tysklands forbundslande.
Nr. Forbundsland Hovedstad Samlet areal
(km²)
Indbyggere
(1000)
1 Baden-Württemberg Stuttgart 35.752 11.103
2 Bayern München 70.552 13.140
3 Berlin* 892 3.664
4 Brandenburg Potsdam 29.479 2.531
5 Bremen* Bremen 404 680
6 Hamborg* 755 1.852
7 Hessen Wiesbaden 21.115 6.293
8 Mecklenburg-Vorpommern Schwerin 23.180 1.610
9 Niedersachsen Hannover 47.624 8.003
10 Nordrhein-Westfalen Düsseldorf 34.085 17.925
11 Rheinland-Pfalz Mainz 19.853 4.098
12 Saarland Saarbrücken 2.569 983
13 Sachsen Dresden 18.416 4.056
14 Sachsen-Anhalt Magdeburg 20.446 2.180
15 Slesvig-Holsten Kiel 15.799 2.910
16 Thüringen Erfurt 16.172 2.120
I alt 357.093 83.155

Tyskland er administrativt inddelt på omtrent samme måde (dvs. bortset fra delstaterne), som Danmark var før 1. april 1970. De 16 forbundslande er opdelt i 294 Kreise (amtskommuner) (57 millioner indbyggere, gennemsnitligt 194.000 per amtskommune (ikke opdateret)) og derudover i 106 købstadskommuner (1. juli 2021). 1. januar 2021 var der 10.790 kommuner (derudover findes 2 beboede (opdateret januar 2020) af i alt over 200 (ikke opdateret) kommunefri områder) (Diskussion:Tyskland#Antal_kommuner_i_Tyskland) i Tyskland med et gennemsnitligt landareal på over 32 km² (uden at tage hensyn til de kommunefri områder) og gennemsnitligt omkring 7.500 indbyggere (5.200 indbyggere i kommuner, der tilhører en amtskommune) (Danmark:432,59 km²;over 13 gange større areal;gennemsnitligt næsten 8 gange flere indbyggere, nemlig over 59.300 (april 2019)). Heraf var 106 købstadskommuner, som ikke tilhører en amtskommune, fra midten af 2021 (Eisenach er igen blevet en del af Wartburgkreis). Disse købstadskommuner havde cirka 25 millioner indbyggere tilsammen, 233.000 indbyggere per købstadskommune (ikke opdateret). Den mest folkerige var Berlin, som samtidig udgør éen købstadskommune. Det samme er tilfældet med Hamborg. Især i de nye delstater i det østlige Tyskland er der efter genforeningen foretaget sammenlægninger af kommuner og amtskommuner, der nu har omkring 16.161.000 indbyggere (1. januar 2021 inklusive hele Berlin) heraf 12.499.707 (31.12.2020) i de 5 nye delstater uden Berlin. Indbyggertallet var lavere 31.12.2013 med 12.497.500 indbyggere, hvorefter det steg i 2014 og 2015 for derefter at falde igen. Der var over 18,8 millioner indbyggere i området (inkl. Vestberlin med 2,13 mio. (31.12.1989) og 16.674.600 (31.12.1988) i DDR) 1988 og 1989. Ifølge en fremskrivning er det laveste skøn for befolkningstal i det østlige Tyskland per 31.12.2060 cirka 2,5 millioner lavere end i 2020.

Nationale symboler

Siden 2. verdenskrig har Tyskland været meget tilbageholdende med anvendelse af nationalsymboler. Siden genforeningen, og særlig ved fodbold-VM i Tyskland 2006, er brugen af nationale symboler igen blevet mere accepteret, men stadig forbundet med tilbageholdenhed.

Nationalsang
Uddybende artikel: Lied der Deutschen
Tyske nationalsang

Den tyske nationalsang er officielt tredje vers af Deutschlandlied eller Lied der Deutschen, der blev skrevet af den nationalliberale Hoffmann von Fallersleben i 1841 på den østrigske kejserhymnes melodi af Joseph Haydn fra 1797. Brugen af de to første, nu uofficielle vers forbindes ofte med nynazistiske synspunkter.

Flag
Uddybende artikel: Tysklands flag

Det sort-rød-gyldne tyske flags historie går tilbage til befrielseskrigene mod Napoleon Bonaparte omkring 1813, hvor det Lützowske Frikorps af tyske studerende havde sort, rød og gul som kendemærke. Farverne blev til symbol for det første forbund af nationale, tyske studenter (Burschenschaft).

Martsrevolutionen i 1848 med den sort-rød-gyldne farve.

Frem til revolutionen i 1848 blev det sort-rød-gyldne flag et symbol for de nationalliberales ønske om et forenet Tyskland og deres kamp mod monarker og fyrster i de mange tyske småstater. Det blev til nationalflag i Weimarrepublikkens fra 1918-1933, indtil Hitler erstattede det med hagekorsfanen. I 1949 valgte både DDR og Vesttyskland igen det sort-rød-gyldne flag, bl.a. for at undgå symboler der havde forbindelse til Preussen og nazismen, og for at vise forbindelsen til den liberale og demokratiske tyske bevægelse i 1800-tallet (DDR lagde vægt på den revolutionære sammenhæng). Ved siden af den tyske flag bruges også delstaternes flag som for eksempel Slesvig-Holstens flag.

Nationaldag

Siden genforeningen 3. oktober 1990 har denne dag været Tysklands nationaldag. Dagen kaldes også Tag der Deutschen Einheit.

Fra 1954 til 1990 var Vesttysklands nationaldag den 17. juni, med samme titel, dagen for østtyskernes forgæves folkeopstand mod det kommunistiske styre i 1953 (arbejderopstanden i Østberlin). I DDR var der to nationaldage, den 8. maj, dagen for Nazi-Tysklands endegyldige kapitulation i 1945, og den 7. oktober, dagen hvor DDR i 1949 blev grundlagt.

Militær

Ved oprettelsen af forbundsrepublikken i 1949 havde man ingen militære styrker. De vestlige allierede, der stadig havde tropper i det besatte Tyskland, tillod det ikke. Med den begyndende kolde krig og den aggressive sovjetiske politik i Østeuropa, ønskede de vestallierede dog at også Vesttyskland skulle kunne forsvare sig mod østblokken. Vesttyskland fik derfor lov til at oprette en hær i 1955 og blev samtidig medlem af den nordatlantiske alliance NATO.

Det tyske forsvar, Forbundsværnet (Bundeswehr), består af hær, luftvåben og søværn. Der var ca 284.000 tjenestgørende soldater i disse værn i 2006, og den militære reserve var på 344.700. Udgifterne til det tyske militær ligger på 28,4 mia Euro og udgør 1,2 % af Tysklands BNP.

Der er i Tyskland ni måneders værnepligt for alle mænd, men man kan alternativt udføre Zivildienst (hvilket indebærer ni måneders tjeneste i sociale institutioner, redningsvæsen eller lignende), et års udlandsophold for den tyske stat eller 6 års ansættelse i brandvæsen eller civilforsvar.

Værnepligten i Tyskland er siden den 1. juli 2011 udsat ved loven Wehrrechtsänderungsgesetz og erstattet af en frivillig værnepligtstjeneste.

USA's militær er stadig til stede forskellige steder i Tyskland, bl.a. med den store luftbase Ramstein og yderligere en base i Büchel. Mange af de amerikanske sårede soldater fra Irakkrigen blev behandlet på et amerikansk militærhospital i den bayerske by Landshut. USA har ifølge visse kilder omkring 150 atomvåben opmagasineret på deres luftbaser i Tyskland.

Se også

Uddybende artikel: Tysklands geografi
Topografisk kort over Tyskland

Forbundsrepublikken Tyskland dækker et areal på 357.000 km². Fra det nordligste punkt i List på øen Sild ved den danske grænse og til det sydligste punkt ved Oberstdorf i Alperne ved Østrig er afstanden godt 850 km, og fra den østligst beliggende by Görlitz ved den polske grænse til det vestligste punkt ved grænsen til Holland er der ca. 600 km.

Den nordlige tredjedel af Tyskland ligger i det nordeuropæiske lavland og består hovedsageligt af fladt morænelandskab præget af istidens smeltevandsdale, som nogle af Nordeuropas største floder løber igennem. Langs nordsøkysten mellem Holland og Danmark er landskabet præget af marskområder med et væld af diger. Mod Østersøen er kystområdet væsentlig mildere, og kysten minder om den danske med en del indlandsfjorde (især i Sydslesvig).

Længere mod syd, i Midttyskland, hæver det tyske mellemhøjland, Mittelgebirge, sig med højder på over 500 meter og enkelte bjerge op til 1500 meters højde. Skiferbjerge langs Rhinen mod vest, Vogelsberg og Rhön i Midttyskland, samt Sudeterbjergene mod øst vidner om vulkansk aktivitet i fortiden.

Helt mod syd rejser de tyske alper sig med Zugspitze (2.962 meter) som højeste punkt. De tyske alper består mest af kalksten, som Alperne ved deres bevægelse mod nord har skubbet foran sig.

Klima

Tyskland ligger i den tempererede klimazone i Mellemeuropa, men danner overgang fra kystklima præget af vestenvind og Golfstrømmen til det østligere Europas kontinentalklima. Således hersker der ligesom i Danmark et udpræget kystklima i Nordtyskland, mens man i den centrale, østlige og sydlige del af Tyskland har fastlandsklima med koldere vintre og varmere somre.

I Saarland og Rhindalen i det vestlige Tyskland har man hele året rundt det varmeste klima. Her målte man den tyske temperaturrekord på 40,3 °C i 2003. I Baden i sydvest har man den højeste gennemsnitstemperatur på 11 °C.

De koldeste områder er i det sydligste Tyskland, hvor højdeforskellen i Alperne giver kolde vintre med megen sne. Ved Funtensee i Berchtesgaden målte man i 2001 -45,9 °C. I Oberstdorf findes den laveste årlige gennemsnitstemperatur, bare 6 °C.

Hamborg har en middeltemperatur i den koldeste måned på 0,4 °C og i den varmeste på 16,6 °C. De tilsvarende temperaturer i München, der har fastlandsklima, er henholdsvis -1,7 °C og 17,3 °C. Den gennemsnitlige nedbør pr. år i Hamborg er 744 mm og i München 948 mm.[kilde mangler]

Effekter af global opvarmning

Monitoringrapporten fra den tyske forbundsregering fra 2019 viser følgende billede for Tyskland: De sidste par år har været meget varme og præget af lange perioder med tørke og ekstreme vejrbegivenheder som storme og kraftigt regn. Somrene i 2003, 2018 og 2019 var de varmeste nogensinde registreret. Lufttemperaturen er steget med 1,5 °C fra 1881 til 2018. I de seneste årtier er der en tendens til stigende varmeekstremer. Især er antallet af varme dage (>30 °C) steget markant. For eksempel døde i 2003 omkring 7.500 mennesker mere, end man kunne forvente uden en varmebølge. Måneder med grundvandsniveauer under gennemsnittet bliver markant hyppigere. I sommermånederne indeholder floder mindre og mindre vand. Havniveauet i Østersøen og Nordsøen stiger markant. Dette medfører en stigning i intensiteten af stormbølger. Varigheden af vegetationsperioderne bliver længere og længere. Et eksempel er æblets blomstringsperiode. Andelen af bøg er faldet i sammenligning med bedre tørretilpassede træarter i varme og tørre naturlige skovreserver. Effekter af stigende opvarmning er også tydelige i markant forhøjede vandtemperaturer i søer og Nordsøen.

Uddybende artikel: Tysklands økonomi
Frankfurt am Main

Forbundsrepublikken Tyskland udgør sammen med USA og Japan de tre største industrilande i den vestlige verden. Tyskland er verdens største eksportnation. Det meste af den enorme tyske eksport kommer fra industrigrene som elektroteknik, automobiler, maskinindustri og kemisk industri.

Den sociale markedsøkonomi er grundlag for den økonomiske politik. Denne model blev udviklet i slutningen af 1940'erne af forbundsrepublikkens første finansminister Ludwig Erhard, der ønskede en fri markedsøkonomi efter angelsaksisk model, men også et stærkt, statsligt system der skulle tage sig af de mennesker, som markedet ikke kunne tage sig af.

Selv om de store økonomiske problemer efter genforeningen er begyndt at aftage, er der stadig stor forskel på levestandarden i de vestlige og østlige delstater. Arbejdsløsheden er et generelt problem i Tyskland, men rammer særlig hårdt i de østlige delstater, hvor man nogle steder har en arbejdsløshedsprocent på op til 20. Væksten nåede et lavpunkt i 2003 med en negativ vækst på -0,2 %. De senere år er det dog gået gradvis fremad, og i 2006 nåede man 2,8 %. Tyskland ser nu for første gang ud til at kunne opfylde Euro-samarbejdets krav om et maksimalt underskud i procent af BNP på 3 %, den såkaldte Maastricht-grænse. Selvom landets økonomiske situation på grund af større strukturelle problemer stadig ikke er optimal, opnåede man dog i første halvår 2007 for første gang siden genforeningen et overskud på statens finanser.

Vækst i Bruttonationalprodukt (BNP), real
år 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Forandring i % 2,0 2,0 3,2 1,2 0,1 -0,2 1,6 0,9 2,8 ~ 1,4
Kilde: bfai ~ = skøn

Demografi

Uddybende artikler: Tysklands demografi og Tyske storbyer

Tyskland har en anslået befolkning på 83.166.711 indbyggere pr. 2019, hvilket gør det til det folkerigeste i EU og nummer to i Europa efter Rusland. Da Tyskland med sine 357.021 km² kun er det syvendestørste land i Europa, er Tyskland samtidig en af verdens tættest befolkede større nationer. Der er dog betydelige regionale forskelle i befolkningstætheden. Større befolkningskoncentrationer findes i Nordrhein-Westfalen koncentreret i Ruhr-distriktet, Rhein-Main området omkring Frankfurt, i Hamborg, München og omkring Berlin. De tyndest befolkede områder finder man især i det østlige og allernordligste Tyskland med Mecklenburg-Vorpommern som den tyndest befolkede delstat.

75 millioner eller 91 % af befolkningen er tyske statsborgere; af disse har 7,2 millioner indvandrerbaggrund. De sidstnævnte fordeler sig i to grupper:

  • Rester af en større tysk befolkning spredt ud over Østeuropa, og som kan få statsborgerskab ud fra tyske aner eller andet tilhørsforhold.
  • Efterkommere af indvandrere fra Tyrkiet, Italien, Grækenland m.v.
Fødsler og dødsfald 1946-2004

Indbyggere med fremmed statsborgerskab udgjorde i 2005 6.755.811 millioner, hvoraf tyrkere er den største gruppe med 2,3 millioner. De øvrige grupper er for en stor dels vedkommende EU-borgere (2,1 mio.), med italienere (540.810), polakker (326.596) og grækere (309.794) som de vigtigste grupper. En stor del af de resterende ikke-tyske statsborgere kommer fra tidligere sovjetstater og især eks-Jugoslavien med ca. 700.000.[kilde mangler]

Den tyske fødselsrate er blandt de laveste i verden, men befolkningstallet holdes dog oppe af indvandring. Siden starten af 2007 har man kunnet konstatere et stigende antal fødsler, som man tilskriver den forbedrede økonomiske situation og ændringer i børnepengesystemet.

Indfødte etniske mindretal er danskere i Sydslesvig (ca. 50.000), nationale frisere (ca. 20.000), sorbere i Sydøsttyskland (ca. 60.000) samt sinti og roma (sigøjnere, ca. 70.000).

Religion

Den romersk-katolske kirke omfatter 27,2 % af Tysklands indbyggere, protestantiske kirker (især lutherske, men også reformerte) 24,9 %, islam 5,2 %, og 38,8 % af befolkningen betegner sig som konfessionsløse, et af de højeste tal på verdensplan. I det katolske Bayern spiller religionen fortsat en stor rolle, mens mange områder i det tidligere Østtyskland har en meget lav grad af religiøsitet efter det areligiøse, kommunistiske styre.

Siden antikken har Tyskland tilhørt den vesterlandske, kristne religionssfære. Martin Luthers lære udsprang i Tyskland og bredte sig sidenhen især i det nordlige Tyskland. I Sydtyskland slog den dels ikke rod i samme grad og blev dels trængt tilbage under modreformationen. Derfor kan man meget groft dele Tyskland op i et nordligt, protestantisk og et sydligt og vestligt, katolsk område. Der er dog også protestantiske egne i det sydlige Tyskland, særligt i Württemberg og Franken. I Nordtyskland er bl.a. Münster i Nordvesttyskland og en del af øen Nordstrand i Sydslesvig katolsk præget.

Der er ingen statskirke i Tyskland, men de anerkendte kirkesamfund har en særlig stilling som offentlige, selvejende instanser. Staten står for at opkræve kirkeskat, og kirkerne modtager støtte fra staten.

Sprog

Det officielle sprog i Tyskland er tysk, der er et vest-germansk sprog. Derudover findes der en række regionale dialekter, der ofte adskiller sig meget fra hinanden i udtalen.

Ved siden af det tyske sprog er der en række officielle mindretalssprog, herunder bl.a. dansk, sorbisk og frisisk

Byer i Tyskland

Uddybende artikel: Største tyske byer
Berlin Mitte

De fjorten største tyske byer er:

Det største byområde er Ruhr-distriktet med omkring 5,5 millioner indbyggere.

Det tyske jernbanenet med ICE-linjer i rødt

Tyskland er med sin centrale placering i Europa et trafikknudepunkt specielt for transport af varer, men også for persontransport. Man har forsøgt at imødegå den stærkt stigende godstransport på motorvejene ved at indføre afgifter for lastbiler (Maut).

Jernbaner

Den første tyske jernbane var den nu nedlagte forstadsbane mellem Nürnberg og Fürth, der blev indviet 7. december 1835. Den første tyske jernbane til at forbinde to byer var strækningen Leipzig-Dresden fra 1837.

Det tyske jernbanenet administreres i dag af Deutsche Bahn og omfatter efter en del nedlæggelser ca. 38.000 km skinner. Der foregår store investeringer i jernbanenettet, der især går til udvidelse og forbedring af de mest befærdede strækninger mellem storbyerne. ICE-3 er det hurtigste tyske tog med ca. 250 km i timen, der gør det muligt at køre turen fra Hamborg til Frankfurt am Main på 3 timer og 19 minutter.

Veje

Det tyske motorvejsnet (inkl. projekterede motorveje)

I romersk tid opstod et vejnet, der siden forfaldt. De første organiserede landeveje blev bygget i det 18. århundrede, men med bilen kom der for alvor gang i vejbyggeriet. Verdens første motorvej blev bygget i det sydvestlige Berlin i 1921. I løbet af 1930'erne og især fra 1960 til 1980 blev motorvejsnettet udvidet kraftigt. Det tyske motorvejsnet er i dag 12.174 kilometer. Tæt trafik med køer af timers varighed på de store rejsedage forekommer, især i området omkring Ruhr-distriktet.

Skibsfart

En meget stor del af den tyske udenrigshandel foregår med skib, hvorfor Tyskland har nogle af verdens største havne i Hamborg, Wilhemshaven og Bremerhaven ud til Nordsøen, men en stor del af varerne udskibes også fra Rotterdam i Holland. Tyskland har et veludbygget net af kanaler, der forbinder de store tyske floder med hinanden. Det er muligt at sejle fra Hamborg til Donau i syd. De vigtigste sejlbare floder er Main, Weser, Elben og Rhinen. De vigtigste kanaler er Kielerkanalen eller Nord-Østersø-kanalen (påbegyndt af den danske kong Christian 7. som Ejderkanalen), der kan benyttes af meget store skibe, og Main-Donau-Kanalen, der kobler det sydøstlige Tyskland sammen med resten af landet. Havnen i Duisburg i Ruhr-distriktet er Europas største indlandshavn.

Luftfart

Tyskland har mange større lufthavne, hvoraf Frankfurt am Main er den største og vigtigste. Den er med 52,2 millioner passagerer årligt den tredjestørste på europæisk plan og den største målt i fragt. München er næststørst i Tyskland med 26 millioner passagerer. Til sammenligning betjener Kastrup lufthavn hvert år cirka 21 millioner. I alt er der 430 større og mindre lufthavne i Tyskland. Det nationale tyske luftfartsselskab er Lufthansa.

Den tyske kultur har helt indtil 1800-tallet, i modsætning til mange andre nationale kulturer, udelukkende kunnet definere sig selv gennem det fælles sprog, fordi man ikke havde en nationalstat. Derfor følte f.eks. Mozart sig som tysker og ikke østriger, og derfor regner man den jødiske Franz Kafka fra det tyske mindretal i Prag til tysk litteratur, fordi han skrev på tysk. I slutningen af 1700-tallet kunne Goethe spørge sig selv: "Hvad er Tyskland?", og svare at det var der hvor den tyske tunge lød, og der hvor tyske sæder og skikke blev dyrket. Tyskland har en glorværdig kultur- og videnskabshistorie, der indbefatter mange af de største kunstnere og videnskabsfolk i verden. Under Nazi-Tyskland flygtede mange af de største tyske ånder fra landet, og denne kulturelle og videnskabelige åreladning har været mærkbar op til vor tid.

Kunst

Kalkskrænter på Rügen, (1818), 90.5 × 71 cm. Museum Oskar Reinhart am Stadtgarten, Winterthur i Schweiz. Af Caspar David Friedrich, den mest prominente kunstner fra romantikken

Tyske malere har været indflydelsesrige på vestlig kunst gennem historien. Albrecht Dürer, Hans Holbein den yngre, Matthias Grünewald og Lucas Cranach den ældre var vigtige tyske kunstnere i renæssancen, Peter Paul Rubens og Johann Baptist Zimmermann i barokken, Caspar David Friedrich og Carl Spitzweg i romantikken, Max Liebermann i impressionisme og Max Ernst i surrealisme.

Flere tyske kunstnergrupper er dannet i det 20. århundrede, såsom November Group eller Die Brücke og Der Blaue Reiter i ekspressionisme. Den Neue Sachlichkeit opstod som en mod-stil til det i løbet af Weimarrepublikken. Efter 2. Verdenskrig, har de vigtigste bevægelser neoekspressionisme, performancekunst og konceptkunsten udviklet sig, med bemærkelsesværdige kunstnere som Joseph Beuys, Gerhard Richter, Jörg Immendorff, HA Schult, Bazon Brock, Wolf Vostell, Aris Kalaizis, Neo Rauch og Andreas Gursky (fotografi).Større kunstudstillinger og festivaler i Tyskland er Documenta, Transmediale og Art Cologne.

Litteratur

Uddybende artikel: Tysk litteratur
Walk of Ideas i Berlin, som hædrer Tysklands mest indflydelsesrige forfattere

Den første tyske litteratur stammer fra middelalderen med den berømte mytiske Nibelungenlied, men det er først i løbet af oplysningstiden i det 18. århundrede at tysk litteratur gør sig bemærket på verdensscenen. Fx Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich Schiller, der især prægede klassikken; Friedrich Hölderlin fra romantikken; Heinrich Heine som repræsentant for den politisk nationalliberale Vormärz-litteratur. Brødrene Grimm samlede tyske folkeeventyr og grundlagde den tyske sprogforskning. I det 20. århundrede vandt flere tyskere Nobelprisen i litteratur: Theodor Mommsen (1902), Paul Heyse (1910), Gerhart Hauptmann (1912), Thomas Mann (1929), Hermann Hesse (1946), Heinrich Böll (1972) og Günter Grass (1999). Andre betydningsfulde forfattere fra det 20. århundrede er Christa Wolf, Gottfried Benn, Bertolt Brecht og Arno Schmidt.

Den tyske regering søger gennem Goethe-instituttet, der har filialer over hele verden, at gøre tysk kultur og litteratur kendt og bremse det tyske sprogs tilbagegang som verdenssprog. Bogmessen i Frankfurt er en af verdens vigtigste litterære begivenheder.

Filosofi og videnskab

Tyske tænkere har været blandt de ledende bidragydere til filosofi og videnskabsteori. Gottfried Wilhelm Leibniz, Immanuel Kant, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Karl Marx, Arthur Schopenhauer, Albert Einstein, Friedrich Nietzsche og Martin Heidegger er nogle af mest berømte, men især i fortsættelsen af den kritiske marxistiske idé har Theodor Adorno, Max Horkheimer og siden Jürgen Habermas gjort sig bemærket. Max Weber anses for at være grundlægger af sociologien som videnskab, og indenfor nyere sociologi har Ulrich Beck med sine kosmopolitiske ideer og Niklas Luhmann været indflydelsesrige.

Musik

Se også: Tysk opera.

De største klassiske tyske komponister er Johann Sebastian Bach, Ludwig van Beethoven, Georg Friedrich Händel, Robert Schumann, Richard Wagner, Johannes Brahms og Richard Strauss.

I dag er Tyskland verdens fjerdestørste marked for musik og har indflydelse på forskellige musikgenrer. Nina Hagen har været en vigtig del af punk-bevægelsen, popdronningen Nena blev berømt især med sin "99 Luftballons", mens Kraftwerk og Einstürzende Neubauten i 70'erne og 80'erne var banebrydende inden for elektronisk musik. I udlandet er det i dag hovedsagelig Rammstein, US5 og Tokio Hotel der gør sig bemærket, hvor de har skabt et stort publikum selv om de synger på tysk. På det tyske marked er Udo Lindenberg, Herbert Grönemeyer, Dieter Bohlen, Die Ärzte, Die Prinzen, Wir sind Helden, Panik, Xavier Naidoo og Udo Jürgens populære.

Tyskland har vundet Eurovision Song Contest to gange. I 1982 med Nicole og "Ein Bisschen Frieden og i 2010 med Lena Meyer-Landrut og "Satellite".

Film

De allertidligste tyske film stammer fra Weimarrepublikkens dage, hvor bl.a. Fritz Lang blev verdensberømt. Under Nazi-Tyskland blev Leni Riefenstahl banebrydende med sine propagandafilm, der glorificerede nazismen, men beundres for deres nyskabende filmiske æstetik. Efter 2. verdenskrig gik der nogle år, før filmproduktionen for alvor kom i gang. En af de første efterkrigsfilm, der behandlede krigstiden, var Bernhard Wickis Broen fra 1959. I 60'erne brød instruktører som Volker Schlöndorff og Rainer Werner Fassbinder igennem. Nye navne i 70'erne var Werner Herzog og Wim Wenders. Fra 80'erne kendes navne som Wolfgang Petersen og Margarethe von Trotta. Genforeningens nærmest lammende virkning på tysk kulturliv ramte også filmen i et årti, men i begyndelsen af det nye århundrede er den blomstret op med eksempler som Florian Henckel von Donnersmarcks De andres liv, Oliver Hirschbiegels Der Untergang, Marc Rothemunds Sophie Scholls sidste dage, Detlev Bucks Knallhart og Wolfgang Beckers Good bye, Lenin!.

Sport

I 2006 var der 27 millioner aktive sportsudøvere i Tyskland. Sport er en vigtig del af fritidslivet, og landet har en stolt sportshistorie med et væld af titler og medaljer. Landet ligger nr. 3 på medaljelisten for OL. Blandt de mest populære sportsgrene er fodbold klart nummer ét med 6 millioner aktive fodboldspillere og 170.000 klubber. Tyskland blev i 2014 verdensmester i herrefodbold for fjerde gang. De har vundet verdens herrefodboldmesterskaber i 1954, 1974, 1990 og 2014. De blev nummer tre ved VM i fodbold 2006, som afholdtes i Tyskland. Den tyske Bundesliga er en af verdens største ligaer. Andre populære sportsgrene er håndbold, hockey, (bord)tennis og basketball. Inden for vintersport er Tyskland som regel også godt repræsenteret.

Køkken

Tyske mel- og brødboller eller Knödel

Det tyske køkken varierer meget fra region til region og er tit mere beslægtet med regionernes nabolande end med øvrige dele af Tyskland. Spaghetti-lignende retter er populære i det sydlige Tyskland, mens kartofler og kålretter hører Nordtyskland til. Typisk for det tyske køkken er de mange typer pølser, og generelt er et tysk måltid tungt, syrligt og salt. Af tyske specialiteter kan nævnes surkål (Sauerkraut), Spätzle (nudler fra Württemberg) og Knödel (store mel- eller brødboller). Der er mange forskellige traditionelle kødretter, især af svin. Med de mange indvandrere er italienske, græske, indiske og tyrkiske restauranter blevet allestedsnærværende.

Øl

Tyskland har en meget gammel tradition for ølbrygning, og nogle bryggerier kan føre deres historie næsten 1.000 år tilbage. Weihenstepfaner nær München er grundlagt i 1040 og regnes for verdens ældste bryggeri. Der er mange bryggerier i Tyskland. I Bayern er tætheden størst, og især mod nord i Franken ligger der ca. 250, flest omkring Bamberg. I de senere år er interessen for tysk øl steget i udlandet, og de største mærker kan fås mange steder i Danmark. Det tyske øl er underlagt et gammelt Reinheitsgebot.

Vin

Uddybende artikel: Tysk vin
Der er ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.

Der dyrkes vin i Rhin-, Mosel- og Nahedalene, men også i Baden-Württemberg og omkring Dresden. Rødvinen kan sjældent[hvem mener det?] måle sig med andre landes, men de tyske hvidvine er højt værdsat. Tyske rødvinsdruer er fx Spätburgunder (Pinot Noir) og Dornfelder. Den bedste hvidvinsdrue[hvem mener det?] er Riesling og en krydsning af denne: Müller-Thurgau.[kilde mangler] Vinene er underkastet et indviklet navne- og kvalitetssystem.

  1. Bundespräsidialamt. (tysk). fra originalen 7. marts 2016. Hentet 8. marts 2016.
  2. . deutschland.de. 23. januar 2018. fra originalen 30. april 2020.
  3. Gesley, Jenny (26. september 2018). . Library of Congress. fra originalen 25. maj 2020.
  4. . CIA World Factbook (engelsk). Arkiveret fra 24. juni 2020. Hentet 24. juni 2020.
  5. . Destatis (tysk). Statistisches Bundesamt. Hentet 24. juni 2020.
  6. (fra Wikidata).
  7. (fra Wikidata).
  8. (engelsk). Internationale Valutafond. Hentet 24. juni 2020.
  9. (fra Wikidata).
  10. (engelsk). Eurostat. fra originalen 20. marts 2019. Hentet 14. oktober 2019.
  11. (engelsk). United Nations Development Programme. 10. december 2019. (PDF) fra originalen 22. marts 2017.
  12. . Allgemeine Zeitung (tysk). 2010-05-31. Hentet2010-05-31.
  13. , Statistisches Bundesamt. Hentet 24. marts 2018/delvis 10. juli 2019 (tysk)
  14. 23. februar 2014 hos Wayback Machine, tyskland.um.dk, hentet 09-02-2014
  15. 1. juni 2007 hos Wayback Machine, ARD
  16. BMU (2019). Monitoringbericht 2019.
  17. , Der Spiegel
  18. . fra originalen 8. december 2008. Hentet 21. maj 2007.
  19. 4. december 2008 hos Wayback Machine Statistikportal.de
  20. Bernstein, Richard. New York Times. 29. marts, 2006. Besøgt 2006, 11-30.
  21. fowid.de 12.8.2020
  22. Beuys Brock Vostell. Aktion Demonstration Partizipation 1949-1983. ZKM - Zentrum für Kunst und Medientechnologie, Hatje Cantz, Karlsruhe, 2014, ISBN 978-3-7757-3864-4.
Søsterprojekter med yderligere information:
  • – crossmediales, mehrsprachiges Deutschland-Portal
  • (dansk-tysk debatforum)

GA-ikon.

Koordinater:51°N10°Ø /51°N 10°Ø /51; 10

Tyskland
tyskland, forbundsrepublik, centraleuropa, sprog, overvåg, rediger, deutschland, omdirigeres, hertil, andre, betydninger, deutschland, deutschland, flertydig, tysk, deutschland, officielt, forbundsrepublikken, tysk, bundesrepublik, deutschland, land, central, . Tyskland forbundsrepublik i Centraleuropa Sprog Overvag Rediger Deutschland omdirigeres hertil For andre betydninger af Deutschland se Deutschland flertydig Tyskland tysk Deutschland officielt Forbundsrepublikken Tyskland tysk Bundesrepublik Deutschland er et land i Central og Vesteuropa Det har et samlet areal pa 357 582 kvadratkilometer og landareal pa 348 672 kvadratkilometer Det meste af landet har et tempereret klima Foderationen Tyskland er en parlamentarisk republik bestaende af 16 delstater Det er med over 83 millioner indbyggere 31 december 2019 EU s folkerigeste land Det gav en befolkningstaethed pa 238 indbyggere per km2 100 mere end i Danmark Landets hovedstad samt storste by er Berlin mens dets storste byomrade er Ruhr distriktet der bl a bestar af Dortmund og Essen Tysklands ovrige storste byer er Hamborg Munchen Koln Frankfurt am Main Stuttgart Dusseldorf Leipzig Bremen Dresden Hannover og Nurnberg Forbundsrepublikken Tyskland Bundesrepublik DeutschlandFlag NationalvabenMotto Einigkeit und Recht und Freiheit dansk Enighed og ret og frihed Nationalmelodi Tredje vers a af Das Lied der Deutschen Deutschlandlied ogsa kaldt Einigkeit und Recht und Freiheit source source track track track track track track Nationaldag 3 oktober Genforeningsdagen siden 1990 Tag der Deutschen Einheit Tysklands placering morkegron pa det europaeiske kontinent lysegron og morkegra i den Europaeiske Union lysegron Forklaring Hovedstad og storste byBerlin b 52 31 N 13 23 O 52 517 N 13 383 O 52 517 13 383 Berlin Officielle sporg og nationale sprogTysk c Etnicitet anslaet 2017 d 4 87 2 tyskere 1 8 tyrkere 1 polakker 1 syrere 9 andreReligion anslaet 2018 4 Romerskkatolsk 27 7 protestanter 25 5 muslimer 5 1 ortodokse 1 9 andre kristne 1 1 andre 0 9 ingen 37 8 DemonymtyskerRegeringsformForbundsrepublik ForbundspraesidentFrank Walter Steinmeier siden 2017 ForbundskanslerAngela Merkel CDU siden 2005 VicekanslerOlaf Scholz SPD siden 2018 Siddende regeringRegeringen Merkel IVLovgivende forsamling OverhusBundesrat UnderhusBundestag Seneste valg til Bundestag2017Tysklands dannelse Tysk romerske rige2 februar 962 Det romerske rige oplost6 august 1806 Tyske forbund8 juni 1815 Det Nordtyske Forbund16 april 1866 Tyske Kejserrige18 januar 1871 Weimarrepublikken9 november 1918 Forbundsrepublik23 maj 1949 Genforening3 oktober 1990Optaget i EU25 marts 1957Areal Total357 022 km2 4 nr 62 Land348 672 km2 4 Vand8 350 km2 4 Geografi Kystlinjer2 389 km 4 Graenser3 714 km 4 NabolandeOstrig 801 kmTjekkiet 704 kmHolland 575 kmPolen 467 kmFrankrig 418 kmSchweiz 348 kmDanmark 68 kmBelgien 133 kmLuxembourg 128 km 4 Topografi Hojeste punktZugspitze 2 963 m o h Laveste punktNeuendorf bei Wilster 3 5 m o h Storste soBodensoen 536 km2 Laengste floderDonau Main lober udelukkende i Tyskland 527 km Storste oRugen 926 km2Indbyggertal og befolkning Anslaet 201983 166 711 5 nr 14 Taethed233 km2 nr 41 Befolknings tilvaekst 0 2 om aret 2019 5 Forventet levetid80 8 ar 2017 6 Fertilitetsrate1 39 2014 7 BNP KKP Anslaet 2020 Total4 589 115 bio USD 8 nr 5 Pr indbygger55 306 205 USD 8 nr 16 BNP nominelt Anslaet 2020 Total3 982 235 bio USD 8 nr 4 Pr indbygger47 992 322 USD 8 nr 16 Arbejdslosheds procent5 0 2014 9 Gini 2018 31 1 10 medium HDI 2018 0 939 11 meget hoj nr 4 ValutaEuro e a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 EUR a TidszoneUTC 1 CET Sommer DST UTC 2 CEST Korer ihojre side af vejenKendings bogstaver bil DLuftfartojs registreringskodeDInternetdomaene de f Telefonkode 49ISO 3166 kodeDE DEU 276Foregaende stater Vesttyskland1990 g Osttysklandindtil 3 oktober 1990 Saarindtil 1957 Fra 1952 til 1990 var hele Das Lied der Deutschen Deutschlandlied nationalmelodi mens tredje vers kun blev sunget ved officielle anledninger Siden 1991 har tredje vers udelukkende udgjort nationalmelodi 1 Berlin er den forfatningsmaessige hovedstad og de jure hovedsaede for regeringen Dog har Bonn som tidligere midlertidige hovedstad i Forbundsrepublikken Tyskland en saerlig titel som foderal by Bundesstadt og er hjemsted for seks forbundsministerier 2 Dansk plattysk vendisk romani og frisisk er officielt anerkendt og beskyttet under den europaeiske sprogpagt 3 Opgjort efter statsborgerskab For 2002 Deutsche Mark DM Ogsa eu er delt med andre EU medlemslande Formelt set ophorte Vesttyskland med det officielle navn Forbundsrepublikken Tyskland ikke med at eksistere efter genforeningen i 1990 eftersom Osttyskland blev indlemmet i Forbundsrepublikken Tyskland Siden antikken har det nordlige Tyskland vaeret befolket af adskillige germanske folkeslag Omradet blev kaldt Germanien allerede for ar 100 Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig ogsa mod syd Fra det 10 arhundrede udgjorde de tyske omrader en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation Nordtyskland blev i lobet af det 16 arhundrede centrum for den protestantiske reformation I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kolvandet pa det tysk romerske riges kollaps Martsrevolutionen 1848 49 forte til at det sakaldte Frankfurterparlament indforte demokratiske rettigheder Nationalstaten Tyskland opstod i 1871 da storstedelen af de tysktalende stater forenedes under preussisk herredomme i Det Tyske Kejserrige Efter 1 verdenskrig og Novemberrevolutionen 1918 19 blev kejserdommet vaeltet til fordel for den parlamentariske Weimarrepublik Den nazistiske magtovertagelse i 1933 kulminerede hurtigt i dannelsen af Det Tredje Rige hvis diktatoriske styreform bl a forte til 2 verdenskrig og holocaust Efter 2 verdenskrig blev Tyskland splittet i to stater Det demokratiske Vesttyskland og det socialistiske Osttyskland De to lande blev genforenet den 3 oktober 1990 Det 21 arhundredes Tyskland er en stormagt Landet er verdens 4 storste okonomi og en forende magt inden for adskillige industrielle og teknologiske omrader Tyskland er bade verdens 3 storste eksportor savel som importor Det er et industrielt hojindkomstland med en meget hoj levestandard Det tyske samfund er veluddannet og produktivt Tyskerne nyder godt af en hoj grad af velfaerd heriblandt et offentligt sundhedsvaesen og uddannelsessystem Tyskland var i 1957 med til at grundlaegge EOF og i 1993 EU I 1999 var landet med til at grundlaegge Eurozonen Tyskland er medlem af Schengen FN NATO G7 tidligere G8 G20 og OECD Det har verdens 9 storste forsvarsbudget Tyskland er kendt for sin rige kulturhistorie og har fostret adskillige betydningsfulde kunstnere filosoffer musikere sportsudovere videnskabsmaend ingeniorer opfindere og entreprenorer Indholdsfortegnelse 1 Navn og begreb 2 Historie 2 1 Forhistorie og oldtid 2 2 Germanske folkevandringer 2 3 Det frankiske rige 2 4 Det tysk romerske rige 843 1806 2 4 1 Reformationen og Tredivearskrigen 2 4 2 Enevaelden 2 5 Det Tyske forbund 1815 1866 2 6 Det tyske kejserrige 1871 1918 2 6 1 Forste verdenskrig 2 7 Weimarrepublikken 1919 1933 2 8 Nazi Tyskland 1933 1945 2 8 1 2 verdenskrig 2 9 Efterkrigstiden 2 9 1 BRD 2 9 2 DDR 2 10 Berlinrepublikken 3 Politik 3 1 Politisk system 3 2 Udenrigsrelationer 3 3 Delstater 3 4 Nationale symboler 3 5 Militaer 3 6 Se ogsa 4 Geografi 4 1 Klima 4 1 1 Effekter af global opvarmning 5 Okonomi 6 Befolkning 6 1 Demografi 6 2 Religion 6 3 Sprog 6 4 Byer i Tyskland 7 Transport 7 1 Jernbaner 7 2 Veje 7 3 Skibsfart 7 4 Luftfart 8 Kultur 8 1 Kunst 8 2 Litteratur 8 3 Filosofi og videnskab 8 4 Musik 8 5 Film 8 6 Sport 8 7 Kokken 8 8 Ol 8 9 Vin 9 Noter 10 Kilder 11 Eksterne henvisningerNavn og begreb RedigerOrdet tysk stammer fra det gammelhojtyske theodisk diutisk der er afledt af det oldgermanske theoda folk i betydningen talende folkesproget i modsaetning til latin der brugtes af gejstlige og laerde kilde mangler Tyskland er forst i 1990 blevet til den stat det er i dag Navnet Tyskland har gennem historien daekket over vidt forskellige og komplekse statsdannelser Det Tysk romerske rige der i meget varierende form bestod fra cirka 962 til 1806 Det tyske forbund 1815 66 der domineredes af Ostrig og Preussen Det Tyske Rige der daekker over tre perioder fra Tysklands samling i 1871 frem til 1945 Det tyske kejserrige 1871 1918 Weimar republikken 1919 1933 Det tredje rige 1933 1945 Forbundsrepublikken Tyskland BRD Vesttyskland 1949 1990 Den Tyske Demokratiske Republik DDR Osttyskland 1949 1990 Forbundsrepublikken Tyskland genforenet fra 1990 Navnet Tyskland blev indtil midten af 1800 tallet brugt udelukkende om det omrade hvor der taltes tysk og ikke om en nationalstat Det omfattede det tysktalende Ostrig og omrader i Polen Bohmen det nuvaerende Tjekkiet og i Sonderjylland Forst under preussisk ledelse i 1871 den lilletyske losning uden Ostrig blev Tyskland en fast geografisk enhed kilde mangler Fra 1949 til oktober 1990 var Tyskland delt i henholdsvis Vesttyskland officielt BRD i vest og Osttyskland officielt DDR i ost Historie Rediger Uddybende artikel Tysklands historie Denne artikel eller dette afsnit er foraeldet Se artiklens diskussionsside eller historik Forhistorie og oldtid Rediger Tyskland er hjemsted for en raekke interessante forhistoriske menneskefund Der er spor af fortidsmenneskelig aktivitet til for 700 000 ar siden Neanderthal mennesket havde sin gang i Tyskland indtil det blev fortraengt af det moderne menneske for omkring 40 000 ar siden Efter istiden havde sluppet sit greb i Europa blev Tyskland hjemsted for stadig flere mennesker I lobet af den yngre stenalder gik Tyskland bort fra jaeger og samlerlivet og begyndte at dyrke jorden og holde husdyr De forste skriftlige beretninger om mennesker i Tyskland findes hos graekerne og romerne fra omkring 500 ar f kr De omtaler keltiske stammer i syd og germanske stammer i nord I lobet af de naeste arhundreder bevaegede de germanske stammer sig laengere mod syd og fortraengte snart den keltiske kultur i Sydtyskland kun i de schweiziske alper kunne kelterne holde sig fast Mange flod og bynavne i Sydtyskland vidner om deres tilstedevaerelse Germanske stammer omkring 50 e Kr Slaget i Teutoburger skoven Varusslaget i Niedersachsen i ar 9 e Kr hvor germanere under Hermann udslettede en hel romersk haer der var pa vej laengere ind i Tyskland satte en stopper for romernes fremfaerd mod nord i det germanske omrade Romerne provede aldrig for alvor igen at udvide deres territorium ost for Rhinen Fra 58 f kr til 455 e kr var omraderne vest for Rhinen og omraderne syd for Donau under romersk kontrol Graensen mellem romerriget og de germanske stammer lob omtrent langs den nuvaerende sproggraense mellem germansk og romansk De vigtigste romerske byer var Colonia Agrippinensium Koln Augusta Treverorum Trier Mogontiacum Mainz og Augusta Vindelicorum Augsburg Selv om der var modsaetninger mellem romerne og germanerne fandt der ogsa en ivrig kulturel og okonomisk udveksling sted Den forte til udvikling blandt de germanske stammer Romeren Tacitus skrev en etnografisk historisk beretning om germanerne 98 e Kr Germanske folkevandringer Rediger Allerede 120 f Kr havde romerne oplevet de germanske folkevandringers styrke da kimbrere sandsynligvis fra Himmerland teutonere og ambronere vandrede mod syd i store tal og var taet pa at overvinde romerne i deres italienske kerneland Men med hunnernes indmarch i det ostlige Europa 376 e Kr blev en endnu voldsommere migration indledt da store skarer flygtede eller blev fordrevet mod vest Samtidig svaekkedes det vestlige romerrige kraftigt og abnede for germanske stammers indtog i Frankrig Alemanniske burgundiske og vandalske stammer etablerede kongeriger i det meste af Vesteuropa Delingen af det frankiske rige ar 843 I lobet af det 7 arhundrede begyndte germanerne ogsa at brede sig ind i det delvist affolkede omrade ost for Elben hvor forskellige slaviske stammer holdt til Omradet var endnu i hojmiddelalderen praeget af slavisk sprog og kultur og de fleste stednavne i Osttyskland er af slavisk oprindelse Berlin Dresden etc Det frankiske rige Rediger Uddybende artikel Frankerne I Frankrig etablerede en staerk germansk kongeslaegt sig som herskere Frankernes kongedomme varede i flere arhundreder under det merovingiske dynasti og derefter under det karolingiske Den forste karolinger var Karl Martell der i 732 stoppede arabernes fremtraengen i Slaget ved Poitiers Karl den Store som blev kronet som kejser i ar 800 erobrede Bayern i 788 og Niedersachsen i 804 Han kom til at kontrollere det meste af dagens Tyskland og Frankrig og var den maegtigste mand i Europa Hans rige strakte sig helt til Ejderen hvor han havde kontroverser med nogle af de forste danske konger bl a Godfred Det tysk romerske rige 843 1806 Rediger Uddybende artikel Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation Efter den frankiske kong Ludvigs dod blev de frankiske lande ved traktaten i Verdun i 843 delt i en vestlig del der kom til at blive Frankrig en ostlig del der kom til at blive det tysk romerske rige og en central del det nordlige Italien Burgund Elsass og Lothringen der skulle blive genstand for tysk fransk rivalisering i de naeste 1100 ar Da den sidste karolinger dode i 911 overgik tronen til Konrad 1 og i 919 til Henrik Fuglefaenger Heinrich der Vogler stamfar til Sachsendynastiet hvis son Otto den Store igen blev kejser i 962 aret der betegner fodslen af Det Hellige Romerske Rige af den tyske Nation Mens den vestlige del af Frankerriget udviklede sig til den franske centralistiske stat vedblev det tysk romerske rige at vaere praeget af et meget stort antal territorialfyrster der dygtigt arbejdede sammen for at indskraenke den tyske kejsers magt hver gang han forsogte at fa fuld kontrol over omradet Det tyske kejserrige blev et valgkejserdomme hvor syv kurfyrster med ret til at kare vaelge havde en magtfuld placering mens de mindre stater gennem forskellige aftaler forsogte at holde sammen mod de store Systemet sikrede pa mange mader en bevarelse af riget men var samtidig rigidt og konservativt Det blev en fast skik at vaelge kejseren fra de habsburgske konger fra Ostrig det staerkeste medlem af riget Reformationen og Tredivearskrigen Rediger Reformationen havde sit udspring i de tyske smastater Efter nogle mindre religionskrige i det 16 arhundrede brod tredivearskrigen ud i 1618 med Tyskland som midtpunkt Det var en odelaeggende krig der forst havde religiose men senere rent magtpolitiske motiver Krigen haergede landene voldsomt og efter 30 ar som kampplads for de europaeiske stormagters haere var Tysklands indbyggertal faldet fra 17 til 10 millioner Enevaelden Rediger I lobet af det 17 og 18 arhundrede blev enevaelden indfort efter fransk forbillede i mange tyske stater Det betod en rivalisering mellem de forskellige dele af riget Det protestantiske Preussen under isaer Frederik den Store kom godt gennem denne udvikling Sa godt at han kunne udfordre den tyske kejser fra det staerke katolske Ostrig Modsaetningen mellem de to vigtigste medlemmer af rigsfaellesskabet var med til at svaekke rigets sammenhaengskraft i det 18 arhundrede Isaer under Syvarskrigen hvor Preussen og Ostrig kaempede mod hinanden var riget taet pa oplosning Hverken Ostrig eller Preussen var i stand til at stoppe Napoleon Bonaparte og hans franske vaernepligtshaer der i 1806 fejede al modstand til side og gav det skrantende tyske rige dodsstodet Det Tyske forbund 1815 1866 Rediger Frankfurterparlamentet 1848 49 matte opgive habet om en samlet demokratisk tysk stat Uddybende artikel Tysklands historie 1814 1871 Efter det tysk romerske riges sammenbrud og Napoleons nederlag ved Waterloo blev de europaeiske landes graenser stukket ud ved kongressen i Wien i 1815 Tyskland blev ikke forenet I stedet blev en los konfoderation skabt med to dominerende medlemmer Preussen og Ostrig og mange af de over hundrede smastater blev samlet i storre konge og fyrstedommer I de folgende tiar kendt som restaurationen genoprettelsen forsogte monarkierne at bekaempe liberale stromninger der havde bredt sig efter den franske revolution Liberalismen var taet forbundet med nationalisme og med kravet om et forenet Tyskland I 1848 udbrod der uroligheder i Berlin og kong Frederik Vilhelm 4 af Preussen blev tvunget til at love en forfatning En nationalforsamling valgt i alle tyske stater modtes i Frankfurt am Main for at vedtage en ny konstitution Imidlertid lob den liberale bevaegelse ud i sandet og kongen naegtede at acceptere forslaget til en forfatning for et forenet Tyskland pa et demokratisk og forfatningsmaessigt grundlag Det tyske kejserrige 1871 1918 Rediger Tyske kejserrige 1871 1918 Wilhelm 1 udrabes til tysk kejser pa Versailles i 1871 Uddybende artikel Tyske kejserrige Preussens militaere sejre over Danmark i 1864 og isaer over Ostrig i slaget ved Koniggratz 1866 og over Frankrig i den fransk preussiske krig 1870 71 betod at konkurrenterne var slaet af banen og Preussen alene kunne grundlaegge et samlet Tyskland Ved udrabelsen af det tyske kejserrige i Versailles i januar 1871 blev Preussens kongeslaegt gjort til kejsere over det Tyske Rige Det omfattede alle de storre og mindre stater i Tyskland der for havde vaeret mere eller mindre selvstaendige I artier havde valget staet mellem den stortyske og lilletyske losning med eller uden Ostrig Men Preussen havde nu effektivt kort Ostrig ud pa et sidespor og Tyskland blev samlet uden Ostrig Selv om kejserriget havde en valgt rigsdag blev regeringen udnaevnt af kejseren som havde central politisk magt Otto von Bismarck jernkansleren havde med sin strategiske sans og vilje til krig som magtredskab vaeret hjernen bag Preussens kolossale opstigning men da kejser Wilhelm 1 kejser 1871 1888 dode og blev fulgt af Frederik 3 1888 og dennes son Wilhelm 2 1888 1918 mistede Bismarck sin indflydelse Forste verdenskrig Rediger Kejserriget var en epoke med stor okonomisk vaekst og industrialisering Og samtidig oget nationalfolelse og militarisme Bismarcks realpolitiske linje var erstattet af en aggressiv kurs der straebte efter at udvide tyske interesser i Europa Og gennem kolonialisering og fladepolitik ogsa i resten af verden Det sidste var en torn i ojet pa England Frankrig naerede onske om haevn efter nederlaget til tyskerne i 1871 hvor det afstod Alsace Elsass og Lorraine Lothringen Der var udsigt til krig Den 1 august 1914 brod 1 verdenskrig ud Efter fire ars blodig stillestaende krig matte Tyskland erkende nederlaget uden at der havde vaeret fjendtlige tropper pa tysk jord Med traktaten i Versailles 1919 blev Tyskland holdt ansvarlig for 1 verdenskrig og palagt enorme krigsskadeserstatninger Tyskland mistede store omrader til Polen Frankrig og Belgien og Nordslesvig kom tilbage til Danmark efter en folkeafstemning genforeningen i 1920 Nederlaget betod kejserrigets endeligt kejseren abdicerede og de tyske socialdemokrater udrabte det Tyske Rige som republik Weimarrepublikken 1919 1933 Rediger Det tyske rige 1920 1936 Uddybende artikel Weimarrepublikken Weimarrepublikken var et forsog pa at etablere et liberalt og demokratisk Tyskland Regeringen haemmedes dog af store okonomiske problemer og forfatningens organisatoriske svaghed I de tidlige ar var det opror og kupforsog fra bade nationalister og kommunister og hyperinflationen i 1923 knaekkede okonomien De naeste ar blev forholdene bedre efterhanden som trykket fra krigsskadeerstatningerne mindskedes Vellykkede koalitionsregeringer genskabte ro og orden indtil den store verdensokonomiske krise efter borskrakket i 1929 Under den nye okonomiske tilbagegang var forholdene under hyperinflationen i frisk erindring og en antidemokratisk opposition mod Versaillestraktaten undergravede Weimarrepublikken Bade det Nationalsocialistiske tyske Arbejderparti NSDAP tyske monarkister og kommunisterne udnyttede denne stemning og den ogede arbejdsloshed og staten var ikke i stand til at opretholde lov og orden Nazi Tyskland 1933 1945 Rediger Koncentrationslejren Auschwitz Folkedrabet pa joderne blev symbolet pa Nazi Tyskland Uddybende artikel Nazi Tyskland Adolf Hitler kunne saette Weimarrepublikken ud af funktion i 1933 med andre partiers hjaelp og med vold og trusler Efter at NSDAP blev det storste parti i begge valg i 1932 dog uden flertal i Rigsdagen udnaevnte praesident Paul von Hindenburg Hitler til rigskansler den 30 januar 1933 Efter Rigsdagsbranden i februar 1933 blev kommunistpartiet forbudt Efter valget i marts 1933 fik Hitler stadig ikke flertal i Rigsdagen men de kommunistiske mandater blev annulleret og ved hjaelp af de ovrige partiers stemmer fik Hitler det to tredjedeles flertal som var nodvendigt efter forfatningen og gav ham befojelser til at regere alene Kun det socialdemokratiske SPD stemte mod denne bemyndigelseslov Da Hindenburg dode i august 1934 begik Hitler statskup og overtog ogsa embedet som praesident Han undergravede systematisk alle demokratiske institutioner og indforte meget strenge regler for joder og politiske modstandere de sidste blev allerede fra 1933 interneret i de nyoprettede KZ lejre I lobet af 30 erne brod Tyskland flere gange abenlyst bestemmelser i Versaillestraktaten uden at Storbritannien eller Frankrig greb ind selv om Tyskland endnu ikke havde militaer af betydning Efter anneksionen af Ostrig i marts 1938 Anschluss blev det tyskbefolkede Sudeterland annekteret fra Tjekkoslovakiet i oktober samme ar efter Munchen aftalen mellem Tyskland og Storbritannien I marts 1939 annekterede Tyskland hele den vestlige halvdel af Tjekkoslovakiet de gamle ostrigske provinser Bohmen Mahren Det var ikke en del af aftalen og England og Frankrig gav Tyskland et ultimatum 2 verdenskrig Rediger Polen genopstod efter 1 verdenskrig og havde kunnet udvide sit areal med store omrader hvor der levede et stort tysk mindretal bl a den polske korridor der delte det ostlige Tyskland i to Hitler onskede derfor at erobre landet Ogsa for at fa livsrum og vise den slaviske races underlegenhed 1 september 1939 angreb Tyskland Polen fra vest og den 17 september angreb Sovjetunionen fra ost Delingen af Polen og Osteuropa var allerede fastlagt i Molotov Ribbentrop pagten England og Frankrig erklaerede krig mod Tyskland Det blev begyndelsen pa 2 verdenskrig I 1940 besatte Tyskland Danmark Norge Belgien Nederlandene Luxemburg og Frankrig Sovjetunionen blev angrebet i 1941 samtidigt med Graekenland og Jugoslavien I forbindelse med Japans angreb pa USA i december 1941 erklaerede Hitler ogsa krig mod USA Tyskland og Japan tabte krigen i 1945 Italien kapitulerede allerede i 1943 Store dele af Europa ikke mindst Tyskland la i ruiner Krigen forte til enorme menneskelige lidelser en total nedbrydning af Tysklands politiske og okonomiske strukturer og en deling af landet Tyskland mistede store omrader i ost Den tyske befolkning blev fordrevet igen og erstattet af polakker og sovjetborgere Efterkrigstiden Rediger De fire besaettelseszoner fra 1945 Uddybende artikler Det delte Tyskland og Tysklands genforening Tyskere refererer ofte til 1945 som Stunde Null for at beskrive landets totale sammenbrud Selv om visse storbyer var jaevnet med jorden sa var al tysk industri dog ikke odelagt og store dele af infrastrukturen var stadig intakt Allerede ved Jalta konferencen i februar 1945 var de tre store allierede nationer USA Storbritannien og Sovjetunionen blevet enige om at dele Tyskland i fire besaettelseszoner efter sejren Ved Potsdam konferencen blev denne ordning bekraeftet og den tyske graense mod ost lagt fast ved floderne Oder og Neisse hvor den stadig er Det betod at over 10 millioner tyskere skulle udvises fra de tyske provinser ost for Oder Neisse linjen Schlesien Ostpreussen og Pommern Kort efter Potsdam konferencen begyndte uenighederne mellem Sovjetunionen og de vestallierede at vise sig De kulminerede i 1948 med Berlin blokaden den sovjetiske blokade af den af de vestallierede del af Berlin som la isoleret midt inde i ostblokken Sovjetunionens paskud var utilfredshed med den nyindforte montreform i de vestlige besaettelseszoner Takket vaere en vestallieret luftbro kunne den vestberlinske befolkning brodfodes I 1949 blev to tyske stater grundlagt De tre vestlige besaettelseszoner den franske britiske og amerikanske blev til Forbundsrepublikken Tyskland Vesttyskland og den sovjetiske zone blev til den kommunistiske stat DDR Osttyskland BRD Rediger Uddybende artikel Vesttyskland Vesttysklands forhold til udlandet var i artierne efter krigen praeget af de odelaeggelser og folkedrab som Tyskland var ansvarlig for under 2 verdenskrig Malet var fra begyndelsen at genskabe tilliden til Tyskland i verden og pa den made ogsa opna okonomisk og politisk handlefrihed I 1952 indgik den forste tyske forbundskansler Adenauer en aftale mellem Vesttyskland og Israel hvorefter Vesttyskland forpligtede sig til at betale tre mia D Mark i erstatning til tysk jodiske fordrevne I 1955 besogte Adenauer Sovjet og genoptog diplomatiske forbindelser Det betod at 2 mio af de ca 3 3 mio tyske krigsfanger i Sovjet kunne vende hjem fra fangenskab I 1955 indgik Danmark og Tyskland i forbindelse med Vesttysklands indtraeden i Nato en aftale om mindretallene ved den dansk tyske graense Kobenhavn Bonn erklaeringerne Arene efter Willy Brandts tiltraeden i 1969 var praeget af afspaending mellem Ost og Vest I 1970 indgik Vesttyskland en samarbejdsaftale med DDR Brandt besogte mindesmaerket for opstanden i den jodiske ghetto i Warszawa og Polens og Sovjets overtagelse af de tidligere tyske ostomrader Oder Neisse Graensen blev anerkendt DDR Rediger Uddybende artikel DDR Utilfredsheden med det osttyske styre forte i 1953 til arbejderopstanden i Ostberlin I lobet af 1950 erne steg antallet af flygtninge fra DDR til Vesttyskland voldsomt og den socialistiske stat var ved at blive draenet for isaer hojtuddannede borgere I 1961 lukkede det osttyske regime under Walter Ulbricht graensen med Berlinmuren Berlinrepublikken Rediger Murens fald i 1989 Efter Sovjetunionens sammenbrud i slutningen af 1980 erne bredte det folkelige pres for reformer sig til de kommunistiske ostlande og ogsa til DDR Bolger af osttyskere flygtede gennem Tjekkoslovakiet og Ungarn til Vesttyskland og der opstod demonstrationer og protester mod det osttyske styre det strengeste kommunistiske regime i Osteuropa Begivenhederne er kendt som die Wende vendepunktet Berlinmuren faldt den 9 november 1989 da DDR s regering i forvirring bevilgede fri udrejse Tysklands genforening fandt sted da DDR blev omdannet til fem delstater der blev optaget i Forbundsrepublikken Tyskland den 3 oktober 1990 Dagen er nu Tysklands nationaldag Efter genforeningen har Tyskland isaer arbejdet pa at forbedre infrastrukturen i de ostlige delstater og fa dem op pa okonomisk niveau med de vestlige Resultatet varierer da hoj arbejdsloshed er et problem i mange ostlige dele af landet Internationalt indtager Tyskland en stadig vigtigere rolle og landet er en dominerende men ofte diskret deltager i EU Politik Rediger Uddybende artikel Tysklands politik Politisk system Rediger Angela Merkel er den tyske forbundskansler Valg til Forbundsdagen Bundestag finder sted hvert fjerde ar Der er ikke sket vaesentlige aendringer i valgsystemet siden det blev indfort i 1949 Det bygger pa en kombination af valg i enkeltmandskredse med udjaevningsmandater saledes at forholdstallet bestemmer hvor mange mandater partierne far Der er gennemfort en raekke forholdsregler der skal modvirke politisk splittelse som i Weimar republikken En relativt hoj spaerregraense pa 5 gor det svaert for nydannede partier at blive valgt ind landsdaekkende folkeafstemninger er ikke tilladt der kan ikke udskrives valg uden for de faste valgperioder og forbundskansleren har en saerlig staerk stilling Hun kan kun vaeltes hvis der kan dannes flertal for en anden regering Selv om forbundsdagen kan aendre grundloven med 2 3 flertal er visse friheds og menneskerettigheder eviggyldige og kan ikke ophaeves Forbundsrepublikkens statsoverhoved er forbundspraesidenten der vaelges ved indirekte valg for en periode pa 5 ar og ikke har politisk magt Richard von Weizsacker blev valgt i 1984 og genvalgt i 1989 Han blev efterfulgt af Roman Herzog og dernaest af Johannes Rau Forbundsdagen Bundestag Den 31 maj 2010 valgte forbundspraesident Horst Kohler som den forste i embedet at traede tilbage for tid efter at han er blevet beskyldt for at udtale at Tyskland brugte de vaebnede styrker til at beskytte okonomiske interesser i Afghanistan Formanden for det tyske overhus Forbundsradet socialdemokraten Jens Bohrnsen overtager stillingen midlertidigt 12 Efter det forste faellestyske valg i december 1990 bestod forbundsregeringen af de borgerlige partier Christlich Demokratische Union Christlich Soziale Union CDU CSU og Freie Demokratische Partei FDP mens Sozialdemokratische Partei Deutschlands SPD miljopartiet Bundnis 90 Die Grunen og kommunisternes arvtagere Partei des Demokratischen Sozialismus PDS nu Die Linke var i opposition Udenrigsrelationer Rediger Lissabontraktaten I dag anses Tyskland for at have bidraget vaesentligt til Den Europaeiske Unions fremgang og til samlingen af det ostlige og vestlige Europa Tyskland har i de senere ar optradt med storre selvsikkerhed pa mange omrader Det tidligere forbud mod tyske tropper uden for Tysklands graenser er ophaevet og der er nu ogsa tyske soldater udstationeret i bl a Afghanistan Tyskland arbejder bl a med britisk og fransk stotte pa at fa en fast plads i FN s sikkerhedsrad 13 Delstater Rediger Uddybende artikel Tysklands delstater Tysklands administrative opdeling Forbundsrepublikken Tyskland bestar af 16 Lander forbundslande eller delstater hvoraf tre Berlin Bremen og Hamborg er bystater Forbundslandene har vaesentlige befojelser indenfor bl a kultur og skolepolitik men ogsa finans og skattepolitik kan de i nogen grad selv styre Delstaterne har hver deres egen politistyrke Pa forbundsniveau findes tre politistyrker bl a Bundeskriminalamt Graensen mellem delstaternes og forbundsregeringens befojelser og den bedst mulige administrative opdeling er til stadig debat Der er stor forskel pa forbundslandenes okonomi og storrelse og sammenslutninger mellem forbundslande er blevet diskuteret men ikke gennemfort f eks Berlin Brandenburg og en Nordstat af Slesvig Holsten Hamborg Bremen Niedersachsen og Mecklenburg Vorpommern Derudover har bl a storre regioner end amtskommunerne vaeret foreslaet Tysklands forbundslande Nr Forbundsland Hovedstad Samlet areal 14 km Indbyggere 1000 1 Baden Wurttemberg Stuttgart 35 752 11 1032 Bayern Munchen 70 552 13 1403 Berlin 892 3 6644 Brandenburg Potsdam 29 479 2 5315 Bremen Bremen 404 6806 Hamborg 755 1 8527 Hessen Wiesbaden 21 115 6 2938 Mecklenburg Vorpommern Schwerin 23 180 1 6109 Niedersachsen Hannover 47 624 8 00310 Nordrhein Westfalen Dusseldorf 34 085 17 92511 Rheinland Pfalz Mainz 19 853 4 09812 Saarland Saarbrucken 2 569 98313 Sachsen Dresden 18 416 4 05614 Sachsen Anhalt Magdeburg 20 446 2 18015 Slesvig Holsten Kiel 15 799 2 91016 Thuringen Erfurt 16 172 2 120I alt 357 093 83 155 Tyskland er administrativt inddelt pa omtrent samme made dvs bortset fra delstaterne som Danmark var for 1 april 1970 De 16 forbundslande er opdelt i 294 Kreise amtskommuner 57 millioner indbyggere gennemsnitligt 194 000 per amtskommune ikke opdateret og derudover i 106 kobstadskommuner 1 juli 2021 1 januar 2021 var der 10 790 kommuner derudover findes 2 beboede opdateret januar 2020 af i alt over 200 ikke opdateret kommunefri omrader Diskussion Tyskland Antal kommuner i Tyskland i Tyskland med et gennemsnitligt landareal pa over 32 km uden at tage hensyn til de kommunefri omrader og gennemsnitligt omkring 7 500 indbyggere 5 200 indbyggere i kommuner der tilhorer en amtskommune Danmark 432 59 km over 13 gange storre areal gennemsnitligt naesten 8 gange flere indbyggere nemlig over 59 300 april 2019 Heraf var 106 kobstadskommuner som ikke tilhorer en amtskommune fra midten af 2021 Eisenach er igen blevet en del af Wartburgkreis Disse kobstadskommuner havde cirka 25 millioner indbyggere tilsammen 233 000 indbyggere per kobstadskommune ikke opdateret Den mest folkerige var Berlin som samtidig udgor een kobstadskommune Det samme er tilfaeldet med Hamborg Isaer i de nye delstater i det ostlige Tyskland er der efter genforeningen foretaget sammenlaegninger af kommuner og amtskommuner der nu har omkring 16 161 000 indbyggere 1 januar 2021 inklusive hele Berlin heraf 12 499 707 31 12 2020 i de 5 nye delstater uden Berlin Indbyggertallet var lavere 31 12 2013 med 12 497 500 indbyggere hvorefter det steg i 2014 og 2015 for derefter at falde igen Der var over 18 8 millioner indbyggere i omradet inkl Vestberlin med 2 13 mio 31 12 1989 og 16 674 600 31 12 1988 i DDR 1988 og 1989 Ifolge en fremskrivning er det laveste skon for befolkningstal i det ostlige Tyskland per 31 12 2060 cirka 2 5 millioner lavere end i 2020 Nationale symboler Rediger Siden 2 verdenskrig har Tyskland vaeret meget tilbageholdende med anvendelse af nationalsymboler Siden genforeningen og saerlig ved fodbold VM i Tyskland 2006 er brugen af nationale symboler igen blevet mere accepteret men stadig forbundet med tilbageholdenhed Nationalsang Uddybende artikel Lied der Deutschen source source source track track track track track track Tyske nationalsang Den tyske nationalsang er officielt tredje vers af Deutschlandlied eller Lied der Deutschen der blev skrevet af den nationalliberale Hoffmann von Fallersleben i 1841 pa den ostrigske kejserhymnes melodi af Joseph Haydn fra 1797 Brugen af de to forste nu uofficielle vers forbindes ofte med nynazistiske synspunkter Flag Uddybende artikel Tysklands flag Det sort rod gyldne tyske flags historie gar tilbage til befrielseskrigene mod Napoleon Bonaparte omkring 1813 hvor det Lutzowske Frikorps af tyske studerende havde sort rod og gul som kendemaerke Farverne blev til symbol for det forste forbund af nationale tyske studenter Burschenschaft Martsrevolutionen i 1848 med den sort rod gyldne farve Frem til revolutionen i 1848 blev det sort rod gyldne flag et symbol for de nationalliberales onske om et forenet Tyskland og deres kamp mod monarker og fyrster i de mange tyske smastater Det blev til nationalflag i Weimarrepublikkens fra 1918 1933 indtil Hitler erstattede det med hagekorsfanen I 1949 valgte bade DDR og Vesttyskland igen det sort rod gyldne flag bl a for at undga symboler der havde forbindelse til Preussen og nazismen og for at vise forbindelsen til den liberale og demokratiske tyske bevaegelse i 1800 tallet DDR lagde vaegt pa den revolutionaere sammenhaeng Ved siden af den tyske flag bruges ogsa delstaternes flag som for eksempel Slesvig Holstens flag Nationaldag Siden genforeningen 3 oktober 1990 har denne dag vaeret Tysklands nationaldag Dagen kaldes ogsa Tag der Deutschen Einheit Fra 1954 til 1990 var Vesttysklands nationaldag den 17 juni med samme titel dagen for osttyskernes forgaeves folkeopstand mod det kommunistiske styre i 1953 arbejderopstanden i Ostberlin I DDR var der to nationaldage den 8 maj dagen for Nazi Tysklands endegyldige kapitulation i 1945 og den 7 oktober dagen hvor DDR i 1949 blev grundlagt Militaer Rediger Ved oprettelsen af forbundsrepublikken i 1949 havde man ingen militaere styrker De vestlige allierede der stadig havde tropper i det besatte Tyskland tillod det ikke Med den begyndende kolde krig og den aggressive sovjetiske politik i Osteuropa onskede de vestallierede dog at ogsa Vesttyskland skulle kunne forsvare sig mod ostblokken Vesttyskland fik derfor lov til at oprette en haer i 1955 og blev samtidig medlem af den nordatlantiske alliance NATO Det tyske forsvar Forbundsvaernet Bundeswehr bestar af haer luftvaben og sovaern Der var ca 284 000 tjenestgorende soldater i disse vaern i 2006 og den militaere reserve var pa 344 700 Udgifterne til det tyske militaer ligger pa 28 4 mia Euro og udgor 1 2 af Tysklands BNP 15 Der er i Tyskland ni maneders vaernepligt for alle maend men man kan alternativt udfore Zivildienst hvilket indebaerer ni maneders tjeneste i sociale institutioner redningsvaesen eller lignende et ars udlandsophold for den tyske stat eller 6 ars ansaettelse i brandvaesen eller civilforsvar Vaernepligten i Tyskland er siden den 1 juli 2011 udsat ved loven Wehrrechtsanderungsgesetz og erstattet af en frivillig vaernepligtstjeneste 16 USA s militaer er stadig til stede forskellige steder i Tyskland bl a med den store luftbase Ramstein og yderligere en base i Buchel Mange af de amerikanske sarede soldater fra Irakkrigen blev behandlet pa et amerikansk militaerhospital i den bayerske by Landshut USA har ifolge visse kilder omkring 150 atomvaben opmagasineret pa deres luftbaser i Tyskland 17 Se ogsa Rediger Forbundspraesident Tyskland Forbundskansler TysklandGeografi Rediger Uddybende artikel Tysklands geografi Topografisk kort over Tyskland Forbundsrepublikken Tyskland daekker et areal pa 357 000 km Fra det nordligste punkt i List pa oen Sild ved den danske graense og til det sydligste punkt ved Oberstdorf i Alperne ved Ostrig er afstanden godt 850 km og fra den ostligst beliggende by Gorlitz ved den polske graense til det vestligste punkt ved graensen til Holland er der ca 600 km Den nordlige tredjedel af Tyskland ligger i det nordeuropaeiske lavland og bestar hovedsageligt af fladt moraenelandskab praeget af istidens smeltevandsdale som nogle af Nordeuropas storste floder lober igennem Langs nordsokysten mellem Holland og Danmark er landskabet praeget af marskomrader med et vaeld af diger Mod Ostersoen er kystomradet vaesentlig mildere og kysten minder om den danske med en del indlandsfjorde isaer i Sydslesvig Laengere mod syd i Midttyskland haever det tyske mellemhojland Mittelgebirge sig med hojder pa over 500 meter og enkelte bjerge op til 1500 meters hojde Skiferbjerge langs Rhinen mod vest Vogelsberg og Rhon i Midttyskland samt Sudeterbjergene mod ost vidner om vulkansk aktivitet i fortiden Helt mod syd rejser de tyske alper sig med Zugspitze 2 962 meter som hojeste punkt De tyske alper bestar mest af kalksten som Alperne ved deres bevaegelse mod nord har skubbet foran sig Klima Rediger Tyskland ligger i den tempererede klimazone i Mellemeuropa men danner overgang fra kystklima praeget af vestenvind og Golfstrommen til det ostligere Europas kontinentalklima Saledes hersker der ligesom i Danmark et udpraeget kystklima i Nordtyskland mens man i den centrale ostlige og sydlige del af Tyskland har fastlandsklima med koldere vintre og varmere somre I Saarland og Rhindalen i det vestlige Tyskland har man hele aret rundt det varmeste klima Her malte man den tyske temperaturrekord pa 40 3 C i 2003 I Baden i sydvest har man den hojeste gennemsnitstemperatur pa 11 C De koldeste omrader er i det sydligste Tyskland hvor hojdeforskellen i Alperne giver kolde vintre med megen sne Ved Funtensee i Berchtesgaden malte man i 2001 45 9 C 18 I Oberstdorf findes den laveste arlige gennemsnitstemperatur bare 6 C Hamborg har en middeltemperatur i den koldeste maned pa 0 4 C og i den varmeste pa 16 6 C De tilsvarende temperaturer i Munchen der har fastlandsklima er henholdsvis 1 7 C og 17 3 C Den gennemsnitlige nedbor pr ar i Hamborg er 744 mm og i Munchen 948 mm kilde mangler Effekter af global opvarmning Rediger Monitoringrapporten fra den tyske forbundsregering fra 2019 viser folgende billede for Tyskland 19 De sidste par ar har vaeret meget varme og praeget af lange perioder med torke og ekstreme vejrbegivenheder som storme og kraftigt regn Somrene i 2003 2018 og 2019 var de varmeste nogensinde registreret Lufttemperaturen er steget med 1 5 C fra 1881 til 2018 I de seneste artier er der en tendens til stigende varmeekstremer Isaer er antallet af varme dage gt 30 C steget markant For eksempel dode i 2003 omkring 7 500 mennesker mere end man kunne forvente uden en varmebolge Maneder med grundvandsniveauer under gennemsnittet bliver markant hyppigere I sommermanederne indeholder floder mindre og mindre vand Havniveauet i Ostersoen og Nordsoen stiger markant Dette medforer en stigning i intensiteten af stormbolger Varigheden af vegetationsperioderne bliver laengere og laengere Et eksempel er aeblets blomstringsperiode Andelen af bog er faldet i sammenligning med bedre torretilpassede traearter i varme og torre naturlige skovreserver Effekter af stigende opvarmning er ogsa tydelige i markant forhojede vandtemperaturer i soer og Nordsoen Okonomi Rediger Uddybende artikel Tysklands okonomi Frankfurt am Main Forbundsrepublikken Tyskland udgor sammen med USA og Japan de tre storste industrilande i den vestlige verden Tyskland er verdens storste eksportnation Det meste af den enorme tyske eksport kommer fra industrigrene som elektroteknik automobiler maskinindustri og kemisk industri Den sociale markedsokonomi er grundlag for den okonomiske politik Denne model blev udviklet i slutningen af 1940 erne af forbundsrepublikkens forste finansminister Ludwig Erhard der onskede en fri markedsokonomi efter angelsaksisk model men ogsa et staerkt statsligt system der skulle tage sig af de mennesker som markedet ikke kunne tage sig af Selv om de store okonomiske problemer efter genforeningen er begyndt at aftage er der stadig stor forskel pa levestandarden i de vestlige og ostlige delstater Arbejdslosheden er et generelt problem i Tyskland men rammer saerlig hardt i de ostlige delstater hvor man nogle steder har en arbejdsloshedsprocent pa op til 20 20 Vaeksten naede et lavpunkt i 2003 med en negativ vaekst pa 0 2 De senere ar er det dog gaet gradvis fremad og i 2006 naede man 2 8 Tyskland ser nu for forste gang ud til at kunne opfylde Euro samarbejdets krav om et maksimalt underskud i procent af BNP pa 3 den sakaldte Maastricht graense Selvom landets okonomiske situation pa grund af storre strukturelle problemer stadig ikke er optimal opnaede man dog i forste halvar 2007 for forste gang siden genforeningen et overskud pa statens finanser 21 Vaekst i Bruttonationalprodukt BNP realar 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007Forandring i 2 0 2 0 3 2 1 2 0 1 0 2 1 6 0 9 2 8 1 4Kilde bfai 22 skonBefolkning RedigerDemografi Rediger Uddybende artikler Tysklands demografi og Tyske storbyer Tyskland har en anslaet befolkning pa 83 166 711 indbyggere pr 2019 5 hvilket gor det til det folkerigeste i EU og nummer to i Europa efter Rusland Da Tyskland med sine 357 021 km kun er det syvendestorste land i Europa er Tyskland samtidig en af verdens taettest befolkede storre nationer Der er dog betydelige regionale forskelle i befolkningstaetheden Storre befolkningskoncentrationer findes i Nordrhein Westfalen koncentreret i Ruhr distriktet Rhein Main omradet omkring Frankfurt i Hamborg Munchen og omkring Berlin De tyndest befolkede omrader finder man isaer i det ostlige og allernordligste Tyskland med Mecklenburg Vorpommern som den tyndest befolkede delstat 75 millioner eller 91 af befolkningen er tyske statsborgere af disse har 7 2 millioner indvandrerbaggrund 23 De sidstnaevnte fordeler sig i to grupper Rester af en storre tysk befolkning spredt ud over Osteuropa og som kan fa statsborgerskab ud fra tyske aner eller andet tilhorsforhold Efterkommere af indvandrere fra Tyrkiet Italien Graekenland m v Fodsler og dodsfald 1946 2004 Indbyggere med fremmed statsborgerskab udgjorde i 2005 6 755 811 millioner hvoraf tyrkere er den storste gruppe med 2 3 millioner 24 De ovrige grupper er for en stor dels vedkommende EU borgere 2 1 mio med italienere 540 810 polakker 326 596 og graekere 309 794 som de vigtigste grupper En stor del af de resterende ikke tyske statsborgere kommer fra tidligere sovjetstater og isaer eks Jugoslavien med ca 700 000 kilde mangler Den tyske fodselsrate er blandt de laveste i verden men befolkningstallet holdes dog oppe af indvandring Siden starten af 2007 har man kunnet konstatere et stigende antal fodsler som man tilskriver den forbedrede okonomiske situation og aendringer i bornepengesystemet Indfodte etniske mindretal er danskere i Sydslesvig ca 50 000 nationale frisere ca 20 000 sorbere i Sydosttyskland ca 60 000 samt sinti og roma sigojnere ca 70 000 Religion Rediger Den romersk katolske kirke omfatter 27 2 af Tysklands indbyggere protestantiske kirker isaer lutherske men ogsa reformerte 24 9 islam 5 2 og 38 8 af befolkningen betegner sig som konfessionslose et af de hojeste tal pa verdensplan 25 I det katolske Bayern spiller religionen fortsat en stor rolle mens mange omrader i det tidligere Osttyskland har en meget lav grad af religiositet efter det areligiose kommunistiske styre Siden antikken har Tyskland tilhort den vesterlandske kristne religionssfaere Martin Luthers laere udsprang i Tyskland og bredte sig sidenhen isaer i det nordlige Tyskland I Sydtyskland slog den dels ikke rod i samme grad og blev dels traengt tilbage under modreformationen Derfor kan man meget groft dele Tyskland op i et nordligt protestantisk og et sydligt og vestligt katolsk omrade Der er dog ogsa protestantiske egne i det sydlige Tyskland saerligt i Wurttemberg og Franken I Nordtyskland er bl a Munster i Nordvesttyskland og en del af oen Nordstrand i Sydslesvig katolsk praeget Der er ingen statskirke i Tyskland men de anerkendte kirkesamfund har en saerlig stilling som offentlige selvejende instanser Staten star for at opkraeve kirkeskat og kirkerne modtager stotte fra staten Sprog Rediger Det officielle sprog i Tyskland er tysk der er et vest germansk sprog Derudover findes der en raekke regionale dialekter der ofte adskiller sig meget fra hinanden i udtalen Ved siden af det tyske sprog er der en raekke officielle mindretalssprog herunder bl a dansk sorbisk og frisisk Byer i Tyskland Rediger Uddybende artikel Storste tyske byer Berlin Mitte De fjorten storste tyske byer er Berlin 3 644 826 Hamburg 1 841 179 Munchen 1 471 508 Koln 1 085 664 Frankfurt 753 056 Stuttgart 634 830 Dusseldorf 619 294 Leipzig 587 857 Dortmund 587 010 Essen 583 109 Bremen 569 352 Dresden 554 649 Hannover 538 068 Nurnberg 518 365 Det storste byomrade er Ruhr distriktet med omkring 5 5 millioner indbyggere Transport Rediger Det tyske jernbanenet med ICE linjer i rodt Tyskland er med sin centrale placering i Europa et trafikknudepunkt specielt for transport af varer men ogsa for persontransport Man har forsogt at imodega den staerkt stigende godstransport pa motorvejene ved at indfore afgifter for lastbiler Maut Jernbaner Rediger Den forste tyske jernbane var den nu nedlagte forstadsbane mellem Nurnberg og Furth der blev indviet 7 december 1835 Den forste tyske jernbane til at forbinde to byer var straekningen Leipzig Dresden fra 1837 Det tyske jernbanenet administreres i dag af Deutsche Bahn og omfatter efter en del nedlaeggelser ca 38 000 km skinner 26 Der foregar store investeringer i jernbanenettet der isaer gar til udvidelse og forbedring af de mest befaerdede straekninger mellem storbyerne ICE 3 er det hurtigste tyske tog med ca 250 km i timen der gor det muligt at kore turen fra Hamborg til Frankfurt am Main pa 3 timer og 19 minutter Veje Rediger Det tyske motorvejsnet inkl projekterede motorveje I romersk tid opstod et vejnet der siden forfaldt De forste organiserede landeveje blev bygget i det 18 arhundrede men med bilen kom der for alvor gang i vejbyggeriet Verdens forste motorvej blev bygget i det sydvestlige Berlin i 1921 I lobet af 1930 erne og isaer fra 1960 til 1980 blev motorvejsnettet udvidet kraftigt Det tyske motorvejsnet er i dag 12 174 kilometer Taet trafik med koer af timers varighed pa de store rejsedage forekommer isaer i omradet omkring Ruhr distriktet Skibsfart Rediger En meget stor del af den tyske udenrigshandel foregar med skib hvorfor Tyskland har nogle af verdens storste havne i Hamborg Wilhemshaven og Bremerhaven ud til Nordsoen men en stor del af varerne udskibes ogsa fra Rotterdam i Holland Tyskland har et veludbygget net af kanaler der forbinder de store tyske floder med hinanden Det er muligt at sejle fra Hamborg til Donau i syd De vigtigste sejlbare floder er Main Weser Elben og Rhinen De vigtigste kanaler er Kielerkanalen eller Nord Osterso kanalen pabegyndt af den danske kong Christian 7 som Ejderkanalen der kan benyttes af meget store skibe og Main Donau Kanalen der kobler det sydostlige Tyskland sammen med resten af landet Havnen i Duisburg i Ruhr distriktet er Europas storste indlandshavn Luftfart Rediger Tyskland har mange storre lufthavne hvoraf Frankfurt am Main er den storste og vigtigste Den er med 52 2 millioner passagerer arligt den tredjestorste pa europaeisk plan og den storste malt i fragt Munchen er naeststorst i Tyskland med 26 millioner passagerer Til sammenligning betjener Kastrup lufthavn hvert ar cirka 21 millioner 27 I alt er der 430 storre og mindre lufthavne i Tyskland Det nationale tyske luftfartsselskab er Lufthansa Kultur RedigerDen tyske kultur har helt indtil 1800 tallet i modsaetning til mange andre nationale kulturer udelukkende kunnet definere sig selv gennem det faelles sprog fordi man ikke havde en nationalstat Derfor folte f eks Mozart sig som tysker og ikke ostriger og derfor regner man den jodiske Franz Kafka fra det tyske mindretal i Prag til tysk litteratur fordi han skrev pa tysk I slutningen af 1700 tallet kunne Goethe sporge sig selv Hvad er Tyskland og svare at det var der hvor den tyske tunge lod og der hvor tyske saeder og skikke blev dyrket Tyskland har en glorvaerdig kultur og videnskabshistorie der indbefatter mange af de storste kunstnere og videnskabsfolk i verden Under Nazi Tyskland flygtede mange af de storste tyske ander fra landet og denne kulturelle og videnskabelige areladning har vaeret maerkbar op til vor tid Kunst Rediger Kalkskraenter pa Rugen 1818 90 5 71 cm Museum Oskar Reinhart am Stadtgarten Winterthur i Schweiz Af Caspar David Friedrich den mest prominente kunstner fra romantikken Tyske malere har vaeret indflydelsesrige pa vestlig kunst gennem historien Albrecht Durer Hans Holbein den yngre Matthias Grunewald og Lucas Cranach den aeldre var vigtige tyske kunstnere i renaessancen Peter Paul Rubens og Johann Baptist Zimmermann i barokken Caspar David Friedrich og Carl Spitzweg i romantikken Max Liebermann i impressionisme og Max Ernst i surrealisme Flere tyske kunstnergrupper er dannet i det 20 arhundrede sasom November Group eller Die Brucke og Der Blaue Reiter i ekspressionisme Den Neue Sachlichkeit opstod som en mod stil til det i lobet af Weimarrepublikken Efter 2 Verdenskrig har de vigtigste bevaegelser neoekspressionisme performancekunst og konceptkunsten udviklet sig med bemaerkelsesvaerdige kunstnere som Joseph Beuys Gerhard Richter Jorg Immendorff HA Schult Bazon Brock Wolf Vostell Aris Kalaizis Neo Rauch og Andreas Gursky fotografi 28 Storre kunstudstillinger og festivaler i Tyskland er Documenta Transmediale og Art Cologne Litteratur Rediger Uddybende artikel Tysk litteratur Walk of Ideas i Berlin som haedrer Tysklands mest indflydelsesrige forfattere Den forste tyske litteratur stammer fra middelalderen med den beromte mytiske Nibelungenlied men det er forst i lobet af oplysningstiden i det 18 arhundrede at tysk litteratur gor sig bemaerket pa verdensscenen Fx Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich Schiller der isaer praegede klassikken Friedrich Holderlin fra romantikken Heinrich Heine som repraesentant for den politisk nationalliberale Vormarz litteratur Brodrene Grimm samlede tyske folkeeventyr og grundlagde den tyske sprogforskning I det 20 arhundrede vandt flere tyskere Nobelprisen i litteratur Theodor Mommsen 1902 Paul Heyse 1910 Gerhart Hauptmann 1912 Thomas Mann 1929 Hermann Hesse 1946 Heinrich Boll 1972 og Gunter Grass 1999 Andre betydningsfulde forfattere fra det 20 arhundrede er Christa Wolf Gottfried Benn Bertolt Brecht og Arno Schmidt Den tyske regering soger gennem Goethe instituttet der har filialer over hele verden at gore tysk kultur og litteratur kendt og bremse det tyske sprogs tilbagegang som verdenssprog Bogmessen i Frankfurt er en af verdens vigtigste litteraere begivenheder Filosofi og videnskab Rediger Tyske taenkere har vaeret blandt de ledende bidragydere til filosofi og videnskabsteori Gottfried Wilhelm Leibniz Immanuel Kant Georg Wilhelm Friedrich Hegel Karl Marx Arthur Schopenhauer Albert Einstein Friedrich Nietzsche og Martin Heidegger er nogle af mest beromte men isaer i fortsaettelsen af den kritiske marxistiske ide har Theodor Adorno Max Horkheimer og siden Jurgen Habermas gjort sig bemaerket Max Weber anses for at vaere grundlaegger af sociologien som videnskab og indenfor nyere sociologi har Ulrich Beck med sine kosmopolitiske ideer og Niklas Luhmann vaeret indflydelsesrige Musik Rediger Se ogsa Tysk opera De storste klassiske tyske komponister er Johann Sebastian Bach Ludwig van Beethoven Georg Friedrich Handel Robert Schumann Richard Wagner Johannes Brahms og Richard Strauss I dag er Tyskland verdens fjerdestorste marked for musik og har indflydelse pa forskellige musikgenrer Nina Hagen har vaeret en vigtig del af punk bevaegelsen popdronningen Nena blev beromt isaer med sin 99 Luftballons mens Kraftwerk og Einsturzende Neubauten i 70 erne og 80 erne var banebrydende inden for elektronisk musik I udlandet er det i dag hovedsagelig Rammstein US5 og Tokio Hotel der gor sig bemaerket hvor de har skabt et stort publikum selv om de synger pa tysk Pa det tyske marked er Udo Lindenberg Herbert Gronemeyer Dieter Bohlen Die Arzte Die Prinzen Wir sind Helden Panik Xavier Naidoo og Udo Jurgens populaere Tyskland har vundet Eurovision Song Contest to gange I 1982 med Nicole og Ein Bisschen Friedenog i 2010 med Lena Meyer Landrut og Satellite Film Rediger Filmfestivalen i Berlin De allertidligste tyske film stammer fra Weimarrepublikkens dage hvor bl a Fritz Lang blev verdensberomt Under Nazi Tyskland blev Leni Riefenstahl banebrydende med sine propagandafilm der glorificerede nazismen men beundres for deres nyskabende filmiske aestetik Efter 2 verdenskrig gik der nogle ar for filmproduktionen for alvor kom i gang En af de forste efterkrigsfilm der behandlede krigstiden var Bernhard Wickis Broen fra 1959 I 60 erne brod instruktorer som Volker Schlondorff og Rainer Werner Fassbinder igennem Nye navne i 70 erne var Werner Herzog og Wim Wenders Fra 80 erne kendes navne som Wolfgang Petersen og Margarethe von Trotta Genforeningens naermest lammende virkning pa tysk kulturliv ramte ogsa filmen i et arti men i begyndelsen af det nye arhundrede er den blomstret op med eksempler som Florian Henckel von Donnersmarcks De andres liv Oliver Hirschbiegels Der Untergang Marc Rothemunds Sophie Scholls sidste dage Detlev Bucks Knallhart og Wolfgang Beckers Good bye Lenin Sport Rediger Borussia Dortmund mod Schalke i Bundesliga I 2006 var der 27 millioner aktive sportsudovere i Tyskland Sport er en vigtig del af fritidslivet og landet har en stolt sportshistorie med et vaeld af titler og medaljer Landet ligger nr 3 pa medaljelisten for OL Blandt de mest populaere sportsgrene er fodbold klart nummer et med 6 millioner aktive fodboldspillere og 170 000 klubber Tyskland blev i 2014 verdensmester i herrefodbold for fjerde gang De har vundet verdens herrefodboldmesterskaber i 1954 1974 1990 og 2014 De blev nummer tre ved VM i fodbold 2006 som afholdtes i Tyskland Den tyske Bundesliga er en af verdens storste ligaer Andre populaere sportsgrene er handbold hockey bord tennis og basketball Inden for vintersport er Tyskland som regel ogsa godt repraesenteret Kokken Rediger Tyske mel og brodboller eller Knodel Det tyske kokken varierer meget fra region til region og er tit mere beslaegtet med regionernes nabolande end med ovrige dele af Tyskland Spaghetti lignende retter er populaere i det sydlige Tyskland mens kartofler og kalretter horer Nordtyskland til Typisk for det tyske kokken er de mange typer polser og generelt er et tysk maltid tungt syrligt og salt Af tyske specialiteter kan naevnes surkal Sauerkraut Spatzle nudler fra Wurttemberg og Knodel store mel eller brodboller Der er mange forskellige traditionelle kodretter isaer af svin Med de mange indvandrere er italienske graeske indiske og tyrkiske restauranter blevet allestedsnaervaerende Ol Rediger Tyskland har en meget gammel tradition for olbrygning og nogle bryggerier kan fore deres historie naesten 1 000 ar tilbage Weihenstepfaner naer Munchen er grundlagt i 1040 og regnes for verdens aeldste bryggeri Der er mange bryggerier i Tyskland I Bayern er taetheden storst og isaer mod nord i Franken ligger der ca 250 flest omkring Bamberg I de senere ar er interessen for tysk ol steget i udlandet og de storste maerker kan fas mange steder i Danmark Det tyske ol er underlagt et gammelt Reinheitsgebot Vin Rediger Uddybende artikel Tysk vin Der er ingen kildehenvisninger i dette afsnit hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive kilder til de pastande der fremfores Hvis ikke der tilfojes kilder vil artiklen muligvis blive slettet Der dyrkes vin i Rhin Mosel og Nahedalene men ogsa i Baden Wurttemberg og omkring Dresden Rodvinen kan sjaeldent hvem mener det male sig med andre landes men de tyske hvidvine er hojt vaerdsat Tyske rodvinsdruer er fx Spatburgunder Pinot Noir og Dornfelder Den bedste hvidvinsdrue hvem mener det er Riesling og en krydsning af denne Muller Thurgau kilde mangler Vinene er underkastet et indviklet navne og kvalitetssystem Noter RedigerKilder Rediger Bundesprasidialamt Reprasentation und Integration tysk Arkiveret fra originalen 7 marts 2016 Hentet 8 marts 2016 The german Federal Government deutschland de 23 januar 2018 Arkiveret fra originalen 30 april 2020 Gesley Jenny 26 september 2018 The Protection of Minority and Regional Languages in Germany Library of Congress Arkiveret fra originalen 25 maj 2020 a b c d e f g h Germany CIA World Factbook engelsk Arkiveret fra originalen 24 juni 2020 Hentet 24 juni 2020 a b c Bevolkerung nach Geschlecht und Staatsangehorigkeit Destatis tysk Statistisches Bundesamt Hentet 24 juni 2020 www cia gov fra Wikidata UNESCO Institute for Statistics fra Wikidata a b c d World Economic Outlook Database engelsk Internationale Valutafond Hentet 24 juni 2020 data worldbank org fra Wikidata Gini coefficient of equivalised disposable income engelsk Eurostat Arkiveret fra originalen 20 marts 2019 Hentet 14 oktober 2019 Human Development Report 2019 engelsk United Nations Development Programme 10 december 2019 Arkiveret PDF fra originalen 22 marts 2017 Nach Afghanistan Ausserungen Bundesprasident Kohler erklart Rucktritt Allgemeine Zeitung tysk 2010 05 31 Hentet 2010 05 31 Gordon Brown supports permanent seat for India on UN Security Council Times Online Areal efter faktisk anvendelse i Tyskland Statistisches Bundesamt Hentet 24 marts 2018 delvis 10 juli 2019 tysk Bundeswehr det tyske Forbundsvaern pa tysk Frivillig vaernepligtstjeneste Arkiveret 23 februar 2014 hos Wayback Machine tyskland um dk hentet 09 02 2014 Berlin Information Center for Transatlantic Security Vejrrekorder Arkiveret 1 juni 2007 hos Wayback Machine ARD BMU 2019 Monitoringbericht 2019 https www bmu de download monitoringbericht 2019 Arbejdsloshed i Tyskland Der Spiegel Forste overskud i Tyskland siden genforening Den tyske BNP s udvikling Arkiveret fra originalen 8 december 2008 Hentet 21 maj 2007 Gebiet und Bevolkerung Auslandische Bevolkerung Arkiveret 4 december 2008 hos Wayback Machine Statistikportal de Bernstein Richard A Quiz for Would Be Citizens Tests Germans Attitudes New York Times 29 marts 2006 Besogt 2006 11 30 Religionszugehorigkeiten in Deutschland 2019 fowid de 12 8 2020 Deutschland de Europaeiske lufthavne Beuys Brock Vostell Aktion Demonstration Partizipation 1949 1983 ZKM Zentrum fur Kunst und Medientechnologie Hatje Cantz Karlsruhe 2014 ISBN 978 3 7757 3864 4 Eksterne henvisninger Rediger Sosterprojekter med yderligere information Billeder og medier fra Wikimedia Commons Opslag i Wikiordbogen Rejseguide fra Wikivoyage nyt projekt www deutschland de crossmediales mehrsprachiges Deutschland Portal Statistikportal de Tysklands Forbundsregering Forbundspraesidenten Forbundsdagen deutschland panorama de Tysk dk DK Forum de dansk tysk debatforum GA ikon Koordinater 51 N 10 O 51 N 10 O 51 10Hentet fra https da wikipedia org w index php title Tyskland amp oldid 10827160, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.