fbpx
Wikipedia

USA

Amerikas Forenede Stater (engelsk: United States of America), på dansk normalt omtalt som USA, er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii.

Amerikas Forenede Stater
United States of America (engelsk)
Motto: In God We Trust (officielt)
(dansk:Vi sætter vores lid til Gud)
E Pluribus Unum (traditionelt)
(latin: Ud af mange, én)
USA inklusiv territorier
Hovedstad Washington D.C.
38°53′N77°01′V /38.883°N 77.017°V /38.883; -77.017
Største by New York
40°43′N74°00′V /40.717°N 74.000°V /40.717; -74.000
Officielle sprog Ingen på føderalt niveau
Nationalsprog Engelsk (de facto)2
Etnicitet
()
77,1% hvide
13,3% sorte
2,6% andre (multiracial)
5,6% asiater
1,2% indfødte
0,2% stillehavsøboere
Religion
70,6% kristne
1,9% jøder
0,9% muslimer
0,7% buddhister
0,7% hindu
1,8% andre trosretninger
22,8% areligiøs
Demonym amerikaner
Regeringsform Føderal konstitutionel republik
Joe Biden (D)
Kamala Harris (D)
Nancy Pelosi (D)
John Roberts
Lovgivende forsamling Kongressen
Senatet
Repræsentanternes hus
Uafhængighed
4. juli 1776
1. marts 1781
3. september 1783
21. juni 1788
21. august 1959
24. marts 1976
Areal
• Total areal
9.833.520 km2 (nr. 3/43)
Vand (%)
6,97
• Total landareal
9.147.590
Geografi
• Kystlinjer
19.924 km
12.048 km
• Nabolande
Canada og Mexico
Topografi
• Højeste punkt
Denali,6.190 m.o.h.
• Største søer
Lake Superior(delt med Canada),82.103 km2
Lake Michigan,57.757 km2
• Længste flod
Missouri,3.767 km
• Største ø
Hawaii,10.430 km2
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 2016
323.127.513 (nr. 34)
• Folketælling 2010
308.745-538 (nr. 3)
35/km2 (nr. 180)
• Befolknings-
tilvækst
+0,69 % (2015-2016)
BNP(KKP) Anslået 2016
• Total
18,558 billioner USD (nr. 2)
• Pr. indbygger
57.220 USD (nr. 14)
BNP(nominelt) Anslået 2016
• Total
18,558 billioner USD (nr. 1)
• Pr. indbygger
57.467 USD (nr. 7)
Gini(2013)40,8 (medium)
HDI(2015) 0,920 (meget høj) (nr. 10)
Valuta Amerikanske dollar ($) (USD)
TidszoneUTC−4 til −12, +10, +11
• Sommer (DST)
UTC−4 til −10
Datoformat mm/dd/åååå (AD)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
USA
Luftfartøjs-
registreringskode
N
Internetdomæne .us, .gov, .mil, .edu
Telefonkode +1
ISO 3166-kode US, USA, 840
Foregående stat
1607–1776

Med mere end 9,6 millioner km² og en befolkning på mere end 320 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 14.260 mia. dollar, verdens største økonomi.

USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.

Indholdsfortegnelse

I 1507 skabte den tyske kartograf Martin Waldseemüller et verdenskort, hvor han gav landene på den vestlige halvkugle navnet "America", efter den italienske opdagelsesrejsende og kartograf Amerigo Vespucci (latin: Americus Vespucius). Det første vidnesbyrd på skrift om navnet "Amerikas Forenede Stater" (engelsk: United States of America) er fra et brev dateret 2. januar, 1776, skrevet af Stephen Moylan, George Washingtons adjudant og Muster-Master General i den kontinentale hær (officer der står for mønstring af soldater). Brevet, hvori Moylan udtrykte sit ønske om at rejse med "myndighed fra Amerikas Forenede Stater" til Spanien for at søge hjælp til revolutionen, henvendte sig til oberstløjtnant Joseph Reed.

Den tidligste kendte offentliggørelse af udtrykket "Amerikas Forenede stater" er i et anonymt essay i avisen The Virginia Gazette i Williamsburg, Virginia den 6. april 1776. Det andet udkast af Konføderationsartiklerne fra 17. juni 1776, udarbejdet af John Dickinson, erklærede "Navnet på denne konføderation skal være 'Amerikas Forenede Stater.'" Den endelige version af artiklerne, der blev sendt til ratificering af staterne i 1777, indeholder sætningen "The Stile of this Confederacy shall be 'The United States of America'". Thomas Jeffersen skrev i juni 1776 udtrykket "AMERIKAS FORENEDE STATER" udelukkende med store bogstaver i overskriften på hans "oprindelige rå udkast" til Uafhængighedserklæringen Dette udkast til dokumentet var ukendt indtil 21. juni 1776, og det er uklart om det er skrevet før eller efter Dickinson brugte begrebet i sit udkast af Konføderationsartiklerne fra 17. juni. --> Forfatningens præambel erklærer at den "...fastsætter denne forfatning for Amerikas Forenede Stater."

Den korte udgave "United States" ("Forenede Stater") er også standard. Andre almindelige udgaver er "U.S.", "USA" og "America". I hverdagssprog bruges også "U.S. of A." og internationalt "the States" (dansk "Staterne"). "Columbia" var et populært navn i poesi og sange fra sent i det 18. århundrede, opkaldt efter Christopher Columbus; det forekommer i navnet "District of Columbia".

Hovedartikel: USA's historie.

Oprindelige amerikanere; første europæiske besøg

Før den europæiske kolonisering af Amerika, som begyndte i slutningen af det 15. århundrede, var det nuværende USA beboet af flere indfødte stammer. De første beboere i Nordamerika migrerede fra Sibirien ved hjælp af Bering-landbroen og ankom i Amerika for mindst 15.000 år siden, skønt stadig større bevismateriale tyder på en endnu tidligere ankomst. Nogle, såsom den præcolumbianske Mississippikultur udviklede advanceret landbrug, storslået arkitektur og samfund med en stat. De første europære der ankom i det moderne USA's territorium var spanske conquistadorer såsom Juan Ponce de León, som ved sit første besøg ankom i Florida i 1513.

Hawaii-øerne, ankom de tidligste indfødte beboere fra Polynesien omkring 1 AD fra Polynesien. Europæerne ankom, under ledelse af den Britiske opdagelsesrejsende Captain James Cook, på Hawaii-øerne i 1778.

Den europæiske kolonisering

The Mayflower in Plymouth Harbor, malet af William Halsall, 1882. Mayflower transporterede pilgrimme til den nye verden i 1620.

Den første bekræftede europæiske landgang i det, der i dag er USA, blev foretaget af Christoffer Columbus, som besøgte Puerto Rico den 19. november 1493 under sin anden sørejse. San Juan, den første europæiske koloni i det nuværende USA, blev grundlagt den 8. august 1508 af Juan Ponce de León. Ponce de León blev også den første bekræftede europæer, som ankom til USA's fastland, da han gik i land i Florida den 2. april 1513. I Florida blev mange af de tidligste europæiske kolonier på USA's fastland grundlagt; det var Pensacola, Florida (grundlagt af Tristán de Luna y Arellano i 1559), Fort Caroline (af René Goulaine de Laudonnière i 1564) og St. Augustine (af Pedro Menéndez de Avilés i 1565).

Franskmændene koloniserede nogle af de nordøstlige dele, og spanierne koloniserede det meste af det sydlige og vestlige USA. Den første vellykkede engelske bosættelse var Jamestown, Virginia i 1607, fulgt af pilgrimmenes bosættelser i Plymouth i 1620, derefter Massachusetts Bay-kolonien, grundlagt af puritanerne. I 1609 og 1617 slog hollænderne sig ned og grundlagde New Amsterdam i dele af det, som senere blev New York og New Jersey. I 1638 grundlagde svenskerne Ny Sverige i dele af det, som siden blev Delaware, New Jersey og Pennsylvania. Op gennem det 17. og tidlige 18. århundrede, etablerede England (og senere Storbritannien) nye kolonier, overtog hollandske kolonier og delte andre. Med delingen af Carolina i to i 1729 og koloniseringen af Georgia i 1732 var der tretten britiske kolonier i Nordamerika – bortset fra det nuværende Canada og de loyale øst- og vestlige Florida.

Den amerikanske revolution og starten på republikken

Komiteen bag uafhængighedserklæringen præsenterer et udkast til USA's uafhængighedserklæring til den kontinentale kongres. Maleri af John Trumbull 1817–1819.

Uenigheder mellem de engelske kolonier i Nordamerika og englænderne i 1760'erne og 1770'erne førte til en åben militærkonflikt i 1775. George Washington kommanderede den kontinentale armé under USA's uafhængighedskrig (1775–1783) efter at den anden kontinentale kongres vedtog en uafhængighedserklæring 4. juli 1776. Kongressen var blevet dannet for at kunne konfrontere briternes handlinger og oprettede den kontinentale armé, men den havde ikke autoriteten til at opkræve skatter eller lave føderative love. I 1777 vedtog kongressen konføderationsartiklerne, som forenede delstaterne under en svag føderal regering, som opererede fra 1781 til 1788. Utilfredshed med den nationale regerings styrke førte til en forfatningsmæssig konvention i 1787. I juni 1788 havde tilstrækkeligt med delstater ratificeret USA's forfatning til at kunne etablere en ny regering, som blev indsat i 1789. Forfatningen, som styrkede unionen og den føderale regering, er siden forblevet landets grundlov.

Vestlig udvidelse

Nationalt Atlas kort som viser udvalgte territoriale erhvervelser. Det fulde krav på Oregon og andre krav er ikke påtegnede.

Fra 1803 til 1848 blev den nye nations størrelse næsten tredoblet, dels fordi nybyggere bosatte sig stadig længere inde på kontinentet, og fordi USA købte et stort område land fra Frankrig – det såkaldte Louisiana Purchase. Udvidelsen blev delvist nedtonet af dødvandet i den britisk-amerikanske krig i 1812, men blussede efterfølgende op igen med sejren i den mexicansk-amerikanske krig i 1848.

I perioden 1830-1880 blev op mod 40 millioner vilde bisoner slagtet for at få deres skind og kød og for at gøre udvidelsen af jernbanerne lettere. Udvidelsen af jernbanenettet reducerede transporttiden for både varer og mennesker, gjorde udvidelsen vestpå mindre besværlig for nybyggerne og øgede antallet af konflikter med indianerne om landet og benyttelsen af det. Tabet af bisonerne, som var en central ressource for indianerne, lagde også stort pres på de indfødte kulturer for at finde nye måder at overleve på.

Amerikanske borgerkrig

Uddybende artikel: Amerikanske borgerkrig
Slaget ved Gettysburg farvelitografi af Currier & Ives, ca. 1863. Slaget var et centralt vendepunkt i den amerikanske borgerkrig. Unionens sejr sørgede for at landet forblev samlet.

Efterhånden som nye territorier blev indlemmet, delte nationen sig på spørgsmålene om statens rettigheder, den føderale regerings rolle og – i 1820'erne – udbredelsen af slaveriet, som havde været lovligt i alle 13 kolonier, men var sjældnere nordpå, hvor det var blevet ulovligt i 1804. De nordlige delstater var imod slaveriet, hvorimod de sydlige delstater anså modstanden for et angreb på deres levevis, da deres økonomi var afhængig af slavearbejde. Da det mislykkedes at løse disse problemer, og efter at Abraham Lincoln blev valgt til præsident i 1860, udtrådte flere af de sydlige delstater af Unionen for i stedet at danne Amerikas Konfødererede Stater. Det blev begyndelsen på den amerikanske borgerkrig. Unionens sejr i borgerkrigen i 1865 satte en stopper for slaveriet og afgjorde samtidig spørgsmålet, om en delstat havde ret til at udtræde af unionen. Begivenheden var et centralt omdrejningspunkt i amerikansk historie og resulterede i en styrkelse af den føderale magt.

Genopbygning og industrialisering

Uddybende artikel: Rekonstruktionstiden
Landgang på Ellis Island

Efter borgerkrigen blev tilstrømning af immigranter til især USA's nordstater større end nogensinde, hvilket fremskyndede industrialiseringen. Sammen med høj toldbeskyttelse, opbyggelse af den nationale infrastruktur og nationale reguleringer af bankvæsenet var det med til at skabe grundlaget for landets udvikling til en stormagt. Landets voksende magt gjorde det i stand til at overtage nye territorier, deriblandt anneksionen af Puerto Rico og Filippinerne efter sejren i den spansk-amerikanske krig, som markerede USA's debut som stormagt.

Den Progressive Periode

Hovedartikel: Progressive periode.

Den progressive periode (eng.: "The Progressive Era") er en betegnelse for en periode amerikansk historie fra 1890'erne til 1920'erne, der var præget af udbredt social aktivisme og forsøg på at skabe politiske reformer. Perioden var bl.a. præget af, at industrialiseringens konsekvenser blev mere synlige, og at der faktisk skete reformer i det politiske system, hvilket gjorde, at staten begyndte at være en mere aktiv aktør over for datidens laissez-faire kapitalisme, der for en del af datidens amerikanere havde udviklet sig i en uhensigtsmæssig retning. Ved at staten dermed begyndte at sætte rammerne for markedet, ændredes regeringens rolle i samfundet, og det kan siges, at perioden således var dér, hvor den moderne stat blev grundlagt i en amerikansk sammenhæng. Dette skete samtidigt med, at USA trådte frem som verdens førende industristat.

Verdenskrigene og Den Store Depression

En forladt farm i South Dakota under Depressionen i 1936

Ved begyndelsen af 1. verdenskrig i 1914, valgte USA at være neutral. I 1917 gik landet dog med i ententemagterne og hjalp med at vinde over centralmagterne. Af historiske årsager sympatiserede amerikanerne generelt med Storbritannien og Frankrig, selvom en betragtelig del af befolkningen, hovedsageligt dem af irsk og tysk oprindelse, modsatte sig indblanding. Efter krigen ratificerede Senatet ikke Versaillestraktaten, fordi man frygtede at det ville trække USA længere ind i europæiske anliggender. I stedet forsøgte landet at være unilateralt, grænsende til isolationistisk.

Op igennem 1920'erne havde USA en periode med ubalanceret fremgang, hvor landbrugets indtjening faldt, mens overskuddet fra industrien voksede. En stigning i gældsætningen og et opskruet aktiemarked kulminerede i et børskrak i 1929, hvilket blev startskuddet på depressionen. Efter at være blevet valgt til præsident i 1932, indledte Franklin Delano Roosevelt sin "New Deal-plan", som øgede regeringens indblanding i økonomien, som middel til bekæmpelse af depressionen.

Nationen var ikke fuldt kommet over denne før 1941, da USA under 2. verdenskrig blev tvunget ind på de Allieredes side mod aksemagterne efter Japans overraskelsesangreb på Pearl Harbor. 2. verdenskrig var den økonomisk set dyreste krig i USA's historie, men den hjalp til at trække økonomien ud af depressionen, fordi den nødvendige produktion af militært materiel skaffede de eftertragtede job, og kvinder blev for første gang en stor del af arbejdsmarkedet. I løbet af denne krig lykkedes det forskere, som arbejdede for USA's regering, at producere atomvåben. Hen mod slutningen af 2. verdenskrig, efter afslutningen af 2. verdenskrig i Europa, kastede amerikanske fly atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i Japan. Hiroshima og Nagasaki-bomberne var det henholdsvis andet og tredje atomvåben detoneret, og de eneste to som nogensinde har været brugt som våben.

Japan kapitulerede 2. september 1945, hvilket var enden på 2. verdenskrig.

De eneste europæiske lande, USA formelt erklærede krig, var Ungarn, Bulgarien og Rumænien. Tyskland kom USA i forkøbet, da Hitler 11. december 1941 erklærede USA krig.

Den kolde krig og borgerrettigheder

Efter 2. verdenskrig blev USA og Sovjetunionen supermagter i en periode med ideologisk kappestrid, der blev kendt som den kolde krig. USA forsøgte at udbrede liberalt demokrati og kapitalisme, mens Sovjetunionen omvendt forsøgte at udbrede kommunisme og en centralt styret planøkonomi. Resultaterne blev en række "stedfortræderkrige", deriblandt Koreakrigen, Vietnamkrigen, den nervepirrende Cubakrise og den afghansk-sovjetiske krig.

Opfattelsen af, at USA var tæt på at tabe rumkapløbet, fik regeringen til at lægge vægt på at elever skulle være dygtige i matematik og videnskab i skolerne og førte til præsident John F. Kennedys tale om at landsætte "en mand på månen" før udgangen af 1960'erne, som blev til virkelighed i 1969.

Imens oplevede det amerikanske samfund en årrække med konstant økonomisk udvikling. På samme tid blev diskrimination i USA, specielt i Syden, gradvis mindre, ikke mindst takket være en voksende borgerrettighedsbevægelse, anført af fremstående afroamerikanere som Martin Luther King Jr., som førte til afskaffelsen af Jim Crow-lovene i Syden.

Efter Sovjetunionens fald i 1991 fortsatte USA med at gribe ind i igangværende eller truende konflikter rundt om i verden, deriblandt Golfkrigen. De gjorde det alene, i samarbejde med FN eller NATO, eller i ad-hoc-koalitioner med andre nationer.

11. september 2001 og krigen mod terror

World Trade Center i brand efter terrorangrebet 11. september 2001.

11. september 2001 kaprede 19 Al-Qaida medlemmer fire kommercielle fly. To blev fløjet ind i World Trade Centers tårne, mens et tredje styrtede ned i Pentagon-bygningen. Det fjerde fly styrtede ned i Shanksville, Pennsylvania, efter at passagerer om bord på flyet gjorde oprør. Efter terrorangrebet på WTC begyndte USA's udenrigspolitik øjeblikkeligt at fokusere på truslen fra global terrorisme. Som et svar, begyndte USA's regering under præsident George W. Bush en række militære og juridiske operationer, som blev døbt krigen mod terrorisme. Krigen mod terror begyndte 7. oktober 2001, da en USA-ledet koalition påbegyndte militære operationer i Afghanistan som førte til, at Taliban-regimet blev afsat i et forsøg på at ramme terroristgruppen Al-Qaida og dens leder Osama bin Laden. Begivenhederne 11. september førte til Bush-doktrinen, der blev erklæret på West Point 1. juni 2002, og som åbner mulighed for såkaldte preemptive wars; doktrinen er internationalt stærkt omdiskuteret.

I State of the Union Address afholdt i 2002, beskrev George W. Bush Nordkorea, Irak og Iran som "ondskabens akse," og bekendtgjorde, at disse lande "udgør en alvorlig trussel mod USA's og dets allieredes sikkerhed." Senere samme år begyndte Bush-regeringen at presse på for at få væltet styret i Irak. Efter mange forgæves FN-resolutioner og efter Saddam Hussein konsekvent nægtede at bøje sig, invaderede USA og dets allierede Irak i marts 2003. Bush-regeringen forsvarede invasionen med, at Irak havde lagre med masseødelæggelsesvåben, og prøvede at skaffe sig atomvåben. Efter invasionen blev der kun fundet et begrænset antal ikke-nukleare lagre, og Bush-regeringen indrømmede senere at have handlet på grundlag af fejlagtige efterretninger.

Barack Obama, finanskrise og Donald Trump

Uddybende artikler: Obamacare og Finanskrisen 2007-2009

Regeringspolitik, der havde til formål at fremme billige boliger, udbredt fejlhåndtering ved føderal regulering og virksomhedsledelse, og historisk lave rentesatser af den amerikanske centralbank førte i midten af 2000'erne til en boligboble, der kulminerede i en finanskrise i 2008, hvilket var landets største økonomiske nedgang siden depressionen. Barack Obama, den første afroamerikanske og multietniske præsident, blev valgt i 2008, da krisen var på sit højeste, og vedtog efterfølgende American Reinvestment and Recovery Act og Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act i et forsøg på at lindre krisens negative effekter. Selvom stimuluspakken forbedrede infrastruktur og arbejdsløshed, ramte Dodd-Frank forretningsinvesteringer og små banker negativt.

I 2010 vedtog Obama-administrationen Affordable Care Act, ofte omtalt som "Obamacare", som indførte de mest omfattende reformer af nationens sundhedssystem i næsten fem årtier, heriblandt mandater og subsidier. Loven betød en betydelig reduktion i antallet og procentandelen af befolkningen uden sundhedsforsikring, og pr. 2016 var 24 millioner mennesker dækket, omend loven fortsat er kontroversiel på grund af dens indvirkning på sundhedsomkostninger, forsikringspræmier og økonomisk præstation. Selvom recessionen nåede sit højeste i juni 2009 forblev mange vælgere frustrerede over den lange økonomiske helingsproces. Republikanerne, der stod i opposition til Obamas politik, vandt flertal i Repræsentanternes Hus ved en jordskredssejr i 2010, og vandt efterfølgende også senatet i 2014, hvilket alvorligt hæmmede Obama-administrationens evne til at vedtage lovforslag.

Efter en kontroversiel valgkampagne besejrede den amerikanske forretningsmagnat og republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, sin demokratiske modstander, tidligere førstedame og udenrigsminister Hillary Clinton ved præsidentvalget i 2016, og Trump blev dermed den første amerikanske præsident uden hverken politisk eller militær erfaring.

Et sammensat satellitbillede af det geografisk samlede USA og de omkringliggende områder.
USA's klimazoner ved Köppens klimaklassifikation.

Geografi

Uddybende artikler: USA's geografi og Hawaii-øerne

USA's fastland ligger mellem det nordlige Atlanterhav i øst, det nordlige Stillehav i vest, Mexico og den mexicanske Golf i syd og Canada i nord. Landområdet af fastlandet af USA er på 7.663.940,6 km2, og Alaska, der er separeret fra den sammenhængende del, er den største delstat med sine 1.717.856,2 km2. Hawaii, der omfatter et øhav i den centrale del af Stillehavet og ligger sydvest for Nordamerika, har et landområde på 28.311 km2. De befolkede territorier, Puerto Rico, Amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne og U.S. Virgin Islands dækker tilsammen et landområde på 23.789 km2.

USA er verdens tredje eller fjerde største land ved totalt areal, målt med land- og vandområde, og rangerer sig dermed bag Rusland og Canada og lige over eller under Kina. Rækkefølgen varierer afhængig af, hvordan to territorier krævet af Kina og Indien er opgjort, og hvordan USA's samlede areal er målt: Opgørelserne varierer fra 9.522.055 km2 og 9.629.091,5 km2 til 9.833.516,6 km2 og 9.857.306 km2. USA er det tredje største land bag Rusland og Kina og lige foran Canada, hvis man kun opgør landområdet.

Geologi

Kystsletten ved Atlanterhavet afløses ved indlandet af Piedmont, et plateua med bølgende bakker og skove med løvfældende træer. Bjerkæden Appalacherne deler kystområdet fra de Store Søer og Midtvestens græstepper. MississippiMissourifloden, der er verdens fjerde længste flodsystem, løber hovedsageligt gennem midten af landet. Den flade og frodige prærie ved Great Plains strækker sig til vest, afbrudt af et højlandsområde i sydøst.

Rocky Mountains ved den vestlige yderkant af Great Plains, strækker fra nord til syd på tværs af landet og tårner sig i Colorado højere end 4.300 meter. Længere til vest er det stenede Great Basin, hvor ørkener såsom Chihuahua and Mojave ligger. Bjergkæderne Sierra Nevada og Cascades placerer sig tæt på USA's vestkyst, og de tårner sig højere op end 4.300 meter. De højeste og laveste punkter i den sammenhængende del af USA er begge i staten Californien, og de er kun omkring 135 km fra hinanden. Mount Whitney er det højeste med 4421 m, og Death Valley det laveste med -86 m. Alaskas Denali (Mount McKinley) er med en højde på 6.190,5 m det højeste punkt i Nordamerika. Aktive vulkaner er almindelige hele vejen igennem Alaskas Alexanderarkipelaget og Aleuterne, og Hawaii består af vulkanøer. Supervulkanen der ligger under Yellowstone National Park, i Rocky Mountains er kontinentets største vulkan.

Klima

Gennemsnitlig nedbørsmængde.

Grundet dets størrelse og geografiske mangfoldighed omfatter USA de fleste klimabælter, Til øst ved den 100. vestlige længdekreds, spænder klimaet fra fugtigt kontinentalklima i nord til fugtigt subtropisk klima i syd. Great Plains til vest for 100. vestlige længdekreds er halvtørre. Mange af bjergene i vest har alpint klima. Klimaet er tørt i Great Basin, ørkenen i sydvest, ligesom ved Middelhavet i det kystnære Californien, og der er kystklima i det kystnære Oregon, Washington og det sydlige Alaska. Klimaet i det meste af Alaska er subarktisk eller polart. Hawaii og den sydlige spids af Florida er tropisk, såvel som de befolkede territorier i Caribien og Stillehavet. Ekstremt vejr er ikke ualmindeligt, og de stater, der grænser op til den Mexicanske Golf, udsættes ofte for orkaner, og de fleste tornadoer forekommer inden for landets grænser, hovedsageligt i Tornado Alley, der ligger i Midtvesten og i syd. Det overvejende tempererede klima, hvor de opdyrkede arealer sjældent bliver ramt af alvorlig tørke eller oversvømmelser, gør dog USA til et førende landbrugsland.

Plante- og dyreliv

Uddybende artikel: USA's plante- og dyreliv
Den hvidhovede havørn er har været USA's nationalfugl siden 1782.

USA's plante- og dyreliv er megadiverst, med over 17,000 arter af karplanter i det sammenhænge USA og Alaska, og over 1800 blomstrende planter findes i Hawaii, hvoraf få findes på fastlandet. USA er hjemsted for over 428 pattydyrsarter, 784 fuglearter, 295 reptilarter og 295 amfibiearter. Omkring 91.000 insektarter er blevet beskrevet. Den hvidhovede havørn er både USA's nationalfugl og nationaldyr. Med sit miljø som strækker sig fra det tropiske til det arktiske, er USA's flora den mest forskelligartede i hele verden.

USA har været meget aktiv i diverse fredningsprocesser; i 1872 blev verdens første nationalpark oprettet i Yellowstone. Siden er der blevet udpeget 57 yderligere nationalparker og hundredvis af føderal forvaltede parker, skove og områder med vild natur. Staten ejer tilsammen omkring 28% af landets areal, hvoraf det meste af dette er naturfredet, og dog er noget lejet til olie- og gasboringer, minedrift, skovbrug, kvægdrift og .86% bruges til militære formål.

Miljøproblemer har været på den nationale dagsorden siden 1970. Miljømæssige kontroverser omfatter debatter om olie og atomkraft, håndtering af luft- og vandforurening, de økonomiske omkostninger ved at beskytte vildt plante- og dyreliv, skovning og skovrydning og internationale reaktioner på den globale opvarmning. Mange føderale og statslige organer er involveret. Den mest fremtrædende er Environmental Protection Agency (EPA), skabt af et præsidentielt dekret i 1970. Ideen om vild natur har formet forvaltningen af offentligt land siden 1964, hvor Wilderness Act blev vedtaget. Endangered Species Act fra 1973 har til formål at beskytte truede arter og deres habitater, som overvåges af United States Fish and Wildlife Service.

Vestsiden af U.S. Capitol.

USA er blandt nutidens lande den længst eksisterende konstitutionelle republik og med verdens ældste, fuldt nedskrevne forfatning. Landets styreform er et repræsentativt demokrati gennem et kongresmæssigt system under en række bemyndigelser, som er specificerede i forfatningen. Der er tre regeringsniveauer: et føderalt, et delstatsligt og et lokalt. Embedsmænd på alle tre niveauer bliver enten valgt af stemmeberettigede gennem hemmelige stemmeafgivelser eller udpeges af andre valgte embedsmænd. Den udøvende og den lovgivende magt vælges af et flertal af borgerne i deres respektive distrikter, mens de retslige og kabinet-mæssige nomineres af den udøvende magt og godkendes af den lovgivende. I nogle stater vælges folk til retslige poster via frivalg og ikke via udnævnelse fra andre embedsmænd.

Den føderale statsmagt består af tre tjenestegrene, som er designet til at afbalancere hinandens magt:

Kongressen har to kamre. Repræsentanternes Hus har 435 medlemmer, som hver repræsenterer en valgkreds i en toårig periode. Pladserne fordeles blandt delstaterne efter befolkningstal hvert 10. år. Hver stat er garanteret mindst én repræsentant: syv stater har kun den ene, mens Californien, den folkerigeste delstat, har 53. Hver stat har to senatorer, som vælges for en seksårig periode; der bliver stemt om en tredjedel af pladserne i Senatet hvert andet år.

Nordsiden af Det Hvide Hus.

USA's forfatning er det øverste juridiske dokument i det amerikanske system og fungerer som en social kontrakt mellem USA's befolkning og dens regering. Alle love og procedurer, både statslige og føderale, gennemses, og enhver lov som vurderes at overtræde forfatningen forkastes af den dømmende magt. Forfatningen er et "levende" dokument, da den kan ændres på forskellige måder, som alle kræver et overvældende flertal af delstater. Forfatningen er blevet ændret 27 gange, sidste gang var i 1992.

Forfatningen indeholder en forpligtelse til at "bevare friheden" med en "Bill of Rights" og andre ændringer, som garanterer ytringsfrihed, religionsfrihed og trykkefrihed; retten til en fair retssag; retten til at bære våben; stemmeret til alle; og privat ejendomsret. Det kan dog diskuteres, i hvor stor udstrækning disse rettigheder er bevaret i praksis. Forfatningen garanterer også hver delstat "et republikansk styre". Det forklares dog ikke særlig godt, hvad det betyder.

Siden den 20. januar 2021 har præsidenten været Joe Biden.

Administrative opdelinger

Kort over USA, som viser delstaternes navne.

De 48 delstater, som grænser op til hinanden – alle bortset fra Alaska og Hawaii – kaldes også det kontinentale USA. Nogle betragter Alaska som en af de kontinentale delstater, fordi den er en del af det nordamerikanske fastland, selvom den er adskilt fra de andre stater af Canada. Alle disse begreber indbefatter oftest District of Columbia. Hawaii, den sidste af de 50 stater, er et arkipelag i Stillehavet. De 50 delstater og District of Columbia er inddelt i 3.143 amtskommuner (juni 2021) eller tilsvarende, af hvilke cirka 1.300 (41%) og cirka 1.500 (næsten 48%) har under 20.000 hhv. 25.000 indbyggere (2019).

USA omfatter også flere andre territorier og distrikter, deriblandt det føderale distrikt District of Columbia – som omfatter nationens hovedstad, Washington – og flere isolerede områder rundt om i verden. Bedst kendte er amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne, Puerto Rico og de Amerikanske Jomfruøer (tidligere Dansk Vestindien). Palmyra Atoll er USA's eneste inkorporerede territorium, men det er ubeboet. United States Minor Outlying Islands består af ubeboede øer og atoller i Stillehavet og det Caribiske Hav. Derudover har USA's flåde siden 1898 haft en stor flådebase ved Guantánamo Bay på Cuba. Endvidere er USA repræsenteret på Antarktis.

Udover USA's egentlige stater og territorier, er der også nationer som er særligt knyttet til USA. Mikronesien og Marshalløerne (begge siden 1986), og Palau (siden 1994), er alle tilknyttede USA under den såkaldte Compact of Free Association , som giver staterne international suverænitet og ultimativ kontrol over deres territorier. Staternes regeringer er dog gået med til at tillade USA at yde militær og økonomisk bistand.

Partier og valg

Kongressens førerskab holder møder med den daværende præsident Obama i 2011.

USA politiske system har været et topartisystem i det meste af dets historie. For valgte embeder på de fleste niveauer, bestemmes de større partiernes nominerede til det efterfølgende parlamentsvalg igennem primærvalg som bliver administreret i delstater. Siden parlamentsvalget i 1856 har de største partier været det Demokratiske parti, grundlagt i 1824, og det Republikanske Parti, grundlagt i 1854. Siden den Amerikanske Borgerkrig har kun en tredjeparti præsidentkandidat, den tidligere præsident Theodore Roosevelt, der stillede op som en kandidat det Progressive Parti i 1912 vundet så meget som 20% af "popular vote". Præsidenten og vicepræsidenten bliver valgt igennem Valgmandskollegiet.

Indenfor amerikansk politisk kultur betragtes det centrum-højre orienterede Republikanske Parti som "konservativt" og det centrum-venstre orienterede Demokratiske parti som "liberalt", se moderne liberalisme. Staterne i nordøst og vestkysten og nogle af staterne ved de Store søer, kendt som de "blå stater" er relativt "liberale". De "røde stater" i syden og dele af Great Plains og Rocky Mountains er relativt konservative.

Demokraten Joe Biden, som vandt præsidentvalget i 2020, er på nuværende tidspunkt USA's præsident. Det nuværende førerskab i Senatet omfatter den Demokratiske vicepræsident Kamala Harris , den demokratiske President Pro Tempore (Pro Tem) Patrick Leahy, majoritetsleder Mitch McConnell og minoritetsleder Chuck Schumer. Førerskabet i Repræsentaternes Hus omfatter Formanden for Repræsentanternes Hus (Speaker of the House) Nancy Pelosi, majoritetsleder Steny Hoyer og minoritetsleder Kevin McCharty.

Udenrigsforhold og militær

Uddybende artikel: USA's forsvar
USA's tidligere præsident, George W. Bush (højre) på Camp David i marts 2003, var vært for Storbritanniens daværende premierminister, Tony Blair.

USA har en enorm global økonomisk, politisk og militær indflydelse, som gør landets udenrigspolitik genstand for stor bevågenhed og diskussion over hele verden. Næsten alle lande har ambassader i Washington, D.C., og konsulater rundt omkring i landet. Iran, Nordkorea og Sudan har dog ingen formelle diplomatiske forbindelser til USA. USA var en af grundlæggerne af de Forenede Nationer (og er permanent medlem af Sikkerhedsrådet), blandt mange andre internationale organisationer.

USA har en lang tradition med at have civil kontrol over militære anliggender. Forsvarsministeriet administrerer USA's væbnede styrker, som består af hæren, flåden, marinekorpset og flyvevåbnet. Kystvagten hører under Ministeriet for Indre Sikkerhed i fredstid, men under Marineministeriet når der er krig.

USA's militær består af 1,4 millioner mand i aktiv tjeneste, sammen med flere hundrede tusinde både i reserven og nationalgarden. Tjeneste i militæret er frivillig, selvom der dog kan være værnepligt gennem Selective Service System i krigstid. Man mener at USA har verdens stærkeste militær, delvist på grund af størrelsen på dets militærbudget; Amerikanske udgifter til forsvaret blev i 2005 vurderet til at være større end de næste 14 største nationale forsvarsbudgetter tilsammen, selvom USA's militærbudget kun er omkring 4% af landets BNI per indbygger. USA's militær opretholder over 700 baser og faciliteter. Det har også baser på alle kontinenter, bortset fra Antarktis.

Statens finanser

USA's føderale gæld som procent af BNP fra 1790 til 2013.

Beskatning i USA opkræves på føderalt, delstatsligt og på lokalt plan. Disse inkluderer skatter på indkomst, lønsumsafgifter (payroll), ejendom, salg, import, arv og giver såvel som adskillige gebyrer. I 2010 beløb skatter indsamlet af føderale, delstats og kommunale stater sig til 24.8% af BNP. I løbet af finansåret 2012 indsamlede den føderale stat omkring $2.45 billioner i skatteindtægter, en stig på $147 milliarder eller 6% i forhold til finansåret 2011 på $2.30 milliarder. De største indtægtsposter var bl.a person indkomstskatter ($1132 mia. eller 47%), Social Security/sociale forsikringsskatter ($845 mia. eller 35%) og selskabsskatter ($242 mia. eller 10%).

USA's beskatning er generelt progressiv, specielt føderale indkomstskatter, og er iblandt de mest progressive i den udviklede verden. De højeste 10% indkomster betaler majoriteten af føderale skatter, og omkring halvdelen af alle skatter. Lønsumsafgifter til Social Security er en flad regressiv skat, med ingen skattepligtig indkomst over $118,500 (for 2015 og 2016) og ingen skat overhovedet på kapitalindkomst fra ting som aktier og kapitalgevinster. Den historiske begrundelse for lønsumsafgifternes regressive natur er disse velfærdsprogrammer ikke blevet set som overførselsindkomster. Men nettoeffekten af Social Security er ifølge CBO progressiv, fordi forholdet mellem overførsel og skat spænder fra 70% for den højeste femtedel indkomster til omkring 170% procent for den laveste femtedel indkomster.

De højeste 10% betalte i 2009 51,8% af alle føderale skatter, og den øverste 1%, med 13,4% af nationalindkomsten, betalte 22,3% af føderale skatter. I 2013 anslåede Tax Policy Center de effektive føderale skatteprocent til 35,5% for den øverste 1%, 27,2% for den øverste femtedel, 13,8% for den midterste femtedel, og −2,7% for den laveste femtedel. Udbredelsen og forekomsten af USA's selskabsskat har været et spørgsmål med stor uenighed i årtier. Skatter på delstats og lokalt niveau varierer meget men er generelt mindre progressive end føderale skatter, fordi de i høj grad er afhængige af regressive skatter på salg og ejendom, hvis udbytte er mere stabilt. Deres bidrag som en indtægtskilde eliminerer ikke den progressive natur af den samlede beskatning.

Den føderale stat brugte i løbet af finansåret 2012 $3.54 billioner på et budget, 60 mia. eller 1,7% mindre end for finansåret 2011 på $3.60 billioner. De største udgiftsposter for finansåret 2012 inkluderede Medicare & Medicaid ($802 mia. eller 23% af udgifterne), Social Security ($768 mia. eller 22%), militær ($670 mia. eller 19%), resterende ikke militær budget ($615 mia. eller 17%), andet obligatorisk ($461 mia. eller 13%) og renter ($223 mia eller 6%).

USA's samlede føderale gæld var ifølge U.S. Department of Treasury $19,960 billioner i februar 2017.

Kriminalitet og retshåndhævelse

Retshåndhævelse i USA opretholdes primært af lokale politiafdelinger.

Retshåndhævelsen i USA udføres først og fremmest af de lokale politi- og sherifafdelinger, imens delstaternes politi (state police) leverer bredere tjenester. Føderale organer som Federal Bureau of Investigation (FBI) og U.S. Marshals Service tager sig af specialiseret politiarbejde, herunder beskyttelse af borgerrettigheder, national sikkerhed og at håndhæve føderale love og føderale domstoles afgørelser. På føderalt plan og i næsten enhver af staterne fungerer det juridiske system efter common law princippet. Delstatslige domstole tager sig af de fleste straffesager, imens føderale domstole håndterer visse udpegede forbrydelser såvel som visse ankede appeller fra delstaternes straffedomstole.

Antallet af fængslede amerikanere har steget meget voldsomt siden starten af 1980'erne primært pga. en hård kurs overfor voldskriminalitet og Richard Nixons "War on drugs".

I 2015 var der 15.696 mord, hvilket var 1532 mere (10,8% stigning) end i 2014 og dermed den største stigning siden 1971. Mordraten for 2015 var 4,9 per 100,000 mennesker. En tværgående analyse fra 2003 af WHO's dødelighed database viste, at USA's "mordrate var 6,9 gange højere end for andre højindkomst lande, drevet af en skydevåben mordrate, der var 19,5 gange højere"."[fremtidigt info] Rettigheder til våbenejerskab fortsætter med at være genstand for omstridt politisk debat i USA, særligt i den seneste tid med Sandy Hook-massakren og Charleston-massakren.

Fra 1980 til 2008 udgjorde mænd 77% af drabsofrene og 90% af drabsmændene. Sorte begåede 52,5% af alle drab i løbet af denne tidsperiode, en rate der er næsten otte gange så høj som for hvide, herunder også Hispanics, og blev dømt med en rate, der var seks gange høj som for hvide. De fleste af drabene var indbyrdes i befolkningsgrupperne med 93% af alle sorte ofre dræbt af sorte og 84% af hvide dræbt af hvide.

Dødsstraf er godkendt til bestemte føderale og militære forbrydelser og bruges i 31 af delstaterne. Ingen henrettelser fandt sted fra 1967 til 1977, hvilket til dels skyldes en domsafgørelse ved USA's højesteret, der slog ned på vilkårlig brug af dødsstraf. I 1976 afgjorde USA's højesteret, at dødsstraf kan blive forfatningsmæssigt pålagt under hensigtsmæssige omstændigheder. Siden afgørelsen har der været mere end 1300 henrettelser, og flertallet af disse fandt sted i tre stater: Texas, Virginia og Oklahoma. Imellemtiden har adskillige stater enten afskaffet eller slået hårdt ned på anvendelsen af dødsstraf love. Landet havde i 2014 det femtehøjeste antal henrettelser i verden, efter Kina, Iran, Saudi-Arabien og Irak.

USA har verdens højeste dokumenterede fængslingsrate og den største befolkning, der sidder i fængsel. I starten i 2008 var mere end 2,3 millioner amerikanere fængslede, mere end en ud af hver 100 voksne. Antallet af indsatte er firedoblet siden 1980, og delstatslige og lokale udgifter til fængsler er steget tre gange så meget som ufgifterne til offentlig uddannelse i perioden. Landets høje fængslingsrate skyldes i høj grad ændringer i retningslinjerne for strafudmåling og politikken på narkotikaområdet. Ifølge Federal Bureau of Prisons er flertallet af indsatte i føderale fængsler for narkotikakriminalitet. Lousiana havde i 2008 den højeste fængslingsrate, mens Maine havde den laveste.

Hovedartikel: USA's økonomi.
Økonomiske indikatorer
Nominelt BNP $18.45 billioner (Q2 2016)
Realvækst i BNP 1,4% (Q2 2016)
2,6% (2015)
FPI inflation 1,1% (august 2016)
Beskæftigelsesfrekvens 59,7% (august 2016)
Arbejdsløshed 4,9% (august 2016)
Erhvervsfrekvens 62,8% (august 2016)
Samlet føderal offentlig gæld $19.808 billioner (25 oktober, 2016)
Samlet husstandsformue $89.063 billioner (Q2 2016)
Sammensætningen af USA's eksport (2011). USA er verdens andet største eksport land.

USA's økonomiske historie er historien om økonomisk vækst. Det begyndte som engelske kolonier med marginalt succesrige økonomier og blev efter hånden til den største økonomi i verden i det 20. århundrede og i begyndelsen af det 21. århundrede.

Landet har en kapitalistisk blandingsøkonomi, der nyder gavn af mange naturressurser i rigelige mængder og en høj produktivitet. Ifølge IMF udgør USA's BNP på $17.528 milliarder 24% af verdens samlede økonomi (BVP), opgjort med markeds valutakurser og over 19% af BVP (Bruttoverdenprodukt) opgjort ved købekraftsparitet (KKP).

USA's nominelle BNP er estimeret til $17.528 milliarder per 2014. USA's realvækstrate fra 1983 til 2008 lå på 3,3%, sammenlignet med et vægtet gennemsnit på 2,3% for resten af G7. Landet ligger med nominelt BNP per indbygger som nummer ni i verden og som nummer seks med købekraftskorrigeret BNP per indbygger. Den amerikanske dollar er verdens primære reservevaluta.

Amerikas Forenede Stater er den største importør af varer og den næststørste eksportør, selvom eksport per indbygger ligger relativt lavt. I 2010 var USA's samlede handelsunderskud på $635 milliarder. Canada, Kina, Mexico, Japan, og Tyskland er dets største handelspartnere. I 2010 var olie den største importvare kategor, mens transportudstyr var den største importvare kategori.

Den private sektor blev i 2009 skønnet til at udgøre 86,4% af økonomien, mens den føderale stat tegnede sig for 4,3% og delstatslig og lokal aktivitet (heriblandt føderale overførsler) for de resterende 9,3%. Selvom landets økonomi har nået en postindustrielt niveau af udvikling, og det tertiære erhverv udgør 67.8% af BNP, forbliver USA industriel stormagt. Den førende forretningssektor målt på forretningsmæssige kvitteringer brutto er engros- og detailhandel; målt på overskud er det fremstillingsvirksomhed. I franchising forretningsmodellen er McDonald's og Subway de to mest anerkendte mærker i verden. Coca-Cola derimod er verdens mest anerkendte producent af sodavand.

Kemiske produkter dominerer fremstillingserhvervet. USA er verdens største producent og den anden største importør af olie. Landet er verdens største producent af elektricitet og atomenergi, såvel som flydende naturgas, svovl, phosphater og salt. National Mining Association udsender data vedrørede kul og mineraler, der omfatter beryllium, kobber, bly, magnesium, zinc, titanium og andre.

Landbrugssektoren tegner sig kun for knap 1% af BNP, og alligevel er USA verdens største producent af majs og sojabønner. Landet er den primære udvikler og producent af genplejset mad og står for halvdelen af verdens bioteknologiske afgrøder.

Privatforbruget udgjorde i 2015 68% af USA's økonomi. I august 2010 bestod den amerikanske arbejdsstyrke af 154,1 millioner mennesker. Omkring 12% af lønmodtagerne er medlem af en fagforening, sammenlignet med 30% i Vesteuropa. Verdensbanken rangerer USA som nummer et efter, hvor let det er at hyre og fyre arbejdskraft. USA placerer sig samtidig i top tre i Global Competitiveness Report. Landet har en mindre velfærdsstat og omfordeler mindre indkomst gennem statslig indblanding end europæiske lande har tendens til. I 2009 havde USA den tredjehøjeste produktivitet per person i verden, bag Luxembourg and Norge. Landet havde desuden den fjerde højeste timeproduktivitet bag disse to lande og Holland.

USA er den eneste højtudviklede økonomi, der ikke garantere lønmodtagere betalt ferie og et en af de få lande i verden uden betalt barselsorlov som en juridisk rettighed sammen med Papua New Guinea, Suriname og Liberia. Selvom føderal lovgivning på nuværende tidspunkt ikke kræver sygeorlov, er det en almindelig rettighed for offentligt ansatte og fuldtidsansatte på virksomheder.

Indkomst, fattigdom og formue

Et ensartet boligkvarter ("tract housing development") i San Jose, California.

Amerikanere har den højeste gennemsnitlige husstandsindkomst og gennemsnitlige løn i OECD og havde i 2007 den næsthøjeste median husstandsindkomst. Ifølge Census Bureau var medianhusstandsindkomsten $53.657 i 2015. På trods af at landet kun udgør 4,4% af verdens befolkning, ejer amerikanerne 41,6% af verdens samlede formue og er hjemland for halvdelen af verdens millionærer. I 2013 placerede USA sig ifølge UNDP som nummer 5 blandt 187 lande på HDI og nummer 28 på IHDI (HDI der tager højde for ulighed).

Der har været en voksende kløft mellem produktivitet og medianindkomsten siden starten af 1970'erne. Imidlertid er kløften mellem samlet kompensation (løn, forsikringer etc.) og produktiviteten ikke ligeså stor på grund af øgede medarbejderfordele såsom sygeforsikring. Den inflationskorrigerede husstandsindkomst er steget næsten hvert eneste år fra 1947 til 1999, hvorefter den er forblevet den samme og sågår er begyndt at falde for nylig. Stigningen i andelen af den samlede årlige indkomst for de øverste 1 procent har været stor. Fra 1976 til 2011 er den mere end fordoblet fra 9% til 20%, og dette har påvirket indkomstuligheden væsentligt og ført til, at USA ligger i toppen af lande med den højeste indkomstulighed i OECD. Omfanget og relevansen af indkomstulighed er et hyppigt debatteret emne.

Amerikanske familiers medianformuer (i 2013 dollars) kilde: Fed Survey of Consumer Finances
Indkomstgruppe 1998 2013 Ændring
Alle familier $102.500 $81.200 -20,8%
Laveste 20 % $8.300 $6.100 -26,5%
Næstlaveste 20 % $47.400 $22.400 -52,7%
Midterste 20 % $76.300 $61.700 -19,1%
Øverste 10 % $646.600 $1.130.700 +74,9%

Formueindkomst er ligesom indkomst og skatter koncentreret hos de rigeste. De rigeste 10 % af den voksne befolkningen ejer 72 % af husholdningernes samlede formue, imens den nederste halvdel kun ejer 2 %. Den store recession førte mellem juni 2007 og november 2008 til faldende priser på aktiver jorden rundt. Aktiver ejet af amerikanere mistede omkring en fjerdedel af deres værdi. Husholdningsformuerne var, siden de toppede i 2007, faldet med $14 billioner, men de er efterfølgende steget til $14 billioner over 2006 niveauet. Ved slutningen af 2014 beløb husholdningernes gæld sig til $11,8 billioner, og var faldet siden slutningen af 2008, hvor den lå på $13,8 billioner.

Der var i januar 2014 omkring 578.424 hjemløse med og uden tag over hovedet, hvoraf næsten to tredjedele opholdt sig i nødherberger eller "midlertidige boliger". I 2011 levede 16,7 millioner amerikanske børn i familier med risiko for fødevaremangel, omkring 35 % mere end i 2007. Dog oplevede kun 1,1 % af de amerikanske børn (845.000) reduceret fødeindtagelse eller forstyrret spisevaner på et tidspunkt i løbet af året, og de fleste tilfælde var ikke kroniske. Ifølge en rapport fra Census Bureau i 2014 levede en ud af fem amerikanske voksne i fattigdom i dag, en stigning fra 1980 hvor det var en ud af syv.

2000 kort over befolkningstæthed. Det er tydeligt, at der nogle steder er meget tætbefolket, mens der andre steder er meget tyndbefolket.

Den 17. oktober 2006 kl 7:46 EST udgjorde USA's befolkning skønsmæssigt 300.000.000 voksende med ca. 0,97% om året. Dette antal omfatter personer, der levede i USA uden lovlig opholdstilladelse, skønsmæssigt ca. 12 millioner, men omfatter ikke amerikanske borgere, der boede i udlandet, skønsmæssigt 3 til 7 millioner. Opgjort på denne måde må befolkningstallet blive lidt usikkert oplyser det amerikanske handelsministerium. Ifølge USA's folketælling fra 2000 levede ca. 79% af befolkningen i byområder.

Ca. 15,8% af husholdningerne har en årlig indkomst på mindst $100.000 og de 10 % bedst tjenende husholdninger havde en årlig bruttoindkomst på over $118.200 i 2003. Den rigeste femtedel af husholdningerne havde en indkomst på mere end $86.867 om året og tjente 49,8% af al indkomst i 2003.

Folketællingen i 2000 viste, at landet havde 31 etniske grupper med mindst en million medlemmer og et betydeligt antal grupper med færre medlemmer. Ifølge den føderale regerings definition af racer var de fleste amerikanere (80,4% i 2004) hvide. Disse hvide amerikanere er for det meste europæiske amerikanere – efterkommere af europæiske immigranter – sammen med nogle ikke-europæiske, der tæller som hvide ifølge regeringens opdeling (folk med oprindelse i de oprindelige befolkninger i Mellemøsten og Nordafrika). Ser man bort fra oprindeligt spanske europæiske amerikanere, så udgjorde de ikke-spanske hvide 67,4% af befolkningen. Den ikke-spanske hvide befolkningsgruppe falder forholdsmæssigt, fordi både immigrationen og fødselsraten er højere for de etniske og racemæssige minoriteter. Hvis den nuværende udvikling i immigrationen fortsætter vil antallet af ikke-spanske hvide falde til at udgøre blot halvdelen omkring 2040-2050. De største etniske grupper af europæisk oprindelse er tyskere med 15,2%, fulgt af irere med (10,8%), englændere (8,7%), italienere (5,6%) og skandinaver (3,7%). Mange immigranter stammer såvel fra fransk Canada som fra slaviske lande som Polen og Rusland. De afrikanske amerikanere eller sorte nedstammer for størstedelen fra afrikanere, der ankom som slaver i det 17. til 19. århundrede og udgør ca. 35 millioner eller 12,9% af befolkningen. Med ca. 1,5% af befolkningen udgør oprindelige amerikanere og indfødte i Alaska ca. 4,4 millioner. hvoraf omkring 35% i 2005 levede i reservater.

Den demografiske trend består i immigration af spaniere fra Latinamerika til det sydvestlige USA, en region, der huser ca 60% af de 35 millioner spaniere i USA. Immigranter fra Mexico udgør ca. 66% af den spanske befolkning, og overgås kun af efterkommere fra Tyskland, hvis man måler på enkeltnationer. Den spanske befolkningsgruppe, som har haft en årlig vækst på 4,46% siden begyndelsen af 1990'erne, forventes at stige betydeligt i de kommende årtier dels på grund af immigration dels på grund af en højere fødselsrate end blandt befolkningen som helhed.

Fra 1. juli 2018 til 1. juli 2019 anslog United States Census Bureau, at indbyggertallet steg i 40 delstater og i U.S.A.s hovedstadsdistrikt, District of Columbia, mens der var et fald i 10 delstater: New York (-76.790; -0,4%), Illinois (-51.250; -0,4%), West Virginia (-12.144; -0,7%), Louisiana (-10.896; -0,2%), Connecticut (-6.233; -0,2%), Mississippi (-4.871; -0,2%), Hawaii (-4.721; -0,3%), New Jersey (- 3.835; 0,0%), Alaska (-3.594; -0,5%) og Vermont (-369; -0,1%).

Kriminaliteten i USA er karakteriseret ved et relativt højt niveau af kriminalitet med våben og mord sammenlignet med andre udviklede lande. Niveauet for berigelseskriminalitet og andre typer kriminalitet i USA ligger på niveau med andre udviklede landes.

Største byer

Uddybende artikel: USA's største byer
New York
Los Angeles
Chicago

USA har mange større byer, som spiller store roller, i den amerikanske kultur, arv og økonomi.

Placering By Befolkning
inden for
bygrænsen
Befolkningstæthed
pr. km²
Storbyområder Region
millioner placering
1 New York, New York 8.143.197 10.316,0 18,7 1 Nordøst
2 Los Angeles, Californien 4.097.340 3.165,0 12,9 2 Vest
3 Chicago, Illinois 2.842.518 4.867,0 9,4 3 Midtvesten
4 Houston, Texas 2.016.582 1.344,0 5,2 7 Syd
5 Philadelphia, Pennsylvania 1.463.281 4.201,8 5,8 4 Nordøst
6 Phoenix, Arizona 1.461.575 1.188,4 3,7 14 Vest
7 San Antonio, Texas 1.256.509 1.084,4 1,8 29 Syd
8 San Diego, Californien 1.255.540 1.456,4 2,9 17 Vest
9 Dallas, Texas 1.213.825 1.364,0 5,7 5 Syd
10 San Jose, Californien 912.332 1.976,1 1,7 30 Vest

Oprindelige folk

Uddybende artikel: Oprindelige amerikanere

Loven om Indianernes Borgerrettigheder fra 1924 gav statsborgerskab til de oprindelige amerikanere dels fordi mange så en interesse i, at de indgik i den amerikanske befolkning som helhed og dels på grund af, at mange oprindelige amerikanere havde gjort en heroisk indsats under 1. verdenskrig.

I henhold til skøn fra 2003 er der 2.786.652 oprindelige amerikanere i USA. Herudover er talrige oprindelige folk fra Latinamerika, især Mexico immigreret til USA gennem årene.

Sprog

Selvom USA ikke har noget officielt sprog, er engelsk de facto det officielle sprog. I 2003 talte ca. 215 millioner eller 82% af den del af befolkningen, der var fem år eller ældre kun engelsk hjemme. Nutildags er der flere sprog, der bruges i dagligdagen. Det kan være spansktalende, som ikke taler engelsk. Kendskab til engelsk er et krav til immigranter, der søger indfødsret. Nogle amerikanere er fortalere for at gøre engelsk til det officielle sprog, hvilket allerede er et krav i 27 delstater. Tre delstater har givet andre sprog status som officielle sprog ved siden af engelsk. Således: fransk i Louisiana, hawaiiansk i Hawaii og spansk i New Mexico. Foruden engelsk omfatter sprog talt i hjemmet af mindst million amerikanere over fem år spansk eller kreolsk spansk med 29,7 millioner; kinesisk, 2,2 millioner; fransk 1,4 millioner; tagalog 1.3 millioner; vietnamesisk 1,1 millioner; og tysk, 1,1 millioner.

Religion

Pisgah Baptist Church i Four Oaks, North Carolina. Bibelbæltet er velkendt for dets store stærkt troende protestantiske befolkning

USA's regering har ingen officielle registreringer af amerikanernes religiøse status. Der er imidlertid foretaget en privat stikprøvevis undersøgelse, som omtales i Census Bureaus Statistical Abstract of the United States (Folketællingskontorets Statistiske Oversigt over USA), ifølge hvilken 76,7% af voksne amerikanere erklærer sig for kristne; ca. 52% af de voksne beskriver sig selv som medlemmer af forskellige protestantiske trossamfund. Katolikkerne var med 24,5% det største enkelt trossamfund. Blandt andre religioner var de mest populære blandt andet jødedom (1,4%), islam (0,6%), buddhisme (0,5%), hinduisme (0,4%) og unitarisme (0,3%). Cirka 14,2% af deltagerne beskrev sig selv som ikke-religiøse. Fordelingen af de 5,9%, som valgte ikke at besvare undersøgelsen, er ukendt.

Amerikanernes religiøsitet er meget dynamisk. I perioden 1990–2001 blev følgende grupper mindst fordoblet. Her anføres de der voksede mest først, Wiccans, kristne uden fast tilknytning til et trossamfund, deister, sikher, evangeliske kristne, Disciples of Christ, New age-tilhængere, hinduer, Full Gospel tilhængere, kvækerne, bahais, uafhængige kristne, gruppen af de, der ikke besvarede spørgsmålet, Buddhister og Foursquare Gospel-tilhængere.

Religion har traditionelt spillet en stor rolle i det amerikanske samfund. Mange af de første immigranter kom til Amerika af religiøse grunde. Religion har stor indflydelse på amerikansk politik og kultur. Givetvis større end i andre vestlige lande.

Uddannelse

University of Virginia, som blev designet og grundlagt af Thomas Jefferson, er et af 19 amerikanske steder på UNESCO's Verdensarvsliste. Det er et af mange højt respekterede offentlige universiteter som støttes af USA's delstaters regeringer.

Uddannelse i USA varetages af delstaterne og lokalsamfundene, og ikke af den føderale regering. Dog har det føderale undervisningsministerium alligevel en vis indflydelse via sine muligheder for at påvirke finansieringen af undervisningen. Eleverne gennemgår oftest et tolvårs undervisningforløb, som normalt slutter ved 18-års alderen, men nogle delstater tillader, at eleverne stopper i en alder af 16 eller 17 år. Man deler normalt skoleforløbet op i en "elementary school" – 1. til 6. klasse – "middle school" – 6. til 8. klasse – og "high school" – 9. til 12. klasse. Foruden at benytte det offentlige skolevæsen tillades forældrene at benytte skoler knyttet til et trosamfund, at benytte private skoler eller at undervise børnene derhjemme. Lidt over to procent af de amerikanske børn bliver undervist derhjemme. Efter "high school" kan man fortsætte på universiteterne, som kan være enten offentlige eller private. De offentlige universiteter finansieres både af den føderale regering og af delstatsregeringen såvel som andre kilder, men de fleste studenter må afdrage på studiegæld efter eksamen. Betalingen for at modtage undervisning på private universiteter er generelt meget højere end for de offentlige. Omkring 80 % af de amerikanske collegestuderende studerer på offentlige universiteter.

Der er stor konkurrence blandt de højere uddannelsesinstitutioner i USA, såvel blandt de private som de offentlige. De amerikanske universiteter og colleges hører til blandt verdens absolut bedste. USA har 168 universiteter blandt verdens top 500, hvoraf 17 er i top 20. Der findes også et bredt udvalg af mindre universiteter, HF-lignende skoler og lokale skoler af varierende kvalitet med fri eller næsten fri adgang.

USA rangerer som nummer 24 ud af 29 undersøgte lande med hensyn til læsefærdigheder, videnskabsforståelse og matematiske færdigheder for dets "high school"-elever sammenlignet med andre udviklede landes. USA ligger højt med hensyn til analfabeter sammenlignet med andre udviklede lande, idet de udgør 2 – 14 % af befolkningen over 15 år. Med hensyn til opnåede uddannelser har 27,2% af befolkningen over 25 mindst en bachelorgrad og 84,6% har bestået "high school".

Sundhed

USA's sundhedsvæsen blev i 1997 vurderet som verdens 15. bedste af Verdenssundhedsorganisationen WHO. USA bruger langt flere penge (sammenlagte private og offentlige udgifter) på sundhedsvæsnet end noget andet land i verden. Disse udgifter har dog ikke været ensbetydende med høje placeringer i mange offentlige sundhedsundersøgelser. Information fra CIA World Factbook viser, at USA havde en højere spædbarnsdødelighed og en lidt mindre gennemsnitlig levealder end andre post-industrielle vestlige nationer som Sverige, Tyskland eller Frankrig. En læges gennemsnitlige løn er højere i USA end i noget andet land i verden. Overvægt er også et stort sundhedsproblem i USA – det vurderes af koste landet flere milliarder dollars hvert år.

I modsætning til mange vestlige lande, er USA's sundhedsvæsen ikke fuldt statsfinansieret, men er en blanding af offentlig og privat finansiering. I 2004 betalte private forsikringer for 36,1% af personlige sundhedsudgifter, private betalte selv 15,1%, andre private midler stod for 4,4% af betalingerne, mens føderale, statslige og lokale instanser betalte 44,4%. I 2005 var der 41,2 millioner mennesker i USA (14,2 procent af befolkningen) som ikke havde nogen sygesikring for mindst halvdelen af året. Dog boede omtrent en tredjedel af disse personer uden forsikring i husholdninger med en indkomst på over 50.000$, hvor halvdelen af disse havde en indkomst på over 75.000$. En tredjedel er også mennesker som berettigede til forsikringsprogrammer, men har valgt ikke at skrive sig op til dem.

Sygesikring i USA er traditionelt set en gode ved nogle former for arbejde. Dog er sundhedsfaciliteter i nødsituationer forpligtede til at hjælpe, uanset om patienten kan betale eller ej. Regninger på behandlinger er den almindeligste årsag til personlig konkurs i USA. Nationen bruger en stor mængde penge på medicinsk forskning, det meste privat finansieret. Pr. 2000 finansierede private non-profit organisationer (som Howard Hughes Medical Institute) 7%, privat industri finansierede 57%, og det statsstøttede National Institutes of Health finansierede 36% af den medicinske forskning i USA. De store investeringer har gjort USA til ledende i verden indenfor medicinsk innovation. USA dominerer det biopharmaceutiske marked, og står for 75% af verdens omsætning indenfor bioteknologi i 2010.

Familiestruktur

I 2007 var 58% af voksne amerikanere gift, 6% enker, 10% skilt, og 25% havde aldrig været gift. Kvinder arbejder nu mest udenfor hjemmet og modtager majoriteten af bachelorerne.

USA's teenager-graviditetsrate er 26.5 per 1000 kvinder, og raten er faldet med 57% siden 1991. I 2015 var den højeste teenage-fødselsrate i Alabama og den laveste i Wyoming. Abort er legalt i hele USA, grundet Roe v. Wade 1973, en skelsættende domstolsafgørelse ved USA's højesteret. Mens abortraten er faldende, forbliver abort rationen på 241 per 1000 levende fødsler og abortraten på 15 per 1000 kvinder i alderen 15-44 år højere end for de fleste vestlige lande. I 2013 var den gennemsnitlige alder ved første fødsel 26 år, og de ugifte kvinders fødsler udgjorde 40,6% af alle fødslerne.

Fertilitetsraten var i 2013 estimeret til 1,86 fødsler per kvinde. Adoption i USA er almindeligt og relativt nemt fra et juridisk synspunkt i forhold til andre vestlige lande. I 2001 tegnede USA med sine over 127.000 adoptioner for næsten halvdelen af det totale antal af adoptioner på verdensplan. Homovielser er legale i hele USA, og det er tilladt for par af samme køn at adoptere. Polygami er illegalt i hele USA.

Transport

Kort over Interstate Highway System der strækker sig over 75.440 km.

Menneskelig transport er domineret af biler, der operer på et netværk af 6.4 millioner km offentlige veje, heraf et af verdens længste motorvejsnet på 91700 km. Med verdens andet største marked for biler har USA den højeste køretøj ejerskabsrate på 765 per 1000 amerikanere. Omkring 40% af personkøretøjerne er vans, SUV'er, eller lette lastbiler. Den gennemsnitlige amerikanske voksen bruger hver dag 55 minutter med at køre og rejser 47 kilometer.

Kort der viser hastighederne for jernbanenettets strækninger i USA.

Massetransport udgør 9% af alle arbejdsmæssige ture. Godstransport på skinner er omfattende, selvom et relativt lille antal passagerer (omkring 31 millioner årligt) benytter intercitytog til transport, til dels pga. den lave befolkningstæthed i meste af USA. Men Amtraks, det nationale jernbanenet, passagertal steg med næsten 37% fra 2000 til 2010. Desuden har investeringer i letbaner været stigende i de seneste år. Brugen af cykler til arbejdsmæssig pendling er minimal.

Den civile luftfartsbranche er udelukkende ejet af private og har gennemgået omfattende dereguleringer siden 1978, imens de fleste større lufthavne er offentligt ejede. De tre største flyselskaber i verden målt på antal passagerer er amerikanske. American Airlines Group er nummer et og blev i 2013 skabt efter en fusion mellem AMR Corporation og US Airways Group. 16 af verdens 50 travleste passagerlufthavne ligger i USA, heriblandt den travleste Hartsfield–Jackson Atlanta International Airport, og den fjerde travleste O'Hare International Airport i Chicago.

Energi

USA's eltransmissionsnet består af omkring 300.000 km elinfrastruktur drevet af 500 virksomheder. North American Electric Reliability Corporation (NERC) fører tilsyn med dem alle.

USA's energiforbrug ligger årligt på omkring 29.000 terawatttimer. Energiforbrug per indbygger er på 7.8 ton (7076 kg) af olieækvivalenter årligt, verdens 10. højeste rate. I 2005 kom 40% af denne energi fra råolie, 23% fra kul og 22% fra naturgas. Den restende del kom fra atomkraft og vedvarende energikilder. USA er verdens største forbruger af råolie.

Atomkraft har i årtier spillet en begrænset rolle i forhold til andre udviklede lande, delvist pga. af ændringen i offentlighedens opfattelse i kølvandet af ulykken på Three Mile Island. I 2007 blev adskillige ansøgninger om nye atomkraftværker sendt afsted. USA har 27% af verdens kulreserver, og er verdens største producent af naturgas og råolie.

Vandforsyning og vandbehandling

Problemer vedrørerende vandforsyningen i USA er tørker i den vestlige del, vandknaphed, forurening, manglende investeringer, bekymringer om at vandprisen er til at betale for de fattige og en arbejdsstyrke, der hurtigt går på pension. Global opvarmning vil medføre forøget variation i nedbør og nedbørsintensitet, hvilket muligvis vil føre til mere voldsomme tørker og oversvømmelser med mulige alvorlige konsekvenser for vandforsyningen og forurening fra overfyldte kloaker.

Uddybende artikel: Amerikansk kultur
En Indført alaskaner danser under en "højtideligholdelse" kulturel begivenhed, der forekommer hvert andet år.

USA er hjemsted for mange kulturer og en stor variation af etniske grupper, traditioner og værdier. Udover befolkningsgrupperne indfødte amerikanere i USA, indfødte hawaiianere, and indfødte i Alaska, nedstammer næsten alle andre fra deres forfædre, der emigrede og bosatte sig i landet i de sidste fem århundredere. Overordnet set er den amerikanske kultur kraftigt påvirket af flere europæiske, specielt de tyske, britiske og irskekulturer og senere af italienske, græske og ashkenaziske kulturer. Andre vigtige befolkningsgrupper er efterkommere af de vestafrikanske slaver, der bevarede nogle kulturelle traditioner fra Vestafrika i det tidlige USA. Mere nylig indvandring fra Asien og Latinamerika er tilføjet til en kulturel blandring, der er blevet beskrevet metaforisk som både en homogeniserende smeltedigel og en heterogen salatskål, hvori indvandrere og deres efterkommere beholder særprægede kulturelle træk. Geografiske navne afspejler tydeligt, hvordan USA's historie er sammensat af britisk, hollandske, franske, spanske og indianske dele.

Kernen i amerikansk kultur blev grundlagt af de protestantiske britiske kolonister og formet af grænselandets afvikling med de konstante territoriale ekspansioner mod vest, hvor de deraf afledte kulturelle træk gik i arv til efterkommere og blev overført til immigranter gennem assimilation. Amerikanere har traditionelt været præget af en stærk arbejdsmoral, konkurrence og individualisme, såvel som en forenende tro på et "amerikansk bekendelsesskrift", der fremhæver og understreger frihed, lighed, privat ejendomsret, demokrati, retssamfund og en præference for en begrænset stat. Amerikanere er ekstremt velgørende i forhold til globale standarder. Amerikanere gav ifølge et britisk studie 1,67% af BNP til velgørenhed, mere end nogen anden studeret nation, og mere end dobbelt så meget som den britiske andenplads på 0,73% og omkring tolv gange franskmændenes 0,14%.

Den amerikanske drøm eller opfattelse, at amerikanere nyder gavn af en høj social mobilitet, spiller en afgørende rolle i at tiltrække immigranter. Hvorvidt denne opfattelse er realistisk har været en meget debatteret emne. Imens mainstream kultur holder fast ved at USA er et klasseløst samfund, har lærde indentificeret signifikante forskele mellem landets sociale klasser, hvilket påvirker socialisering, sprog samt holdning- og værdisæt. Amerikaneres selvbilleder, sociale synsvinkler og kulturelle forventninger er usædvanlig tæt forbundet med deres placering i samfundet. Mens amerikanere har tendens til at sætte stor pris på socioøkonomiske præstationer, ses det at være almindelig eller gennemsnitlig (Average Joe) som en positiv egenskab.

Amerikansk kultur er således en blanding af forskellige kulturer fra hele verdens. I dag eksporteres alskens amerikansk kultur – mad, musik, film, tv, sport, sprog osv. – tilbage til hele verden og har en enorm påvirkning på kulturen overalt.

Madlavning

Amerikanske kulturikoner som æblepie (apple pie), baseball og det amerikanske flag

Almindelig amerikansk mad ligner meget andre vestlige landes. Hvede er den primære kornsort med omkring tre fjerdedele af kornprodukter lavet af hvedemel, og mange retter bruger indfødte amerikanske ingredienser, såsom kalkun, råvildt, kartofler, søde kartofler, majs, squash, og ahornsirup, der blev spist af oprindelige amerikanere og de tidlige europæiske nybyggere. Disse hjemhørende fødevarer er en del af en fælles menu på en af USA's mest populære helligdage Thanksgiving, hvor nogle amerikanere laver traditionel mad for at fejre begivenheden.

Stegt kalkun er en del af den traditionelle Thanksgiving frokost.

Karakteritiske retter som æblepie, dybstegt kylling, pizza, hamburgers, og hot dogs stammer fra adskillige immigranters opskrifter. Pommes frites, mexicanske retter som burritos og tacos samt pastaretter frit tilpasset fra italienske opskrifter spises af alle i stor stil. Soul food, som oprindeligt blev spist af de afrikanske slaver, er også en populær spise i USA. Amerikanere drikker tre gange så meget kaffe som te. Den amerikanske fødevarebranches markedsføring er i høj grad ansvarlig for at have gjort appelsinjuice og mælk til allestedsværende morgenmadsdrikkevarer.

Amerikanernes spisevaner minder enormt meget om de britiske kulinariske rødder, dog med nogle variationer. Selvom amerikanerne kunne dyrke nyere grøntsager på deres land, som briterne ikke kunne, ville de fleste kolonister ikke spise disse nye fødevarer, før europæerne accepterede dem. Over tid har amerikansk mad ændrer sig til et punkt, hvor madanmelder John L. Hess i 1972 sagde: "Vores grundlæggere var så langt overlegne i forhold til nuværende politiske ledere i kvalitet af deres mad såvel som kvaliteten af deres prosa og intelligens."

Den amerikanske fast food-industri er verdens største, og de kom med det banebrydende drive-through koncept i 1940'erne. Fastfood-forbrug har udløst sundhedsmæssige betænkeligheder, og i løbet af 1980'erne og 1990'erne steg amerikaneres kalorieindtag med 24 %. Hyppig spisning på fastfoodrestauranter er forbundet med, hvad offentlige repræsentanter for sundhed kalder den amerikanske "fedmeepidemi". Meget sødede sodavand og læskedrikke er meget populære, og sødede drikke udgør ni procent af amerikanernes kalorieindtag.

Litteratur, filosofi og kunst

Uddybende artikel: Amerikansk litteratur
Mark Twain (1835-1910) var en amerikansk forfatter og humorist.

Amerikansk kunst og litteratur var i det 18. og 19. århundrede næsten udelukkende påvirket af de europæiske strømninger. Forfattere såsom Nathaniel Hawthorne, Edgar Allan Poe og Henry David Thoreau etablerede i midten af 1800-tallet en karakteristisk amerikansk kulturel stemme. Mark Twain og digteren Walt Whitman var fremtrædende personer i århundredets anden halvdel; Emily Dickinson, der var næsten ukendt i hendes levetid, er nu anerkendt som en væsentlig amerikansk digter. Af værker, som opfattes til at opfange og rumme grundlæggende aspekter af nationens erfaringer og karakter, kan nævnes Herman Melville's Moby-Dick (1851), Twain's The Adventures of Huckleberry Finn (1885), F. Scott Fitzgeralds The Great Gatsby (1925) og Harper Lee's To Kill a Mockingbird (1960). Disse kan måske få tilnavnet "Stor amerikansk roman".

Tolv amerikanske statsborgere har vundet Nobilprisen i litteratur, sidste gang Bob Dylan i 2016. William Faulkner, Ernest Hemingway og John Steinbeck er ofte opgjort blandt det 20. århundredes mest indflydelsesrige forfattere. Populære litterære genre såsom Western og hardboiled krimier udviklede sig i USA. Beatgenerationens forfattere opnåede op for helt nye litterære tilgange, som har postmoderne forfattere såsom John Barth, Thomas Pynchon og Don DeLillo.

Den første større amerikanske filosofiske bevægelse blev grundlagt af transcendentalisterne, ledet af Thoreau and Ralph Waldo Emerson. Efter den amerikanske borgerkrig ledte Charles Sanders Peirce og derefter William James og John Dewey udviklingen af pragmatismen. I det 20. århundrede bragte W. V. O. Quine og Richard Rorty og senere Noam Chomskys arbejde analytisk filosofi i forgrunden af det amerikanske filosofiske akademiske samfund. John Rawls og Robert Nozick ledte en renæssance af politisk filosofi. Cornel West og Judith Butler har ført en kontinental tradition i af det amerikanske filosofiske akademiske samfund. Chicagoskole-økonomer som Milton Friedman, James M. Buchanan og Thomas Sowell har påvirket adskillige områder indenfor social og politisk filosofi.

Bevægelsen Hudson River School påvirkede den amerikanske billedkunst med den europæiske naturalismes traditioner. Thomas Eakins realistiske malerier er nu almindeligt fejret. Armory Show udgang 1913 i New York City, der var en udstilling med europæisk moderne kunst, chokerede offentligheden og transformerede USA's kunstscene. Museum of Modern Art i New York, grundlagt i 1929, blev en demonstration af amerikansk og international samtidskunst. Efter slutningen på 2. verdenskrig skete der en drejning, hvor New York de facto overtog titlen som verdens kunstcentrum fra Paris. Georgia O'Keeffe, Marsden Hartley og andre eksperimenterede med nye individualistiske stilarter. Store kunstneriske bevægelser såsom Willem de Kooning og Jackson Pollocks abstrakte ekspressionisme og Andy Warhol og Roy Lichtensteins pop art udvikledes i overvejende USA. Bølgen af modernisme og senere postmodernisme har bragt berømmelse til amerikanske arkitekter såsom Frank Lloyd Wright, Philip Johnson, og Frank Gehry.


En af de første større folk, der promoverede amerikansk teater, var impresario P. T. Barnum, der i 1841 begyndte at drive virksomhed i nedre Manhattans underholdningskompleks. I det 20. århundrede opstod den moderne musicalBroadway; Sangene af musical teater komponister så som Irving Berlin, Cole Porter og Stephen Sondheim er blevet pop-standarder. Dramatikeren Eugene O'Neill vandt i 1936 Nobel prisen i litteratur; af andre anmelderroste amerikanske dramatiker kan nævnes flere vindere af Pulitzerprisen, heraf Tennessee Williams, Edward Albee og August Wilson.

Charles Ives' arbejde, selvom han ikke var særlig kendt på tidspunktet, etablerede ham som den første større amerikanske komponist i den klassiske tradition, imens eksperimentalister såsom Henry Cowell og John Cage skabte en karakteristik amerikansk tilgang til klassisk komposition. Aaron Copland og George Gershwin udviklede en syntese af populær og klassisk musik. Koreograferne Isadora Duncan og Martha Graham bidragede til skabelsen af moderne dans, mens George Balanchine og Jerome Robbins var fremtrædende figurer indenfor 20. århundredes ballet. Amerikanerne har længe været vigtige i det moderne kunstneriske medium, fotografiet og af større fotografer kan nævnes Alfred Stieglitz, Edward Steichen, and Ansel Adams.

Musik

Siden slutningen af det 19. århundrede, er populærmusik fra USA i stigende grad blevet verdenskendt, til det punkt hvor nogle former for amerikansk popmusik i dag kan høres næsten overalt. Afroamerikansk musiks rytmiske og lyriske stilarter har grundlæggende påvirket amerikansk musik i almindelighed og adskilt den fra europæiske musiktraditioner. Elementer fra folkemusik idiomer såsom blues, og hvad der nu er kendt som oldtime, blev brugt og transformeret til populære genrer med globale publikum. Jazz blev i starten af 20. århundrede udviklet af pionere som Louis Armstrong og Duke Ellington. Countrymusik blev udviklet i 1920'erne og rhythm and blues i 1940'erne.

Elvis Presley og Chuck Berry var i midt 1950'erne iblandt pionererne indenfor rock and roll. I 1960'erne, Bob Dylan dukkede frem med sammen med amerikansk folkemusiks genoplivning og blev en af USA's mest berømte sangskrivere, imens James Brown ledede udviklingen af funk. Amerikanske kreationer i nyere tid omfatter hip hop and house music. Amerikanske popstjerner såsom Presley, Michael Jackson og Madonna er blevet til globale berømtheder. Det samme er sket for nutidige musikalske kunstnere som Taylor Swift, Britney Spears, Katy Perry og Beyoncé såvel som hiphop kunstnere såsom Jay Z, Eminem og Kanye West. Rockbands såsom Metallica,The Eagles og Aerosmith er blandt de mest indbringende bands og sangere på verdensplan.

Film

Hollywood, et nordligt distrikt i Los Angeles, Californien, er en af de førende inden for filmproduktion. Verdens første kommercielle filmfremvisning fandt sted i New York i 1894 med Thomas Edisons Kinetoscope. Det følgende år fandt den første kommercielle fremvisning af en projiceret film sted, også i New York, og USA var på forkant med lydfilmens udvikling i de efterfølgende årtier. USA's filmbranche har siden det tidlige 20. århundrede været baseret omkring Hollywood, men i det 21. århundrede er et stigende antal film blevet lavet andre steder, og filmselskaberne har været genstand for globaliseringens magt.

Instruktøren D.W. Griffith, USA's mest fremtrædende filmskaber i stumfilmsperioden, var en central person i udviklingen af filmsproget, og producer/entreprenør Walt Disney var førende inden for både tegnefilm og film-merchandising. Instruktører som John Ford omdefinerede billedet og historien for det gamle amerikanske vesten og udvidede ligesom andre såsom John Huston mulighederne for optagelser i virkeligheden for filmbranchen samt havde stor indflydelse på efterfølgende instruktører. Industrien har haft sine gyldne år, almindeligt refereret til som "Hollywoods guldalder", fra lydfilmens barndom indtil de tidlige 1960'ere med filmskuespillere såsom John Wayne og Marilyn Monroe, der blev ikoniske figurer. I 1970'erne var filminstruktører som Martin Scorsese, Francis Ford Coppola og Robert Altman en vital del af, hvad der blev kaldt "New Hollywood" eller "Hollywoods Renæssance", med kompromisløs realisme påvirket af efterkrigstidens franske og italienske realismefilm. Siden har instruktører som Steven Spielberg, George Lucas og James Cameron opnået berømmelse for deres blockbusterfilm, der ofte er karakteriseret af høje produktionsomkostninger, men til gengæld har opnået høj indtjening i biograferne. Camerons Avatar (2009) indtjente fx mere end $2 milliarder ved biografsalg.

Blandt de bemærkelsesværdige film, der ligger på toppen på American Film Institutes AFI 100-liste, kan nævnes Orson Welles' Citizen Kane (1941), der ofte er nævnt som den største nogensinde, Casablanca (1942), The Godfather (1972), Borte med blæsten (Gone with the Wind) (1939), Lawrence af Arabien (Lawrence of Arabia) (1962), Troldmanden fra Oz (The Wizard of Oz) (1939), Fagre voksne verden (The Graduate) (1967), I storbyens havn (On the Waterfront) (1954), Schindlers liste (Schindler's List) (1993), Singin' in the Rain (1952), Det er herligt at leve (It's a Wonderful Life) (1946) og Sunset Boulevard (1950). Academy Awards bedre kendt som Oscar-uddelingen har været afholdt hvert år siden 1929 af Academy of Motion Picture Arts and Sciences, og Golden Globe Awards har været afholdt årligt siden januar 1944.

Sport

Pro Bowl 2006. Amerikansk fodbold er den mest populære tilskuersport i USA.

Sport, og holdsport især, er en national fritidsinteresse. Professionel sport i USA er stor forretning og omfatter flertallet af verdens bedst betalte sportsudøvere. De fire store sportsgrene er baseball, amerikansk fodbold, ishockey og basketball. Baseball anses stadig for at være nationalsporten; men siden begyndelsen af 1990'erne er amerikansk fodbold blevet den mest populære sportsgren i USA. Ishockey er meget populært, specielt i de nordlige stater, men har i de senere år også fundet indpas i syden.

Amerikansk fodbold, baseball og basketball er meget populære på high school-niveau og college-niveau.

Professionel sport spilles primært i fire store ligaer:

  • NFL (National Football League)
  • NBA (National Basketball Association)
  • NHL (National Hockey League)
  • MLB (Major League Baseball)

I de senere år er specielt Amerikansk fodbold blevet meget populært udenfor USA's grænser, og millioner af mennesker i mange lande følger i dag NFL og store begivenheder som Super Bowl.

Andre sportsgrene som motorsport, lacrosse, fodbold, golf og tennis har udbredt interesse. USA er blandt de mest indflydelsesrige lande, når det gælder brætsportsgrene: surfing, skateboard og snowboard. Den europæiske form for fodbold er også blevet mere populær, specielt siden USA afholdt VM i fodbold 1994. Mændenes fodboldlandshold har kvalificeret sig til VM i fodbold ti gange og kvindernes hold har vundet VM i fodbold for kvinder tre gange og OL-guld fire gange. Mændenes bedste fodboldliga i USA hedder MLS (Major League Soccer), kvindernes kaldes National Women's Soccer League.

Otte Olympiader har fundet sted i USA. USA har vundet andenflest medaljer ved Vinter-OL med 253 (87 guld, 95 sølv og 71 bronze), og blev med 37 medaljer ved Vinter-OL i Vancouver 2010 det mest vindende land nogensinde ved et enkelt Vinter-OL. USA er det mest vindende land ved Sommer-OL med 2.296 medaljer (929 guld, 729 sølv og 638 bronze).

Medier

American Broadcasting Companys hovedkvarter i New York City.

De fire største tv-udbydere i USA er NBC, CBS, ABC, og Fox, og de er alle kommercielle. Kabel-tv udbyder hundredvis af kanaler til en række forskellige nicheområder. Amerikanere lytter til radio, der også er i det store hele er kommercielt, i gennemsnit to og en halv time om dagen.

I 1998 havde antallet af kommercielle radiostationer vokset til 4.793 AM og 5.662 FM. Desuden er der 1.460 offentlige radiostationer, hvoraf de fleste er drevet af universiteter og offentlige myndigheder til uddannelsesformål og er finansieret af offentlige eller private midler, abonnementer og selskabers tegningsgaranti. Meget af offentlig radioudsendelse leveres af NPR og fjernsyn leveres af PBS. Begge blev dannet med Public Broadcasting Act of 1967 og drives separat. Ifølge FCC er der er 30 september 2014 15.433 autoriserede fuld effekt radiostationer.

Kendte aviser er The New York Times, USA Today og The Wall Street Journal. Alle amerikanske aviser er privat ejede, med få undtagelser, enten ved store kæder såsom Gannett eller McClatchy, som ejer snesevis eller endda hundredvis af aviser, ved små kæder der ejer end håndfuld aviser, eller ved en på en måde der bliver mere sjælden, af individer eller familier. Større byer har ofte "alternative ugeblade" for at supplere mainstream dagblade. De mest velkendte er New York Citys The Village Voice eller Los Angeles' LA Weekly. Mange større byer støtter et lokalt virksomheds tidsskrift, fagblade vedrørende de lokale industrier og blade for lokale etniske og sociale grupper. Tidlige versioner af comic strip i dagblade og aviser og American comic book begyndte at dukke op i 19. århundrede. I 1938 udviklede Superman, DC Comics tegneserie superhelt, sig til et amerikansk ikon. Udover webportaler og søgemaskiner er de mest populære hjemmesider Facebook, YouTube, Wikipedia, Yahoo.com, eBay, Amazon oh Twitter.

Mere end 800 publikationer produceres på spansk, det andet mest talte modersmål efter engelsk.

Spanske medier ligefra fjernsyn, radio til aviser og hjemmesider er i stor vækst i USA grundet den voksende befolkningsgruppe hispanics og latinoer, der den 1. juli 2015 udgjorde 56,6 millioner.

Online Sportsvæddemål

Det har været ulovligt at vædde på sport siden 1992 efter at Professional and Amateur Sports Protection Act of 1992 blev vedtaget. Siden da har det kun været i Nevada og New Jersey, at man har kunnet satse på sport. Dengang udtalte David Stern (Senate Judiciary Subcommittee on Patents, Copyrights and Trademarks) under en offentlig høring angående sportsvæddemål: (S)ports gambling is a national problem. The harms it inflicts are felt beyond the borders of those States that sanction it. Men det bliver nu igen lovligt at spille på sport i alle delstater, da Højesteretten i USA ( Supreme Court of the United States ) stemte i 2018 for at legalisere sportsvæddemål med seks imod tre stemmer.

En af de første sponsporaftaler mellem en betting-gigant og et amerikansk fodboldhold blev mellem 888.com og New York Jets. I første omgang gælder aftalen for sæsonen 2018/2019. Som en del af aftalen kan 888 nu reklamere for deres brand på klubbens stadion under hjemmekampe. Derudover kan 888 bruge klubbens logoer og navn i deres reklamekampagner.

Astronauten James Irwin der går på Månen ved siden af Apollo 15's landingsmodul og lunar rover i 1971. Forsøget på at nå Månen var udløst af Rumkapløbet.

USA har været førende i teknologisk innovation siden slutningen af det 19. århundrede og videnskalig forskning siden midten af 20. århundrede. Metoder for produktion af udskiftelige dele blev udviklet af USA's krigsministerium af de føderale arsenaler i den første halvdel af det 19. århundrede. Denne teknologi sammen med udviklingen af en værktøjsmaskine industri muliggjorde at USA kunne have en stor skala fremstilling af symaskiner, cykler og andre varer i det senere 19. århundrede og blev senere kendt som det amerikanske fremstillingssystem. Elektrificeringen af fabrikkerne i det tidlige 20. århundrede, samlebåndets indførelse og andre arbejdskraftbesparende teknikker skabte systemet kaldet masseproduktion.

I 1876 blev Alexander Graham Bell tildelt det første patent for sin opfindelse af telefonen. Thomas Edisons forskningslaboratorie, der var en af de første af sin slags, udviklede fonografen, den første langtidsholdbare glødepære og det første filmkamera, der virkede. Sidstnævnte førte til fremkomsten af den verdensomspændende underholdningsindustri. I det tidlige 20. århundrede populariserede Ransom E. Olds og Henry Fords selskaber samlebåndet. I 1903 lykkedes det brødrene Wright at lave den første vedvarende og kontrollerede tungere end luft drevne flyvning.

Fremkomsten af nazismen i 1930'erne førte til at mange europæiske videnskabsmænd, heriblandt Albert Einstein, Enrico Fermi og John von Neumann, immigrerede til USA. I løbet af Anden Verdenskrig udviklede Manhattan Project atomvåben og varslede Atomalderen, imens Rumkabløbet skabte rivende udvikling indenfor raketter, materialevidenskab og aeronautik.

Opfindelsen af transistoren i 1950'erne, en central aktiv komponent i stort set al moderne elektronik, førte til mange teknologiske fremskridt og en betydelig udvidelse af USA's teknologi industri. Dette førte yderligere til oprettelsen af mange nye teknologivirksomheder og teknologiområder rundt omkring i landet, fx Silicon Valley i Californien. Fremskridt gjort af amerikanske microprocessor virksomheder som Advanced Micro Devices og Intel sammen med både computer software og hardware virksomheder, der omfatter Adobe Systems, Apple Computer, IBM, Microsoft og Sun Microsystems førte til skabelsen og populariseringen af den personale computer. ARPANET var under udvikling i 1960'erne til at opfylde USA's forsvarsministeriums krav, og blev den første ud af en række netværk, der udviklede sig til Internettet.

Disse fremskridt førte til en større personalisering af teknologien til individuelt brug. I 2013 ejede 83,8% af amerikanske husstande mindst en computer og 73,3 % havde højhastighedsinternet. I maj 2013 havde 91% af amerikanerne en mobiltelefon. USA placerer sig ifølge Freedom House desuden højt med hensyn til friheden på internettet.

I det 21. århundrede kommer omkring to tredjedel af finansieringen af forskning og udvikling fra den private sektor. USA er førende i verden med videnskabelige forskningsartikler og i-faktoren.


  • Davenport, Frances Gardiner. , Washington, D.C., Carnegie Institution of Washington, 1917-37 – Google Books. Genudgivelse, 4 bind (oktober 2004), Lawbook Exchange, ISBN 1-58477-422-3
  • Johnson, Paul M. A History of the American People. 1104 sider. Harper Perennial: 1. marts 1999. ISBN 0-06-093034-9.
  • Litwak, Robert S. Rogue States and U.S. Foreign Policy : Containment after the Cold War. 300 sider. Woodrow Wilson Center Press: 1. februar 2000. ISBN 0-943875-97-8.
  • Nye, Joseph S. The Paradox of American Power : Why the World's Only Superpower Can't Go It Alone. 240 sider. Oxford University Press, USA: 1. maj 2003. ISBN 0-19-516110-6.
  • Pierson, Paul. Politics in Time: History, Institutions, and Social Analysis. 208 sider. Princeton University Press: 9. august 2004. ISBN 0-691-11715-2.
  • Reid, T. R. The United States of Europe: The New Superpower and the End of American Supremacy. 320 sider. The Penguin Press HC: 4. november 2004. ISBN 1-59420-033-5.
  • Susser, Ida, and Patterson, Thomas C. (editors). Cultural Diversity in the United States: A Critical Reader. 476 sider. Blackwell Publishers: December 2000. ISBN 0-631-22213-8.
  1. In January 2015, U.S. federal government debt held by the public was approximately $13 trillion, or about 72% of U.S. GDP. Intra-governmental holdings stood at $5 trillion, giving a combined total debt of $18.080 trillion. By 2012, total federal debt had surpassed 100% of U.S. GDP. The U.S. has a credit rating of AA+ from Standard & Poor's, AAA from Fitch, and AAA from Moody's.
  2. Droughts are likely to particularly affect the 66 percent of Americans whose communities depend on surface water. As for drinking water quality, there are concerns about disinfection by-products, lead, perchlorates and pharmaceutical substances, but generally drinking water quality in the U.S. is good.
  1. Engelsk er det officielle sprog i 32 stater. Engelsk og hawaiiansk er begge officielle sprog på Hawaii. Engelsk og 20 indfødte sprog er officielle sprog i Alaska. Algonquian, cherokee og sioux er blandt andre officielle sprog i områder styret af de oprindelige folk. Fransk er et de facto, men uofficielt sprog i Maine og Louisiana, mens New Mexicos lovgivning giver spansk en særlig status.
  2. I fem territorier er engelsk sammen med et eller flere indfødte sprog officielle: Spansk i Puerto Rico, samoansk i Amerikansk Samoa, chamorro i både Guam og Nordmarianerne. Caroliansk er også et officielt sprog i Nordmarianerne.
  3. Engelsk er de facto-sprog i den amerikanske regering og det eneste sprog, der tales i hjemmet af 80% af amerikanerne i alderen fem og op efter. Spansk er det andet mest talte sprog.
  4. Om USA eller Kina er større, er omdiskuteret. De angivne tal er fra FN og det amerikanske folketællingsinstitut. Andre kilder give mindre tal. Alle autoritative beregninger af landets størrelse omfatter kun de 50 stater og District of Columbia, ikke territorierne.
  5. Se Tid i USA for detajler om lovene om tidszoner i USA.
  6. Bortset fra Amerikansk Samoa og de Amerikanske Jomfruøer.
  1. . Cornell Law School. 12. august 1998. Hentet 9. februar 2017. The composition by John Philip Sousa entitled 'The Stars and Stripes Forever' is the national march.
  2. New Mexico Code 1–16–7 (1981).
  3. New Mexico Code 14–11–13 (2011).
  4. Cobarrubias, Juan; Fishman, Joshua A. (1983). (engelsk). Walter de Gruyter. s. 195. ISBN 90-279-3358-8. Hentet 27. december 2011.
  5. García, Ofelia (2011). (engelsk). John Wiley & Sons. s. 167. ISBN 1-4443-5978-9. Hentet 27. december 2011.
  6. (engelsk). US Census Bureau. 2015. Hentet 20. maj 2017.
  7. (engelsk). Pew Research Center: Religion & Public Life. 12. maj 2015.
  8. . The World Factbook. Central Intelligence Agency. 23. maj 2016. Hentet 10. juni 2016. (area given in square kilometers)
  9. "", U.S. Census Bureau, database as of August 2010, excluding the U.S. Minor Outlying Islands. viewed October 22, 2014.
  10. (engelsk). United States Census Bureau. fra originalen 12. august 2017. Hentet 25. juli 2017. Skønnet fra 2016 er pr. 1. juli 2016. Folketællingen i 2010 er pr. 1. april 2010.
  11. , besøgt 14. december 2013.
  12. (engelsk). IMF. Hentet 19. juni 2016.
  13. Data henviser til år 2016. (selecting all countries, GDP per capita (current US$), Verdensbanken. Besøgt 1. juli 2017.
  14. . Organisation for Economic Co-operation and Development (engelsk).
  15. . Pew Research.
  16. . OECD (engelsk). fra originalen 2. april 2015.
  17. (PDF) (engelsk). United Nations Development Programme. 2016. Hentet 23. marts 2017.
  18. (EU's bruttonationalprodukt er på 14.510 mia. dollar, men EU er ikke et land)
  19. . USA Today. Washington, D.C. Associated Press. 24. april 2007. Hentet 30. november 2008.
  20. DeLear, Byron (July 4, 2013) "Historians have long tried to pinpoint exactly when the name 'United States of America' was first used and by whom... ...This latest find comes in a letter that Stephen Moylan, Esq., wrote to Col. Joseph Reed from the Continental Army Headquarters in Cambridge, Mass., during the Siege of Boston. The two men lived with Washington in Cambridge, with Reed serving as Washington's favorite military secretary and Moylan fulfilling the role during Reed's absence." Christian Science Monitor (Boston, MA).
  21. Touba, Mariam (November 5, 2014) "Here, on January 2, 1776, seven months before the Declaration of Independence and a week before the publication of Paine's Common Sense, Stephen Moylan, an acting secretary to General George Washington, spells it out, 'I should like vastly to go with full and ample powers from the United States of America to Spain' to seek foreign assistance for the cause." New-York Historical Society Museum & Library
  22. Fay, John (July 15, 2016) "According to the NY Historical Society, Stephen Moylan was the man responsible for the earliest documented use of the phrase "United States of America." But who was Stephen Moylan?" IrishCentral.com
  23. . 5 (1287). Arkiveret fra 19. december 2014.
  24. Carter, Rusty (18. august 2012). . The Virginia Gazette. fra originalen 22. august 2012. He did a search of the archives and found the letter on the front page of the April 6, 1776, edition, published by Hunter & Dixon.
  25. Safire, William (5. juli 1998). . The New York Times Magazine. New York Times. Hentet 15. marts 2016.
  26. Mary Mostert (2005). . CTR Publishing, Inc. s. 18. ISBN 978-0-9753851-4-2.
  27. DeLear, Byron (August 16, 2012). Christian Science Monitor (Boston, MA).
  28. . Princeton University. 2004. fra originalen 5. august 2004.
  29. . National Archives. Hentet 20. juni 2007.
  30. Doug Brokenshire (Stanford University) (1996). . Caxton Press. s. 49. ISBN 978-0-87004-562-2.
  31. Maugh II, Thomas H. (12. juli 2012). . Los Angeles Times. Los Angeles County, California: Los Angeles Times. Hentet 25. februar 2015.
    . Smithsonian Institution, National Museum of Natural History. Juni 2004. Arkiveret fra 28. november 2007. Hentet 19. juni 2007.
    Kudeba, Nicolas (28. februar 2014). . The History of Canada Podcast. Arkiveret fra 1. marts 2014.
    Guy Gugliotta (February 2013). . Smithsonian Magazine. Washington, DC: Smithsonian Institution. Hentet 25. juni 2015.
  32. Craig Lockard (2010). . University of Wisconsin. s. 315. ISBN 978-1-111-79083-7.
  33. Yanak, Ted and Cornelison, Pam. The Great American History Fact-finder: The Who, What, Where, When, and Why of American History. Side 114. Houghton Mifflin; 2. udgave: 27. august 2004. ISBN 0-618-43941-2
  34. 6. september 2006 hos Wayback Machine. Crossroads of Earth Resources and Society.
  35. Morrison, Michael A Slavery and the American West: The Eclipse of Manifest Destiny and the Coming of the Civil War. Side 176. University of North Carolina Press. ISBN 0-8078-4796-8.
  36. De Rosa, Marshall L. The Politics of Dissolution: The Quest for a National Identity and the American Civil War. Side 266. Transaction Publishers: 1. januar 1997. ISBN 1-56000-349-9
  37. Spielvogel, Jackson J. Western Civilization: Volume II: Since 1500. Side 708. Wadsworth Publishing: 10. januar 2005. ISBN 0-534-64604-2
  38. Lars Bretlau: Historisk Tidsskrift, 2000
  39. Inga Floto: Historie. Museum Tusculanum, 2005, s. 86
  40. Eric Foner og John A. Garraty, The Reader's Companion to American History. Side 576. 21. oktober 1991. Houghton Mifflin. ISBN 0-395-51372-3.
  41. McDuffie, Jerome, Piggrem, Gary Wayne, and Woodworth, Steven E. U.S. History Super Review. Side 418. Research & Education Association: 21. juni 2005. ISBN 0-7386-0070-9
  42. 3. januar 2007 hos Wayback Machine. The National WWII Museum, New Orleans.
  43. . David R. Francis, Christian Science Monitor. 29. august 2005].
  44. Walker, John F, og Vatter, Harold G The Rise of Big Government in the United States. Side 63. M.E. Sharpe: maj 1997. ISBN 0-7656-0067-6.
  45. Norman Davies: Europe at War, Macmillan, 2006
  46. Rudolph, John L. Scientists in the Classroom: The Cold War Reconstruction of American Science Education. Side 1. Palgrave Macmillan: 3. maj 2002. ISBN 0-312-29571-5.
  47. Klarman, Michael J. From Jim Crow to Civil Rights: The Supreme Court and the Struggle for Racial Equality. Side 552. Oxford University Press, USA: 4. maj 2006. ISBN 0-19-531018-7.
  48. Wallison, Peter (2015). . Encounter Books. ISBN 978-1594037702.
  49. Financial Crisis Inquiry Commission (2011). (PDF). ISBN 9781607963486.
  50. Taylor, John B. (januar 2009). (PDF). Hoover Institution Economics Paper Series. National Bureau of Economic Research. Hentet 21. januar 2017.
  51. Hilsenrath, Jon; Ng, Serena; Paletta, Damian (18. september 2008). . The Wall Street Journal. Dow Jones & Company. Hentet 21. januar 2017.
  52. . History.com. A&E Television Networks, LLC. Hentet 7. oktober 2014.
  53. . NPR. 12. november 2008. Hentet 4. oktober 2014.
  54. Washington, Jesse; Rugaber, Chris (9. september 2011). . Huffington Post. Associated Press. fra originalen 16. juni 2013. Hentet 7. marts 2013.
  55. . The New York Times. The New York Times Company. 22. februar 2014. Hentet 21. januar 2017.
  56. . IGM Polls. Initiative on Global Markets at the University of Chicago. 15. februar 2012. Hentet 21. januar 2017.
  57. Lux, Marshall; Robert, Greene (2015). . Harvard Mossavar-Rahmani Center for Business and Government. Hentet 21. januar 2017.
  58. . Congressional Budget Office. Hentet 21. januar 2017.
  59. Bradner, Eric (13. januar 2017). . CNN. Hentet 21. januar 2017.
  60. Gary C. Jacobson, "The Republican Resurgence in 2010," Political Science Quarterly (2011) 126#1 pp. 27–52
  61. . The Week. 9. november 2016. Hentet 20. januar 2017.
  62. Flegenheimer, Matt; Barbaro, Michael (9. november 2016). . The New York Times. Hentet 20. januar 2017.
  63. (PDF). census.gov. U.S. Census Bureau. s. 41. Hentet 18. januar 2015.
  64. . Encyclopædia Britannica. Hentet 25. marts 2008. (area given in square miles)
  65. (PDF). Demographic Yearbook 2005. UN Statistics Division. Hentet 25. marts 2008. (area given in square kilometers)
  66. . The World Factbook. Central Intelligence Agency. Hentet 15. januar 2015.
  67. . Georgia Info. Digital Library of Georgia. Hentet 24. december 2014.
  68. Lew, Alan. . GSP 220 – Geography of the United States. North Arizona University. Arkiveret fra 9. april 2016. Hentet 24. december 2014.
  69. Harms, Nicole. . Travel Tips. USA Today. Hentet 24. december 2014.
  70. . Encyclopedia Britannica. Hentet 24. december 2014.
  71. . Peakbagger. Hentet 24. december 2014.
  72. . Federal Communications Commission. Hentet 24. december 2014.
  73. Poppick, Laura. . LiveScience. Hentet 2. maj 2015.
  74. O'Hanlon, Larry (14. marts 2005). . Discovery Channel. Arkiveret fra 14. marts 2005. Hentet 5. april 2016.
  75. Boyden, Jennifer. . Travel Tips. USA Today. Hentet 24. december 2014.
  76. (PDF). Hentet 19. august 2015.
  77. Perkins, Sid (11. maj 2002). . Science News. Arkiveret fra 1. juli 2007. Hentet 20. september 2006.
  78. Len McDougall (2004). . Lyons Press. s. 325. ISBN 978-1-59228-070-4.
  79. Morin, Nancy. (PDF). Plants. National Biological Service. Arkiveret fra (PDF) 24. juli 2013. Hentet 27. oktober 2008.
  80. Osborn, Liz. . Current Results Nexus. Hentet 15. januar 2015.
  81. . Smithsonian Institution. Hentet 20. januar 2009.
  82. Lawrence, E.A. (1990). "Symbol of a Nation: The Bald Eagle in American Culture". The Journal of American Culture. 13 (1): 63-69. doi:.
  83. National Park Service (28. februar 2006). . Pressemeddelelse.
  84. Lipton, Eric; Krauss, Clifford (23. august 2012). . New York Times. Hentet 18. januar 2015.
  85. Gorte, Ross W.; Vincent, Carol Hardy.; Hanson, Laura A.; Marc R., Rosenblum. (PDF). fas.org. Congressional Research Service. Hentet 18. januar 2015.
  86. . doi.gov. U.S. Department of the Interior. Arkiveret fra 18. marts 2015. Hentet 19. januar 2015.
  87. The National Atlas of the United States of America (14. januar 2013). . Nationalatlas.gov. Hentet 13. januar 2014.
  88. (PDF). 2003. Hentet 13. januar 2014.
  89. Daynes & Sussman, 2010, pp. 3, 72, 74–76, 78
  90. Hays, Samuel P. (2000). A History of Environmental Politics since 1945.
  91. Collin, Robert W. (2006). . Greenwood Publishing Group. s. 1. ISBN 978-0-313-33341-5. Hentet 25. oktober 2015.
  92. Turner, James Morton (2012). The Promise of Wilderness
  93. . General Accounting Office, DIANE Publishing. s. 1. ISBN 978-1-4289-3997-4. Hentet 25. oktober 2015.
  94. Alaska og Hawaii er vist i andre skalaer; Aleuterne og de ubeboede nordvestlige hawaiianske øer er ikke vist.
  95. . The White House (Photograph). 2011. Arkiveret fra 20. august 2016. Hentet 20. februar 2017.
  96. Etheridge, Eric; Deleith, Asger (19. august 2009). . New York Times blogs. Hentet 7. november 2010. The US system seems essentially a two-party system. ...
  97. Avaliktos, Neal (1. januar 2004). . Nova Publishers. s. 111. ISBN 978-1-59454-054-7.
  98. David Mosler; Robert Catley (1998). . Greenwood Publishing Group. s. 83. Hentet 11. april 2016.
  99. Grigsby, Ellen (2008). . Cengage Learning. s. –7. ISBN 0-495-50112-3.
  100. Flegenheimer, Matt; Barbaro, Michael (9. november 2016). . The New York Times. Hentet 11. november 2016.
  101. US Senate, , viewed August 25, 2015.
  102. US House of Representatives, , viewed August 25, 2015.
  103. . Februar 2003. USA's justitsministerium.
  104. . 2002.
  105. Anup Shah, . Sidst opdateret 27. marts 2006. globalissues.org.
  106. . 1. juni 2006. The World Factbook. CIA.
  107. Truth and Politics. . Hentet 26. maj 2006.
  108. .
  109. Budget Office, Congressional. (PDF). cbo.gov. Congress of the United States Congressional Budget Office. s. 10. Hentet 21. januar 2016.
  110. Porter, Eduardo (14. august 2012). . The New York Times. Hentet 15. august 2012. In 1965, taxes collected by federal, state and municipal governments amounted to 24.7 percent of the nation's output. In 2010, they amounted to 24.8 percent. Excluding Chile and Mexico, the United States raises less tax revenue, as a share of the economy, than every other industrial country.
  111. . Congressional Budget Office. 5. februar 2013. Hentet 23. april 2013.
  112. Isabelle Joumard; Mauro Pisu; Debbie Bloch (2012). (PDF). OECD Journal: Economic Studies: 27. Hentet 24. september 2015. Various studies have compared the progressivity of tax systems of European countries with that of the United States (see for instance Prasad and Deng, 2009; Piketty and Saez, 2007; Joumard, 2001). Though they use different definitions, methods and databases, they reach the same conclusion: the US tax system is more progressive than those of the continental European countries.
  113. Taxation in the US:
    • Prasad, M.; Deng, Y. (2. april 2009). . Socio-Economic Review. 7 (3): 431-457. doi:. Hentet 5. maj 2013.
    • Matthews, Dylan (19. september 2012). . The Washington Post. Hentet 29. oktober 2013.
    • . Peter G. Peterson Foundation. Hentet 2. oktober 2015.
    • . The Tax Policy Center. fra originalen 11. december 2014. Hentet 2. oktober 2015.
  114. Huang, Chye-Ching; Frentz, Nathaniel. . Center on Budget and Policy Priorities. Hentet 13. september 2015.
  115. Matthews, Dylan (19. september 2012). . The Washington Post. Hentet 29. oktober 2013.
  116. Piketty, Thomas; Saez, Emmanuel (august 2006). . National Bureau of Economic Research. Hentet 22. september 2015.
  117. Jane Wells (11. december 2013). . CNBC. Hentet 14. januar 2015.
    Steve Hargreaves (12. marts 2013). . CNN. Hentet 14. januar 2015.
    . 2014 Federal Budget in Pictures. Heritage Foundation. 2015. Arkiveret fra 2015-01-06. Hentet 25. februar 2017.
    Stephen Dinan (10. juli 2012). . Washington Times. Hentet 14. januar 2015.
    . NPR. 15. april 2012. Hentet 14. januar 2015.
  118. Wamhoff, Steve (7. april 2014). (PDF). Institute on Taxation and Economic Policy. Hentet 17. januar 2015.
  119. Agadoni, Laura. . Houston Chronicle Small Business blog.
  120. . Taxpolicycenter.org. Hentet 13. januar 2014.
  121. . Social Security Online. U.S. Social Security Administration. Hentet 3. april 2013.
  122. Blahous, Charles (24. februar 2012). . Defining Ideas. Hoover Institution. Arkiveret fra 16. oktober 2013. Hentet 3. april 2013.
  123. (PDF). Congressional Budget Office. Juli 2012. Hentet 3. april 2013.
  124. Ohlemacher, Stephen (3. marts 2013). . The Seattle Times. Associated Press. Arkiveret fra 29. oktober 2014. Hentet 3. april 2013.
  125. . The Seattle Times. Associated Press. 3. marts 2013. Arkiveret fra 29. oktober 2014. Hentet 3. april 2013.
  126. Tax incidence of corporate tax in the United States:
    • Harris, Benjamin H. (november 2009). (PDF). Tax Policy Center. Hentet 9. oktober 2013.
    • Gentry, William M. (december 2007). (PDF). OTA Paper 101. Office of Tax Analysis, U.S. Department of the Treasury. Arkiveret fra (PDF) 2013-11-01. Hentet 9. oktober 2013.
    • Fullerton, Don; Metcalf, Gilbert E. (2002). "Tax Incidence". I A.J. Auerbach and M. Feldstein. . Amsterdam: Elsevier Science B.V. s. 1788-1839. Hentet 9. oktober 2013.
    • Musgrave, R.A.; Carroll, J.J.; Cook, L.D.; Frane, L. (marts 1951). (PDF). National Tax Journal. 4 (1): 1-53. Hentet 9. oktober 2013.
  127. Malm, Elizabeth (20. februar 2013). . Tax Foundation. Hentet 3. april 2013.
  128. (PDF). treasury.gov. 28. februar 2017. Hentet 29. marts 2017.
  129. . TreasuryDirect. fra originalen 18. april 2011. Hentet 6. januar 2015.
  130. Burgess Everett (6. januar 2015). . Politico. Hentet 6. januar 2015.
  131. Thornton, Daniel L. (Nov-Dec 2012). (PDF). Federal Reserve Bank of St. Louis Review. Hentet 7. maj 2013. CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  132. Lopez, Luciana (28. januar 2013). . Reuters. Hentet 26. marts 2013.
  133. (PDF). U.S. Dept. of Justice, Bureau of Justice Statistics. Maj 2006. Hentet 7. december 2011.
  134. . Chiff.com. fra originalen 10. februar 2014. Hentet 21. august 2012.
  135. . Findlaw. Hentet 6. januar 2015.
    . PBS. 16. december 2003.
  136. Beckett, Lois; Aufrichtig, Aliza; Davis, Kenan (26. september 2016). . The Guardian (engelsk). ISSN . Hentet 22. december 2016.
  137. . FiveThirtyEight. 26. september 2016.
  138. . Journal of Trauma and Acute Care Surgery. doi:. Hentet 13. januar 2014.
  139. Alexia Cooper; Erica L. Smith (november 2011). (PDF). U.S. Department of Justice. s. 3, 12. Hentet 14. november 2015.
  140. Connor, Tracy; Chuck, Elizabeth (28. maj 2015). . NBC News. Hentet 11. juni 2015.
  141. Simpson, Ian (2. maj 2013). . Reuters. Hentet 6. april 2016.
  142. . Death Penalty Information Center. Hentet 10. oktober 2012.
  143. . Amnesty International USA. 2014. Hentet 6. maj 2015.
  144. Schmidt, Steffen W.; Shelley, Mack C.; Bardes, Barbara A. (2008). . Cengage Learning. s. 591. ISBN 978-0-495-50228-9. Hentet 25. oktober 2015.
    Walmsley, Roy (2005). (PDF). King's College London, International Centre for Prison Studies. Arkiveret fra (PDF) 28. juni 2007. For the latest data, see . King's College London, International Centre for Prison Studies. 21. juni 2006. Arkiveret fra 4. august 2007.
    National Research Council. . Washington, DC: The National Academies Press, 2014. Retrieved May 10, 2014.
    . Human Rights Watch, May 2014. Retrieved May 10, 2014.
  145. Barkan, Steven E.; Bryjak, George J. (2011). . Jones & Bartlett. s. 23. ISBN 978-1-4496-5439-9. Hentet 25. oktober 2015.
  146. Iadicola, Peter; Shupe, Anson (26. oktober 2012). . Rowman & Littlefield. s. 456. ISBN 978-1-4422-0949-7.
  147. Emma Brown and Danielle Douglas-Gabriel (July 7, 2016). . The Washington Post. Retrieved July 12, 2016.
  148. Clear, Todd R.; Cole, George F.; Reisig, Michael Dean (2008). . Cengage Learning. s. 485. ISBN 978-0-495-55323-6. Hentet 25. oktober 2015.
  149. . Federal Bureau of Prisons. Hentet 4. marts 2015.
  150. Mears, Daniel P. (2010). . Cambridge University Press. s. 72. ISBN 978-0-521-76246-5. Hentet 25. oktober 2015.
  151. . Bureau of Economic Analysis. Bureau of Economic Analysis. Hentet 3. oktober 2016.
  152. . Bureau of Economic Analysis. Bureau of Economic Analysis. fra originalen 2. oktober 2016. Hentet 3. oktober 2016.
  153. (PDF). Bureau of Labor Statistics. August 2016. Hentet 3. oktober 2016.
  154. . Bureau of Labor Statistics. August 2016. Hentet 3. oktober 2016.
  155. . Bureau of Labor Statistics. Bureau of Labor Statistics. Hentet 3. oktober 2016.
  156. . Bureau of Labor Statistics. United States Department of Labor. August 2016. Hentet 3. oktober 2016.
  157. . Treasury Direct. 9. november 2016. fra originalen 18. august 2018. Hentet 9. november 2016.
  158. (PDF). Federal Reserve. Federal Reserve. 2015. (PDF) fra originalen 1. november 2017. Hentet 3. oktober 2016.
  159. . PediaPress. s. 24. GGKEY:2CYQCESKTB7.
  160. Wright, Gavin; Czelusta, Jesse (2007). "Resource-Based Growth Past and Present", in Natural Resources: Neither Curse Nor Destiny, ed. Daniel Lederman and William Maloney. World Bank. p. 185. ISBN 0-8213-6545-2.
  161. . International Monetary Fund. Oktober 2014. Hentet 2. november 2014.
  162. . International Monetary Fund. International Monetary Fund. April 2014. Hentet 14. juni 2014.
  163. Hagopian, Kip; Ohanian, Lee (1. august 2012). . Policy Review. Hoover Institution Stanford University. Hentet 22. august 2013.
  164. (PDF). International Monetary Fund. Arkiveret fra (PDF) 7. oktober 2014. Hentet 9. april 2012.
  165. . Greyhill Advisors. Hentet 6. oktober 2011.
  166. . U.S. Census Bureau. August 2009. Hentet 12. oktober 2009.
  167. . Greyhill Advisors. Hentet 13. oktober 2011.
  168. . U.S. Dept. of State, International Information Programs. Arkiveret fra 12. marts 2008.
  169. . U.S. Census Bureau. Arkiveret fra (XLS) 9. februar 2012. Hentet 12. oktober 2009.
  170. . Cheskin. 6. juni 2005. fra originalen 25. marts 2006. Hentet 19. juni 2007.
  171. . U.S. Census Bureau. Maj 2008. Arkiveret fra 9. februar 2012. Hentet 12. oktober 2009.
  172. . Reuters.
  173. . National Mining Association. Arkiveret fra 2012-12-16. Hentet 13. januar 2014.
  174. . National Mining Association. Hentet 13. januar 2014.
  175. . U.S. Grains Council. Arkiveret fra 12. januar 2008. Hentet 13. marts 2008.
  176. . Worldwatch Institute. 6. november 2007. fra originalen 16. marts 2008. Hentet 13. marts 2008.
  177. (PDF). International Service for the Acquisition of Agri-Biotech Applications. s. 15. Hentet 16. juli 2010.
  178. FRED Graph, Federal Reserve Bank of St. Louis
  179. Fuller, Thomas (15. juni 2005). . International Herald Tribune. fra originalen 16. juni 2005.
  180. . World Bank. 2006. Hentet 28. juni 2007.
  181. Isabelle Joumard; Mauro Pisu; Debbie Bloch (2012). (PDF). OECD. Hentet 21. maj 2015.
  182. . Total Economy Database. The Conference Board. September 2010. Hentet 20. september 2009.
  183. Ray, Rebecca; Sanes, Milla; Schmitt, John (May 2013). . Center for Economic and Policy Research. Retrieved September 8, 2013.
  184. Bernard. Tara Siegel (February 22, 2013). . The New York Times. Retrieved August 27, 2013.
  185. Vasel, Kathryn. . CNN.
  186. . Society at a Glance 2014: OECD Social Indicators. OECD Publishing. 18. marts 2014. doi:. Hentet 29. maj 2014.
  187. . OECD. Hentet 25. november 2012.
  188. DeNavas-Walt, Carmen; Proctor, Bernadette. (PDF). Census Bureau. Hentet 30. august 2016.
  189. Sherman, Erik. . Fortune. Hentet 30. august 2016.
  190. McCarthy, Niall. . Statista. Hentet 30. august 2016.
  191. (PDF). United Nations Development Programme. s. 168. Hentet 26. juli 2014.
  192. Mishel, Lawrence (April 26, 2012). . Economic Policy Institute. Retrieved October 18, 2013.
  193. Anderson, Richard G. (2007). (PDF). St. Louis Federal Reserve. Hentet 25. oktober 2015.
  194. . Time. New York. 4. februar 2013.
    Casselman, Ben (22. september 2014). . FiveThirtyEightEconomics. Hentet 23. april 2015.
    Parlapiano, Alicia; Gebeloff, Robert; Carter, Shan (26. januar 2013). . The Upshot. New York Times. Hentet 23. april 2015.
  195. Alvaredo, Facundo; Atkinson, Anthony B.; Piketty, Thomas; Saez, Emmanuel (2013). . Journal of Economic Perspectives. Retrieved August 16, 2013.
  196. Smeeding, T.M. (2005). "Public Policy: Economic Inequality and Poverty: The United States in Comparative Perspective". Social Science Quarterly. 86: 955-983. doi:.
    Tcherneva, Pavlina R. (april 2015). (PDF). levyinstitute.org. Levy Economics Institute of Bard College. Hentet 10. april 2015.
    Saez, E. (oktober 2007). . UC Berkeley. Hentet 24. juli 2008.
    . The World Factbook. CIA. 14. juni 2007. Hentet 17. juni 2007.
    OECD, May 2014. Retrieved May 1, 2014.
  197. Martin Gilens & Benjamin I. Page (2014). (PDF). Perspectives on Politics. 12 (3): 564-581. doi:.
    Larry Bartels (2009). (PDF). The Unsustainable American State: 167-196. doi:. Arkiveret fra (PDF) 2016-03-04. Hentet2017-03-31.
    Thomas J. Hayes (2012). "Responsiveness in an Era of Inequality: The Case of the U.S. Senate". Political Research Quarterly. 66 (3): 585-599. SSRN . doi:.
  198. Weston, Liz (10. maj 2016). . nerdwallet.com.
  199. Piketty, Thomas (2014). Capital in the Twenty-First Century. Belknap Press. ISBN 0-674-43000-X p. 257
  200. Altman, Roger C. . Foreign Affairs. Arkiveret fra 23. december 2008. Hentet 27. februar 2009.
  201. "". CNN Money. June 11, 2009.
  202. . stlouisfed.org. Hentet 25. oktober 2015.
  203. . Federal Reserve Bank of New York. Hentet 26. juni 2015.
  204. . Reuters. Hentet 4. oktober 2014.
  205. (PDF). The U.S. Department of Housing and Urban Development. 2014. Hentet 6. august 2015.
  206. (PDF). USDA. September 2012. (PDF) fra originalen 2012-10-07. Hentet 8. april 2013.
  207. . United States Census Bureau, December 4, 2014.
  208. . Arkiveret fra 2006-10-17. Hentet2007-01-05. 17. oktober 2006
  209. 12. februar 2020 hos hos Archive.is. United States Census 2000. 29. maj 2006.
  210. . Hentet 16. september 2006.
  211. (PDF). Hentet 16. september 2006.
  212. . Ancestry: 2000 – Census 2000 Brief. 29. maj 2006.
  213. . fra originalen 10. marts 2001. Hentet 5. januar 2007.
  214. Adams, J.Q.; Pearlie Strother-Adams (2001). . Chicago, IL: Kendall/Hunt Publishing Company. 0-7872-8145-X.
  215. . 2000. U.S. Census Bureau. 30. Maj 2006.
  216. . Hentet2006-07-06.
  217. 26. september 2006 hos Wayback Machine. Marts 2006. fedgazette.
  218. 2. januar 2007 hos Wayback Machine. USA's spanske handelskammer. 2. maj 2006.
  219. . 5. januar 2006. FacsNet.
  220. Krug, E.G, K.E. Powell, L.L. Dahlberg (1998). "Firearm-related deaths in the United States and 35 other high- and upper-middle income countries". International Journal of Epidemiology. 7: s. 214-221. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  221. . United Nations Office on Drugs and Crime (UNODC). Hentet 11. august 2006.
  222. . Statistics Canada. fra originalen 31. december 2006. Hentet 5. januar 2007.
  223. (pdf) (engelsk). U.S. Census Bureau. s. 59 sider. Hentet 16. oktober 2006.
  224. . Englishfirst.org.
  225. Adams, J.Q.; Pearlie Strother-Adams (2001). . Chicago, IL: Kendall/Hunt Publishing Company. 0-7872-8145-X.
  226. United States Census Bureau. (PDF). Hentet 11. juli 2006.
  227. . U.S. Census Bureau's Statistical Abstract of the United States, 2006.(archive.org)
  228. Rasmussen, Annegrethe (25. september 2015). . altinget.dk. Hentet 16. august 2017.
  229. . U.S. Dept. of Education, National Center for Education Statistics. Hentet 10. juni 2007.
  230. . U.S. Dept. of Education, Office of Non-Public Education. Hentet 5. juni 2007.
  231. Rosenstone, Steven J. (17. december 2009). . University of Minnesota. Arkiveret fra 1. august 2014. Hentet 6. marts 2009.
  232. 7. januar 2007 hos Wayback Machine af Shanghai Jiao Tong university. 5. oktober 2006
  233. Programme for International Student Assessment 2003, 11. juli 2006
  234. , USA's undervisningsministerium, 2003. 5. oktober 2006. 2% har ikke basale læsefærdigheder og 14% mangler basale forståelsesfærdigheder.
  235. (PDF). Hentet 8. januar 2006.
  236. 1997. World Health Organization.
  237. OECD Health Data 2000: A Comparative Analysis of 29 Countries (Paris: OECD, 2000); se også 4. juni 2010 hos Wayback Machine 2001. The University of Maine.
  238. . Hentet 31. oktober 2006.
  239. . Hentet 31. oktober 2006.
  240. . Hentet 31. oktober 2006.
  241. . Hentet 31. oktober 2006.
  242. . 21. januar 2004. BBC News.
  243. . U.S. Department of Health and Human Services, Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Health Statistics.
  244. U.S. Census Bureau
  245. , af David U. Himmelstein, Elizabeth Warren, Deborah Thorne og Steffie Woolhandler, udgivet i Health Affairs journal i 2005.
  246. . fra originalen 23. august 2009. Hentet 14. august 2010.
  247. (PDF). Statistical Abstract of the United States 2009. U.S. Census Bureau. Hentet 11. oktober 2009.
  248. . Columbia University, Institute for Social and Economic Research and Policy. 2006. Arkiveret fra 9. juni 2007. Hentet 6. juni 2007.
  249. (PDF). U.S. Department of Health & Human Services. Hentet 23. juli 2015.
  250. . U.S. Department of Health & Human Services. Hentet 23. juli 2015.
  251. Strauss, Lilo T.; et al. (24. november 2006). . MMWR. Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Chronic Disease Prevention and Health Promotion, Division of Reproductive Health. Hentet 17. juni 2007.
  252. . Centers for Disease Control and Prevention. 21. november 2013. Hentet 13. januar 2014.
  253. Wetzstein, Cheryl (28. maj 2014). . The Washington Times. Hentet 20. august 2014.
  254. Jardine, Cassandra (31. oktober 2007). . The Daily Telegraph. London.
  255. (PDF). United Nations Department of Economic and Social Affairs. 2009. Hentet 25. oktober 2015.
  256. Hagerty, Barbara Bradley (27. maj 2008). . National Public Radi

    USA
forbundsrepublik, nordamerika, sprog, overvåg, rediger, amerikas, forenede, stater, engelsk, united, states, america, dansk, normalt, omtalt, demokratisk, forbundsrepublik, består, delstater, føderalt, distrikt, hovedstaden, washington, territorier, delstatern. USA forbundsrepublik i Nordamerika Sprog Overvag Rediger Amerikas Forenede Stater engelsk United States of America pa dansk normalt omtalt som USA er en demokratisk forbundsrepublik der bestar af 50 delstater et foderalt distrikt hovedstaden Washington D C og 14 territorier De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landomrade i det centrale Nordamerika afgraenset pa hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og graensende til Canada mod nord og Mexico mod syd Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjorne af Nordamerika med Canada mod ost og Rusland mod vest pa den anden side af Beringstraedet og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii Amerikas Forenede Stater United States of America engelsk Flag Great SealMotto In God We Trust officielt dansk Vi saetter vores lid til Gud E Pluribus Unum traditionelt latin Ud af mange en Nationalmelodi The Star Spangled Banner source source track track track track track track track track track track track track track track track track track track track Nationaldag 4 juli Uafhaengighedsdag siden 1776 March Stars and Stripes Forever 1 source source track Det kontinentale USA plus Alaska og HawaiiUSA inklusiv territorierHovedstadWashington D C 38 53 N 77 01 V 38 883 N 77 017 V 38 883 77 017Storste byNew York 40 43 N 74 00 V 40 717 N 74 000 V 40 717 74 000Officielle sprogIngen pa foderalt niveau fn 1 NationalsprogEngelsk de facto 2 fn 2 fn 3 Etnicitet 6 77 1 hvide 13 3 sorte 2 6 andre multiracial 5 6 asiater 1 2 indfodte 0 2 stillehavsoboereReligion70 6 kristne 1 9 joder 0 9 muslimer 0 7 buddhister 0 7 hindu 1 8 andre trosretninger 22 8 areligios 7 DemonymamerikanerRegeringsformFoderal konstitutionel republik PraesidentJoe Biden D VicepraesidentKamala Harris D Formand for HusetNancy Pelosi D HojesteretspraesidentJohn RobertsLovgivende forsamlingKongressen OverhusSenatet UnderhusRepraesentanternes husUafhaengighed fra Storbritannien Erklaeret4 juli 1776 Forste forfatning1 marts 1781 Anerkendt3 september 1783 Nuvaerende forfatning21 juni 1788 Seneste delstat optaget21 august 1959 Seneste territorium optaget24 marts 1976Areal Total areal9 833 520 km2 8 fn 4 nr 3 43 Vand 6 97 Total landareal9 147 590Geografi Kystlinjer19 924 km Graenser12 048 km NabolandeCanada og MexicoTopografi Hojeste punktDenali 6 190 m o h Storste soerLake Superior delt med Canada 82 103 km2 Lake Michigan 57 757 km2 Laengste flodMissouri 3 767 km Storste oHawaii 10 430 km2Indbyggertal og befolkning Anslaet 2016323 127 513 10 nr 34 Folketaelling 2010308 745 538 10 nr 3 Taethed35 km2 nr 180 Befolknings tilvaekst 0 69 2015 2016 11 BNP KKP Anslaet 2016 Total18 558 billioner USD 12 nr 2 Pr indbygger57 220 USD 12 nr 14 BNP nominelt Anslaet 2016 Total18 558 billioner USD 12 nr 1 Pr indbygger57 467 USD 13 nr 7 Gini 2013 40 8 14 15 16 medium HDI 2015 0 920 17 meget hoj nr 10 ValutaAmerikanske dollar a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 USD a TidszoneUTC 4 til 12 10 11 Sommer DST UTC 4 til 10 fn 5 Datoformatmm dd aaaa AD Korer ihojre fn 6 side af vejenKendings bogstaver bil USALuftfartojs registreringskodeNInternetdomaene us gov mil eduTelefonkode 1ISO 3166 kodeUS USA 840Foregaende stat 13 kolonier1607 1776 Med mere end 9 6 millioner km og en befolkning pa mere end 320 millioner er USA det tredjestorste land og tredje folkerigeste land i verden Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede ar er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper USA s okonomi er med et bruttonationalprodukt pa 14 260 mia dollar verdens storste okonomi 18 USA opnaede uafhaengighed af Storbritannien i 1776 i forste omgang for 13 delstater pa ostkysten I det 19 arhundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landomrader fra Frankrig Spanien Storbritannien Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over sporgsmalet om slaveri forte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860 erne Nordstaternes sejr sikrede at landet forblev en samlet nation og forte til afslutningen pa slaveriet Den spansk amerikanske krig og 1 verdenskrig bekraeftede USA s status som militaermagt I 1945 ved 2 verdenskrigs afslutning blev USA verdens forste land med atomvaben USA blev permanent medlem af FN s sikkerhedsrad og var med til at grundlaegge NATO Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Historie 2 1 Oprindelige amerikanere forste europaeiske besog 2 2 Den europaeiske kolonisering 2 3 Den amerikanske revolution og starten pa republikken 2 4 Vestlig udvidelse 2 5 Amerikanske borgerkrig 2 6 Genopbygning og industrialisering 2 7 Den Progressive Periode 2 8 Verdenskrigene og Den Store Depression 2 9 Den kolde krig og borgerrettigheder 2 10 11 september 2001 og krigen mod terror 2 11 Barack Obama finanskrise og Donald Trump 3 Geografi klima og miljo 3 1 Geografi 3 2 Geologi 3 3 Klima 3 4 Plante og dyreliv 4 Regering og politik 4 1 Administrative opdelinger 4 2 Partier og valg 4 3 Udenrigsforhold og militaer 4 4 Statens finanser 4 5 Kriminalitet og retshandhaevelse 5 Okonomi 5 1 Indkomst fattigdom og formue 6 Demografi 6 1 Storste byer 6 2 Oprindelige folk 6 3 Sprog 6 4 Religion 6 5 Uddannelse 6 6 Sundhed 6 7 Familiestruktur 7 Infrastruktur 7 1 Transport 7 2 Energi 7 3 Vandforsyning og vandbehandling 8 Kultur 8 1 Madlavning 8 2 Litteratur filosofi og kunst 8 3 Musik 8 4 Film 8 5 Sport 8 6 Medier 8 7 Online Sportsvaeddemal 9 Videnskab og teknologi 10 Yderligere laesning 11 Noter 12 Referencer 13 Eksterne henvisningerEtymologi RedigerI 1507 skabte den tyske kartograf Martin Waldseemuller et verdenskort hvor han gav landene pa den vestlige halvkugle navnet America efter den italienske opdagelsesrejsende og kartograf Amerigo Vespucci latin Americus Vespucius 19 Det forste vidnesbyrd pa skrift om navnet Amerikas Forenede Stater engelsk United States of America er fra et brev dateret 2 januar 1776 skrevet af Stephen Moylan George Washingtons adjudant og Muster Master General i den kontinentale haer officer der star for monstring af soldater Brevet hvori Moylan udtrykte sit onske om at rejse med myndighed fra Amerikas Forenede Stater til Spanien for at soge hjaelp til revolutionen henvendte sig til oberstlojtnant Joseph Reed 20 21 22 Den tidligste kendte offentliggorelse af udtrykket Amerikas Forenede stater er i et anonymt essay i avisen The Virginia Gazette i Williamsburg Virginia den 6 april 1776 23 24 Det andet udkast af Konfoderationsartiklerne fra 17 juni 1776 udarbejdet af John Dickinson erklaerede Navnet pa denne konfoderation skal vaere Amerikas Forenede Stater 25 Den endelige version af artiklerne der blev sendt til ratificering af staterne i 1777 indeholder saetningen The Stile of this Confederacy shall be The United States of America 26 Thomas Jeffersen skrev i juni 1776 udtrykket AMERIKAS FORENEDE STATER udelukkende med store bogstaver i overskriften pa hans oprindelige ra udkast til Uafhaengighedserklaeringen 27 28 Dette udkast til dokumentet var ukendt indtil 21 juni 1776 og det er uklart om det er skrevet for eller efter Dickinson brugte begrebet i sit udkast af Konfoderationsartiklerne fra 17 juni 25 29 gt Forfatningens praeambel erklaerer at den fastsaetter denne forfatning for Amerikas Forenede Stater Den korte udgave United States Forenede Stater er ogsa standard Andre almindelige udgaver er U S USA og America I hverdagssprog bruges ogsa U S of A og internationalt the States dansk Staterne Columbia var et populaert navn i poesi og sange fra sent i det 18 arhundrede opkaldt efter Christopher Columbus det forekommer i navnet District of Columbia 30 Historie Rediger Hovedartikel USA s historie Oprindelige amerikanere forste europaeiske besog Rediger Uddybende artikler Praecolumbiansk tid og Oprindelige amerikanere For den europaeiske kolonisering af Amerika som begyndte i slutningen af det 15 arhundrede var det nuvaerende USA beboet af flere indfodte stammer De forste beboere i Nordamerika migrerede fra Sibirien ved hjaelp af Bering landbroen og ankom i Amerika for mindst 15 000 ar siden skont stadig storre bevismateriale tyder pa en endnu tidligere ankomst 31 Nogle sasom den praecolumbianske Mississippikultur udviklede advanceret landbrug storslaet arkitektur og samfund med en stat 32 De forste europaere der ankom i det moderne USA s territorium var spanske conquistadorer sasom Juan Ponce de Leon som ved sit forste besog ankom i Florida i 1513 Pa Hawaii oerne ankom de tidligste indfodte beboere fra Polynesien omkring 1 AD fra Polynesien Europaeerne ankom under ledelse af den Britiske opdagelsesrejsende Captain James Cook pa Hawaii oerne i 1778 Den europaeiske kolonisering Rediger Uddybende artikler Nyspanien Europaeisk kolonisering af Amerika og 13 oprindelige kolonier The Mayflower in Plymouth Harbor malet af William Halsall 1882 Mayflower transporterede pilgrimme til den nye verden i 1620 Den forste bekraeftede europaeiske landgang i det der i dag er USA blev foretaget af Christoffer Columbus som besogte Puerto Rico den 19 november 1493 under sin anden sorejse San Juan den forste europaeiske koloni i det nuvaerende USA blev grundlagt den 8 august 1508 af Juan Ponce de Leon Ponce de Leon blev ogsa den forste bekraeftede europaeer som ankom til USA s fastland da han gik i land i Florida den 2 april 1513 I Florida blev mange af de tidligste europaeiske kolonier pa USA s fastland grundlagt det var Pensacola Florida grundlagt af Tristan de Luna y Arellano i 1559 Fort Caroline af Rene Goulaine de Laudonniere i 1564 og St Augustine af Pedro Menendez de Aviles i 1565 Franskmaendene koloniserede nogle af de nordostlige dele og spanierne koloniserede det meste af det sydlige og vestlige USA Den forste vellykkede engelske bosaettelse var Jamestown Virginia i 1607 fulgt af pilgrimmenes bosaettelser i Plymouth i 1620 derefter Massachusetts Bay kolonien grundlagt af puritanerne I 1609 og 1617 slog hollaenderne sig ned og grundlagde New Amsterdam i dele af det som senere blev New York og New Jersey I 1638 grundlagde svenskerne Ny Sverige i dele af det som siden blev Delaware New Jersey og Pennsylvania Op gennem det 17 og tidlige 18 arhundrede etablerede England og senere Storbritannien nye kolonier overtog hollandske kolonier og delte andre Med delingen af Carolina i to i 1729 og koloniseringen af Georgia i 1732 var der tretten britiske kolonier i Nordamerika bortset fra det nuvaerende Canada og de loyale ost og vestlige Florida Den amerikanske revolution og starten pa republikken Rediger Uddybende artikler USA s historie 1776 1789 Amerikanske uafhaengighedskrig USA s uafhaengighedserklaering og Den amerikanske revolution Komiteen bag uafhaengighedserklaeringen praesenterer et udkast til USA s uafhaengighedserklaering til den kontinentale kongres Maleri af John Trumbull 1817 1819 Uenigheder mellem de engelske kolonier i Nordamerika og englaenderne i 1760 erne og 1770 erne forte til en aben militaerkonflikt i 1775 George Washington kommanderede den kontinentale arme under USA s uafhaengighedskrig 1775 1783 efter at den anden kontinentale kongres vedtog en uafhaengighedserklaering 4 juli 1776 Kongressen var blevet dannet for at kunne konfrontere briternes handlinger og oprettede den kontinentale arme men den havde ikke autoriteten til at opkraeve skatter eller lave foderative love I 1777 vedtog kongressen konfoderationsartiklerne som forenede delstaterne under en svag foderal regering som opererede fra 1781 til 1788 Utilfredshed med den nationale regerings styrke forte til en forfatningsmaessig konvention i 1787 I juni 1788 havde tilstraekkeligt med delstater ratificeret USA s forfatning til at kunne etablere en ny regering som blev indsat i 1789 Forfatningen som styrkede unionen og den foderale regering er siden forblevet landets grundlov 33 Vestlig udvidelse Rediger Nationalt Atlas kort som viser udvalgte territoriale erhvervelser Det fulde krav pa Oregon og andre krav er ikke pategnede Fra 1803 til 1848 blev den nye nations storrelse naesten tredoblet dels fordi nybyggere bosatte sig stadig laengere inde pa kontinentet og fordi USA kobte et stort omrade land fra Frankrig det sakaldte Louisiana Purchase 34 Udvidelsen blev delvist nedtonet af dodvandet i den britisk amerikanske krig i 1812 men blussede efterfolgende op igen med sejren i den mexicansk amerikanske krig i 1848 I perioden 1830 1880 blev op mod 40 millioner vilde bisoner slagtet for at fa deres skind og kod og for at gore udvidelsen af jernbanerne lettere Udvidelsen af jernbanenettet reducerede transporttiden for bade varer og mennesker gjorde udvidelsen vestpa mindre besvaerlig for nybyggerne og ogede antallet af konflikter med indianerne om landet og benyttelsen af det Tabet af bisonerne som var en central ressource for indianerne lagde ogsa stort pres pa de indfodte kulturer for at finde nye mader at overleve pa Amerikanske borgerkrig Rediger Uddybende artikel Amerikanske borgerkrig Slaget ved Gettysburg farvelitografi af Currier amp Ives ca 1863 Slaget var et centralt vendepunkt i den amerikanske borgerkrig Unionens sejr sorgede for at landet forblev samlet Efterhanden som nye territorier blev indlemmet delte nationen sig pa sporgsmalene om statens rettigheder den foderale regerings rolle og i 1820 erne udbredelsen af slaveriet som havde vaeret lovligt i alle 13 kolonier men var sjaeldnere nordpa hvor det var blevet ulovligt i 1804 De nordlige delstater var imod slaveriet hvorimod de sydlige delstater ansa modstanden for et angreb pa deres levevis da deres okonomi var afhaengig af slavearbejde Da det mislykkedes at lose disse problemer og efter at Abraham Lincoln blev valgt til praesident i 1860 udtradte flere af de sydlige delstater af Unionen for i stedet at danne Amerikas Konfodererede Stater Det blev begyndelsen pa den amerikanske borgerkrig 35 Unionens sejr i borgerkrigen i 1865 satte en stopper for slaveriet og afgjorde samtidig sporgsmalet om en delstat havde ret til at udtraede af unionen Begivenheden var et centralt omdrejningspunkt i amerikansk historie og resulterede i en styrkelse af den foderale magt 36 Genopbygning og industrialisering Rediger Uddybende artikel Rekonstruktionstiden Landgang pa Ellis Island Efter borgerkrigen blev tilstromning af immigranter til isaer USA s nordstater storre end nogensinde hvilket fremskyndede industrialiseringen Sammen med hoj toldbeskyttelse opbyggelse af den nationale infrastruktur og nationale reguleringer af bankvaesenet var det med til at skabe grundlaget for landets udvikling til en stormagt Landets voksende magt gjorde det i stand til at overtage nye territorier deriblandt anneksionen af Puerto Rico og Filippinerne efter sejren i den spansk amerikanske krig 37 som markerede USA s debut som stormagt Den Progressive Periode Rediger Hovedartikel Progressive periode Den progressive periode eng The Progressive Era er en betegnelse for en periode amerikansk historie fra 1890 erne til 1920 erne der var praeget af udbredt social aktivisme og forsog pa at skabe politiske reformer Perioden var bl a praeget af at industrialiseringens konsekvenser blev mere synlige og at der faktisk skete reformer i det politiske system hvilket gjorde at staten begyndte at vaere en mere aktiv aktor over for datidens laissez faire kapitalisme der for en del af datidens amerikanere havde udviklet sig i en uhensigtsmaessig retning Ved at staten dermed begyndte at saette rammerne for markedet aendredes regeringens rolle i samfundet og det kan siges at perioden saledes var der hvor den moderne stat blev grundlagt i en amerikansk sammenhaeng 38 Dette skete samtidigt med at USA tradte frem som verdens forende industristat 39 Verdenskrigene og Den Store Depression Rediger Uddybende artikler 1 verdenskrig Den Store Depression og 2 verdenskrig En forladt farm i South Dakota under Depressionen i 1936 Ved begyndelsen af 1 verdenskrig i 1914 valgte USA at vaere neutral I 1917 gik landet dog med i ententemagterne og hjalp med at vinde over centralmagterne Af historiske arsager sympatiserede amerikanerne generelt med Storbritannien og Frankrig selvom en betragtelig del af befolkningen hovedsageligt dem af irsk og tysk oprindelse modsatte sig indblanding 40 Efter krigen ratificerede Senatet ikke Versaillestraktaten fordi man frygtede at det ville traekke USA laengere ind i europaeiske anliggender I stedet forsogte landet at vaere unilateralt graensende til isolationistisk 41 Op igennem 1920 erne havde USA en periode med ubalanceret fremgang hvor landbrugets indtjening faldt mens overskuddet fra industrien voksede En stigning i gaeldsaetningen og et opskruet aktiemarked kulminerede i et borskrak i 1929 hvilket blev startskuddet pa depressionen Efter at vaere blevet valgt til praesident i 1932 indledte Franklin Delano Roosevelt sin New Deal plan som ogede regeringens indblanding i okonomien som middel til bekaempelse af depressionen Nationen var ikke fuldt kommet over denne for 1941 da USA under 2 verdenskrig blev tvunget ind pa de Allieredes side mod aksemagterne efter Japans overraskelsesangreb pa Pearl Harbor 2 verdenskrig var den okonomisk set dyreste krig i USA s historie 42 43 men den hjalp til at traekke okonomien ud af depressionen fordi den nodvendige produktion af militaert materiel skaffede de eftertragtede job og kvinder blev for forste gang en stor del af arbejdsmarkedet I lobet af denne krig lykkedes det forskere som arbejdede for USA s regering at producere atomvaben Hen mod slutningen af 2 verdenskrig efter afslutningen af 2 verdenskrig i Europa kastede amerikanske fly atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i Japan Hiroshima og Nagasaki bomberne var det henholdsvis andet og tredje atomvaben detoneret og de eneste to som nogensinde har vaeret brugt som vaben Japan kapitulerede 2 september 1945 hvilket var enden pa 2 verdenskrig 44 De eneste europaeiske lande USA formelt erklaerede krig var Ungarn Bulgarien og Rumaenien Tyskland kom USA i forkobet da Hitler 11 december 1941 erklaerede USA krig 45 Den kolde krig og borgerrettigheder Rediger Uddybende artikler Den kolde krig Borgerrettighedsbevaegelsen og Rumkaplobet Efter 2 verdenskrig blev USA og Sovjetunionen supermagter i en periode med ideologisk kappestrid der blev kendt som den kolde krig USA forsogte at udbrede liberalt demokrati og kapitalisme mens Sovjetunionen omvendt forsogte at udbrede kommunisme og en centralt styret planokonomi Resultaterne blev en raekke stedfortraederkrige deriblandt Koreakrigen Vietnamkrigen den nervepirrende Cubakrise og den afghansk sovjetiske krig Opfattelsen af at USA var taet pa at tabe rumkaplobet fik regeringen til at laegge vaegt pa at elever skulle vaere dygtige i matematik og videnskab i skolerne 46 og forte til praesident John F Kennedys tale om at landsaette en mand pa manen for udgangen af 1960 erne som blev til virkelighed i 1969 Imens oplevede det amerikanske samfund en arraekke med konstant okonomisk udvikling Pa samme tid blev diskrimination i USA specielt i Syden gradvis mindre ikke mindst takket vaere en voksende borgerrettighedsbevaegelse anfort af fremstaende afroamerikanere som Martin Luther King Jr som forte til afskaffelsen af Jim Crow lovene i Syden 47 Efter Sovjetunionens fald i 1991 fortsatte USA med at gribe ind i igangvaerende eller truende konflikter rundt om i verden deriblandt Golfkrigen De gjorde det alene i samarbejde med FN eller NATO eller i ad hoc koalitioner med andre nationer 11 september 2001 og krigen mod terror Rediger Hovedartikel USA s historie 1991 2008 Uddybende artikler Golfkrigen Terrorangrebet den 11 september 2001 og krigen mod terrorisme World Trade Center i brand efter terrorangrebet 11 september 2001 11 september 2001 kaprede 19 Al Qaida medlemmer fire kommercielle fly To blev flojet ind i World Trade Centers tarne mens et tredje styrtede ned i Pentagon bygningen Det fjerde fly styrtede ned i Shanksville Pennsylvania efter at passagerer om bord pa flyet gjorde opror Efter terrorangrebet pa WTC begyndte USA s udenrigspolitik ojeblikkeligt at fokusere pa truslen fra global terrorisme Som et svar begyndte USA s regering under praesident George W Bush en raekke militaere og juridiske operationer som blev dobt krigen mod terrorisme Krigen mod terror begyndte 7 oktober 2001 da en USA ledet koalition pabegyndte militaere operationer i Afghanistan som forte til at Taliban regimet blev afsat i et forsog pa at ramme terroristgruppen Al Qaida og dens leder Osama bin Laden Begivenhederne 11 september forte til Bush doktrinen der blev erklaeret pa West Point 1 juni 2002 og som abner mulighed for sakaldte preemptive wars doktrinen er internationalt staerkt omdiskuteret I State of the Union Address afholdt i 2002 beskrev George W Bush Nordkorea Irak og Iran som ondskabens akse og bekendtgjorde at disse lande udgor en alvorlig trussel mod USA s og dets allieredes sikkerhed Senere samme ar begyndte Bush regeringen at presse pa for at fa vaeltet styret i Irak Efter mange forgaeves FN resolutioner og efter Saddam Hussein konsekvent naegtede at boje sig invaderede USA og dets allierede Irak i marts 2003 Bush regeringen forsvarede invasionen med at Irak havde lagre med masseodelaeggelsesvaben og provede at skaffe sig atomvaben 48 Efter invasionen blev der kun fundet et begraenset antal ikke nukleare lagre og Bush regeringen indrommede senere at have handlet pa grundlag af fejlagtige efterretninger Barack Obama finanskrise og Donald Trump Rediger Uddybende artikler Obamacare og Finanskrisen 2007 2009 Regeringspolitik der havde til formal at fremme billige boliger 49 udbredt fejlhandtering ved foderal regulering og virksomhedsledelse 50 og historisk lave rentesatser af den amerikanske centralbank 51 forte i midten af 2000 erne til en boligboble der kulminerede i en finanskrise i 2008 hvilket var landets storste okonomiske nedgang siden depressionen 52 Barack Obama den forste afroamerikanske 53 og multietniske 54 praesident blev valgt i 2008 da krisen var pa sit hojeste 55 og vedtog efterfolgende American Reinvestment and Recovery Act og Dodd Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act i et forsog pa at lindre krisens negative effekter Selvom stimuluspakken forbedrede infrastruktur 56 og arbejdsloshed 57 ramte Dodd Frank forretningsinvesteringer og sma banker negativt 58 I 2010 vedtog Obama administrationen Affordable Care Act ofte omtalt som Obamacare som indforte de mest omfattende reformer af nationens sundhedssystem i naesten fem artier heriblandt mandater og subsidier Loven betod en betydelig reduktion i antallet og procentandelen af befolkningen uden sundhedsforsikring og pr 2016 var 24 millioner mennesker daekket 59 omend loven fortsat er kontroversiel pa grund af dens indvirkning pa sundhedsomkostninger forsikringspraemier og okonomisk praestation 60 Selvom recessionen naede sit hojeste i juni 2009 forblev mange vaelgere frustrerede over den lange okonomiske helingsproces Republikanerne der stod i opposition til Obamas politik vandt flertal i Repraesentanternes Hus ved en jordskredssejr i 2010 og vandt efterfolgende ogsa senatet i 2014 61 hvilket alvorligt haemmede Obama administrationens evne til at vedtage lovforslag Efter en kontroversiel valgkampagne besejrede den amerikanske forretningsmagnat og republikanske praesidentkandidat Donald Trump sin demokratiske modstander tidligere forstedame og udenrigsminister Hillary Clinton ved praesidentvalget i 2016 og Trump blev dermed den forste amerikanske praesident uden hverken politisk eller militaer erfaring 62 63 Geografi klima og miljo Rediger Et sammensat satellitbillede af det geografisk samlede USA og de omkringliggende omrader USA s klimazoner ved Koppens klimaklassifikation Geografi Rediger Uddybende artikler USA s geografi og Hawaii oerne USA s fastland ligger mellem det nordlige Atlanterhav i ost det nordlige Stillehav i vest Mexico og den mexicanske Golf i syd og Canada i nord Landomradet af fastlandet af USA er pa 7 663 940 6 km2 og Alaska der er separeret fra den sammenhaengende del er den storste delstat med sine 1 717 856 2 km2 Hawaii der omfatter et ohav i den centrale del af Stillehavet og ligger sydvest for Nordamerika har et landomrade pa 28 311 km2 De befolkede territorier Puerto Rico Amerikansk Samoa Guam Nordmarianerne og U S Virgin Islands daekker tilsammen et landomrade pa 23 789 km2 64 USA er verdens tredje eller fjerde storste land ved totalt areal malt med land og vandomrade og rangerer sig dermed bag Rusland og Canada og lige over eller under Kina Raekkefolgen varierer afhaengig af hvordan to territorier kraevet af Kina og Indien er opgjort og hvordan USA s samlede areal er malt Opgorelserne varierer fra 9 522 055 km2 65 og 9 629 091 5 km2 66 til 9 833 516 6 km2 8 og 9 857 306 km2 9 USA er det tredje storste land bag Rusland og Kina og lige foran Canada hvis man kun opgor landomradet 67 Geologi Rediger Kystsletten ved Atlanterhavet afloses ved indlandet af Piedmont et plateua med bolgende bakker og skove med lovfaeldende traeer 68 Bjerkaeden Appalacherne deler kystomradet fra de Store Soer og Midtvestens graestepper 69 Mississippi Missourifloden der er verdens fjerde laengste flodsystem lober hovedsageligt gennem midten af landet Den flade og frodige praerie ved Great Plains straekker sig til vest afbrudt af et hojlandsomrade i sydost 69 Rocky Mountains ved den vestlige yderkant af Great Plains straekker fra nord til syd pa tvaers af landet og tarner sig i Colorado hojere end 4 300 meter 70 Laengere til vest er det stenede Great Basin hvor orkener sasom Chihuahua and Mojave ligger 71 Bjergkaederne Sierra Nevada og Cascades placerer sig taet pa USA s vestkyst og de tarner sig hojere op end 4 300 meter De hojeste og laveste punkter i den sammenhaengende del af USA er begge i staten Californien 72 og de er kun omkring 135 km fra hinanden Mount Whitney er det hojeste med 4421 m og Death Valley det laveste med 86 m 73 Alaskas Denali Mount McKinley er med en hojde pa 6 190 5 m det hojeste punkt i Nordamerika 74 Aktive vulkaner er almindelige hele vejen igennem Alaskas Alexanderarkipelaget og Aleuterne og Hawaii bestar af vulkanoer Supervulkanen der ligger under Yellowstone National Park i Rocky Mountains er kontinentets storste vulkan 75 Klima Rediger Gennemsnitlig nedborsmaengde Grundet dets storrelse og geografiske mangfoldighed omfatter USA de fleste klimabaelter Til ost ved den 100 vestlige laengdekreds spaender klimaet fra fugtigt kontinentalklima i nord til fugtigt subtropisk klima i syd 76 Great Plains til vest for 100 vestlige laengdekreds er halvtorre Mange af bjergene i vest har alpint klima Klimaet er tort i Great Basin orkenen i sydvest ligesom ved Middelhavet i det kystnaere Californien og der er kystklima i det kystnaere Oregon Washington og det sydlige Alaska Klimaet i det meste af Alaska er subarktisk eller polart Hawaii og den sydlige spids af Florida er tropisk savel som de befolkede territorier i Caribien og Stillehavet 77 Ekstremt vejr er ikke ualmindeligt og de stater der graenser op til den Mexicanske Golf udsaettes ofte for orkaner og de fleste tornadoer forekommer inden for landets graenser hovedsageligt i Tornado Alley der ligger i Midtvesten og i syd 78 Det overvejende tempererede klima hvor de opdyrkede arealer sjaeldent bliver ramt af alvorlig torke eller oversvommelser gor dog USA til et forende landbrugsland Plante og dyreliv Rediger Uddybende artikel USA s plante og dyreliv Den hvidhovede havorn er har vaeret USA s nationalfugl siden 1782 79 USA s plante og dyreliv er megadiverst med over 17 000 arter af karplanter i det sammenhaenge USA og Alaska og over 1800 blomstrende planter findes i Hawaii hvoraf fa findes pa fastlandet 80 USA er hjemsted for over 428 pattydyrsarter 784 fuglearter 295 reptilarter og 295 amfibiearter 81 Omkring 91 000 insektarter er blevet beskrevet 82 Den hvidhovede havorn er bade USA s nationalfugl og nationaldyr 83 Med sit miljo som straekker sig fra det tropiske til det arktiske er USA s flora den mest forskelligartede i hele verden USA har vaeret meget aktiv i diverse fredningsprocesser i 1872 blev verdens forste nationalpark oprettet i Yellowstone Siden er der blevet udpeget 57 yderligere nationalparker og hundredvis af foderal forvaltede parker skove og omrader med vild natur 84 Staten ejer tilsammen omkring 28 af landets areal 85 hvoraf det meste af dette er naturfredet og dog er noget lejet til olie og gasboringer minedrift skovbrug kvaegdrift og 86 bruges til militaere formal 86 87 Miljoproblemer har vaeret pa den nationale dagsorden siden 1970 Miljomaessige kontroverser omfatter debatter om olie og atomkraft handtering af luft og vandforurening de okonomiske omkostninger ved at beskytte vildt plante og dyreliv skovning og skovrydning 88 89 og internationale reaktioner pa den globale opvarmning 90 91 Mange foderale og statslige organer er involveret Den mest fremtraedende er Environmental Protection Agency EPA skabt af et praesidentielt dekret i 1970 92 Ideen om vild natur har formet forvaltningen af offentligt land siden 1964 hvor Wilderness Act blev vedtaget 93 Endangered Species Act fra 1973 har til formal at beskytte truede arter og deres habitater som overvages af United States Fish and Wildlife Service 94 Regering og politik Rediger Se ogsa USA s ministerier og USA s forfatning Vestsiden af U S Capitol USA er blandt nutidens lande den laengst eksisterende konstitutionelle republik og med verdens aeldste fuldt nedskrevne forfatning Landets styreform er et repraesentativt demokrati gennem et kongresmaessigt system under en raekke bemyndigelser som er specificerede i forfatningen Der er tre regeringsniveauer et foderalt et delstatsligt og et lokalt Embedsmaend pa alle tre niveauer bliver enten valgt af stemmeberettigede gennem hemmelige stemmeafgivelser eller udpeges af andre valgte embedsmaend Den udovende og den lovgivende magt vaelges af et flertal af borgerne i deres respektive distrikter mens de retslige og kabinet maessige nomineres af den udovende magt og godkendes af den lovgivende I nogle stater vaelges folk til retslige poster via frivalg og ikke via udnaevnelse fra andre embedsmaend Den foderale statsmagt bestar af tre tjenestegrene som er designet til at afbalancere hinandens magt Lovgivende USA s Kongres bestar af Senatet og Repraesentanternes Hus som vedtager de foderale love erklaerer krig godkender traktater og har bemyndigelse til at fore en rigsretssag Udovende Praesidenten som med Senatets godkendelse udpeger Kabinettet og andre embeder som administrerer og handhaever de foderale love kan nedlaegge veto mod lovforslag og er overstkommanderende for militaeret Dommende USA s hojesteret og de mindre foderale domstole hvis dommere udpeges af praesidenten og godkendes af Senatet som fortolker love og deres gyldighed under forfatningen og som kan annullere love de finder forfatningsstridige Kongressen har to kamre Repraesentanternes Hus har 435 medlemmer som hver repraesenterer en valgkreds i en toarig periode Pladserne fordeles blandt delstaterne efter befolkningstal hvert 10 ar Hver stat er garanteret mindst en repraesentant syv stater har kun den ene mens Californien den folkerigeste delstat har 53 Hver stat har to senatorer som vaelges for en seksarig periode der bliver stemt om en tredjedel af pladserne i Senatet hvert andet ar Nordsiden af Det Hvide Hus USA s forfatning er det overste juridiske dokument i det amerikanske system og fungerer som en social kontrakt mellem USA s befolkning og dens regering Alle love og procedurer bade statslige og foderale gennemses og enhver lov som vurderes at overtraede forfatningen forkastes af den dommende magt Forfatningen er et levende dokument da den kan aendres pa forskellige mader som alle kraever et overvaeldende flertal af delstater Forfatningen er blevet aendret 27 gange sidste gang var i 1992 Forfatningen indeholder en forpligtelse til at bevare friheden med en Bill of Rights og andre aendringer som garanterer ytringsfrihed religionsfrihed og trykkefrihed retten til en fair retssag retten til at baere vaben stemmeret til alle og privat ejendomsret Det kan dog diskuteres i hvor stor udstraekning disse rettigheder er bevaret i praksis Forfatningen garanterer ogsa hver delstat et republikansk styre Det forklares dog ikke saerlig godt hvad det betyder 95 Siden den 20 januar 2021 har praesidenten vaeret Joe Biden Administrative opdelinger Rediger Kort over USA som viser delstaternes navne 96 De 48 delstater som graenser op til hinanden alle bortset fra Alaska og Hawaii kaldes ogsa det kontinentale USA Nogle betragter Alaska som en af de kontinentale delstater fordi den er en del af det nordamerikanske fastland selvom den er adskilt fra de andre stater af Canada Alle disse begreber indbefatter oftest District of Columbia Hawaii den sidste af de 50 stater er et arkipelag i Stillehavet De 50 delstater og District of Columbia er inddelt i 3 143 amtskommuner juni 2021 eller tilsvarende af hvilke cirka 1 300 41 og cirka 1 500 naesten 48 har under 20 000 hhv 25 000 indbyggere 2019 USA omfatter ogsa flere andre territorier og distrikter deriblandt det foderale distrikt District of Columbia som omfatter nationens hovedstad Washington og flere isolerede omrader rundt om i verden Bedst kendte er amerikansk Samoa Guam Nordmarianerne Puerto Rico og de Amerikanske Jomfruoer tidligere Dansk Vestindien Palmyra Atoll er USA s eneste inkorporerede territorium men det er ubeboet United States Minor Outlying Islands bestar af ubeboede oer og atoller i Stillehavet og det Caribiske Hav Derudover har USA s flade siden 1898 haft en stor fladebase ved Guantanamo Bay pa Cuba Endvidere er USA repraesenteret pa Antarktis Udover USA s egentlige stater og territorier er der ogsa nationer som er saerligt knyttet til USA Mikronesien og Marshalloerne begge siden 1986 og Palau siden 1994 er alle tilknyttede USA under den sakaldte Compact of Free Association som giver staterne international suveraenitet og ultimativ kontrol over deres territorier Staternes regeringer er dog gaet med til at tillade USA at yde militaer og okonomisk bistand Partier og valg Rediger Kongressens forerskab holder moder med den davaerende praesident Obama i 2011 97 USA politiske system har vaeret et topartisystem i det meste af dets historie 98 For valgte embeder pa de fleste niveauer bestemmes de storre partiernes nominerede til det efterfolgende parlamentsvalg igennem primaervalg som bliver administreret i delstater Siden parlamentsvalget i 1856 har de storste partier vaeret det Demokratiske parti grundlagt i 1824 og det Republikanske Parti grundlagt i 1854 Siden den Amerikanske Borgerkrig har kun en tredjeparti praesidentkandidat den tidligere praesident Theodore Roosevelt der stillede op som en kandidat det Progressive Parti i 1912 vundet sa meget som 20 af popular vote Praesidenten og vicepraesidenten bliver valgt igennem Valgmandskollegiet 99 Indenfor amerikansk politisk kultur betragtes det centrum hojre orienterede Republikanske Parti som konservativt og det centrum venstre orienterede Demokratiske parti som liberalt se moderne liberalisme 100 101 Staterne i nordost og vestkysten og nogle af staterne ved de Store soer kendt som de bla stater er relativt liberale De rode stater i syden og dele af Great Plains og Rocky Mountains er relativt konservative Demokraten Joe Biden som vandt praesidentvalget i 2020 er pa nuvaerende tidspunkt USA s praesident 102 Det nuvaerende forerskab i Senatet omfatter den Demokratiske vicepraesident Kamala Harris den demokratiske President Pro Tempore Pro Tem Patrick Leahy majoritetsleder Mitch McConnell og minoritetsleder Chuck Schumer 103 Forerskabet i Repraesentaternes Hus omfatter Formanden for Repraesentanternes Hus Speaker of the House Nancy Pelosi majoritetsleder Steny Hoyer og minoritetsleder Kevin McCharty 104 Udenrigsforhold og militaer Rediger Uddybende artikel USA s forsvar USA s tidligere praesident George W Bush hojre pa Camp David i marts 2003 var vaert for Storbritanniens davaerende premierminister Tony Blair USA har en enorm global okonomisk politisk og militaer indflydelse som gor landets udenrigspolitik genstand for stor bevagenhed og diskussion over hele verden Naesten alle lande har ambassader i Washington D C og konsulater rundt omkring i landet Iran Nordkorea og Sudan har dog ingen formelle diplomatiske forbindelser til USA 105 USA var en af grundlaeggerne af de Forenede Nationer og er permanent medlem af Sikkerhedsradet blandt mange andre internationale organisationer USA har en lang tradition med at have civil kontrol over militaere anliggender Forsvarsministeriet administrerer USA s vaebnede styrker som bestar af haeren fladen marinekorpset og flyvevabnet Kystvagten horer under Ministeriet for Indre Sikkerhed i fredstid men under Marineministeriet nar der er krig USA s militaer bestar af 1 4 millioner mand i aktiv tjeneste 106 sammen med flere hundrede tusinde bade i reserven og nationalgarden Tjeneste i militaeret er frivillig selvom der dog kan vaere vaernepligt gennem Selective Service System i krigstid Man mener at USA har verdens staerkeste militaer delvist pa grund af storrelsen pa dets militaerbudget Amerikanske udgifter til forsvaret blev i 2005 vurderet til at vaere storre end de naeste 14 storste nationale forsvarsbudgetter tilsammen 107 selvom USA s militaerbudget kun er omkring 4 af landets BNI per indbygger 108 109 USA s militaer opretholder over 700 baser og faciliteter Det har ogsa baser pa alle kontinenter bortset fra Antarktis 110 Statens finanser Rediger USA s foderale gaeld som procent af BNP fra 1790 til 2013 111 Beskatning i USA opkraeves pa foderalt delstatsligt og pa lokalt plan Disse inkluderer skatter pa indkomst lonsumsafgifter payroll ejendom salg import arv og giver savel som adskillige gebyrer I 2010 belob skatter indsamlet af foderale delstats og kommunale stater sig til 24 8 af BNP 112 I lobet af finansaret 2012 indsamlede den foderale stat omkring 2 45 billioner i skatteindtaegter en stig pa 147 milliarder eller 6 i forhold til finansaret 2011 pa 2 30 milliarder De storste indtaegtsposter var bl a person indkomstskatter 1132 mia eller 47 Social Security sociale forsikringsskatter 845 mia eller 35 og selskabsskatter 242 mia eller 10 113 USA s beskatning er generelt progressiv specielt foderale indkomstskatter og er iblandt de mest progressive i den udviklede verden 114 115 116 117 118 De hojeste 10 indkomster betaler majoriteten af foderale skatter 119 og omkring halvdelen af alle skatter 120 Lonsumsafgifter til Social Security er en flad regressiv skat med ingen skattepligtig indkomst over 118 500 for 2015 og 2016 og ingen skat overhovedet pa kapitalindkomst fra ting som aktier og kapitalgevinster 121 122 Den historiske begrundelse for lonsumsafgifternes regressive natur er disse velfaerdsprogrammer ikke blevet set som overforselsindkomster 123 124 Men nettoeffekten af Social Security er ifolge CBO progressiv fordi forholdet mellem overforsel og skat spaender fra 70 for den hojeste femtedel indkomster til omkring 170 procent for den laveste femtedel indkomster 125 De hojeste 10 betalte i 2009 51 8 af alle foderale skatter og den overste 1 med 13 4 af nationalindkomsten betalte 22 3 af foderale skatter 126 I 2013 anslaede Tax Policy Center de effektive foderale skatteprocent til 35 5 for den overste 1 27 2 for den overste femtedel 13 8 for den midterste femtedel og 2 7 for den laveste femtedel 127 128 Udbredelsen og forekomsten af USA s selskabsskat har vaeret et sporgsmal med stor uenighed i artier 117 129 Skatter pa delstats og lokalt niveau varierer meget men er generelt mindre progressive end foderale skatter fordi de i hoj grad er afhaengige af regressive skatter pa salg og ejendom hvis udbytte er mere stabilt Deres bidrag som en indtaegtskilde eliminerer ikke den progressive natur af den samlede beskatning 117 130 Den foderale stat brugte i lobet af finansaret 2012 3 54 billioner pa et budget 60 mia eller 1 7 mindre end for finansaret 2011 pa 3 60 billioner De storste udgiftsposter for finansaret 2012 inkluderede Medicare amp Medicaid 802 mia eller 23 af udgifterne Social Security 768 mia eller 22 militaer 670 mia eller 19 resterende ikke militaer budget 615 mia eller 17 andet obligatorisk 461 mia eller 13 og renter 223 mia eller 6 113 USA s samlede foderale gaeld var ifolge U S Department of Treasury 19 960 billioner i februar 2017 131 a Kriminalitet og retshandhaevelse Rediger Se ogsa United States Bill of Rights Retshandhaevelse i USA opretholdes primaert af lokale politiafdelinger 136 Retshandhaevelsen i USA udfores forst og fremmest af de lokale politi og sherifafdelinger imens delstaternes politi state police leverer bredere tjenester Foderale organer som Federal Bureau of Investigation FBI og U S Marshals Service tager sig af specialiseret politiarbejde herunder beskyttelse af borgerrettigheder national sikkerhed og at handhaeve foderale love og foderale domstoles afgorelser 137 Pa foderalt plan og i naesten enhver af staterne fungerer det juridiske system efter common law princippet Delstatslige domstole tager sig af de fleste straffesager imens foderale domstole handterer visse udpegede forbrydelser savel som visse ankede appeller fra delstaternes straffedomstole 138 Antallet af faengslede amerikanere har steget meget voldsomt siden starten af 1980 erne primaert pga en hard kurs overfor voldskriminalitet og Richard Nixons War on drugs I 2015 var der 15 696 mord hvilket var 1532 mere 10 8 stigning end i 2014 og dermed den storste stigning siden 1971 139 Mordraten for 2015 var 4 9 per 100 000 mennesker 140 En tvaergaende analyse fra 2003 af WHO s dodelighed database viste at USA s mordrate var 6 9 gange hojere end for andre hojindkomst lande drevet af en skydevaben mordrate der var 19 5 gange hojere 141 fremtidigt info Rettigheder til vabenejerskab fortsaetter med at vaere genstand for omstridt politisk debat i USA saerligt i den seneste tid med Sandy Hook massakren og Charleston massakren Fra 1980 til 2008 udgjorde maend 77 af drabsofrene og 90 af drabsmaendene Sorte begaede 52 5 af alle drab i lobet af denne tidsperiode en rate der er naesten otte gange sa hoj som for hvide herunder ogsa Hispanics og blev domt med en rate der var seks gange hoj som for hvide De fleste af drabene var indbyrdes i befolkningsgrupperne med 93 af alle sorte ofre draebt af sorte og 84 af hvide draebt af hvide 142 Dodsstraf er godkendt til bestemte foderale og militaere forbrydelser og bruges i 31 af delstaterne 143 144 Ingen henrettelser fandt sted fra 1967 til 1977 hvilket til dels skyldes en domsafgorelse ved USA s hojesteret der slog ned pa vilkarlig brug af dodsstraf I 1976 afgjorde USA s hojesteret at dodsstraf kan blive forfatningsmaessigt palagt under hensigtsmaessige omstaendigheder Siden afgorelsen har der vaeret mere end 1300 henrettelser og flertallet af disse fandt sted i tre stater Texas Virginia og Oklahoma 145 Imellemtiden har adskillige stater enten afskaffet eller slaet hardt ned pa anvendelsen af dodsstraf love Landet havde i 2014 det femtehojeste antal henrettelser i verden efter Kina Iran Saudi Arabien og Irak 146 USA har verdens hojeste dokumenterede faengslingsrate og den storste befolkning der sidder i faengsel 147 I starten i 2008 var mere end 2 3 millioner amerikanere faengslede mere end en ud af hver 100 voksne 148 Antallet af indsatte er firedoblet siden 1980 149 og delstatslige og lokale udgifter til faengsler er steget tre gange sa meget som ufgifterne til offentlig uddannelse i perioden 150 Landets hoje faengslingsrate skyldes i hoj grad aendringer i retningslinjerne for strafudmaling og politikken pa narkotikaomradet 151 Ifolge Federal Bureau of Prisons er flertallet af indsatte i foderale faengsler for narkotikakriminalitet 152 Lousiana havde i 2008 den hojeste faengslingsrate mens Maine havde den laveste 153 Okonomi Rediger Hovedartikel USA s okonomi Okonomiske indikatorerNominelt BNP 18 45 billioner Q2 2016 154 Realvaekst i BNP 1 4 Q2 2016 154 2 6 2015 155 FPI inflation 1 1 august 2016 156 Beskaeftigelsesfrekvens 59 7 august 2016 157 Arbejdsloshed 4 9 august 2016 158 Erhvervsfrekvens 62 8 august 2016 159 Samlet foderal offentlig gaeld 19 808 billioner 25 oktober 2016 160 Samlet husstandsformue 89 063 billioner Q2 2016 161 Sammensaetningen af USA s eksport 2011 USA er verdens andet storste eksport land USA s okonomiske historie er historien om okonomisk vaekst Det begyndte som engelske kolonier med marginalt succesrige okonomier og blev efter handen til den storste okonomi i verden i det 20 arhundrede og i begyndelsen af det 21 arhundrede Landet har en kapitalistisk blandingsokonomi 162 der nyder gavn af mange naturressurser i rigelige maengder og en hoj produktivitet 163 Ifolge IMF udgor USA s BNP pa 17 528 milliarder 24 af verdens samlede okonomi BVP opgjort med markeds valutakurser og over 19 af BVP Bruttoverdenprodukt opgjort ved kobekraftsparitet KKP 164 USA s nominelle BNP er estimeret til 17 528 milliarder per 2014 165 USA s realvaekstrate fra 1983 til 2008 la pa 3 3 sammenlignet med et vaegtet gennemsnit pa 2 3 for resten af G7 166 Landet ligger med nominelt BNP per indbygger som nummer ni i verden og som nummer seks med kobekraftskorrigeret BNP per indbygger 164 Den amerikanske dollar er verdens primaere reservevaluta 167 Amerikas Forenede Stater er den storste importor af varer og den naeststorste eksportor selvom eksport per indbygger ligger relativt lavt I 2010 var USA s samlede handelsunderskud pa 635 milliarder 168 Canada Kina Mexico Japan og Tyskland er dets storste handelspartnere 169 I 2010 var olie den storste importvare kategor mens transportudstyr var den storste importvare kategori 168 Den private sektor blev i 2009 skonnet til at udgore 86 4 af okonomien mens den foderale stat tegnede sig for 4 3 og delstatslig og lokal aktivitet heriblandt foderale overforsler for de resterende 9 3 170 Selvom landets okonomi har naet en postindustrielt niveau af udvikling og det tertiaere erhverv udgor 67 8 af BNP forbliver USA industriel stormagt 171 Den forende forretningssektor malt pa forretningsmaessige kvitteringer brutto er engros og detailhandel malt pa overskud er det fremstillingsvirksomhed 172 I franchising forretningsmodellen er McDonald s og Subway de to mest anerkendte maerker i verden Coca Cola derimod er verdens mest anerkendte producent af sodavand 173 Kemiske produkter dominerer fremstillingserhvervet 174 USA er verdens storste producent og den anden storste importor af olie 175 Landet er verdens storste producent af elektricitet og atomenergi savel som flydende naturgas svovl phosphater og salt National Mining Association udsender data vedrorede kul og mineraler der omfatter beryllium kobber bly magnesium zinc titanium og andre 176 177 Landbrugssektoren tegner sig kun for knap 1 af BNP 171 og alligevel er USA verdens storste producent af majs 178 og sojabonner 179 Landet er den primaere udvikler og producent af genplejset mad og star for halvdelen af verdens bioteknologiske afgroder 180 Privatforbruget udgjorde i 2015 68 af USA s okonomi 181 I august 2010 bestod den amerikanske arbejdsstyrke af 154 1 millioner mennesker Omkring 12 af lonmodtagerne er medlem af en fagforening sammenlignet med 30 i Vesteuropa 182 Verdensbanken rangerer USA som nummer et efter hvor let det er at hyre og fyre arbejdskraft 183 USA placerer sig samtidig i top tre i Global Competitiveness Report Landet har en mindre velfaerdsstat og omfordeler mindre indkomst gennem statslig indblanding end europaeiske lande har tendens til 184 I 2009 havde USA den tredjehojeste produktivitet per person i verden bag Luxembourg and Norge Landet havde desuden den fjerde hojeste timeproduktivitet bag disse to lande og Holland 185 USA er den eneste hojtudviklede okonomi der ikke garantere lonmodtagere betalt ferie 186 og et en af de fa lande i verden uden betalt barselsorlov som en juridisk rettighed sammen med Papua New Guinea Suriname og Liberia 187 Selvom foderal lovgivning pa nuvaerende tidspunkt ikke kraever sygeorlov er det en almindelig rettighed for offentligt ansatte og fuldtidsansatte pa virksomheder 188 Indkomst fattigdom og formue Rediger Et ensartet boligkvarter tract housing development i San Jose California Amerikanere har den hojeste gennemsnitlige husstandsindkomst og gennemsnitlige lon i OECD og havde i 2007 den naesthojeste median husstandsindkomst 189 190 Ifolge Census Bureau var medianhusstandsindkomsten 53 657 i 2015 191 Pa trods af at landet kun udgor 4 4 af verdens befolkning ejer amerikanerne 41 6 af verdens samlede formue og er hjemland for halvdelen af verdens millionaerer 192 193 I 2013 placerede USA sig ifolge UNDP som nummer 5 blandt 187 lande pa HDI og nummer 28 pa IHDI HDI der tager hojde for ulighed 194 Der har vaeret en voksende kloft mellem produktivitet og medianindkomsten siden starten af 1970 erne 195 Imidlertid er kloften mellem samlet kompensation lon forsikringer etc og produktiviteten ikke ligesa stor pa grund af ogede medarbejderfordele sasom sygeforsikring 196 Den inflationskorrigerede husstandsindkomst er steget naesten hvert eneste ar fra 1947 til 1999 hvorefter den er forblevet den samme og sagar er begyndt at falde for nylig 197 Stigningen i andelen af den samlede arlige indkomst for de overste 1 procent har vaeret stor Fra 1976 til 2011 er den mere end fordoblet fra 9 til 20 og dette har pavirket indkomstuligheden vaesentligt 198 og fort til at USA ligger i toppen af lande med den hojeste indkomstulighed i OECD 199 Omfanget og relevansen af indkomstulighed er et hyppigt debatteret emne 200 Amerikanske familiers medianformuer i 2013 dollars kilde Fed Survey of Consumer Finances 201 Indkomstgruppe 1998 2013 AEndringAlle familier 102 500 81 200 20 8 Laveste 20 8 300 6 100 26 5 Naestlaveste 20 47 400 22 400 52 7 Midterste 20 76 300 61 700 19 1 Overste 10 646 600 1 130 700 74 9 Formueindkomst er ligesom indkomst og skatter koncentreret hos de rigeste De rigeste 10 af den voksne befolkningen ejer 72 af husholdningernes samlede formue imens den nederste halvdel kun ejer 2 202 Den store recession forte mellem juni 2007 og november 2008 til faldende priser pa aktiver jorden rundt Aktiver ejet af amerikanere mistede omkring en fjerdedel af deres vaerdi 203 Husholdningsformuerne var siden de toppede i 2007 faldet med 14 billioner men de er efterfolgende steget til 14 billioner over 2006 niveauet 204 205 Ved slutningen af 2014 belob husholdningernes gaeld sig til 11 8 billioner 206 og var faldet siden slutningen af 2008 hvor den la pa 13 8 billioner 207 Der var i januar 2014 omkring 578 424 hjemlose med og uden tag over hovedet hvoraf naesten to tredjedele opholdt sig i nodherberger eller midlertidige boliger 208 I 2011 levede 16 7 millioner amerikanske born i familier med risiko for fodevaremangel omkring 35 mere end i 2007 Dog oplevede kun 1 1 af de amerikanske born 845 000 reduceret fodeindtagelse eller forstyrret spisevaner pa et tidspunkt i lobet af aret og de fleste tilfaelde var ikke kroniske 209 Ifolge en rapport fra Census Bureau i 2014 levede en ud af fem amerikanske voksne i fattigdom i dag en stigning fra 1980 hvor det var en ud af syv 210 Demografi Rediger Se ogsa USA s delstater efter fertilitetsrate 2000 kort over befolkningstaethed Det er tydeligt at der nogle steder er meget taetbefolket mens der andre steder er meget tyndbefolket Den 17 oktober 2006 kl 7 46 EST udgjorde USA s befolkning skonsmaessigt 300 000 000 voksende med ca 0 97 om aret 211 Dette antal omfatter personer der levede i USA uden lovlig opholdstilladelse skonsmaessigt ca 12 millioner men omfatter ikke amerikanske borgere der boede i udlandet skonsmaessigt 3 til 7 millioner Opgjort pa denne made ma befolkningstallet blive lidt usikkert oplyser det amerikanske handelsministerium 212 Ifolge USA s folketaelling fra 2000 levede ca 79 af befolkningen i byomrader 213 Ca 15 8 af husholdningerne har en arlig indkomst pa mindst 100 000 og de 10 bedst tjenende husholdninger havde en arlig bruttoindkomst pa over 118 200 i 2003 214 Den rigeste femtedel af husholdningerne havde en indkomst pa mere end 86 867 om aret og tjente 49 8 af al indkomst i 2003 215 Folketaellingen i 2000 viste at landet havde 31 etniske grupper med mindst en million medlemmer og et betydeligt antal grupper med faerre medlemmer 216 Ifolge den foderale regerings definition af racer var de fleste amerikanere 80 4 i 2004 217 hvide Disse hvide amerikanere er for det meste europaeiske amerikanere efterkommere af europaeiske immigranter sammen med nogle ikke europaeiske der taeller som hvide ifolge regeringens opdeling folk med oprindelse i de oprindelige befolkninger i Mellemosten og Nordafrika Ser man bort fra oprindeligt spanske europaeiske amerikanere sa udgjorde de ikke spanske hvide 67 4 af befolkningen Den ikke spanske hvide befolkningsgruppe falder forholdsmaessigt fordi bade immigrationen og fodselsraten er hojere for de etniske og racemaessige minoriteter 218 Hvis den nuvaerende udvikling i immigrationen fortsaetter vil antallet af ikke spanske hvide falde til at udgore blot halvdelen omkring 2040 2050 De storste etniske grupper af europaeisk oprindelse er tyskere med 15 2 fulgt af irere med 10 8 englaendere 8 7 italienere 5 6 og skandinaver 3 7 Mange immigranter stammer savel fra fransk Canada som fra slaviske lande som Polen og Rusland 219 De afrikanske amerikanere eller sorte nedstammer for storstedelen fra afrikanere der ankom som slaver i det 17 til 19 arhundrede og udgor ca 35 millioner eller 12 9 af befolkningen Med ca 1 5 af befolkningen udgor oprindelige amerikanere og indfodte i Alaska ca 4 4 millioner 220 hvoraf omkring 35 i 2005 levede i reservater 221 Den demografiske trend bestar i immigration af spaniere fra Latinamerika til det sydvestlige USA en region der huser ca 60 af de 35 millioner spaniere i USA Immigranter fra Mexico udgor ca 66 af den spanske befolkning 222 og overgas kun af efterkommere fra Tyskland hvis man maler pa enkeltnationer Den spanske befolkningsgruppe som har haft en arlig vaekst pa 4 46 siden begyndelsen af 1990 erne forventes at stige betydeligt i de kommende artier dels pa grund af immigration dels pa grund af en hojere fodselsrate end blandt befolkningen som helhed 223 Fra 1 juli 2018 til 1 juli 2019 anslog United States Census Bureau at indbyggertallet steg i 40 delstater og i U S A s hovedstadsdistrikt District of Columbia mens der var et fald i 10 delstater New York 76 790 0 4 Illinois 51 250 0 4 West Virginia 12 144 0 7 Louisiana 10 896 0 2 Connecticut 6 233 0 2 Mississippi 4 871 0 2 Hawaii 4 721 0 3 New Jersey 3 835 0 0 Alaska 3 594 0 5 og Vermont 369 0 1 224 Kriminaliteten i USA er karakteriseret ved et relativt hojt niveau af kriminalitet med vaben og mord sammenlignet med andre udviklede lande 225 226 Niveauet for berigelseskriminalitet og andre typer kriminalitet i USA ligger pa niveau med andre udviklede landes 227 Storste byer Rediger Uddybende artikel USA s storste byer New York Los Angeles Chicago USA har mange storre byer som spiller store roller i den amerikanske kultur arv og okonomi Placering By Befolkning inden for bygraensen Befolkningstaethed pr km Storbyomrader Regionmillioner placering1 New York New York 8 143 197 10 316 0 18 7 1 Nordost2 Los Angeles Californien 4 097 340 3 165 0 12 9 2 Vest3 Chicago Illinois 2 842 518 4 867 0 9 4 3 Midtvesten4 Houston Texas 2 016 582 1 344 0 5 2 7 Syd5 Philadelphia Pennsylvania 1 463 281 4 201 8 5 8 4 Nordost6 Phoenix Arizona 1 461 575 1 188 4 3 7 14 Vest7 San Antonio Texas 1 256 509 1 084 4 1 8 29 Syd8 San Diego Californien 1 255 540 1 456 4 2 9 17 Vest9 Dallas Texas 1 213 825 1 364 0 5 7 5 Syd10 San Jose Californien 912 332 1 976 1 1 7 30 VestOprindelige folk Rediger Uddybende artikel Oprindelige amerikanere Loven om Indianernes Borgerrettigheder fra 1924 gav statsborgerskab til de oprindelige amerikanere dels fordi mange sa en interesse i at de indgik i den amerikanske befolkning som helhed og dels pa grund af at mange oprindelige amerikanere havde gjort en heroisk indsats under 1 verdenskrig I henhold til skon fra 2003 er der 2 786 652 oprindelige amerikanere i USA Herudover er talrige oprindelige folk fra Latinamerika isaer Mexico immigreret til USA gennem arene Sprog Rediger Selvom USA ikke har noget officielt sprog er engelsk de facto det officielle sprog I 2003 talte ca 215 millioner eller 82 af den del af befolkningen der var fem ar eller aeldre kun engelsk hjemme 228 Nutildags er der flere sprog der bruges i dagligdagen Det kan vaere spansktalende som ikke taler engelsk Kendskab til engelsk er et krav til immigranter der soger indfodsret Nogle amerikanere er fortalere for at gore engelsk til det officielle sprog hvilket allerede er et krav i 27 delstater Tre delstater har givet andre sprog status som officielle sprog ved siden af engelsk Saledes fransk i Louisiana hawaiiansk i Hawaii og spansk i New Mexico 229 Foruden engelsk omfatter sprog talt i hjemmet af mindst million amerikanere over fem ar spansk eller kreolsk spansk med 29 7 millioner kinesisk 2 2 millioner fransk 1 4 millioner tagalog 1 3 millioner vietnamesisk 1 1 millioner og tysk 1 1 millioner 230 231 Religion Rediger Pisgah Baptist Church i Four Oaks North Carolina Bibelbaeltet er velkendt for dets store staerkt troende protestantiske befolkning USA s regering har ingen officielle registreringer af amerikanernes religiose status 232 Der er imidlertid foretaget en privat stikprovevis undersogelse som omtales i Census Bureaus Statistical Abstract of the United States Folketaellingskontorets Statistiske Oversigt over USA ifolge hvilken 76 7 af voksne amerikanere erklaerer sig for kristne ca 52 af de voksne beskriver sig selv som medlemmer af forskellige protestantiske trossamfund Katolikkerne var med 24 5 det storste enkelt trossamfund Blandt andre religioner var de mest populaere blandt andet jodedom 1 4 islam 0 6 buddhisme 0 5 hinduisme 0 4 og unitarisme 0 3 Cirka 14 2 af deltagerne beskrev sig selv som ikke religiose Fordelingen af de 5 9 som valgte ikke at besvare undersogelsen er ukendt 233 Amerikanernes religiositet er meget dynamisk I perioden 1990 2001 blev folgende grupper mindst fordoblet Her anfores de der voksede mest forst Wiccans kristne uden fast tilknytning til et trossamfund deister sikher evangeliske kristne Disciples of Christ New age tilhaengere hinduer Full Gospel tilhaengere kvaekerne bahais uafhaengige kristne gruppen af de der ikke besvarede sporgsmalet Buddhister og Foursquare Gospel tilhaengere Religion har traditionelt spillet en stor rolle i det amerikanske samfund Mange af de forste immigranter kom til Amerika af religiose grunde Religion har stor indflydelse pa amerikansk politik og kultur Givetvis storre end i andre vestlige lande 234 Uddannelse Rediger University of Virginia som blev designet og grundlagt af Thomas Jefferson er et af 19 amerikanske steder pa UNESCO s Verdensarvsliste Det er et af mange hojt respekterede offentlige universiteter som stottes af USA s delstaters regeringer Uddannelse i USA varetages af delstaterne og lokalsamfundene og ikke af den foderale regering Dog har det foderale undervisningsministerium alligevel en vis indflydelse via sine muligheder for at pavirke finansieringen af undervisningen Eleverne gennemgar oftest et tolvars undervisningforlob som normalt slutter ved 18 ars alderen men nogle delstater tillader at eleverne stopper i en alder af 16 eller 17 ar 235 Man deler normalt skoleforlobet op i en elementary school 1 til 6 klasse middle school 6 til 8 klasse og high school 9 til 12 klasse Foruden at benytte det offentlige skolevaesen tillades foraeldrene at benytte skoler knyttet til et trosamfund at benytte private skoler eller at undervise bornene derhjemme Lidt over to procent af de amerikanske born bliver undervist derhjemme 236 Efter high school kan man fortsaette pa universiteterne som kan vaere enten offentlige eller private De offentlige universiteter finansieres bade af den foderale regering og af delstatsregeringen savel som andre kilder men de fleste studenter ma afdrage pa studiegaeld efter eksamen Betalingen for at modtage undervisning pa private universiteter er generelt meget hojere end for de offentlige Omkring 80 af de amerikanske collegestuderende studerer pa offentlige universiteter 237 Der er stor konkurrence blandt de hojere uddannelsesinstitutioner i USA savel blandt de private som de offentlige De amerikanske universiteter og colleges horer til blandt verdens absolut bedste USA har 168 universiteter blandt verdens top 500 hvoraf 17 er i top 20 238 Der findes ogsa et bredt udvalg af mindre universiteter HF lignende skoler og lokale skoler af varierende kvalitet med fri eller naesten fri adgang USA rangerer som nummer 24 ud af 29 undersogte lande med hensyn til laesefaerdigheder videnskabsforstaelse og matematiske faerdigheder for dets high school elever sammenlignet med andre udviklede landes 239 USA ligger hojt med hensyn til analfabeter sammenlignet med andre udviklede lande idet de udgor 2 14 af befolkningen over 15 ar 240 Med hensyn til opnaede uddannelser har 27 2 af befolkningen over 25 mindst en bachelorgrad og 84 6 har bestaet high school 241 Sundhed Rediger USA s sundhedsvaesen blev i 1997 vurderet som verdens 15 bedste af Verdenssundhedsorganisationen WHO 242 USA bruger langt flere penge sammenlagte private og offentlige udgifter pa sundhedsvaesnet end noget andet land i verden 243 Disse udgifter har dog ikke vaeret ensbetydende med hoje placeringer i mange offentlige sundhedsundersogelser Information fra CIA World Factbook viser at USA havde en hojere spaedbarnsdodelighed og en lidt mindre gennemsnitlig levealder end andre post industrielle vestlige nationer som Sverige 244 Tyskland 245 eller Frankrig 246 247 En laeges gennemsnitlige lon er hojere i USA end i noget andet land i verden 248 Overvaegt er ogsa et stort sundhedsproblem i USA det vurderes af koste landet flere milliarder dollars hvert ar 249 I modsaetning til mange vestlige lande er USA s sundhedsvaesen ikke fuldt statsfinansieret men er en blanding af offentlig og privat finansiering I 2004 betalte private forsikringer for 36 1 af personlige sundhedsudgifter private betalte selv 15 1 andre private midler stod for 4 4 af betalingerne mens foderale statslige og lokale instanser betalte 44 4 250 I 2005 var der 41 2 millioner mennesker i USA 14 2 procent af befolkningen som ikke havde nogen sygesikring for mindst halvdelen af aret Dog boede omtrent en tredjedel af disse personer uden forsikring i husholdninger med en indkomst pa over 50 000 hvor halvdelen af disse havde en indkomst pa over 75 000 251 En tredjedel er ogsa mennesker som berettigede til forsikringsprogrammer men har valgt ikke at skrive sig op til dem Sygesikring i USA er traditionelt set en gode ved nogle former for arbejde Dog er sundhedsfaciliteter i nodsituationer forpligtede til at hjaelpe uanset om patienten kan betale eller ej Regninger pa behandlinger er den almindeligste arsag til personlig konkurs i USA 252 Nationen bruger en stor maengde penge pa medicinsk forskning det meste privat finansieret Pr 2000 finansierede private non profit organisationer som Howard Hughes Medical Institute 7 privat industri finansierede 57 og det statsstottede National Institutes of Health finansierede 36 af den medicinske forskning i USA 253 De store investeringer har gjort USA til ledende i verden indenfor medicinsk innovation USA dominerer det biopharmaceutiske marked og star for 75 af verdens omsaetning indenfor bioteknologi i 2010 254 Familiestruktur Rediger I 2007 var 58 af voksne amerikanere gift 6 enker 10 skilt og 25 havde aldrig vaeret gift 255 Kvinder arbejder nu mest udenfor hjemmet og modtager majoriteten af bachelorerne 256 USA s teenager graviditetsrate er 26 5 per 1000 kvinder og raten er faldet med 57 siden 1991 257 I 2015 var den hojeste teenage fodselsrate i Alabama og den laveste i Wyoming 257 258 Abort er legalt i hele USA grundet Roe v Wade 1973 en skelsaettende domstolsafgorelse ved USA s hojesteret Mens abortraten er faldende forbliver abort rationen pa 241 per 1000 levende fodsler og abortraten pa 15 per 1000 kvinder i alderen 15 44 ar hojere end for de fleste vestlige lande 259 I 2013 var den gennemsnitlige alder ved forste fodsel 26 ar og de ugifte kvinders fodsler udgjorde 40 6 af alle fodslerne 260 Fertilitetsraten var i 2013 estimeret til 1 86 fodsler per kvinde 261 Adoption i USA er almindeligt og relativt nemt fra et juridisk synspunkt i forhold til andre vestlige lande 262 I 2001 tegnede USA med sine over 127 000 adoptioner for naesten halvdelen af det totale antal af adoptioner pa verdensplan 263 Homovielser er legale i hele USA og det er tilladt for par af samme kon at adoptere Polygami er illegalt i hele USA 264 Infrastruktur RedigerTransport Rediger Kort over Interstate Highway System der straekker sig over 75 440 km 265 Menneskelig transport er domineret af biler der operer pa et netvaerk af 6 4 millioner km offentlige veje 266 heraf et af verdens laengste motorvejsnet pa 91700 km 267 Med verdens andet storste marked for biler har USA den hojeste koretoj ejerskabsrate pa 765 per 1000 amerikanere 268 269 Omkring 40 af personkoretojerne er vans SUV er eller lette lastbiler 270 Den gennemsnitlige amerikanske voksen bruger hver dag 55 minutter med at kore og rejser 47 kilometer 271 Kort der viser hastighederne for jernbanenettets straekninger i USA 272 Massetransport udgor 9 af alle arbejdsmaessige ture 273 274 Godstransport pa skinner er omfattende selvom et relativt lille antal passagerer omkring 31 millioner arligt benytter intercitytog til transport til dels pga den lave befolkningstaethed i meste af USA 275 276 Men Amtraks det nationale jernbanenet passagertal steg med naesten 37 fra 2000 til 2010 277 Desuden har investeringer i letbaner vaeret stigende i de seneste ar 278 Brugen af cykler til arbejdsmaessig pendling er minimal 279 Den civile luftfartsbranche er udelukkende ejet af private og har gennemgaet omfattende dereguleringer siden 1978 imens de fleste storre lufthavne er offentligt ejede 280 De tre storste flyselskaber i verden malt pa antal passagerer er amerikanske American Airlines Group er nummer et og blev i 2013 skabt efter en fusion mellem AMR Corporation og US Airways Group 281 16 af verdens 50 travleste passagerlufthavne ligger i USA heriblandt den travleste Hartsfield Jackson Atlanta International Airport og den fjerde travleste O Hare International Airport i Chicago 282 Energi Rediger USA s eltransmissionsnet bestar af omkring 300 000 km elinfrastruktur drevet af 500 virksomheder North American Electric Reliability Corporation NERC forer tilsyn med dem alle USA s energiforbrug ligger arligt pa omkring 29 000 terawatttimer 283 Energiforbrug per indbygger er pa 7 8 ton 7076 kg af olieaekvivalenter arligt verdens 10 hojeste rate I 2005 kom 40 af denne energi fra raolie 23 fra kul og 22 fra naturgas Den restende del kom fra atomkraft og vedvarende energikilder 284 USA er verdens storste forbruger af raolie 285 Atomkraft har i artier spillet en begraenset rolle i forhold til andre udviklede lande delvist pga af aendringen i offentlighedens opfattelse i kolvandet af ulykken pa Three Mile Island I 2007 blev adskillige ansogninger om nye atomkraftvaerker sendt afsted 286 USA har 27 af verdens kulreserver 287 og er verdens storste producent af naturgas og raolie 288 Vandforsyning og vandbehandling Rediger Problemer vedrorerende vandforsyningen i USA er torker i den vestlige del vandknaphed forurening manglende investeringer bekymringer om at vandprisen er til at betale for de fattige og en arbejdsstyrke der hurtigt gar pa pension Global opvarmning vil medfore foroget variation i nedbor og nedborsintensitet hvilket muligvis vil fore til mere voldsomme torker og oversvommelser med mulige alvorlige konsekvenser for vandforsyningen og forurening fra overfyldte kloaker 289 290 b Kultur Rediger Uddybende artikel Amerikansk kultur En Indfort alaskaner danser under en hojtideligholdelse kulturel begivenhed der forekommer hvert andet ar USA er hjemsted for mange kulturer og en stor variation af etniske grupper traditioner og vaerdier 293 294 Udover befolkningsgrupperne indfodte amerikanere i USA indfodte hawaiianere and indfodte i Alaska nedstammer naesten alle andre fra deres forfaedre der emigrede og bosatte sig i landet i de sidste fem arhundredere 295 Overordnet set er den amerikanske kultur kraftigt pavirket af flere europaeiske specielt de tyske britiske og irskekulturer og senere af italienske graeske og ashkenaziske kulturer Andre vigtige befolkningsgrupper er efterkommere af de vestafrikanske slaver der bevarede nogle kulturelle traditioner fra Vestafrika i det tidlige USA 293 296 Mere nylig indvandring fra Asien og Latinamerika er tilfojet til en kulturel blandring der er blevet beskrevet metaforisk som bade en homogeniserende smeltedigel og en heterogen salatskal hvori indvandrere og deres efterkommere beholder saerpraegede kulturelle traek 293 Geografiske navne afspejler tydeligt hvordan USA s historie er sammensat af britisk hollandske franske spanske og indianske dele 293 Kernen i amerikansk kultur blev grundlagt af de protestantiske britiske kolonister og formet af graenselandets afvikling med de konstante territoriale ekspansioner mod vest hvor de deraf afledte kulturelle traek gik i arv til efterkommere og blev overfort til immigranter gennem assimilation Amerikanere har traditionelt vaeret praeget af en staerk arbejdsmoral konkurrence og individualisme 297 savel som en forenende tro pa et amerikansk bekendelsesskrift der fremhaever og understreger frihed lighed privat ejendomsret demokrati retssamfund og en praeference for en begraenset stat 298 Amerikanere er ekstremt velgorende i forhold til globale standarder Amerikanere gav ifolge et britisk studie 1 67 af BNP til velgorenhed mere end nogen anden studeret nation og mere end dobbelt sa meget som den britiske andenplads pa 0 73 og omkring tolv gange franskmaendenes 0 14 299 300 Den amerikanske drom eller opfattelse at amerikanere nyder gavn af en hoj social mobilitet spiller en afgorende rolle i at tiltraekke immigranter 301 Hvorvidt denne opfattelse er realistisk har vaeret en meget debatteret emne 302 303 304 305 166 306 Imens mainstream kultur holder fast ved at USA er et klasselost samfund 307 har laerde indentificeret signifikante forskele mellem landets sociale klasser hvilket pavirker socialisering sprog samt holdning og vaerdisaet 308 Amerikaneres selvbilleder sociale synsvinkler og kulturelle forventninger er usaedvanlig taet forbundet med deres placering i samfundet 309 Mens amerikanere har tendens til at saette stor pris pa sociookonomiske praestationer ses det at vaere almindelig eller gennemsnitlig Average Joe som en positiv egenskab 310 Amerikansk kultur er saledes en blanding af forskellige kulturer fra hele verdens I dag eksporteres alskens amerikansk kultur mad musik film tv sport sprog osv tilbage til hele verden og har en enorm pavirkning pa kulturen overalt Madlavning Rediger Amerikanske kulturikoner som aeblepie apple pie baseball og det amerikanske flag Almindelig amerikansk mad ligner meget andre vestlige landes Hvede er den primaere kornsort med omkring tre fjerdedele af kornprodukter lavet af hvedemel 311 og mange retter bruger indfodte amerikanske ingredienser sasom kalkun ravildt kartofler sode kartofler majs squash og ahornsirup der blev spist af oprindelige amerikanere og de tidlige europaeiske nybyggere 312 Disse hjemhorende fodevarer er en del af en faelles menu pa en af USA s mest populaere helligdage Thanksgiving hvor nogle amerikanere laver traditionel mad for at fejre begivenheden 313 Stegt kalkun er en del af den traditionelle Thanksgiving frokost 314 Karakteritiske retter som aeblepie dybstegt kylling pizza hamburgers og hot dogs stammer fra adskillige immigranters opskrifter Pommes frites mexicanske retter som burritos og tacos samt pastaretter frit tilpasset fra italienske opskrifter spises af alle i stor stil 315 Soul food som oprindeligt blev spist af de afrikanske slaver er ogsa en populaer spise i USA Amerikanere drikker tre gange sa meget kaffe som te 316 Den amerikanske fodevarebranches markedsforing er i hoj grad ansvarlig for at have gjort appelsinjuice og maelk til allestedsvaerende morgenmadsdrikkevarer 317 318 Amerikanernes spisevaner minder enormt meget om de britiske kulinariske rodder dog med nogle variationer Selvom amerikanerne kunne dyrke nyere grontsager pa deres land som briterne ikke kunne ville de fleste kolonister ikke spise disse nye fodevarer for europaeerne accepterede dem 319 Over tid har amerikansk mad aendrer sig til et punkt hvor madanmelder John L Hess i 1972 sagde Vores grundlaeggere var sa langt overlegne i forhold til nuvaerende politiske ledere i kvalitet af deres mad savel som kvaliteten af deres prosa og intelligens 320 Den amerikanske fast food industri er verdens storste 321 og de kom med det banebrydende drive through koncept i 1940 erne 322 Fastfood forbrug har udlost sundhedsmaessige betaenkeligheder og i lobet af 1980 erne og 1990 erne steg amerikaneres kalorieindtag med 24 315 Hyppig spisning pa fastfoodrestauranter er forbundet med hvad offentlige repraesentanter for sundhed kalder den amerikanske fedmeepidemi 323 Meget sodede sodavand og laeskedrikke er meget populaere og sodede drikke udgor ni procent af amerikanernes kalorieindtag 324 Litteratur filosofi og kunst Rediger Uddybende artikel Amerikansk litteratur Mark Twain 1835 1910 var en amerikansk forfatter og humorist Amerikansk kunst og litteratur var i det 18 og 19 arhundrede naesten udelukkende pavirket af de europaeiske stromninger Forfattere sasom Nathaniel Hawthorne Edgar Allan Poe og Henry David Thoreau etablerede i midten af 1800 tallet en karakteristisk amerikansk kulturel stemme Mark Twain og digteren Walt Whitman var fremtraedende personer i arhundredets anden halvdel Emily Dickinson der var naesten ukendt i hendes levetid er nu anerkendt som en vaesentlig amerikansk digter 325 Af vaerker som opfattes til at opfange og rumme grundlaeggende aspekter af nationens erfaringer og karakter kan naevnes Herman Melville s Moby Dick 1851 Twain s The Adventures of Huckleberry Finn 1885 F Scott Fitzgeralds The Great Gatsby 1925 og Harper Lee s To Kill a Mockingbird 1960 Disse kan maske fa tilnavnet Stor amerikansk roman 326 Tolv amerikanske statsborgere har vundet Nobilprisen i litteratur sidste gang Bob Dylan i 2016 William Faulkner Ernest Hemingway og John Steinbeck er ofte opgjort blandt det 20 arhundredes mest indflydelsesrige forfattere 327 Populaere litteraere genre sasom Western og hardboiled krimier udviklede sig i USA Beatgenerationens forfattere opnaede op for helt nye litteraere tilgange som har postmoderne forfattere sasom John Barth Thomas Pynchon og Don DeLillo 328 Den forste storre amerikanske filosofiske bevaegelse blev grundlagt af transcendentalisterne ledet af Thoreau and Ralph Waldo Emerson Efter den amerikanske borgerkrig ledte Charles Sanders Peirce og derefter William James og John Dewey udviklingen af pragmatismen I det 20 arhundrede bragte W V O Quine og Richard Rorty og senere Noam Chomskys arbejde analytisk filosofi i forgrunden af det amerikanske filosofiske akademiske samfund John Rawls og Robert Nozick ledte en renaessance af politisk filosofi Cornel West og Judith Butler har fort en kontinental tradition i af det amerikanske filosofiske akademiske samfund Chicagoskole okonomer som Milton Friedman James M Buchanan og Thomas Sowell har pavirket adskillige omrader indenfor social og politisk filosofi 329 330 Bevaegelsen Hudson River School pavirkede den amerikanske billedkunst med den europaeiske naturalismes traditioner Thomas Eakins realistiske malerier er nu almindeligt fejret Armory Show udgang 1913 i New York City der var en udstilling med europaeisk moderne kunst chokerede offentligheden og transformerede USA s kunstscene 331 Museum of Modern Art i New York grundlagt i 1929 blev en demonstration af amerikansk og international samtidskunst Efter slutningen pa 2 verdenskrig skete der en drejning hvor New York de facto overtog titlen som verdens kunstcentrum fra Paris Georgia O Keeffe Marsden Hartley og andre eksperimenterede med nye individualistiske stilarter Store kunstneriske bevaegelser sasom Willem de Kooning og Jackson Pollocks abstrakte ekspressionisme og Andy Warhol og Roy Lichtensteins pop art udvikledes i overvejende USA Bolgen af modernisme og senere postmodernisme har bragt berommelse til amerikanske arkitekter sasom Frank Lloyd Wright Philip Johnson og Frank Gehry 332 En af de forste storre folk der promoverede amerikansk teater var impresario P T Barnum der i 1841 begyndte at drive virksomhed i nedre Manhattans underholdningskompleks I det 20 arhundrede opstod den moderne musical pa Broadway Sangene af musical teater komponister sa som Irving Berlin Cole Porter og Stephen Sondheim er blevet pop standarder Dramatikeren Eugene O Neill vandt i 1936 Nobel prisen i litteratur af andre anmelderroste amerikanske dramatiker kan naevnes flere vindere af Pulitzerprisen heraf Tennessee Williams Edward Albee og August Wilson 333 Charles Ives arbejde selvom han ikke var saerlig kendt pa tidspunktet etablerede ham som den forste storre amerikanske komponist i den klassiske tradition imens eksperimentalister sasom Henry Cowell og John Cage skabte en karakteristik amerikansk tilgang til klassisk komposition Aaron Copland og George Gershwin udviklede en syntese af populaer og klassisk musik Koreograferne Isadora Duncan og Martha Graham bidragede til skabelsen af moderne dans mens George Balanchine og Jerome Robbins var fremtraedende figurer indenfor 20 arhundredes ballet Amerikanerne har laenge vaeret vigtige i det moderne kunstneriske medium fotografiet og af storre fotografer kan naevnes Alfred Stieglitz Edward Steichen and Ansel Adams 334 Musik Rediger Siden slutningen af det 19 arhundrede er populaermusik fra USA i stigende grad blevet verdenskendt til det punkt hvor nogle former for amerikansk popmusik i dag kan hores naesten overalt 335 Afroamerikansk musiks rytmiske og lyriske stilarter har grundlaeggende pavirket amerikansk musik i almindelighed og adskilt den fra europaeiske musiktraditioner Elementer fra folkemusik idiomer sasom blues og hvad der nu er kendt som oldtime blev brugt og transformeret til populaere genrer med globale publikum Jazz blev i starten af 20 arhundrede udviklet af pionere som Louis Armstrong og Duke Ellington Countrymusik blev udviklet i 1920 erne og rhythm and blues i 1940 erne 336 Elvis Presley og Chuck Berry var i midt 1950 erne iblandt pionererne indenfor rock and roll I 1960 erne Bob Dylan dukkede frem med sammen med amerikansk folkemusiks genoplivning og blev en af USA s mest beromte sangskrivere imens James Brown ledede udviklingen af funk Amerikanske kreationer i nyere tid omfatter hip hop and house music Amerikanske popstjerner sasom Presley Michael Jackson og Madonna er blevet til globale beromtheder 336 Det samme er sket for nutidige musikalske kunstnere som Taylor Swift Britney Spears Katy Perry og Beyonce savel som hiphop kunstnere sasom Jay Z Eminem og Kanye West 337 Rockbands sasom Metallica The Eagles og Aerosmith er blandt de mest indbringende bands og sangere pa verdensplan 338 339 340 Film Rediger Hollywood skiltet i Los Angeles Californien Hollywood et nordligt distrikt i Los Angeles Californien er en af de forende inden for filmproduktion 341 Verdens forste kommercielle filmfremvisning fandt sted i New York i 1894 med Thomas Edisons Kinetoscope 342 Det folgende ar fandt den forste kommercielle fremvisning af en projiceret film sted ogsa i New York og USA var pa forkant med lydfilmens udvikling i de efterfolgende artier USA s filmbranche har siden det tidlige 20 arhundrede vaeret baseret omkring Hollywood men i det 21 arhundrede er et stigende antal film blevet lavet andre steder og filmselskaberne har vaeret genstand for globaliseringens magt 343 Instruktoren D W Griffith USA s mest fremtraedende filmskaber i stumfilmsperioden var en central person i udviklingen af filmsproget og producer entreprenor Walt Disney var forende inden for bade tegnefilm og film merchandising 344 Instruktorer som John Ford omdefinerede billedet og historien for det gamle amerikanske vesten og udvidede ligesom andre sasom John Huston mulighederne for optagelser i virkeligheden for filmbranchen samt havde stor indflydelse pa efterfolgende instruktorer Industrien har haft sine gyldne ar almindeligt refereret til som Hollywoods guldalder fra lydfilmens barndom indtil de tidlige 1960 ere 345 med filmskuespillere sasom John Wayne og Marilyn Monroe der blev ikoniske figurer 346 347 I 1970 erne var filminstruktorer som Martin Scorsese Francis Ford Coppola og Robert Altman en vital del af hvad der blev kaldt New Hollywood eller Hollywoods Renaessance 348 med kompromislos realisme pavirket af efterkrigstidens franske og italienske realismefilm 349 Siden har instruktorer som Steven Spielberg George Lucas og James Cameron opnaet berommelse for deres blockbusterfilm der ofte er karakteriseret af hoje produktionsomkostninger men til gengaeld har opnaet hoj indtjening i biograferne Camerons Avatar 2009 indtjente fx mere end 2 milliarder ved biografsalg 350 Blandt de bemaerkelsesvaerdige film der ligger pa toppen pa American Film Institutes AFI 100 liste kan naevnes Orson Welles Citizen Kane 1941 der ofte er naevnt som den storste nogensinde 351 352 Casablanca 1942 The Godfather 1972 Borte med blaesten Gone with the Wind 1939 Lawrence af Arabien Lawrence of Arabia 1962 Troldmanden fra Oz The Wizard of Oz 1939 Fagre voksne verden The Graduate 1967 I storbyens havn On the Waterfront 1954 Schindlers liste Schindler s List 1993 Singin in the Rain 1952 Det er herligt at leve It s a Wonderful Life 1946 og Sunset Boulevard 1950 353 Academy Awards bedre kendt som Oscar uddelingen har vaeret afholdt hvert ar siden 1929 af Academy of Motion Picture Arts and Sciences 354 og Golden Globe Awards har vaeret afholdt arligt siden januar 1944 355 Sport Rediger Pro Bowl 2006 Amerikansk fodbold er den mest populaere tilskuersport i USA 356 Sport og holdsport isaer er en national fritidsinteresse Professionel sport i USA er stor forretning og omfatter flertallet af verdens bedst betalte sportsudovere 357 De fire store sportsgrene er baseball amerikansk fodbold ishockey og basketball Baseball anses stadig for at vaere nationalsporten men siden begyndelsen af 1990 erne er amerikansk fodbold blevet den mest populaere sportsgren i USA Ishockey er meget populaert specielt i de nordlige stater men har i de senere ar ogsa fundet indpas i syden Amerikansk fodbold baseball og basketball er meget populaere pa high school niveau og college niveau Professionel sport spilles primaert i fire store ligaer NFL National Football League NBA National Basketball Association NHL National Hockey League MLB Major League Baseball I de senere ar er specielt Amerikansk fodbold blevet meget populaert udenfor USA s graenser og millioner af mennesker i mange lande folger i dag NFL og store begivenheder som Super Bowl Andre sportsgrene som motorsport lacrosse fodbold golf og tennis har udbredt interesse USA er blandt de mest indflydelsesrige lande nar det gaelder braetsportsgrene surfing skateboard og snowboard Den europaeiske form for fodbold er ogsa blevet mere populaer specielt siden USA afholdt VM i fodbold 1994 Maendenes fodboldlandshold har kvalificeret sig til VM i fodbold ti gange og kvindernes hold har vundet VM i fodbold for kvinder tre gange og OL guld fire gange Maendenes bedste fodboldliga i USA hedder MLS Major League Soccer kvindernes kaldes National Women s Soccer League Otte Olympiader har fundet sted i USA USA har vundet andenflest medaljer ved Vinter OL med 253 87 guld 95 solv og 71 bronze 358 359 og blev med 37 medaljer ved Vinter OL i Vancouver 2010 det mest vindende land nogensinde ved et enkelt Vinter OL 360 USA er det mest vindende land ved Sommer OL med 2 296 medaljer 929 guld 729 solv og 638 bronze 358 Medier Rediger American Broadcasting Companys hovedkvarter i New York City De fire storste tv udbydere i USA er NBC CBS ABC og Fox og de er alle kommercielle Kabel tv udbyder hundredvis af kanaler til en raekke forskellige nicheomrader 361 Amerikanere lytter til radio der ogsa er i det store hele er kommercielt i gennemsnit to og en halv time om dagen 362 I 1998 havde antallet af kommercielle radiostationer vokset til 4 793 AM og 5 662 FM Desuden er der 1 460 offentlige radiostationer hvoraf de fleste er drevet af universiteter og offentlige myndigheder til uddannelsesformal og er finansieret af offentlige eller private midler abonnementer og selskabers tegningsgaranti Meget af offentlig radioudsendelse leveres af NPR og fjernsyn leveres af PBS Begge blev dannet med Public Broadcasting Act of 1967 og drives separat Ifolge FCC er der er 30 september 2014 15 433 autoriserede fuld effekt radiostationer 363 Kendte aviser er The New York Times USA Today og The Wall Street Journal Alle amerikanske aviser er privat ejede med fa undtagelser enten ved store kaeder sasom Gannett eller McClatchy som ejer snesevis eller endda hundredvis af aviser ved sma kaeder der ejer end handfuld aviser eller ved en pa en made der bliver mere sjaelden af individer eller familier Storre byer har ofte alternative ugeblade for at supplere mainstream dagblade De mest velkendte er New York Citys The Village Voice eller Los Angeles LA Weekly Mange storre byer stotter et lokalt virksomheds tidsskrift fagblade vedrorende de lokale industrier og blade for lokale etniske og sociale grupper Tidlige versioner af comic strip i dagblade og aviser og American comic book begyndte at dukke op i 19 arhundrede I 1938 udviklede Superman DC Comics tegneserie superhelt sig til et amerikansk ikon 364 Udover webportaler og sogemaskiner er de mest populaere hjemmesider Facebook YouTube Wikipedia Yahoo com eBay Amazon oh Twitter 365 Mere end 800 publikationer produceres pa spansk det andet mest talte modersmal efter engelsk 366 367 Spanske medier ligefra fjernsyn radio til aviser og hjemmesider er i stor vaekst i USA grundet den voksende befolkningsgruppe hispanics og latinoer der den 1 juli 2015 udgjorde 56 6 millioner 368 Online Sportsvaeddemal Rediger Det har vaeret ulovligt at vaedde pa sport siden 1992 efter at Professional and Amateur Sports Protection Act of 1992 blev vedtaget Siden da har det kun vaeret i Nevada og New Jersey at man har kunnet satse pa sport Dengang udtalte David Stern Senate Judiciary Subcommittee on Patents Copyrights and Trademarks under en offentlig horing angaende sportsvaeddemal S ports gambling is a national problem The harms it inflicts are felt beyond the borders of those States that sanction it 369 Men det bliver nu igen lovligt at spille pa sport i alle delstater da Hojesteretten i USA Supreme Court of the United States stemte i 2018 for at legalisere sportsvaeddemal med seks imod tre stemmer 370 En af de forste sponsporaftaler mellem en betting gigant og et amerikansk fodboldhold blev mellem 888 com og New York Jets I forste omgang gaelder aftalen for saesonen 2018 2019 Som en del af aftalen kan 888 nu reklamere for deres brand pa klubbens stadion under hjemmekampe Derudover kan 888 bruge klubbens logoer og navn i deres reklamekampagner 371 Videnskab og teknologi Rediger Astronauten James Irwin der gar pa Manen ved siden af Apollo 15 s landingsmodul og lunar rover i 1971 Forsoget pa at na Manen var udlost af Rumkaplobet USA har vaeret forende i teknologisk innovation siden slutningen af det 19 arhundrede og videnskalig forskning siden midten af 20 arhundrede Metoder for produktion af udskiftelige dele blev udviklet af USA s krigsministerium af de foderale arsenaler i den forste halvdel af det 19 arhundrede Denne teknologi sammen med udviklingen af en vaerktojsmaskine industri muliggjorde at USA kunne have en stor skala fremstilling af symaskiner cykler og andre varer i det senere 19 arhundrede og blev senere kendt som det amerikanske fremstillingssystem Elektrificeringen af fabrikkerne i det tidlige 20 arhundrede samlebandets indforelse og andre arbejdskraftbesparende teknikker skabte systemet kaldet masseproduktion 372 I 1876 blev Alexander Graham Bell tildelt det forste patent for sin opfindelse af telefonen Thomas Edisons forskningslaboratorie der var en af de forste af sin slags udviklede fonografen den forste langtidsholdbare glodepaere og det forste filmkamera der virkede 373 Sidstnaevnte forte til fremkomsten af den verdensomspaendende underholdningsindustri I det tidlige 20 arhundrede populariserede Ransom E Olds og Henry Fords selskaber samlebandet I 1903 lykkedes det brodrene Wright at lave den forste vedvarende og kontrollerede tungere end luft drevne flyvning 374 Fremkomsten af nazismen i 1930 erne forte til at mange europaeiske videnskabsmaend heriblandt Albert Einstein Enrico Fermi og John von Neumann immigrerede til USA 375 I lobet af Anden Verdenskrig udviklede Manhattan Project atomvaben og varslede Atomalderen imens Rumkablobet skabte rivende udvikling indenfor raketter materialevidenskab og aeronautik 376 377 Opfindelsen af transistoren i 1950 erne en central aktiv komponent i stort set al moderne elektronik forte til mange teknologiske fremskridt og en betydelig udvidelse af USA s teknologi industri 378 379 380 Dette forte yderligere til oprettelsen af mange nye teknologivirksomheder og teknologiomrader rundt omkring i landet fx Silicon Valley i Californien Fremskridt gjort af amerikanske microprocessor virksomheder som Advanced Micro Devices og Intel sammen med bade computer software og hardware virksomheder der omfatter Adobe Systems Apple Computer IBM Microsoft og Sun Microsystems forte til skabelsen og populariseringen af den personale computer ARPANET var under udvikling i 1960 erne til at opfylde USA s forsvarsministeriums krav og blev den forste ud af en raekke netvaerk der udviklede sig til Internettet 381 Disse fremskridt forte til en storre personalisering af teknologien til individuelt brug 382 I 2013 ejede 83 8 af amerikanske husstande mindst en computer og 73 3 havde hojhastighedsinternet 383 I maj 2013 havde 91 af amerikanerne en mobiltelefon 384 USA placerer sig ifolge Freedom House desuden hojt med hensyn til friheden pa internettet 385 I det 21 arhundrede kommer omkring to tredjedel af finansieringen af forskning og udvikling fra den private sektor 386 USA er forende i verden med videnskabelige forskningsartikler og i faktoren 387 Yderligere laesning RedigerDavenport Frances Gardiner European Treaties Bearing on the History of the United States and Its Dependencies to 1648 Washington D C Carnegie Institution of Washington 1917 37 Google Books Genudgivelse 4 bind oktober 2004 Lawbook Exchange ISBN 1 58477 422 3 Johnson Paul M A History of the American People 1104 sider Harper Perennial 1 marts 1999 ISBN 0 06 093034 9 Litwak Robert S Rogue States and U S Foreign Policy Containment after the Cold War 300 sider Woodrow Wilson Center Press 1 februar 2000 ISBN 0 943875 97 8 Nye Joseph S The Paradox of American Power Why the World s Only Superpower Can t Go It Alone 240 sider Oxford University Press USA 1 maj 2003 ISBN 0 19 516110 6 Pierson Paul Politics in Time History Institutions and Social Analysis 208 sider Princeton University Press 9 august 2004 ISBN 0 691 11715 2 Reid T R The United States of Europe The New Superpower and the End of American Supremacy 320 sider The Penguin Press HC 4 november 2004 ISBN 1 59420 033 5 Susser Ida and Patterson Thomas C editors Cultural Diversity in the United States A Critical Reader 476 sider Blackwell Publishers December 2000 ISBN 0 631 22213 8 Noter Rediger In January 2015 U S federal government debt held by the public was approximately 13 trillion or about 72 of U S GDP Intra governmental holdings stood at 5 trillion giving a combined total debt of 18 080 trillion 132 133 By 2012 total federal debt had surpassed 100 of U S GDP 134 The U S has a credit rating of AA from Standard amp Poor s AAA from Fitch and AAA from Moody s 135 Droughts are likely to particularly affect the 66 percent of Americans whose communities depend on surface water 291 As for drinking water quality there are concerns about disinfection by products lead perchlorates and pharmaceutical substances but generally drinking water quality in the U S is good 292 Engelsk er det officielle sprog i 32 stater Engelsk og hawaiiansk er begge officielle sprog pa Hawaii Engelsk og 20 indfodte sprog er officielle sprog i Alaska Algonquian cherokee og sioux er blandt andre officielle sprog i omrader styret af de oprindelige folk Fransk er et de facto men uofficielt sprog i Maine og Louisiana mens New Mexicos lovgivning giver spansk en saerlig status 2 3 4 5 I fem territorier er engelsk sammen med et eller flere indfodte sprog officielle Spansk i Puerto Rico samoansk i Amerikansk Samoa chamorro i bade Guam og Nordmarianerne Caroliansk er ogsa et officielt sprog i Nordmarianerne Engelsk er de facto sprog i den amerikanske regering og det eneste sprog der tales i hjemmet af 80 af amerikanerne i alderen fem og op efter Spansk er det andet mest talte sprog Om USA eller Kina er storre er omdiskuteret De angivne tal er fra FN og det amerikanske folketaellingsinstitut Andre kilder give mindre tal Alle autoritative beregninger af landets storrelse omfatter kun de 50 stater og District of Columbia ikke territorierne 9 Se Tid i USA for detajler om lovene om tidszoner i USA Bortset fra Amerikansk Samoa og de Amerikanske Jomfruoer Referencer Rediger U S Code Title 36 304 Cornell Law School 12 august 1998 Hentet 9 februar 2017 The composition by John Philip Sousa entitled The Stars and Stripes Forever is the national march New Mexico Code 1 16 7 1981 New Mexico Code 14 11 13 2011 Cobarrubias Juan Fishman Joshua A 1983 Progress in Language Planning International Perspectives engelsk Walter de Gruyter s 195 ISBN 90 279 3358 8 Hentet 27 december 2011 Garcia Ofelia 2011 Bilingual Education in the 21st Century A Global Perspective engelsk John Wiley amp Sons s 167 ISBN 1 4443 5978 9 Hentet 27 december 2011 UNITED STATES engelsk US Census Bureau 2015 Hentet 20 maj 2017 America s Changing Religious Landscape engelsk Pew Research Center Religion amp Public Life 12 maj 2015 a b United States The World Factbook Central Intelligence Agency 23 maj 2016 Hentet 10 juni 2016 area given in square kilometers a b State and other areas U S Census Bureau MAF TIGER database as of August 2010 excluding the U S Minor Outlying Islands viewed October 22 2014 a b Annual Estimates of the Resident Population April 1 2010 to July 1 2016 engelsk United States Census Bureau Arkiveret fra originalen 12 august 2017 Hentet 25 juli 2017 Skonnet fra 2016 er pr 1 juli 2016 Folketaellingen i 2010 er pr 1 april 2010 Google Public Data Explorer Weltbank besogt 14 december 2013 a b c Report for Selected Countries and Subjects engelsk IMF Hentet 19 juni 2016 Data henviser til ar 2016 1 selecting all countries GDP per capita current US Verdensbanken Besogt 1 juli 2017 OECD Income Distribution Database Gini poverty income Methods and Concepts Organisation for Economic Co operation and Development engelsk Global inequality How the U S compares Pew Research Income Distribution and Poverty by country INEQUALITY OECD engelsk Arkiveret fra originalen 2 april 2015 2016 Human Development Report PDF engelsk United Nations Development Programme 2016 Hentet 23 marts 2017 CIA The World Factbook Country Comparison National product EU s bruttonationalprodukt er pa 14 510 mia dollar men EU er ikke et land Cartographer Put America on the Map 500 years Ago USA Today Washington D C Associated Press 24 april 2007 Hentet 30 november 2008 DeLear Byron July 4 2013 Who coined United States of America Mystery might have intriguing answer Historians have long tried to pinpoint exactly when the name United States of America was first used and by whom This latest find comes in a letter that Stephen Moylan Esq wrote to Col Joseph Reed from the Continental Army Headquarters in Cambridge Mass during the Siege of Boston The two men lived with Washington in Cambridge with Reed serving as Washington s favorite military secretary and Moylan fulfilling the role during Reed s absence Christian Science Monitor Boston MA Touba Mariam November 5 2014 Who Coined the Phrase United States of America You May Never Guess Here on January 2 1776 seven months before the Declaration of Independence and a week before the publication of Paine s Common Sense Stephen Moylan an acting secretary to General George Washington spells it out I should like vastly to go with full and ample powers from the United States of America to Spain to seek foreign assistance for the cause New York Historical Society Museum amp Library Fay John July 15 2016 The forgotten Irishman who named the United States of America According to the NY Historical Society Stephen Moylan was the man responsible for the earliest documented use of the phrase United States of America But who was Stephen Moylan IrishCentral com To the inhabitants of Virginia by A PLANTER Dixon and Hunter s April 6 1776 Williamsburg Virginia Letter is also included in Peter Force sAmerican Archives 5 1287 Arkiveret fra originalen 19 december 2014 Carter Rusty 18 august 2012 You read it here first The Virginia Gazette Arkiveret fra originalen 22 august 2012 He did a search of the archives and found the letter on the front page of the April 6 1776 edition published by Hunter amp Dixon a b Safire William 5 juli 1998 On Language Name That Nation The New York Times Magazine New York Times Hentet 15 marts 2016 Mary Mostert 2005 The Threat of Anarchy Leads to the Constitution of the United States CTR Publishing Inc s 18 ISBN 978 0 9753851 4 2 DeLear Byron August 16 2012 Who coined the name United States of America Mystery gets new twist Christian Science Monitor Boston MA Jefferson s original Rough draught of the Declaration of Independence Princeton University 2004 Arkiveret fra originalen 5 august 2004 The Charters of Freedom National Archives Hentet 20 juni 2007 Doug Brokenshire Stanford University 1996 Washington State Place Names Caxton Press s 49 ISBN 978 0 87004 562 2 Maugh II Thomas H 12 juli 2012 Who was first New info on North America s earliest residents Los Angeles Times Los Angeles County California Los Angeles Times Hentet 25 februar 2015 What is the earliest evidence of the peopling of North and South America Smithsonian Institution National Museum of Natural History Juni 2004 Arkiveret fra originalen 28 november 2007 Hentet 19 juni 2007 Kudeba Nicolas 28 februar 2014 Chapter 1 The First Big Steppe Aboriginal Canadian History The History of Canada Podcast Arkiveret fra originalen 1 marts 2014 Guy Gugliotta February 2013 When Did Humans Come to the Americas Smithsonian Magazine Washington DC Smithsonian Institution Hentet 25 juni 2015 Craig Lockard 2010 Societies Networks and Transitions Volume B From 600 to 1750 University of Wisconsin s 315 ISBN 978 1 111 79083 7 Yanak Ted and Cornelison Pam The Great American History Fact finder The Who What Where When and Why of American History Side 114 Houghton Mifflin 2 udgave 27 august 2004 ISBN 0 618 43941 2 Manifest Destiny An interpretation of How the West was Won Arkiveret 6 september 2006 hos Wayback Machine Crossroads of Earth Resources and Society Morrison Michael A Slavery and the American West The Eclipse of Manifest Destiny and the Coming of the Civil War Side 176 University of North Carolina Press ISBN 0 8078 4796 8 De Rosa Marshall L The Politics of Dissolution The Quest for a National Identity and the American Civil War Side 266 Transaction Publishers 1 januar 1997 ISBN 1 56000 349 9 Spielvogel Jackson J Western Civilization Volume II Since 1500 Side 708 Wadsworth Publishing 10 januar 2005 ISBN 0 534 64604 2 Lars Bretlau Progressivismen i USA ca 1900 1920Historisk Tidsskrift 2000 Inga Floto Historie Museum Tusculanum 2005 s 86 Eric Foner og John A Garraty The Reader s Companion to American History Side 576 21 oktober 1991 Houghton Mifflin ISBN 0 395 51372 3 McDuffie Jerome Piggrem Gary Wayne and Woodworth Steven E U S History Super Review Side 418 Research amp Education Association 21 juni 2005 ISBN 0 7386 0070 9 World War II By The Numbers Arkiveret 3 januar 2007 hos Wayback Machine The National WWII Museum New Orleans More costly than the war to end all wars David R Francis Christian Science Monitor 29 august 2005 Walker John F og Vatter Harold G The Rise of Big Government in the United States Side 63 M E Sharpe maj 1997 ISBN 0 7656 0067 6 Norman Davies Europe at War Macmillan 2006 Rudolph John L Scientists in the Classroom The Cold War Reconstruction of American Science Education Side 1 Palgrave Macmillan 3 maj 2002 ISBN 0 312 29571 5 Klarman Michael J From Jim Crow to Civil Rights The Supreme Court and the Struggle for Racial Equality Side 552 Oxford University Press USA 4 maj 2006 ISBN 0 19 531018 7 Whitehouse gov President Bush Outlines Iraqi Threat Wallison Peter 2015 Hidden in Plain Sight What Really Caused the World s Worst Financial Crisis and Why It Could Happen Again Encounter Books ISBN 978 1594037702 Financial Crisis Inquiry Commission 2011 Financial Crisis Inquiry Report PDF ISBN 9781607963486 Taylor John B januar 2009 The Financial Crisis and the Policy Responses An Empirical Analysis of What Went Wrong PDF Hoover Institution Economics Paper Series National Bureau of Economic Research Hentet 21 januar 2017 Hilsenrath Jon Ng Serena Paletta Damian 18 september 2008 Worst Crisis Since 30s With No End Yet in Sight The Wall Street Journal Dow Jones amp Company Hentet 21 januar 2017 Barack Obama elected as America s first black president History com A amp E Television Networks LLC Hentet 7 oktober 2014 Barack Obama Face Of New Multiracial Movement NPR 12 november 2008 Hentet 4 oktober 2014 Washington Jesse Rugaber Chris 9 september 2011 African American Economic Gains Reversed By Great Recession Huffington Post Associated Press Arkiveret fra originalen 16 juni 2013 Hentet 7 marts 2013 What the Stimulus Accomplished The New York Times The New York Times Company 22 februar 2014 Hentet 21 januar 2017 Economic Stimulus IGM Polls Initiative on Global Markets at the University of Chicago 15 februar 2012 Hentet 21 januar 2017 Lux Marshall Robert Greene 2015 The State and Fate of Community Banking Harvard Mossavar Rahmani Center for Business and Government Hentet 21 januar 2017 Federal Subsidies for Health Insurance Coverage for People Under Age 65 2016 to 2026 Congressional Budget Office Hentet 21 januar 2017 Bradner Eric 13 januar 2017 Ryan GOP will repeal replace Obamacare at same time CNN Hentet 21 januar 2017 Gary C Jacobson The Republican Resurgence in 2010 Political Science Quarterly 2011 126 1 pp 27 52 online Donald Trump will be the first U S president with no government or military experience The Week 9 november 2016 Hentet 20 januar 2017 Flegenheimer Matt Barbaro Michael 9 november 2016 Donald Trump Is Elected President in Stunning Repudiation of the Establishment The New York Times Hentet 20 januar 2017 2010 Census Area PDF census gov U S Census Bureau s 41 Hentet 18 januar 2015 United States Encyclopaedia Britannica Hentet 25 marts 2008 area given in square miles Population by Sex Rate of Population Increase Surface Area and Density PDF Demographic Yearbook 2005 UN Statistics Division Hentet 25 marts 2008 area given in square kilometers Area The World Factbook Central Intelligence Agency Hentet 15 januar 2015 Geographic Regions of Georgia Georgia Info Digital Library of Georgia Hentet 24 december 2014 a b Lew Alan PHYSICAL GEOGRAPHY OF THE US GSP 220 Geography of the United States North Arizona University Arkiveret fra originalen 9 april 2016 Hentet 24 december 2014 Harms Nicole Facts About the Rocky Mountain Range Travel Tips USA Today Hentet 24 december 2014 Great Basin Encyclopedia Britannica Hentet 24 december 2014 Mount Whitney California Peakbagger Hentet 24 december 2014 Find Distance and Azimuths Between 2 Sets of Coordinates Badwater 36 15 01 N 116 49 33 W and Mount Whitney 36 34 43 N 118 17 31 W Federal Communications Commission Hentet 24 december 2014 Poppick Laura US Tallest Mountain s Surprising Location Explained LiveScience Hentet 2 maj 2015 O Hanlon Larry 14 marts 2005 America s Explosive Park Discovery Channel Arkiveret fra originalen 14 marts 2005 Hentet 5 april 2016 Boyden Jennifer Climate Regions of the United States Travel Tips USA Today Hentet 24 december 2014 World Map of Koppen Geiger Climate Classification PDF Hentet 19 august 2015 Perkins Sid 11 maj 2002 Tornado Alley USA Science News Arkiveret fra originalen 1 juli 2007 Hentet 20 september 2006 Len McDougall 2004 The Encyclopedia of Tracks and Scats A Comprehensive Guide to the Trackable Animals of the United States and Canada Lyons Press s 325 ISBN 978 1 59228 070 4 Morin Nancy Vascular Plants of the United States PDF Plants National Biological Service Arkiveret fra originalen PDF 24 juli 2013 Hentet 27 oktober 2008 Osborn Liz Number of Native Species in United States Current Results Nexus Hentet 15 januar 2015 Numbers of Insects Species and Individuals Smithsonian Institution Hentet 20 januar 2009 Lawrence E A 1990 Symbol of a Nation The Bald Eagle in American Culture The Journal of American Culture 13 1 63 69 doi 10 1111 j 1542 734X 1990 1301 63 x National Park Service 28 februar 2006 National Park Service Announces Addition of Two New Units Pressemeddelelse Lipton Eric Krauss Clifford 23 august 2012 Giving Reins to the States Over Drilling New York Times Hentet 18 januar 2015 Gorte Ross W Vincent Carol Hardy Hanson Laura A Marc R Rosenblum Federal Land Ownership Overview and Data PDF fas org Congressional Research Service Hentet 18 januar 2015 Chapter 6 Federal Programs to Promote Resource Use Extraction and Development doi gov U S Department of the Interior Arkiveret fra originalen 18 marts 2015 Hentet 19 januar 2015 The National Atlas of the United States of America 14 januar 2013 Forest Resources of the United States Nationalatlas gov Hentet 13 januar 2014 Land Use Changes Involving Forestry in the United States 1952 to 1997 With Projections to 2050 PDF 2003 Hentet 13 januar 2014 Daynes amp Sussman 2010 pp 3 72 74 76 78 Hays Samuel P 2000 A History of Environmental Politics since 1945 Collin Robert W 2006 The Environmental Protection Agency Cleaning Up America s Act Greenwood Publishing Group s 1 ISBN 978 0 313 33341 5 Hentet 25 oktober 2015 Turner James Morton 2012 The Promise of Wilderness Endangered species Fish and Wildlife Service General Accounting Office DIANE Publishing s 1 ISBN 978 1 4289 3997 4 Hentet 25 oktober 2015 FindLaw USA s forfatning artikel IV Alaska og Hawaii er vist i andre skalaer Aleuterne og de ubeboede nordvestlige hawaiianske oer er ikke vist Debt And Deficit Negotiations The White House Photograph 2011 Arkiveret fra originalen 20 august 2016 Hentet 20 februar 2017 Etheridge Eric Deleith Asger 19 august 2009 A Republic or a Democracy New York Times blogs Hentet 7 november 2010 The US system seems essentially a two party system Avaliktos Neal 1 januar 2004 The Election Process Revisited Nova Publishers s 111 ISBN 978 1 59454 054 7 David Mosler Robert Catley 1998 America and Americans in Australia Greenwood Publishing Group s 83 Hentet 11 april 2016 Grigsby Ellen 2008 Analyzing Politics An Introduction to Political Science Cengage Learning s 106 7 ISBN 0 495 50112 3 Flegenheimer Matt Barbaro Michael 9 november 2016 Donald Trump Is Elected President in Stunning Repudiation of the Establishment The New York Times Hentet 11 november 2016 US Senate Senate Organization Chart for the 114th Congress viewed August 25 2015 US House of Representatives Leadership viewed August 25 2015 Table 2 Aliens From Countries That Sponsor Terrorism Who Were Ordered Removed 1 oktober 2000 til 31 december 2001 Februar 2003 USA s justitsministerium Active Duty Military Personnel Strength Levels archive org 2002 Anup Shah High Military Expenditure in Some Places Sidst opdateret 27 marts 2006 globalissues org Military 1 juni 2006 The World Factbook CIA Truth and Politics Relative Size of US Military Spending from 1940 to 2003 Hentet 26 maj 2006 U S Department of Defense Base Structure Report Fiscal Year 2005 Baseline Budget Office Congressional The Long Term Budget Outlook 2013 PDF cbo gov Congress of the United States Congressional Budget Office s 10 Hentet 21 januar 2016 Porter Eduardo 14 august 2012 America s Aversion to Taxes The New York Times Hentet 15 august 2012 In 1965 taxes collected by federal state and municipal governments amounted to 24 7 percent of the nation s output In 2010 they amounted to 24 8 percent Excluding Chile and Mexico the United States raises less tax revenue as a share of the economy than every other industrial country a b CBO Historical Tables February 2013 Congressional Budget Office 5 februar 2013 Hentet 23 april 2013 Isabelle Joumard Mauro Pisu Debbie Bloch 2012 Tackling income inequality The role of taxes and transfers PDF OECD Journal Economic Studies 27 Hentet 24 september 2015 Various studies have compared the progressivity of tax systems of European countries with that of the United States see for instance Prasad and Deng 2009 Piketty and Saez 2007 Joumard 2001 Though they use different definitions methods and databases they reach the same conclusion the US tax system is more progressive than those of the continental European countries Taxation in the US Prasad M Deng Y 2 april 2009 Taxation and the worlds of welfare Socio Economic Review 7 3 431 457 doi 10 1093 ser mwp005 Hentet 5 maj 2013 Matthews Dylan 19 september 2012 Other countries don t have a 47 The Washington Post Hentet 29 oktober 2013 How Much Do People Pay in Federal Taxes Peter G Peterson Foundation Hentet 2 oktober 2015 T13 0174 Average Effective Federal Tax Rates by Filing Status by Expanded Cash Income Percentile 2014 The Tax Policy Center Arkiveret fra originalen 11 december 2014 Hentet 2 oktober 2015 Huang Chye Ching Frentz Nathaniel What Do OECD Data Really Show About U S Taxes and Reducing Inequality Center on Budget and Policy Priorities Hentet 13 september 2015 a b c Matthews Dylan 19 september 2012 Other countries don t have a 47 The Washington Post Hentet 29 oktober 2013 Piketty Thomas Saez Emmanuel august 2006 How Progressive is the U S Federal Tax System A Historical and International Perspective National Bureau of Economic Research Hentet 22 september 2015 Jane Wells 11 december 2013 The rich do not pay the most taxes they pay ALL the taxes CNBC Hentet 14 januar 2015 Steve Hargreaves 12 marts 2013 The rich pay majority of U S income taxes CNN Hentet 14 januar 2015 Top 10 Percent of Earners Paid 68 Percent of Federal Income Taxes 2014 Federal Budget in Pictures Heritage Foundation 2015 Arkiveret fra originalen 2015 01 06 Hentet 25 februar 2017 Stephen Dinan 10 juli 2012 CBO The wealthy pay 70 percent of taxes Washington Times Hentet 14 januar 2015 The Tax Man Cometh But For Whom NPR 15 april 2012 Hentet 14 januar 2015 Wamhoff Steve 7 april 2014 Who Pays Taxes in America in 2014 PDF Institute on Taxation and Economic Policy Hentet 17 januar 2015 Agadoni Laura Characteristics of a Regressive Tax Houston Chronicle Small Business blog TPC Tax Topics Payroll Taxes Taxpolicycenter org Hentet 13 januar 2014 The Design of the Original Social Security Act Social Security Online U S Social Security Administration Hentet 3 april 2013 Blahous Charles 24 februar 2012 The Dark Side of the Payroll Tax Cut Defining Ideas Hoover Institution Arkiveret fra originalen 16 oktober 2013 Hentet 3 april 2013 Is Social SecurityProgressove CBO The Distribution of Household Income and Federal Taxes 2008 and 2009 PDF Congressional Budget Office Juli 2012 Hentet 3 april 2013 Ohlemacher Stephen 3 marts 2013 Tax bills for rich families approach 30 year high The Seattle Times Associated Press Arkiveret fra originalen 29 oktober 2014 Hentet 3 april 2013 Who will pay what in 2013 taxes The Seattle Times Associated Press 3 marts 2013 Arkiveret fra originalen 29 oktober 2014 Hentet 3 april 2013 Tax incidence of corporate tax in the United States Harris Benjamin H november 2009 Corporate Tax Incidence and Its Implications for Progressivity PDF Tax Policy Center Hentet 9 oktober 2013 Gentry William M december 2007 A Review of the Evidence on the Incidence of the Corporate Income Tax PDF OTA Paper 101 Office of Tax Analysis U S Department of the Treasury Arkiveret fra originalen PDF 2013 11 01 Hentet 9 oktober 2013 Fullerton Don Metcalf Gilbert E 2002 Tax Incidence I A J Auerbach and M Feldstein Handbook of Public Economics Amsterdam Elsevier Science B V s 1788 1839 Hentet 9 oktober 2013 Musgrave R A Carroll J J Cook L D Frane L marts 1951 Distribution of Tax Payments by Income Groups A Case Study for 1948 PDF National Tax Journal 4 1 1 53 Hentet 9 oktober 2013 Malm Elizabeth 20 februar 2013 Comments on Who Pays A Distributional Analysis of the Tax Systems in All 50 States Tax Foundation Hentet 3 april 2013 U S Department of Treasury USA s foderale gaeld pr februar 2017 PDF treasury gov 28 februar 2017 Hentet 29 marts 2017 Debt to the Penny Daily History Search Application TreasuryDirect Arkiveret fra originalen 18 april 2011 Hentet 6 januar 2015 Burgess Everett 6 januar 2015 The next debt ceiling fight Politico Hentet 6 januar 2015 Thornton Daniel L Nov Dec 2012 The U S Deficit Debt Problem A Longer Run Perspective PDF Federal Reserve Bank of St Louis Review Hentet 7 maj 2013 CS1 vedligeholdelse Dato format link Lopez Luciana 28 januar 2013 Fitch backs away from downgrade of U S credit rating Reuters Hentet 26 marts 2013 Local Police Departments 2003 PDF U S Dept of Justice Bureau of Justice Statistics Maj 2006 Hentet 7 december 2011 U S Federal Law Enforcement Agencies Who Governs amp What They Do Chiff com Arkiveret fra originalen 10 februar 2014 Hentet 21 august 2012 Plea Bargains Findlaw Hentet 6 januar 2015 Interview with Judge Michael McSpadden PBS 16 december 2003 Beckett Lois Aufrichtig Aliza Davis Kenan 26 september 2016 Murders up 10 8 in biggest percentage increase since 1971 FBI data shows The Guardian engelsk ISSN 0261 3077 Hentet 22 december 2016 Murders Rose At Their Fastest Pace In A Quarter Century Last Year FiveThirtyEight 26 september 2016 Homicide Suicide and Unintentional Firearm Fatality Comparing the United States With Other High Income Countries 2003 Journal of Trauma and Acute Care Surgery doi 10 1097 TA 0b013e3181dbaddf Hentet 13 januar 2014 Alexia Cooper Erica L Smith november 2011 Homicide Trends in the United States 1980 2008 PDF U S Department of Justice s 3 12 Hentet 14 november 2015 Connor Tracy Chuck Elizabeth 28 maj 2015 Nebraska s Death Penalty Repealed With Veto Override NBC News Hentet 11 juni 2015 Simpson Ian 2 maj 2013 Maryland becomes latest U S state to abolish death penalty Reuters Hentet 6 april 2016 Searchable Execution Database Death Penalty Information Center Hentet 10 oktober 2012 Death Sentences and Executions 2014 Amnesty International USA 2014 Hentet 6 maj 2015 Schmidt Steffen W Shelley Mack C Bardes Barbara A 2008 American Government amp Politics Today Cengage Learning s 591 ISBN 978 0 495 50228 9 Hentet 25 oktober 2015 Walmsley Roy 2005 World Prison Population List PDF King s College London International Centre for Prison Studies Arkiveret fra originalen PDF 28 juni 2007 For the latest data see Prison Brief for United States of America King s College London International Centre for Prison Studies 21 juni 2006 Arkiveret fra originalen 4 august 2007 National Research Council The Growth of Incarceration in the United States Exploring Causes and Consequences Washington DC The National Academies Press 2014 Retrieved May 10 2014 Nation Behind Bars A Human Rights Solution Human Rights Watch May 2014 Retrieved May 10 2014 Barkan Steven E Bryjak George J 2011 Fundamentals of Criminal Justice A Sociological View Jones amp Bartlett s 23 ISBN 978 1 4496 5439 9 Hentet 25 oktober 2015 Iadicola Peter Shupe Anson 26 oktober 2012 Violence Inequality and Human Freedom Rowman amp Littlefield s 456 ISBN 978 1 4422 0949 7 Emma Brown and Danielle Douglas Gabriel July 7 2016 Since 1980 spending on prisons has grown three times as much as spending on public education The Washington Post Retrieved July 12 2016 Clear Todd R Cole George F Reisig Michael Dean 2008 American Corrections Cengage Learning s 485 ISBN 978 0 495 55323 6 Hentet 25 oktober 2015 Federal Bureau of Prisons Statistics Federal Bureau of Prisons Hentet 4 marts 2015 Mears Daniel P 2010 American Criminal Justice Policy An Evaluation Approach to Increasing Accountability and Effectiveness Cambridge University Press s 72 ISBN 978 0 521 76246 5 Hentet 25 oktober 2015 a b GDP Estimates Bureau of Economic Analysis Bureau of Economic Analysis Hentet 3 oktober 2016 GDP Estimates 2012 2015 Bureau of Economic Analysis Bureau of Economic Analysis Arkiveret fra originalen 2 oktober 2016 Hentet 3 oktober 2016 CONSUMER PRICE INDEX AUGUST 2016 PDF Bureau of Labor Statistics August 2016 Hentet 3 oktober 2016 Labor Force Statistics from the Current Population Survey Bureau of Labor Statistics August 2016 Hentet 3 oktober 2016 Employment Situation Summary Bureau of Labor Statistics Bureau of Labor Statistics Hentet 3 oktober 2016 Labor Force Statistics from the Current Population Survey Bureau of Labor Statistics United States Department of Labor August 2016 Hentet 3 oktober 2016 Treasury Direct Treasury Direct 9 november 2016 Arkiveret fra originalen 18 august 2018 Hentet 9 november 2016 Federal Reserve Statistical Release PDF Federal Reserve Federal Reserve 2015 Arkiveret PDF fra originalen 1 november 2017 Hentet 3 oktober 2016 The United States of America PediaPress s 24 GGKEY 2CYQCESKTB7 Wright Gavin Czelusta Jesse 2007 Resource Based Growth Past and Present in Natural Resources Neither Curse Nor Destiny ed Daniel Lederman and William Maloney World Bank p 185 ISBN 0 8213 6545 2 a b World Economic Outlook Database United States International Monetary Fund Oktober 2014 Hentet 2 november 2014 European Union GDP International Monetary Fund International Monetary Fund April 2014 Hentet 14 juni 2014 a b Hagopian Kip Ohanian Lee 1 august 2012 The Mismeasure of Inequality Policy Review Hoover Institution Stanford University Hentet 22 august 2013 Currency Composition of Official Foreign Exchange Reserves PDF International Monetary Fund Arkiveret fra originalen PDF 7 oktober 2014 Hentet 9 april 2012 a b Trade Statistics Greyhill Advisors Hentet 6 oktober 2011 Top Ten Countries with which the U S Trades U S Census Bureau August 2009 Hentet 12 oktober 2009 GDP by Industry Greyhill Advisors Hentet 13 oktober 2011 a b USA Economy in Brief U S Dept of State International Information Programs Arkiveret fra originalen 12 marts 2008 Table 724 Number of Tax Returns Receipts and Net Income by Type of Business and Industry 2005 U S Census Bureau Arkiveret fra originalen XLS 9 februar 2012 Hentet 12 oktober 2009 Sony LG Wal Mart among Most Extendible Brands Cheskin 6 juni 2005 Arkiveret fra originalen 25 marts 2006 Hentet 19 juni 2007 Table 964 Gross Domestic Product in Current and Real 2000 Dollars by Industry 2006 U S Census Bureau Maj 2008 Arkiveret fra originalen 9 februar 2012 Hentet 12 oktober 2009 U S surges past Saudis to become world s top oil supplier PIRA Reuters Coal Statistics National Mining Association Arkiveret fra originalen 2012 12 16 Hentet 13 januar 2014 Minerals Production National Mining Association Hentet 13 januar 2014 Corn U S Grains Council Arkiveret fra originalen 12 januar 2008 Hentet 13 marts 2008 Soybean Demand Continues to Drive Production Worldwatch Institute 6 november 2007 Arkiveret fra originalen 16 marts 2008 Hentet 13 marts 2008 ISAAA Brief 39 2008 Executive Summary Global Status of Commercialized Biotech GM Crops 2008 PDF International Service for the Acquisition of Agri Biotech Applications s 15 Hentet 16 juli 2010 Personal Consumption Expenditures PCE Gross Domestic Product GDP FRED Graph Federal Reserve Bank of St Louis Fuller Thomas 15 juni 2005 In the East many EU work rules don t apply International Herald Tribune Arkiveret fra originalen 16 juni 2005 Doing Business in the United States World Bank 2006 Hentet 28 juni 2007 Isabelle Joumard Mauro Pisu Debbie Bloch 2012 Tackling income inequality The role of taxes and transfers PDF OECD Hentet 21 maj 2015 Total Economy Database Summary Statistics 1995 2010 Total Economy Database The Conference Board September 2010 Hentet 20 september 2009 Ray Rebecca Sanes Milla Schmitt John May 2013 No Vacation Nation Revisited Center for Economic and Policy Research Retrieved September 8 2013 Bernard Tara Siegel February 22 2013 In Paid Family Leave U S Trails Most of the Globe The New York Times Retrieved August 27 2013 Vasel Kathryn Who doesn t get paid sick leave CNN Household Income Society at a Glance 2014 OECD Social Indicators OECD Publishing 18 marts 2014 doi 10 1787 soc glance 2014 en Hentet 29 maj 2014 OECD Better Life Index OECD Hentet 25 november 2012 DeNavas Walt Carmen Proctor Bernadette Income and Poverty in the United States 2014 PDF Census Bureau Hentet 30 august 2016 Sherman Erik America is the richest and most unequal country Fortune Hentet 30 august 2016 McCarthy Niall The Countries With The Most Millionaires Statista Hentet 30 august 2016 Human Development Report 2014 PDF United Nations Development Programme s 168 Hentet 26 juli 2014 Mishel Lawrence April 26 2012 The wedges between productivity and median compensation growth Economic Policy Institute Retrieved October 18 2013 Anderson Richard G 2007 How Well Do Wages Follow Productivity Growth PDF St Louis Federal Reserve Hentet 25 oktober 2015 The Most Important Chart in American Politics Time New York 4 februar 2013 Casselman Ben 22 september 2014 The American Middle Class Hasn t Gotten A Raise in 15 Years FiveThirtyEightEconomics Hentet 23 april 2015 Parlapiano Alicia Gebeloff Robert Carter Shan 26 januar 2013 The Shrinking American Middle Class The Upshot New York Times Hentet 23 april 2015 Alvaredo Facundo Atkinson Anthony B Piketty Thomas Saez Emmanuel 2013 The Top 1 Percent in International and Historical Perspective Journal of Economic Perspectives Retrieved August 16 2013 Smeeding T M 2005 Public Policy Economic Inequality and Poverty The United States in Comparative Perspective Social Science Quarterly 86 955 983 doi 10 1111 j 0038 4941 2005 00331 x Tcherneva Pavlina R april 2015 When a rising tide sinks most boats trends in US income inequality PDF levyinstitute org Levy Economics Institute of Bard College Hentet 10 april 2015 Saez E oktober 2007 Table A1 Top Fractiles Income Shares Excluding Capital Gains in the U S 1913 2005 UC Berkeley Hentet 24 juli 2008 Field Listing Distribution of Family Income Gini Index The World Factbook CIA 14 juni 2007 Hentet 17 juni 2007 Focus on Top Incomes and Taxation in OECD Countries Was the crisis a game changer OECD May 2014 Retrieved May 1 2014 Martin Gilens amp Benjamin I Page 2014 Testing Theories of American Politics Elites Interest Groups and Average Citizens PDF Perspectives on Politics 12 3 564 581 doi 10 1017 S1537592714001595 Larry Bartels 2009 Economic Inequality and Political Representation PDF The Unsustainable American State 167 196 doi 10 1093 acprof oso 9780195392135 003 0007 Arkiveret fra originalen PDF 2016 03 04 Hentet 2017 03 31 Thomas J Hayes 2012 Responsiveness in an Era of Inequality The Case of the U S Senate Political Research Quarterly 66 3 585 599 SSRN 1900856 doi 10 1177 1065912912459567 Weston Liz 10 maj 2016 Americans Are Pissed This Chart Might Explain Why nerdwallet com Piketty Thomas 2014 Capital in the Twenty First Century Belknap Press ISBN 0 674 43000 X p 257 Altman Roger C The Great Crash 2008 Foreign Affairs Arkiveret fra originalen 23 december 2008 Hentet 27 februar 2009 Americans wealth drops 1 3 trillion CNN Money June 11 2009 Households and Nonprofit Organizations Net Worth Level stlouisfed org Hentet 25 oktober 2015 Household Debt and Credit Report Federal Reserve Bank of New York Hentet 26 juni 2015 U S household wealth falls 11 2 trillion in 2008 Reuters Hentet 4 oktober 2014 The 2014 Annual Homeless Assessment Report AHAR to Congress PDF The U S Department of Housing and Urban Development 2014 Hentet 6 august 2015 Household Food Security in the United States in 2011 PDF USDA September 2012 Arkiveret PDF fra originalen 2012 10 07 Hentet 8 april 2013 New Census Bureau Statistics Show How Young Adults Today Compare With Previous Generations in Neighborhoods Nationwide United States Census Bureau December 4 2014 CIA The World Factbook Field Listing Population growth rate Yahoo News rough nature of US population estimates Arkiveret fra originalen 2006 10 17 Hentet 2007 01 05 17 oktober 2006 United States Urban Rural and Inside Outside Metropolitan Area Arkiveret 12 februar 2020 hos hos Archive is United States Census 2000 29 maj 2006 Income in the United States US Census Bureau Hentet 16 september 2006 Income distribution US Census Breau PDF Hentet 16 september 2006 Table 2 Ancestries With 100 000 or More People in 2000 1990 and 2000 Ancestry 2000 Census 2000 Brief 29 maj 2006 USA QuickFacts fra US Census Bureau Arkiveret fra originalen 10 marts 2001 Hentet 5 januar 2007 Adams J Q Pearlie Strother Adams 2001 Dealing with Diversity Chicago IL Kendall Hunt Publishing Company 0 7872 8145 X Figure 2 Fifteen Largest Ancestries 2000 2000 U S Census Bureau 30 Maj 2006 Native American population in the United States Hentet 2006 07 06 Tribal trends by Douglas Clement Arkiveret 26 september 2006 hos Wayback Machine Marts 2006 fedgazette Population amp Economic Strength Arkiveret 2 januar 2007 hos Wayback Machine USA s spanske handelskammer 2 maj 2006 Latino Religion in the U S Demographic Shifts and Trends by Bruce Murray 5 januar 2006 FacsNet Pressemeddelelse om anslaede befolkningstal 2019 Hentet 14 januar 2020 Krug E G K E Powell L L Dahlberg 1998 Firearm related deaths in the United States and 35 other high and upper middle income countries International Journal of Epidemiology 7 s 214 221 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link The Seventh United Nations Survey on Crime Trends and the Operations of Criminal Justice Systems 1998 2000 United Nations Office on Drugs and Crime UNODC Hentet 11 august 2006 Crime comparisons between Canada and the United States Statistics Canada Arkiveret fra originalen 31 december 2006 Hentet 5 januar 2007 U S Census Bureau Statistical Abstract of the United States 2006 Section 1 Population pdf engelsk U S Census Bureau s 59 sider Hentet 16 oktober 2006 27 States Have Made English Official 25 State Laws Still in Effect Englishfirst org Adams J Q Pearlie Strother Adams 2001 Dealing with Diversity Chicago IL Kendall Hunt Publishing Company 0 7872 8145 X United States Census Bureau Statistical Abstract of the United States page 47 Table 47 Languages Spoken at Home by Language 2003 PDF Hentet 11 juli 2006 Religion Self Described Religious Identification of Adult Population 1990 and 2001 U S Census Bureau s Statistical Abstract of the United States 2006 archive org Rasmussen Annegrethe 25 september 2015 Analyse Religion og politik er uadskillelige i USA og i primaervalget altinget dk Hentet 16 august 2017 Ages for Compulsory School Attendance U S Dept of Education National Center for Education Statistics Hentet 10 juni 2007 Statistics About Non Public Education in the United States U S Dept of Education Office of Non Public Education Hentet 5 juni 2007 Rosenstone Steven J 17 december 2009 Public Education for the Common Good University of Minnesota Arkiveret fra originalen 1 august 2014 Hentet 6 marts 2009 ARWU2005 Statistik Arkiveret 7 januar 2007 hos Wayback Machine af Shanghai Jiao Tong university 5 oktober 2006 Programme for International Student Assessment 2003 11 juli 2006 A First Look at the Literacy of America s Adults in the 21st Century USA s undervisningsministerium 2003 5 oktober 2006 2 har ikke basale laesefaerdigheder og 14 mangler basale forstaelsesfaerdigheder Educational attainment according to the US Census Bureau 2003 PDF Hentet 8 januar 2006 Overall Health system attainment in all Member States 1997 World Health Organization OECD Health Data 2000 A Comparative Analysis of 29 Countries Paris OECD 2000 se ogsa The US Healthcare System The Best in the World or Just the Most Expensive Arkiveret 4 juni 2010 hos Wayback Machine 2001 The University of Maine CIA Factbook Sweden health Hentet 31 oktober 2006 CIA factbook Germany health Hentet 31 oktober 2006 CIA factbook France health Hentet 31 oktober 2006 CIA factbook US health Hentet 31 oktober 2006 Cross National Comparisons Of Health Systems Using OECD Data 1999 Reinhardt et al 21 3 169 Health Affairs Obesity cost US 75bn says study by Jannat Jalil 21 januar 2004 BBC News Health United States 2006 U S Department of Health and Human Services Centers for Disease Control and Prevention National Center for Health Statistics Income Poverty and Health Insurance Coverage in the United States 2005 U S Census Bureau Illness And Injury As Contributors To Bankruptcy af David U Himmelstein Elizabeth Warren Deborah Thorne og Steffie Woolhandler udgivet i Health Affairs journal i 2005 The Benefits of Medical Research and the Role of the NIH EFPIA Arkiveret fra originalen 23 august 2009 Hentet 14 august 2010 Table 55 Marital Status of the Population by Sex Race and Hispanic Origin 1990 to 2007 PDF Statistical Abstract of the United States 2009 U S Census Bureau Hentet 11 oktober 2009 Women s Advances in Education Columbia University Institute for Social and Economic Research and Policy 2006 Arkiveret fra originalen 9 juni 2007 Hentet 6 juni 2007 a b Births Final Data for 2013 tables 2 3 PDF U S Department of Health amp Human Services Hentet 23 juli 2015 Trends in Teen Pregnancy and Childbearing U S Department of Health amp Human Services Hentet 23 juli 2015 Strauss Lilo T et al 24 november 2006 Abortion Surveillance United States 2003 MMWR Centers for Disease Control and Prevention National Center for Chronic Disease Prevention and Health Promotion Division of Reproductive Health Hentet 17 juni 2007 FASTSTATS Births and Natality Centers for Disease Control and Prevention 21 november 2013 Hentet 13 januar 2014 Wetzstein Cheryl 28 maj 2014 U S fertility plummets to record low The Washington Times Hentet 20 august 2014 Jardine Cassandra 31 oktober 2007 Why adoption is so easy in America The Daily Telegraph London Child Adoption Trends and policies PDF United Nations Department of Economic and Social Affairs 2009 Hentet 25 oktober 2015 Hagerty Barbara Bradley 27 maj 2008 Some Muslims in U S Quietly Engage in Polygamy National Public Radio a, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.