fbpx
Wikipedia

Samfundsklasse eller social klasse er et begreb i samfundsvidenskab og politisk teorier, hvor Indbyggerne i et samfund grupperes i hierarkiske sociale kategorier: over-, middel- og underklasse. Begrebet er ikke mindst centralt i sociologien. Det har været meget anvendt i den politiske debat, ikke mindst af marxistisk og socialistisk inspirerede bevægelser. Ordets oprindelse kommer af det latinske substantiv classis: afdeling. Begrebet må ikke forveksles med social rang, der betegner den anseelse, som samfundsgrupper har i samfundet.

Thanksgiving Day, 1860. -- The two great classes of society, Winslow Homer (1836-1910), træsnit

Indholdsfortegnelse

Der er ikke enighed om definitionen på klasse. Ofte er ejerskab til produktionsmidlerne en afgørende faktor, men også andre kriterier er vigtige. Til tider bruges ordet upræcist om en hvilkensomhelst samfundsgruppe med fælles kendetegn. Den amerikanske forfatter Richard Florida skabte begrebet den kreative klasse om dem, der spiller en særlig kulturel og økonomisk rolle som iværksættere. Professor Jørgen Dich skrev i 1973 debatbogen Den herskende klasse, hvori klassen betød alle offentligt ansatte.

Uddybende artikel: Klassekamp

Karl Marx er klasseteoriens ophavsmand, og begrebet spiller en central rolle i marxismen. I den marxistiske tankegang optræder to grundlæggende klasser: de, der ejer produktionsmidlerne, og de, som direkte eller indirekte sælger deres arbejdskraft og betjener produktionsmidlerne. Denne modsætning findes i tre grundlæggende samfundsstrukturer:

  1. antikke samfund: frie borgere og slaver,
  2. feudale samfund: godsejere og fæstere,
  3. industrielle samfund: borgerskabet eller kapitalisterne og arbejderklassen.

Det er en central del af teorien, at denne modsætning er en hoveddrivkraft i samfundsudviklingen.

Allerede i Marx' samtid blev denne enkle struktur kritiseret for at være for primitiv. Der fandtes flere samfund, hvori denne struktur ikke kunne anses for dækkende. I erkendelse af, at forholdet vil vise stor variation i tid og sted, har marxismen indført begrebet "samfundsformation" for at betegne den konkrete samfundsramme (det konkrete samfund i tid og rum), hvor "klassekampen" finder sted.

Et alternativ til Marx' klasseteorier kommer fra Max Weber, som opfatter klasser som grupper med nogenlunde samme muligheder i livet (livschancer). Også den franske sociolog Pierre Bourdieu har lavet analyser af sociale klasser i de højtudviklede vestlige lande. Han lægger stor vægt på begreberne kulturel kapital (fx fortrolighed med akademisk og finkulturel sprogbrug og andre koder) og social kapital (netværk i form af familie, venner og bekendtskabskreds) som kilde til magt og dermed klasseforskelle.

Erik Jørgen Hansens opgørelse

Den danske samfundsforsker Erik Jørgen Hansen har beskæftiget sig meget med undersøgelser af danske samfundsklasser og blandt andet foretaget en opgørelse af de sociale klassers relative størrelse i Danmark i 1986. Inspireret af den amerikanske sociolog Erik Olin Wright opererer han med tre kriterier for klasseinddelingen: besiddelse af fysisk kapital, bureaukratisk kapital og kundskabskapital.

Den første type kapital svarer til det traditionelle ejerskab til produktionsmidlerne. Den anden type handler om adgangen til ledelsesrollerarbejdsmarkedet, og den sidste hænger sammen med uddannelse. De dominerende klasser (inddelt i småborgerskabet og mellemlagene) er de, der besidder mindst en af de tre typer magt, og de udgør knap 40 % af befolkningen, mens arbejderklassen udgøres af dem, der hverken besidder kapital, ledelsesmyndighed eller eftertragtede kundskaber. Denne gruppe udgør 56 % af befolkningen. De sidste 5 % er personer, der ikke kan indplaceres i denne ordning, fordi de hverken nu eller tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgøres klassernes størrelse på familieniveau i stedet for individniveau, bliver fordelingen lidt anderledes, idet mange snarere oplever deres klassemæssige tilhørsforhold i lyset af ægtefællens end af deres eget arbejde. På familieniveau udgør småborgerskab og mellemlag så 52 % af befolkningen, arbejderklassen 46 % og 2 % ikke kan kategoriseres.

En opgørelse fra 2012

I bogen "Det danske klassesamfund - Et socialt Danmarksportræt" fra 2012 opstiller forfatterne Lars Olsen, Niels Ploug, Lars Andersen og Jonas Schytz Juul på baggrund af data fra Danmarks Statistik en ny klasseinddeling, der ud over befolkningens position i arbejdslivet opererer med uddannelse som et afgørende inddelingskriterium. Deres klasseinddeling er som følger:

Overklassen (1 % af de 18-59-årige bortset fra studerende)

Højere middelklasse (9 % af de 18-59-årige bortset fra studerende)

  • Selvstændige der tjener mellem to og tre gange så meget (i 2012: mellem 807.000 kr. og 1,2 mio. kr.) som den typiske indkomst
  • Topledere der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst
  • Personer med videregående uddannelse der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst
  • Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst
  • Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge

Middelklasse (24 % af de 18-59-årige bortset fra studerende)

  • Selvstændige der tjener under det dobbelte (i 2012 under 807.000 kr.) af den typiske indkomst
  • Topledere der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst
  • Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst
  • Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske

Arbejderklasse (47 % af de 18-59-årige bortset fra studerende)

Underklasse (20 % af de 18-59-årige bortset fra studerende)

Forfatterne mener, at der i det 21. århundrede sker store forandringer mellem klassernes forhold, især i toppen af samfundet: Overklassen og den højere middelklasse lægger i stigende grad afstand til de øvrige grupper - økonomisk, socialt og geografisk.

  1. Den Store Danske Encyklopædi, bind 10: Klasse. Gyldendal, 1998.
  2. Hansen, E. J. (2002): Konflikter og uligheder i det moderne samfund. Billesø & Baltzer. S. 59ff.
  3. . Arkiveret fra 3. november 2013. Hentet 2. november 2013.

samfundsklasse, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, underklassen, samfundsklasse, eller, social, klasse, begreb, samfundsvidenskab, politisk, teorier, hvor, indbyggerne, samfund, grupperes, hierarkiske, sociale, kategorier, over, middel, underklasse, begrebe. Samfundsklasse Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Underklassen Samfundsklasse eller social klasse er et begreb i samfundsvidenskab og politisk teorier hvor Indbyggerne i et samfund grupperes i hierarkiske sociale kategorier over middel og underklasse Begrebet er ikke mindst centralt i sociologien Det har vaeret meget anvendt i den politiske debat ikke mindst af marxistisk og socialistisk inspirerede bevaegelser Ordets oprindelse kommer af det latinske substantiv classis afdeling 1 Begrebet ma ikke forveksles med social rang der betegner den anseelse som samfundsgrupper har i samfundet Thanksgiving Day 1860 The two great classes of society Winslow Homer 1836 1910 traesnit Indholdsfortegnelse 1 Definition 2 Marxistisk klasseteori 3 Nyere klasseteorier 4 Sociale klasser i Danmark 4 1 Erik Jorgen Hansens opgorelse 4 2 En opgorelse fra 2012 5 Se ogsa 6 Kilder 7 Eksterne henvisningerDefinition RedigerDer er ikke enighed om definitionen pa klasse Ofte er ejerskab til produktionsmidlerne en afgorende faktor men ogsa andre kriterier er vigtige Til tider bruges ordet upraecist om en hvilkensomhelst samfundsgruppe med faelles kendetegn Den amerikanske forfatter Richard Florida skabte begrebet den kreative klasse om dem der spiller en saerlig kulturel og okonomisk rolle som ivaerksaettere Professor Jorgen Dich skrev i 1973 debatbogen Den herskende klasse hvori klassen betod alle offentligt ansatte Marxistisk klasseteori Rediger Uddybende artikel Klassekamp Karl Marx er klasseteoriens ophavsmand og begrebet spiller en central rolle i marxismen I den marxistiske tankegang optraeder to grundlaeggende klasser de der ejer produktionsmidlerne og de som direkte eller indirekte saelger deres arbejdskraft og betjener produktionsmidlerne Denne modsaetning findes i tre grundlaeggende samfundsstrukturer antikke samfund frie borgere og slaver feudale samfund godsejere og faestere industrielle samfund borgerskabet eller kapitalisterne og arbejderklassen Det er en central del af teorien at denne modsaetning er en hoveddrivkraft i samfundsudviklingen Allerede i Marx samtid blev denne enkle struktur kritiseret for at vaere for primitiv Der fandtes flere samfund hvori denne struktur ikke kunne anses for daekkende I erkendelse af at forholdet vil vise stor variation i tid og sted har marxismen indfort begrebet samfundsformation for at betegne den konkrete samfundsramme det konkrete samfund i tid og rum hvor klassekampen finder sted Nyere klasseteorier RedigerEt alternativ til Marx klasseteorier kommer fra Max Weber som opfatter klasser som grupper med nogenlunde samme muligheder i livet livschancer 1 Ogsa den franske sociolog Pierre Bourdieu har lavet analyser af sociale klasser i de hojtudviklede vestlige lande Han laegger stor vaegt pa begreberne kulturel kapital fx fortrolighed med akademisk og finkulturel sprogbrug og andre koder og social kapital netvaerk i form af familie venner og bekendtskabskreds som kilde til magt og dermed klasseforskelle Sociale klasser i Danmark RedigerErik Jorgen Hansens opgorelse Rediger Den danske samfundsforsker Erik Jorgen Hansen har beskaeftiget sig meget med undersogelser af danske samfundsklasser og blandt andet foretaget en opgorelse af de sociale klassers relative storrelse i Danmark i 1986 2 Inspireret af den amerikanske sociolog Erik Olin Wright opererer han med tre kriterier for klasseinddelingen besiddelse af fysisk kapital bureaukratisk kapital og kundskabskapital Den forste type kapital svarer til det traditionelle ejerskab til produktionsmidlerne Den anden type handler om adgangen til ledelsesroller pa arbejdsmarkedet og den sidste haenger sammen med uddannelse De dominerende klasser inddelt i smaborgerskabet og mellemlagene er de der besidder mindst en af de tre typer magt og de udgor knap 40 af befolkningen mens arbejderklassen udgores af dem der hverken besidder kapital ledelsesmyndighed eller eftertragtede kundskaber Denne gruppe udgor 56 af befolkningen De sidste 5 er personer der ikke kan indplaceres i denne ordning fordi de hverken nu eller tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet Opgores klassernes storrelse pa familieniveau i stedet for individniveau bliver fordelingen lidt anderledes idet mange snarere oplever deres klassemaessige tilhorsforhold i lyset af aegtefaellens end af deres eget arbejde Pa familieniveau udgor smaborgerskab og mellemlag sa 52 af befolkningen arbejderklassen 46 og 2 ikke kan kategoriseres En opgorelse fra 2012 Rediger I bogen Det danske klassesamfund Et socialt Danmarksportraet fra 2012 opstiller forfatterne Lars Olsen Niels Ploug Lars Andersen og Jonas Schytz Juul pa baggrund af data fra Danmarks Statistik en ny klasseinddeling der ud over befolkningens position i arbejdslivet opererer med uddannelse som et afgorende inddelingskriterium 3 Deres klasseinddeling er som folger Overklassen 1 af de 18 59 arige bortset fra studerende Selvstaendige der tjener over tre gange sa meget i 2012 1 2 mio kr som den typiske indkomst Topledere der tjener over tre gange sa meget som den typiske indkomst Personer med videregaende uddannelse der tjener over tre gange sa meget som den typiske indkomst Eksempler Fabrikant bankdirektor finansanalytiker kommunaldirektor Hojere middelklasse 9 af de 18 59 arige bortset fra studerende Selvstaendige der tjener mellem to og tre gange sa meget i 2012 mellem 807 000 kr og 1 2 mio kr som den typiske indkomst Topledere der tjener mellem to og tre gange sa meget som den typiske indkomst Personer med videregaende uddannelse der tjener mellem to og tre gange sa meget som den typiske indkomst Personer med akademisk uddannelse der ikke indgar i overklassen uanset indkomst Eksempler Skoleleder ingenior gymnasielaerer laege Middelklasse 24 af de 18 59 arige bortset fra studerende Selvstaendige der tjener under det dobbelte i 2012 under 807 000 kr af den typiske indkomst Topledere der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst Personer med kort eller mellemlang videregaende uddannelse der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst Eksempler Murermester brugsuddeler folkeskolelaerer sygeplejerske Arbejderklasse 47 af de 18 59 arige bortset fra studerende Personer med erhvervsfaglig uddannelse der ikke indgar i en af de ovrige klasser Ufaglaerte der ikke indgar i en af de ovrige klasser Eksempler Industritekniker tomrer lastbilchauffor sosu assistent Underklasse 20 af de 18 59 arige bortset fra studerende Personer der er uden for arbejdsmarkedet mere end 80 af aret Eksempler Fortidspensionist kontanthjaelpsmodtager Forfatterne mener at der i det 21 arhundrede sker store forandringer mellem klassernes forhold isaer i toppen af samfundet Overklassen og den hojere middelklasse laegger i stigende grad afstand til de ovrige grupper okonomisk socialt og geografisk Se ogsa RedigerArbejderklasse Middelklasse Socialgruppe Social ulighed Social arv Social mobilitet Chanceulighed Okonomisk ulighed IndkomstfordelingKilder Rediger a b Den Store Danske Encyklopaedi bind 10 Klasse Gyldendal 1998 Hansen E J 2002 Konflikter og uligheder i det moderne samfund Billeso amp Baltzer S 59ff Olsen L N Ploug L Andersen og J S Juul 2012 Det danske klassesamfund Et socialt Danmarksportraet Gyldendal Arkiveret fra originalen 3 november 2013 Hentet 2 november 2013 Eksterne henvisninger RedigerKlassesamfund dk En hjemmeside med analyser mv i forbindelse med bogen Det danske klassesamfund Et socialt Danmarksportraet Hentet fra https da wikipedia org w index php title Samfundsklasse amp oldid 11040124, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.