fbpx
Wikipedia

Ungdomsoprøret i Danmark

Ungdomsoprøret var en antiatoritær strømning i Vesteuropa og USA, der havde sin storhedstid i perioden fra 1965 til 1975. I folkemunde betegnes denne strømning også sommetider som 68-generationen, 68'erne eller hippietiden. Ungdomsoprøret havde blandt andet rødder i beatnik, eksistentiel filosofi, antiborgerlighed og efterkrigstidens kritiske strømninger i kultur og videnskab. De unge mennesker i vesten gjorde oprør mod gældende normer, både i handlinger og påklædning. Tiden satte store spor i samfundet inden for musikken, især rockmusikken, billedkunsten, litteraturen, filmen og familien. Fortalere for de unge i denne tid var blandt de intellektuelle Ole Grünbaum, Klaus Rifbjerg og Ebbe Kløvedal Reich; i dansk rockmusik navne som Young Flowers, Steppeulvene, Alrune Rod og Gasolin. Ungdomsoprøret udviklede sig til et marxistisk oprør blandt studenter på universiteterne i maj 1968 med opstande i Paris og med besættelse af Københavns Universitet. De unge brugte nye midler i deres kamp mod gamle normer, f.eks. happenings, besættelser af huse og undervisningssteder, desuden kom der fra de unge en reaktion mod Vietnamkrigen, mange blev militærnægtere.

Den økonomiske vækst efter 2. verdenskrig medførte en stigende velstand i Vesten. Det medførte bl.a. at flere unge mennesker fik mulighed for at studere på universiteterne, hvilket tidligere kun havde været en mulighed for en mindre del af befolkningen. Det medførte en forlænget ungdomsperiode for mange. Førhen havde der været et brat skel fra barndom til voksenlivet. Når man blev konfirmeret, og gik ud af skolen, kunne man blive betragtet som voksen. I 1950'erne blev et nyt begreb indført; nemlig teenager, som betegner den periode i livet hvor man hverken er barn eller voksen, men netop ung. Den gruppe var der mange af efter babyboom'et under og efter 2. verdenskrig. Ungdommen i 1960'erne var dermed mangetallig og var økonomisk bedre stillet end tidligere generationer. Med penge og mange i antal kommer magt, og ungdommen fik mere indflydelse end førhen.

Den stigende velstand medførte at folk ikke længere behøvede at bruge al deres energi på at arbejde for at få mad på bordet, tag over hovedet og tøj på kroppen. Der blev tid til at reflektere over livet og det samfund man levede i og den politiske bevidsthed blev større. Mange fik råd til at rejse ud i verden og opleve nye ting og anderledes samfund end det hjemlige. I mange familier fik man råd til at købe hjælpemidler til husholdningen; køleskabe, køkkenmaskiner og vaskemaskiner. Der skulle også gerne være råd til bil og eget hus.

Sorbonne

Det blev nødvendigt at kvinden kom ud på arbejdsmarkedet da behovet for mere arbejdskraft steg i takt med økonomiens vækst. I mange familier havde man brug for flere penge til at følge med i forbrugerræset. Dette medførte at kvinder i højere grad blev mere selvstændige økonomisk og ikke længere var afhængige af manden. Derfor begyndte mange kvinder at stille spørgsmålstegn ved ægteskabet og kvindens rolle som hustru, mor, partner osv. Kvinderne blev mere bevidste over deres liv og krævede rettigheden til at bestemme over egen krop og at få samme løn for samme arbejde som mændene. Det var dog især fra 1970 at kvindekampen for alvor begyndte at markere sig med rødstrømpebevægelsen, en feministisk gruppe oprindelig dannet i USA.

På universiteterne stammede mange af de nye studerende fra arbejderklassen. Da de kom på universitetet lagde de mærke til de mange stivnede og gammeldags traditioner og omgangsformer som fandtes. Pensum var ofte bestemt af underviserne, og det var kun professorerne og lektorerne som sad i studierådene, de studerende havde intet at skulle have sagt.I USA startede studenteroprøretUniversity of California i Berkeley, bl.a. på baggrund af kritikken af Vietnamkrigen og af det kapitalistiske samfund. På Sorbonne i Frankrig, et universitet i udkanten af Paris, var baggrunden for oprøret der, at på de tilknyttede kollegier måtte man ikke have besøg af det modsatte køn og at universitetets lokaler var nedslidte. Bag jerntæppet i Østeuropa demonstrerede studenterne for demokrati.

Ungdomsoprøret foregik i tiden under den kolde krig. Med stormagternes våbenkapløb for at opretholde terrorbalancen og trusler om en 3. verdenskrig blev mange unge bevidste om at det var nødvendigt at passe på Jorden og naturen og det medførte en stigende interesse for at dyrke og spise økologisk og leve et liv i pagt med naturen uden at opbruge alle ressourcerne, men genbruge ting og ikke overforbruge som de mente forældregenerationen gjorde. Desuden var mange imod krig, da man mente at det var uretfærdigt. Vietnamkrigen gjorde USA meget upopulær, både inden for egne grænser og i Europa.

Under ungdomsoprøret fandtes forskellige grupperinger som studenterne, hippierne, provoerne, feministerne, og kollektivister. Disse grupperinger var ikke nødvendigvis adskilte, der kunne sagtens bo folk fra alle grupperinger i samme kollektiv. Betegnelserne hænger sammen med de handlinger og den opførsel de unge lagde for dagen.

Studenterne

Et andet begreb som bruges om samme periode som ungdomsoprøret er studenteroprøret. Det hænger naturligvis sammen med at studenter, som en særlig samfundsgruppe, gjorde oprør, bl.a. mod professorvældet på universiteter over hele den vestlige verden. Den studerende ungdom var især inspireret af marxismen, hvis ideer var meget fremme i perioden. Især fremstår året 1968 som centralt for studenteroprøret, i så høj grad at en hel generation i Danmark; 68'erne, er opkaldt efter dette. Det var netop året hvor psykologistuderende i København besatte deres fakultet og hvor psykologistuderende Finn Ejnar Madsen erobrede talerstolen fra rektor Mogens Fog ved universitetets årsfest, hvor kun de kongelige og eliten var inviteret. USA var stedet hvor studenteroprøret startede. De unge gjorde oprør mod Vietnamkrigen, mange unge blev indkaldt til tjeneste og man brændte derfor indkaldseskort ved massedemonstrationer. Desuden gjorde man oprør mod racismen eftersom det især i Syden var svært for sorte amerikanere at komme på universitetet. 1968 var året hvor fortaleren for sortes rettigheder og sameksistens;Martin Luther King blev myrdet.

Hippierne

Folkevognsrugbrød var hippiernes foretrukne bil.
John Lennon: Give Peace A Chance

Hippierne var ikke en egentlig samlet gruppe, men nærmere en livsstil hvor man gjorde oprør mod det (små)borgerlige samfund. Det skete blandt andet ved at iklæde sig farverigt tøj, især inspireret eller købt i Østen, og dermed skille sig ud fra den grå masse af jakkesæt og uniform påklædning. Et andet kendetegn var at mænd lod håret vokse, i starten af 1960'erne så det nåede ned omkring ørerne; det såkaldte Beatles-hår og senere så langt at det kunne nå ned til lænden. Det var i protest mod fastlåste og konservative kønsroller som dikterede at kvinder skulle have langt hår og mænd kort. En anden grund til at hippierne havde langt hår, var netop, at de dermed markerede, at de var i opposition til den karseklippede, autoritetstro soldat. Mange hippier benyttede sig af euforiserende stoffer og lyttede til syrerock for at udvide deres bevidsthed.

Provoerne

Inspirationen til provoerne kom fra Holland. Det startede 10. marts 1966 ved den hollandske tronfølgers bryllup, fjernsynstransmissionen blev forstyrret med røgbomber og demonstrationer. Provoer er anarkistiske – dette udartedes f.eks. i forslaget om hvide cykler til fri afbenyttelse (i dag har vi bycykler) som en del af kampen mod bilismen.

Og så var der – en sang af Gasolin'!

Feministerne

Uddybende artikel: Feminisme

Feministerne og rødstrømperne er nok ikke helt det samme, men de kæmper begge grupper for samme sag, nemlig ligeret for kønnene. Gennem kampagner og demonstrationer gør kvinderne opmærksom på uretfærdighederne i samfund, primært var det ligeløn og lige rettigheder med mændene. Ord som basisgrupper og ølejr, så dagens lys, her udveksles erfaringer.

Kollektivisterne

En del unge mennesker valgte nye former for bolig og fællesskab. De flyttede sammen i kollektiver, typisk i et ældre hus eller patriciervilla. Det mest kendte af disse kollektiver var Maos Lyst.

Det kulturelle landskab gennemgik markante forandringer, især inden for musikken.

Musikken fik i tiden omkring ungdomsoprøret ofte et politisk tilsnit. Der kom protestsangere som Per Dich, Cæsar og John Mogensen, som sang om Sådan er kapitalismen, Storkespringvandet og Dybbøl Mølle, og Røde Mor lavede sange og teater, der især var protester mod Vietnamkrigen. Det blev alt sammen stort set kategoriseret under protestsange.

I det store udland skete der meget, især inden for rockmusikken. Danmark var meget influeret af strømningerne fra udlandet, især fra USA og England. Påvirkningen kom fra både enkeltpersoner og fra grupper, deriblandt Bob Dylan, The Doors, Grateful Dead, Cream, The Beatles og Jimi Hendrix. I Danmark kunne det ses og høres hos grupper som Steppeulvene, Alrune Rod, Burnin Red Ivanhoe, Young Flowers, Skousen & Ingemann og Røde Mor. Det gjaldt stort set om at bryde så mange regler som muligt, improvisationer blev en stor del af musikken, alt kunne lade sig gøre. Man kunne spille elektrisk guitar med violinbue, som Jimmy Page i Led Zeppelin gjorde den 19. maj 1969 i en udsendelse i det danske monopolfjernsyn, hvor gruppen spillede Communication Breakdown, Dazed And Confused, Babe I’m Gonna Leave You og How Many More Times. Eller man kunne som Jimi Hendrix spille med guitaren på ryggen eller med tænderne.

Røde Mor delte instrumenter ud ved koncerter for at involvere publikum. Steppeulvene lavede i sommeren 1967 gratis koncerter i Kongens Have, såkaldte Loveins. Disse Loveins var starten på hippie-bevægelse i Danmark, selvom hippierne i San Francisco symbolsk havde begravet hippie-bevægelsen i februar 1967.

Teaterforestillingerne foregik nu også i det offentlige rum. Eksempler herpå er Solvognens forestillinger med julemandshæren og happeningen til Rebildfesten i Rebild Bakker.

Oprøret mod finkulturen førte også til, at undervisningen i litteraturuniversitet kom til at omfatte triviallitteratur som tegneserier.

1960

  • 21. oktober: Første anti-atom march fra Holbæk til København.

1967

1968

1969

1970

1971

1972

1973

  • 24. maj Loven om fri abort vedtages.
  • 14. juni: Christiania er til møde hos kulturministeren, og får lov at forsætte 3 år endnu.

Besættelsen af Bådsmandsstrædes Kaserne på Christianshavn blev til fristaden Christiania. Der opstod nye kvinde- og miljøbevægelser, og universiteterne fik nye styreformer, med inddragelse at studerende og teknisk personale.

Ungdomsoprøret blev et kulturelt vendepunkt, hvor der blev introduceret nye eller glemte idéer som meditation, vegetarisme, folkemedicin, økologi, fri sex og en ny politisk virkelighed så dagens lys. Ungdomsoprøret nedbrød den gamle autoritet og skabte samtidig mere personlig frihed.

Vejen til ungdomsoprøret i 1960'erne blev banet af unge, der i 1940'erne og 1950'erne begyndte at gå anderledes klædt, have andre meninger og høre anden musik end deres forældre, blandt andet jazz og rock'n-roll.

Ideen om et ungdomsoprør levede helt indtil 1990’erne videre blandt nye generationer af unge, der blandt andet stod for Ungdomshusbevægelsen, Punkkulturen, Bz-bevægelsen, Heavy metal og grunge..

Forskellige grupper som studenternetværket Reboot68 og Genstart Danmark spurgte i 50-året for 1968, om der var brug for et nyt ungdomsoprør.

I 2019 begyndte medierne at tale om et nyt grønt ungdomsoprør, der var fokuseret på klima og miljø.

  1. Ungdomsoprøret, Den Store Danske Encyclopædi
  2. Kemp 2017
  3. . fra originalen 25. juni 2008. Hentet 18. december 2008.
  4. . fra originalen 28. september 2007. Hentet 18. december 2008.
  5. Dræby 2017
  6. Jan Poulsen: “Something rotten! Punk i Danmark” (Gyldendal, 2010)
  7. Peter Øvig Knudsen: “Bz” (Gyldendal, 2016)
  8. Anders Dræby
  • Bendix, Morten og Olsen, Niklas(Red.)(2004): 1968. Dengang og nu, 2004.
  • Bundgaard, Peder (1998): Lykkens Pamfil. Dansk Rock i 60'erne. ISBN 87-21-00862-0
  • Dræby, Anders (2017): Farvel til ungdomsoprøret. Det Kgl Bibliotek. ISBN 978-87-7507-404-4
  • Frei, Norbert (2008): 1968 – ungdomsrevolte og global protest. ISBN 978-87-92173-05-8
  • Hansson, Finn (2018): 1968 - studenteroprør og undervisningsrevolution- en fortælling om opgøret med traditionel universitetsundervisning. Roskilde Universitetsforlag
  • Holdt, Claus (2014): Ungdomsoprøret. Kahrius
  • Jørgensen, Torben & Steven Jensen (2008): 1968 - og det der fulgte : studenteroprørets forudsætninger og konsekvenser. Gyldendal
  • Kemp, Peter (2017): Ungdomsoprørets filosofi. Lindhardt og Ringhof
  • Kurlansky, Mark (2004): 1968. Året der rystede verden. ISBN 87-21-02352-2
  • Knudsen, Peter Øvig (2011). Hippie. Gyldendal
  • Knudsen, Peter Øvig (2016). BZ. Gyldendal
  • Martinov, Niels (2000): Ungdomsoprøret i Danmark. ISBN 87-11-11443-6
  • Poulsen, Jan (2010): Something rotten! Punk i Danmark. Gyldendal
  • Rasmussen, Jens (2017): 1967 - kærlighedens sommer. Tiderne Skifter
  • Skaløe, Eik (2017): Trip - tekster fra tresserne. Arthur

Ungdomsoprøret i Danmark
ungdomsoprøret, danmark, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, ungdomsoprøret, ungdomsoprøret, antiatoritær, strømning, vesteuropa, havde, storhedstid, perioden, 1965, 1975, folkemunde, betegnes, denne, strømning, også, sommetider, generationen, erne, eller, h. Ungdomsoproret i Danmark Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Ungdomsoproret Ungdomsoproret var en antiatoritaer stromning i Vesteuropa og USA der havde sin storhedstid i perioden fra 1965 til 1975 1 I folkemunde betegnes denne stromning ogsa sommetider som 68 generationen 68 erne eller hippietiden Ungdomsoproret havde blandt andet rodder i beatnik eksistentiel filosofi antiborgerlighed og efterkrigstidens kritiske stromninger i kultur og videnskab 2 De unge mennesker i vesten gjorde opror mod gaeldende normer bade i handlinger og paklaedning Tiden satte store spor i samfundet inden for musikken isaer rockmusikken billedkunsten litteraturen filmen og familien Fortalere for de unge i denne tid var blandt de intellektuelle Ole Grunbaum Klaus Rifbjerg og Ebbe Klovedal Reich i dansk rockmusik navne som Young Flowers Steppeulvene Alrune Rod og Gasolin Ungdomsoproret udviklede sig til et marxistisk opror blandt studenter pa universiteterne i maj 1968 med opstande i Paris og med besaettelse af Kobenhavns Universitet De unge brugte nye midler i deres kamp mod gamle normer f eks happenings besaettelser af huse og undervisningssteder desuden kom der fra de unge en reaktion mod Vietnamkrigen mange blev militaernaegtere Moderne russisk hippie Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for ungdomsoproret 2 Forskellige grupper 2 1 Studenterne 2 2 Hippierne 2 3 Provoerne 2 4 Feministerne 2 5 Kollektivisterne 3 Det kulturelle landskab 4 Markante dage i ungdomsoproret 5 Resultater af ungdomsoproret 6 Ungdomsoprorets forgaengere og arvetagere 7 Noter 8 Litteratur 9 Eksterne henvisningerBaggrund for ungdomsoproret RedigerDen okonomiske vaekst efter 2 verdenskrig medforte en stigende velstand i Vesten Det medforte bl a at flere unge mennesker fik mulighed for at studere pa universiteterne hvilket tidligere kun havde vaeret en mulighed for en mindre del af befolkningen Det medforte en forlaenget ungdomsperiode for mange Forhen havde der vaeret et brat skel fra barndom til voksenlivet Nar man blev konfirmeret og gik ud af skolen kunne man blive betragtet som voksen I 1950 erne blev et nyt begreb indfort nemlig teenager som betegner den periode i livet hvor man hverken er barn eller voksen men netop ung Den gruppe var der mange af efter babyboom et under og efter 2 verdenskrig Ungdommen i 1960 erne var dermed mangetallig og var okonomisk bedre stillet end tidligere generationer Med penge og mange i antal kommer magt og ungdommen fik mere indflydelse end forhen Den stigende velstand medforte at folk ikke laengere behovede at bruge al deres energi pa at arbejde for at fa mad pa bordet tag over hovedet og toj pa kroppen Der blev tid til at reflektere over livet og det samfund man levede i og den politiske bevidsthed blev storre Mange fik rad til at rejse ud i verden og opleve nye ting og anderledes samfund end det hjemlige I mange familier fik man rad til at kobe hjaelpemidler til husholdningen koleskabe kokkenmaskiner og vaskemaskiner Der skulle ogsa gerne vaere rad til bil og eget hus Sorbonne Det blev nodvendigt at kvinden kom ud pa arbejdsmarkedet da behovet for mere arbejdskraft steg i takt med okonomiens vaekst I mange familier havde man brug for flere penge til at folge med i forbrugerraeset Dette medforte at kvinder i hojere grad blev mere selvstaendige okonomisk og ikke laengere var afhaengige af manden Derfor begyndte mange kvinder at stille sporgsmalstegn ved aegteskabet og kvindens rolle som hustru mor partner osv Kvinderne blev mere bevidste over deres liv og kraevede rettigheden til at bestemme over egen krop og at fa samme lon for samme arbejde som maendene Det var dog isaer fra 1970 at kvindekampen for alvor begyndte at markere sig med rodstrompebevaegelsen en feministisk gruppe oprindelig dannet i USA Pa universiteterne stammede mange af de nye studerende fra arbejderklassen Da de kom pa universitetet lagde de maerke til de mange stivnede og gammeldags traditioner og omgangsformer som fandtes Pensum var ofte bestemt af underviserne og det var kun professorerne og lektorerne som sad i studieradene de studerende havde intet at skulle have sagt I USA startede studenteroproret pa University of California i Berkeley bl a pa baggrund af kritikken af Vietnamkrigen og af det kapitalistiske samfund Pa Sorbonne i Frankrig et universitet i udkanten af Paris var baggrunden for oproret der at pa de tilknyttede kollegier matte man ikke have besog af det modsatte kon og at universitetets lokaler var nedslidte Bag jerntaeppet i Osteuropa demonstrerede studenterne for demokrati Ungdomsoproret foregik i tiden under den kolde krig Med stormagternes vabenkaplob for at opretholde terrorbalancen og trusler om en 3 verdenskrig blev mange unge bevidste om at det var nodvendigt at passe pa Jorden og naturen og det medforte en stigende interesse for at dyrke og spise okologisk og leve et liv i pagt med naturen uden at opbruge alle ressourcerne men genbruge ting og ikke overforbruge som de mente foraeldregenerationen gjorde Desuden var mange imod krig da man mente at det var uretfaerdigt Vietnamkrigen gjorde USA meget upopulaer bade inden for egne graenser og i Europa Forskellige grupper RedigerUnder ungdomsoproret fandtes forskellige grupperinger som studenterne hippierne provoerne feministerne og kollektivister Disse grupperinger var ikke nodvendigvis adskilte der kunne sagtens bo folk fra alle grupperinger i samme kollektiv Betegnelserne haenger sammen med de handlinger og den opforsel de unge lagde for dagen Studenterne Rediger Et andet begreb som bruges om samme periode som ungdomsoproret er studenteroproret Det haenger naturligvis sammen med at studenter som en saerlig samfundsgruppe gjorde opror bl a mod professorvaeldet pa universiteter over hele den vestlige verden Den studerende ungdom var isaer inspireret af marxismen hvis ideer var meget fremme i perioden Isaer fremstar aret 1968 som centralt for studenteroproret i sa hoj grad at en hel generation i Danmark 68 erne er opkaldt efter dette Det var netop aret hvor psykologistuderende i Kobenhavn besatte deres fakultet og hvor psykologistuderende Finn Ejnar Madsen erobrede talerstolen fra rektor Mogens Fog ved universitetets arsfest hvor kun de kongelige og eliten var inviteret USA var stedet hvor studenteroproret startede De unge gjorde opror mod Vietnamkrigen mange unge blev indkaldt til tjeneste og man braendte derfor indkaldseskort ved massedemonstrationer Desuden gjorde man opror mod racismen eftersom det isaer i Syden var svaert for sorte amerikanere at komme pa universitetet 1968 var aret hvor fortaleren for sortes rettigheder og sameksistens Martin Luther King blev myrdet Hippierne Rediger Folkevognsrugbrod var hippiernes foretrukne bil John Lennon Give Peace A Chance Hippierne var ikke en egentlig samlet gruppe men naermere en livsstil hvor man gjorde opror mod det sma borgerlige samfund Det skete blandt andet ved at iklaede sig farverigt toj isaer inspireret eller kobt i Osten og dermed skille sig ud fra den gra masse af jakkesaet og uniform paklaedning Et andet kendetegn var at maend lod haret vokse i starten af 1960 erne sa det naede ned omkring orerne det sakaldte Beatles har og senere sa langt at det kunne na ned til laenden Det var i protest mod fastlaste og konservative konsroller som dikterede at kvinder skulle have langt har og maend kort En anden grund til at hippierne havde langt har var netop at de dermed markerede at de var i opposition til den karseklippede autoritetstro soldat Mange hippier benyttede sig af euforiserende stoffer og lyttede til syrerock for at udvide deres bevidsthed Provoerne Rediger Inspirationen til provoerne kom fra Holland Det startede 10 marts 1966 ved den hollandske tronfolgers bryllup fjernsynstransmissionen blev forstyrret med rogbomber og demonstrationer Provoer er anarkistiske dette udartedes f eks i forslaget om hvide cykler til fri afbenyttelse i dag har vi bycykler som en del af kampen mod bilismen Og sa var der Balladen om Provoknud en sang af Gasolin Feministerne Rediger Uddybende artikel Feminisme Feministerne og rodstromperne er nok ikke helt det samme men de kaemper begge grupper for samme sag nemlig ligeret for konnene Gennem kampagner og demonstrationer gor kvinderne opmaerksom pa uretfaerdighederne i samfund primaert var det ligelon og lige rettigheder med maendene Ord som basisgrupper og olejr sa dagens lys her udveksles erfaringer Kollektivisterne Rediger En del unge mennesker valgte nye former for bolig og faellesskab De flyttede sammen i kollektiver typisk i et aeldre hus eller patriciervilla Det mest kendte af disse kollektiver var Maos Lyst Det kulturelle landskab RedigerDet kulturelle landskab gennemgik markante forandringer isaer inden for musikken Musikken fik i tiden omkring ungdomsoproret ofte et politisk tilsnit Der kom protestsangere som Per Dich Caesar og John Mogensen som sang om Sadan er kapitalismen Storkespringvandet og Dybbol Molle og Rode Mor lavede sange og teater der isaer var protester mod Vietnamkrigen Det blev alt sammen stort set kategoriseret under protestsange I det store udland skete der meget isaer inden for rockmusikken Danmark var meget influeret af stromningerne fra udlandet isaer fra USA og England Pavirkningen kom fra bade enkeltpersoner og fra grupper deriblandt Bob Dylan The Doors Grateful Dead Cream The Beatles og Jimi Hendrix I Danmark kunne det ses og hores hos grupper som Steppeulvene Alrune Rod Burnin Red Ivanhoe Young Flowers Skousen amp Ingemann og Rode Mor Det gjaldt stort set om at bryde sa mange regler som muligt improvisationer blev en stor del af musikken alt kunne lade sig gore Man kunne spille elektrisk guitar med violinbue som Jimmy Page i Led Zeppelin gjorde den 19 maj 1969 i en udsendelse i det danske monopolfjernsyn hvor gruppen spillede Communication Breakdown Dazed And Confused Babe I m Gonna Leave You og How Many More Times Eller man kunne som Jimi Hendrix spille med guitaren pa ryggen eller med taenderne Rode Mor delte instrumenter ud ved koncerter for at involvere publikum Steppeulvene lavede i sommeren 1967 gratis koncerter i Kongens Have sakaldte Loveins Disse Loveins var starten pa hippie bevaegelse i Danmark selvom hippierne i San Francisco symbolsk havde begravet hippie bevaegelsen i februar 1967 Teaterforestillingerne foregik nu ogsa i det offentlige rum Eksempler herpa er Solvognens forestillinger med julemandshaeren og happeningen til Rebildfesten i Rebild Bakker Oproret mod finkulturen forte ogsa til at undervisningen i litteratur pa universitet kom til at omfatte triviallitteratur som tegneserier Markante dage i ungdomsoproret Rediger1960 21 oktober Forste anti atom march fra Holbaek til Kobenhavn 1967 20 januar Provoer smides ud af sporvogn i Kobenhavn 11 marts 11 provoer anholdes efter affyring af rogbombe pa Amalienborg Slotsplads 1 maj Overborgmester Urban Hansens tale i Faelledparken forstyres af provoer med sang dans og happening 22 juli Forste Love in i Danmark hippie happening med akustisk musik fra Steppeulvene 20 december Forste storfamilie i Danmark kollektiv i villa pa Svanemollevej Hellerup 1968 19 april 100 psykologistuderende besaetter dele af Kobenhavns Universitet Far kort efter indrommelser og rommer de besatte omrader 3 maj Sorbonne Universitetet i Paris lukkes efter studenter uroligheder 14 maj Studenter udraber Sorbonne Universitet til folkerepublik Gadekampe i gaderne i Paris 21 november Stud psych Finn Ejnar Madsen erobrer talerstolen fra rektor pa Kobenhavns Universitetet ved arsfesten 1969 16 februar 30 demonstranter besaetter Statens Filmskole som protest mod storkapitalens omklamring af film og skole 27 februar Politifolk stormer Sofiegarden pa Christianshavn og fjerner slumstormere med magt 2 marts Studenter fra Kunstakademiet besaetter Kulturministeriet men gar dog frivilligt 29 maj Kunstneren Lene Adler Petersen chokerede Borsen ved at optraede nogen ved en happening i sammenarbejde med Bjorn Norgaard 3 15 august til 18 august Musikfestivalen Woodstock Festival afholdes i Bethel nord for New York med 400 000 deltagere 22 oktober Forsvarets Efterretningstjenestes aflytningscentral i en kaelder under Kobenhavns Universitet i Kejsergade afslores 1970 9 marts Studenter besaetter universiteterne i Kobenhavn og Arhus i protest mod undervisningsminister Helge Larsen kaldet Onde Helge og styrelsesloven 10 maj Rodstromper med Ulla Dahlerup i forgrunden naegter at betale mere end 80 af busbilletten i en HT bus 4 juli Det Ny Samfund abner Thy lejren i Frostrup 6 juli Klaus Rifbjerg Ebbe Klovedal Reich Niels Skousen Charlotte Strandgaard Jesper Jensen og flere ryger hash pa Kulturministeriets trappe 4 september De forste spaede beboelser pa Badsmandsstraedes Kaserne senere Christiania 20 september Store demonstrationer i forbindelse med Verdensbankens arsmode i Kobenhavn 1971 28 august Roskilde Festival afholdes under navnet Sound Festival i 2 dage 26 september Christiania besaettes Jacob Ludvigsen erklaerer fristaden for aben 10 december Provoen Ole Grunbaum anholdes for for unddragelse af militaertjeneste 1972 24 maj 100 betjente stormer Staerekassen nu nedrevet la hvor bornehaven ved Filmhuset ligger 4 pa Christianshavn 25 slumstormere anholdes blandt dem Kim Larsen 7 september 30 unge opforer eget seminarium i Tvind 1973 24 maj Loven om fri abort vedtages 14 juni Christiania er til mode hos kulturministeren og far lov at forsaette 3 ar endnu Resultater af ungdomsoproret RedigerBesaettelsen af Badsmandsstraedes Kaserne pa Christianshavn blev til fristaden Christiania Der opstod nye kvinde og miljobevaegelser og universiteterne fik nye styreformer med inddragelse at studerende og teknisk personale Ungdomsoproret blev et kulturelt vendepunkt hvor der blev introduceret nye eller glemte ideer som meditation vegetarisme folkemedicin okologi fri sex og en ny politisk virkelighed sa dagens lys Ungdomsoproret nedbrod den gamle autoritet og skabte samtidig mere personlig frihed Ungdomsoprorets forgaengere og arvetagere RedigerVejen til ungdomsoproret i 1960 erne blev banet af unge der i 1940 erne og 1950 erne begyndte at ga anderledes klaedt have andre meninger og hore anden musik end deres foraeldre blandt andet jazz og rock n roll 5 Ideen om et ungdomsopror levede helt indtil 1990 erne videre blandt nye generationer af unge der blandt andet stod for Ungdomshusbevaegelsen Punkkulturen Bz bevaegelsen Heavy metal og grunge 6 7 8 Forskellige grupper som studenternetvaerket Reboot68 og Genstart Danmark spurgte i 50 aret for 1968 om der var brug for et nyt ungdomsopror I 2019 begyndte medierne at tale om et nyt gront ungdomsopror der var fokuseret pa klima og miljo 9 10 11 Noter Rediger Ungdomsoproret Den Store Danske Encyclopaedi Kemp 2017 Bjorn Norgaard Arkiveret fra originalen 25 juni 2008 Hentet 18 december 2008 Tekst Sofiegarden Arkiveret fra originalen 28 september 2007 Hentet 18 december 2008 Draeby 2017 Jan Poulsen Something rotten Punk i Danmark Gyldendal 2010 Peter Ovig Knudsen Bz Gyldendal 2016 Anders Draeby Efter Bz Farvel til ungdomsoproret Kongelige Bib 2017 https www information dk indland leder 2019 03 boernenes klimastrejke groent ungdomsoproer uden fortilfaelde https politiken dk debat debatindlaeg art7162954 Hvis folketingsvalget ikke bliver et klimavalg vil de unge igangs C3 A6tte et opr C3 B8r https www information dk debat 2020 02 bedste haab fremtidens klima nye ungdomsoproer permanent lst tagLitteratur RedigerBendix Morten og Olsen Niklas Red 2004 1968 Dengang og nu 2004 Bundgaard Peder 1998 Lykkens Pamfil Dansk Rock i 60 erne ISBN 87 21 00862 0 Draeby Anders 2017 Farvel til ungdomsoproret Det Kgl Bibliotek ISBN 978 87 7507 404 4 Frei Norbert 2008 1968 ungdomsrevolte og global protest ISBN 978 87 92173 05 8 Hansson Finn 2018 1968 studenteropror og undervisningsrevolution en fortaelling om opgoret med traditionel universitetsundervisning Roskilde UniversitetsforlagHoldt Claus 2014 Ungdomsoproret Kahrius Jorgensen Torben amp Steven Jensen 2008 1968 og det der fulgte studenteroprorets forudsaetninger og konsekvenser Gyldendal Kemp Peter 2017 Ungdomsoprorets filosofi Lindhardt og Ringhof Kurlansky Mark 2004 1968 Aret der rystede verden ISBN 87 21 02352 2 Knudsen Peter Ovig 2011 Hippie Gyldendal Knudsen Peter Ovig 2016 BZ Gyldendal Martinov Niels 2000 Ungdomsoproret i Danmark ISBN 87 11 11443 6 Poulsen Jan 2010 Something rotten Punk i Danmark Gyldendal Rasmussen Jens 2017 1967 kaerlighedens sommer Tiderne Skifter Skaloe Eik 2017 Trip tekster fra tresserne ArthurEksterne henvisninger RedigerUngdomsoproret genstartes Konferencer 68erne ad S med hud og har og kustoder Kronikker jp dk Tilbage til 1968Hentet fra https da wikipedia org w index php title Ungdomsoproret i Danmark amp oldid 10737135, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.