fbpx
Wikipedia

Vind

For alternative betydninger, se Vind (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Vind)

En vind er en bevægelse i luften. Det sker i både større og mindre målestok. Der er vinde som fx kan få en gren til at bevæge sig, og andre lidt stærkere vinde, der kan skabe store bølgerhavet.

Pieter Kluyver (1816–1900)
Vinden har fat i liggestole ved kysten i Devon.
Vind i vandpyt.

Indholdsfortegnelse

Vind opstår, når solstrålingen opvarmer jord og luft. Den varme luft udvider sig og får lavere massefylde, og derfor stiger den til vejrs. Det skaber et undertryk (lavtryk) under den opstigende luftmasse, et undertryk, der bliver fyldt op ved tilstrømning af ny luft fra alle sider.

Vindbevægelsen er således en følge af, at lufthavet ikke befinder sig i ligevægt. De forskellige opvarmnings- og afkølingsforhold bevirker en ujævn fordeling af luftmasserne med deraf følgende trykforskelle ved lufthavets bund (det vil sige ved jordoverfladen). Disse trykforskelle sætter atter luftstrømme i gang, idet vind føres mod steder med lavere tryk fra steder med højere tryk, men da bevægelsen foregår på en roterende kugle, påvirkes den, idet den på den nordlige halvkugle afbøjes mod højre, på den sydlige mod venstre (»jordrotationens afbøjende kraft«). Var der ingen modstand (»gnidning«) mod bevægelsen, ville vindretningen snart blive parallel med isobarerne, idet trykfeltet selv (»gradienten«) hindrer videre afbøjning (vind kan ikke blæse fra det lave mod det høje tryk). Gnidningen bevirker imidlertid, at afbøjningen ikke bliver fuldt så stor; der gælder derfor den almindelige regel, Buys Battot’s lov eller den bariske vindlov, at vind altid på den nordlige halvkugle blæser i en skrå retning fra det høje mod det lave tryk, med det høje tryk på højre hånd; på den sydlige halvkugle ligger det høje tryk på venstre hånd. I cyklonerne og anticyklonerne, hvor isobarerne er lukkede kurver, der omslutter henholdsvis et lavtryks- og et højtryksområde, påvirkes luftdelene under bevægelsen yderligere af »centrifugalkraften«, der i første tilfælde understøtter, i sidste tilfælde modvirker jordrotationens afbøjning, men kun er af betydning ved meget krumme vindbaner, som ved de tropiske orkaner. I større højder er gnidningen meget ringe, så bevægelsen meget nær foregår langs isobarerne.

Til at vedligeholde en jævn vind behøves en trykforskel (gradient) på nogle mm pr. grad (= ca. 111 km); en almindelig storm svarer til en gradient på 4—5 mm, og ved de tropiske orkaner forekommer gradienter på 10 mm eller mere. Den samme gradient giver en betydelig større vindhastighed blot i en forholdsvis ringe højde over jorden; man har således fundet 2-3 gange stærkere vind i 15 m højde set i forhold til vinden ved jorden, og omkring 300 m over jorden er vinden gennemsnitlig omkring 4 gange så stærk som ved jorden.

Vindretningen angives som den retning hvorfra, vinden blæser, som regel ved de 16 kompasretninger (N, NNØ, NØ, ØNØ, Ø, osv).

Vinden vil i første omgang bevæge sig direkte hen mod lavtrykket, men da jorden roterer mod øst, vil vinden "ramme ved siden af", men hele tiden blive trukket med. Det ses som en tilsyneladende afbøjning, som altid går mod urets retning på den nordlige halvkugle, men med uret på den sydlige (se Corioliskraften). Den afbøjning betyder, at vindenes retning bestemmes af lavtrykkets centrum, som altid vil befinde sig på venstre side af vindretningen (på den nordlige halvkugle).

Det gængse mål for vindens hastighed er meter pr. sekund eller knob (0,515 m/sek eller 1,852 km/t).

Vindstyrken måles undertiden på Beaufort-skalaen, der er udviklet af den engelske søofficer Francis Beaufort (1774-1858) for at angive sejlskibes måde at reagere på under ulige vindforhold.

Der findes også kraftigere vinde, som kan være mere destruktive end de mildere vinde, se blandt andet:

En vindvirkeresultant er en grafisk fremstilling af nettovirkningen af det transportarbejde, som vinden udfører udviklet af den danske geograf Axel Schou.

Undersøgelser har vist, at vindvirkeresultanten som regel vil være nøjagtig vinkelret på den kystlinje, som den er beregnet for, svarende til, at bølgerne har tilpasset kystlinjen til nettovindretningen. Også de bagved liggende klitter vil udvise tilpasning til vindens retning. Når der er afvigelser, skyldes det, at andre kræfter end vinden også yder indflydelse på forholdene, hx havstrømme. Andre forhold, der påvirker kystlinjen, kan være det største frie stræk, det vil sige den retning, hvorfra havet har den længste retning at påvirke kysten på. Fx ved Tisvilde i Nordsjælland er kystens normallinje nøjagtigt vinkelret på en linje midt mellem vindvirkeresultanten og største frie stræk.

De vigtigste vindsystemer er passaterne, monsunerne, sø- og landvindene, bjerg- og dalvindene samt cykloner og anticykloner

Lokalt opleves vind ofte som hørende til stedet og årstiden, og lokale vinde har forskellige navne som Scirocco, Mistral, Passat, Monsun.

Vinde har betydning på flere måder. Den turbulens eller omrøring i luften, som vinden skaber, har betydning for udveksling af (spredning af) varme, vanddamp og støv i de jordnære luftlag. Vinden kan om foråret og om efteråret forhindre nattefrost, der ellers ville opstå nær jorden i læ som følge af stor varmeudstråling.

Vinden påvirker planters kultveiltemiljø, fordampning og temperaturforhold, idet der ved stille vejr kan opstå for lavt kultveiltetryk for en god fotosyntese. Vinden kan her bringe kultveilte ned fra højere luftlag. Desuden er vinden bærer af nedbør og påvirker derved stedligt vandbalancen.

Kraftig vind kan forvolde sandstorm eller snestorm med deraf afledte virkninger – eller om vinteren fjerne det beskyttende snedække, der ellers vil forhindre vinterafgrøder i at få barfrost. Ved kysterne kan stærk vind bevirke flodbølger eller vandopstuvning, svage træer kan knække, og bygninger eller tekniske anlæg kan lide skade.

En vigtig betydning af vinden ligger i dens evne til materialetransport, især af sand, og dermed for dannelsen af klitter og ørkener.

Endelig har vinden naturligvis betydning for planters og træers spredning af pollen og frø.

I græsk mytologi hedder nordenvind Boreas, søndenvind Notos, vestenvind Zefyr og østenvind Euros, mens stormvejr regnedes for urtidsdragen Tyfoeus afkom.

  1. Schou, s. 132
  2. Schou (1949), s. 134
  3. Schou (1949), s. 133
  4. Kuhlman, s. 179
  5. Schou (1969), s. 85
  6. Nielsen og Nielsen, s. 136f
  • P. Andersen og M. Vahl: Klima- og Plantebælter; Tiende udgave ved Sofus Christiansen og Einar Storgaard; Gyldendal 1963
  • Hans Kuhlman: "Kystklitterne" (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer: Danmarks Natur, bind 4: Kyst, Klit og Marsk; Politikens Forlag 1969; s. 160-186)
  • Jørgen Nielsen, Niels Nielsen: Kystmorfologi; Geografforlaget 1978; ISBN 87-87601-05-2
  • Axel Schou: "Landskabsformerne" (Atlas over Danmark, Bd. 1; 1949)
Søsterprojekter med yderligere information:


Vind
vind, strømmen, luft, atmosfæren, sprog, overvåg, rediger, alternative, betydninger, flertydig, også, artikler, begynder, vind, bevægelse, luften, sker, både, større, mindre, målestok, vinde, gren, bevæge, andre, lidt, stærkere, vinde, skabe, store, bølger, ha. Vind strommen af luft i atmosfaeren Sprog Overvag Rediger For alternative betydninger se Vind flertydig Se ogsa artikler som begynder med Vind En vind er en bevaegelse i luften Det sker i bade storre og mindre malestok Der er vinde som fx kan fa en gren til at bevaege sig og andre lidt staerkere vinde der kan skabe store bolger pa havet Pieter Kluyver 1816 1900 Vinden har fat i liggestole ved kysten i Devon Vind i vandpyt Indholdsfortegnelse 1 Dannelse 2 Vindretning 3 Vindstyrke 4 Vindvirkeresultanten 5 Saerlige vindtyper 6 Vindens betydning 7 Mytologisk 8 Noter 9 Litteratur 10 Eksterne henvisninger 11 Se ogsaDannelse RedigerVind opstar nar solstralingen opvarmer jord og luft Den varme luft udvider sig og far lavere massefylde og derfor stiger den til vejrs Det skaber et undertryk lavtryk under den opstigende luftmasse et undertryk der bliver fyldt op ved tilstromning af ny luft fra alle sider Vindbevaegelsen er saledes en folge af at lufthavet ikke befinder sig i ligevaegt De forskellige opvarmnings og afkolingsforhold bevirker en ujaevn fordeling af luftmasserne med deraf folgende trykforskelle ved lufthavets bund det vil sige ved jordoverfladen Disse trykforskelle saetter atter luftstromme i gang idet vind fores mod steder med lavere tryk fra steder med hojere tryk men da bevaegelsen foregar pa en roterende kugle pavirkes den idet den pa den nordlige halvkugle afbojes mod hojre pa den sydlige mod venstre jordrotationens afbojende kraft Var der ingen modstand gnidning mod bevaegelsen ville vindretningen snart blive parallel med isobarerne idet trykfeltet selv gradienten hindrer videre afbojning vind kan ikke blaese fra det lave mod det hoje tryk Gnidningen bevirker imidlertid at afbojningen ikke bliver fuldt sa stor der gaelder derfor den almindelige regel Buys Battot s lov eller den bariske vindlov at vind altid pa den nordlige halvkugle blaeser i en skra retning fra det hoje mod det lave tryk med det hoje tryk pa hojre hand pa den sydlige halvkugle ligger det hoje tryk pa venstre hand I cyklonerne og anticyklonerne hvor isobarerne er lukkede kurver der omslutter henholdsvis et lavtryks og et hojtryksomrade pavirkes luftdelene under bevaegelsen yderligere af centrifugalkraften der i forste tilfaelde understotter i sidste tilfaelde modvirker jordrotationens afbojning men kun er af betydning ved meget krumme vindbaner som ved de tropiske orkaner I storre hojder er gnidningen meget ringe sa bevaegelsen meget naer foregar langs isobarerne Til at vedligeholde en jaevn vind behoves en trykforskel gradient pa nogle mm pr grad ca 111 km en almindelig storm svarer til en gradient pa 4 5 mm og ved de tropiske orkaner forekommer gradienter pa 10 mm eller mere Den samme gradient giver en betydelig storre vindhastighed blot i en forholdsvis ringe hojde over jorden man har saledes fundet 2 3 gange staerkere vind i 15 m hojde set i forhold til vinden ved jorden og omkring 300 m over jorden er vinden gennemsnitlig omkring 4 gange sa staerk som ved jorden Vindretning RedigerVindretningen angives som den retning hvorfra vinden blaeser som regel ved de 16 kompasretninger N NNO NO ONO O osv Vinden vil i forste omgang bevaege sig direkte hen mod lavtrykket men da jorden roterer mod ost vil vinden ramme ved siden af men hele tiden blive trukket med Det ses som en tilsyneladende afbojning som altid gar mod urets retning pa den nordlige halvkugle men med uret pa den sydlige se Corioliskraften Den afbojning betyder at vindenes retning bestemmes af lavtrykkets centrum som altid vil befinde sig pa venstre side af vindretningen pa den nordlige halvkugle Vindstyrke RedigerDet gaengse mal for vindens hastighed er meter pr sekund eller knob 0 515 m sek eller 1 852 km t Vindstyrken males undertiden pa Beaufort skalaen der er udviklet af den engelske soofficer Francis Beaufort 1774 1858 for at angive sejlskibes made at reagere pa under ulige vindforhold Der findes ogsa kraftigere vinde som kan vaere mere destruktive end de mildere vinde se blandt andet Tornadoer Orkan Storm JetstrommenVindvirkeresultanten RedigerEn vindvirkeresultant er en grafisk fremstilling af nettovirkningen af det transportarbejde som vinden udforer udviklet af den danske geograf Axel Schou 1 Undersogelser har vist at vindvirkeresultanten som regel vil vaere nojagtig vinkelret pa den kystlinje som den er beregnet for svarende til at bolgerne har tilpasset kystlinjen til nettovindretningen 2 Ogsa de bagved liggende klitter vil udvise tilpasning til vindens retning 3 4 Nar der er afvigelser skyldes det at andre kraefter end vinden ogsa yder indflydelse pa forholdene hx havstromme Andre forhold der pavirker kystlinjen kan vaere det storste frie straek det vil sige den retning hvorfra havet har den laengste retning at pavirke kysten pa Fx ved Tisvilde i Nordsjaelland er kystens normallinje nojagtigt vinkelret pa en linje midt mellem vindvirkeresultanten og storste frie straek 5 6 Saerlige vindtyper RedigerDe vigtigste vindsystemer er passaterne monsunerne so og landvindene bjerg og dalvindene samt cykloner og anticykloner Lokalt opleves vind ofte som horende til stedet og arstiden og lokale vinde har forskellige navne som Scirocco Mistral Passat Monsun Vindens betydning RedigerVinde har betydning pa flere mader Den turbulens eller omroring i luften som vinden skaber har betydning for udveksling af spredning af varme vanddamp og stov i de jordnaere luftlag Vinden kan om foraret og om efteraret forhindre nattefrost der ellers ville opsta naer jorden i lae som folge af stor varmeudstraling Vinden pavirker planters kultveiltemiljo fordampning og temperaturforhold idet der ved stille vejr kan opsta for lavt kultveiltetryk for en god fotosyntese Vinden kan her bringe kultveilte ned fra hojere luftlag Desuden er vinden baerer af nedbor og pavirker derved stedligt vandbalancen Kraftig vind kan forvolde sandstorm eller snestorm med deraf afledte virkninger eller om vinteren fjerne det beskyttende snedaekke der ellers vil forhindre vinterafgroder i at fa barfrost Ved kysterne kan staerk vind bevirke flodbolger eller vandopstuvning svage traeer kan knaekke og bygninger eller tekniske anlaeg kan lide skade En vigtig betydning af vinden ligger i dens evne til materialetransport isaer af sand og dermed for dannelsen af klitter og orkener Endelig har vinden naturligvis betydning for planters og traeers spredning af pollen og fro Mytologisk RedigerI graesk mytologi hedder nordenvind Boreas sondenvind Notos vestenvind Zefyr og ostenvind Euros mens stormvejr regnedes for urtidsdragen Tyfoeus afkom Noter Rediger Schou s 132 Schou 1949 s 134 Schou 1949 s 133 Kuhlman s 179 Schou 1969 s 85 Nielsen og Nielsen s 136fLitteratur RedigerP Andersen og M Vahl Klima og Plantebaelter Tiende udgave ved Sofus Christiansen og Einar Storgaard Gyldendal 1963 Hans Kuhlman Kystklitterne i Arne Norrevang og Torben J Meyer Danmarks Natur bind 4 Kyst Klit og Marsk Politikens Forlag 1969 s 160 186 Jorgen Nielsen Niels Nielsen Kystmorfologi Geografforlaget 1978 ISBN 87 87601 05 2 Axel Schou Landskabsformerne Atlas over Danmark Bd 1 1949 AtlasTekstbindEksterne henvisninger RedigerSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind XXV 1928 s 208 209 opslag Vind Hans Kuhlman Den potentielle jordfygning pa danske marker Teoretiske beregninger vedrorende jordmaterialets vindbevaegelighed Geografisk Tidsskrift Bind 59 1960 Se ogsa Rediger Sosterprojekter med yderligere information Kategorien Wind pa Wikimedia Commons Opslag i WikiordbogenVestenvindsbaeltet Passatvindbaeltet Den intertropiske konvergenszone Kalmebaeltet Polarfront Vejr Vindstyrke SobriseHentet fra https da wikipedia org w index php title Vind amp oldid 10836844, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.