fbpx
Wikipedia

Vindenergi

Vindenergi eller vindkraft er et udtryk for den kinetiske energi, som vinden indeholder. Den er en indirekte form for solenergi og kan derfor betegnes som vedvarende energi der skåner miljøet.

Sejlskibe

Vindenergien er i mange hundrede år blevet udnyttet af menneskerne. Det begyndte med at udnytte vinden til at fremdrive sejlskibe eller balloner, eller til at udrette mekanisk arbejde ved hjælp af vindmøller.

I nutiden omdannes vindenergi til elektricitet via vindkraftværker (elektricitetsproducerende vindmøller), der transducerer en spænding i vindkraftværkets vindturbine.

Indholdsfortegnelse

Fordeling af vindhastighederne

Solenergiens uregelmæssige indstråling på jordoverfladen bevirker en forskellig opvarming af Jordens atmosfære, vand- og landmasserne. Så er en side af Jorden, natsiden, bortvendt fra solen, tilmed er den solare indstråling i nærheden af ækvator større end ved polen. Allerede gennem den herved opståede temperatur- og dermed også lufttrykforskellen, kommer luftmasserne mellem zonene om ækvator og polen da også mellem Jordens dag og natside, i bevægelse. Jordens rotation bidrager ligeledes til at sætte luftmasserne i bevægelse, og rotationsaksens skævstilling til jordfladen, der danner jordbanen gennem omkredsning af Solen, (ekliptikale flader) fører til årstidernes luftstrømninger.

Der udvikler sig højtryk og lavtryksområder. Da Jorden drejer sig, er de flydende luftmasser udsat for under indflydelse af den fra rotationen resulterende corioliskraft; den strømmer derfor ikke i en lige linje til målet. Derimod danner der sig på nord- og sydhalvkuglen hvivler med forskellig drejeretning. På nordhalvkuglen strømmer luftmasserne (set fra rummet) mod urretningen ind i et højtryksområde og i urets retning ud af højtrykområdet. På sydhalvkuglen er orienteringen omvendt.

Til disse globale forstyrrelser kommer der også de lokale indflydelser til, så vinden opstår. På grund af de forskellige specifikke varmekapaciteter opvarmet af vand opvarmer landjorden sig om dagen hurtigere end vandet, og der blæser om dagen gennem de opståede trykforskelle en vandholdig vind på land. Om natten afkøles landmasserne sig hurtigere end vandet, og det giver den modsatte effekt. Til og lige med kan vinden over vandet udvikle sig uhindret, således at der særlig i kystområderne opstår en regelmæssig og stærk vind. Også gennem bjergformationer og andre lokale udprægninger (f.eks byer), kan der opstå vindstrømninger, der ofte gennem indskrænkede forhindringer (dyse-effekten) bliver forstærket.

Vindens styrke afhænger i de lavere luftlag af hvilke landskabselementer der er i området. Vand, marker, skov eller bebyggelser danner forskellig modstandsgrader, der beskriver luften ved jordoverfladens friktion. Denne effekt fører til en forringelse af vindhastigheden, afhængig af højden over jordfladen.

Tvindmøllen fra 1978 er 54 meter høj, og var mellem 1978 og 2000 Danmarks højestydende
Uddybende artikel: Vindenergi i Danmark

Vindenergien er gennem tiderne blevet udnyttet af menneskerne til mange forskellige formål, som f.eks til fremdrift af skibe og balloner og til udnyttelse af mekanisk arbejde ved hjælp af vindmøller.

Efter opdagelsen af elektriciteten og opfindelsen af den elektriske generator lå også tanken om at udnytte vindenergien til fremstilling af elektricitet nær. Med forskning og udvikling inden for vindenergi specialiserede man sig også i opbygningen af vingeformer, og bygningen af store vindkraftanlæg. Siden oliekrisen i 1970'erne er der blevet forsket i alternative muligheder for energiforsyning og dermed også udviklingen af de moderne vindkraftanlæg.

Vindenergianlæg kan indsættes til elproduktion i alle klimazoner, på havet og i alle landformer (ved kysterne, inde i landet og i bjergområder).

Udnyttelsen af vindenergi gennem vindkraftanlæg afhænger af størrelsen af vindens fart i navlehøjde, strømmens salgpris og af anlægs og infrastrukturomkostningerne.

De største udvindere af vindenergi til elproduktion er USA, Tyskland, Kina og tidligere Spanien. I Danmark er ca. 20 % af strømproduktionen produceret af vindkraftværker og har dermed Verdens største andel af elproduktion med vindkraft. I nogle regioner i Danmark og Tyskland ligger andelen endnu højere.

I Danmark, Tyskland og Spanien var den politiske vilje afgørende for vindenergiens udvikling. Det førte i de tre lande til udviklingen af en ny stor industrigren. Danmark, Tyskland og Spanien har i nutiden den største produktion af vindkraftanlæg.

Danmark har en førende stilling i produktionen af vindkraftværker (elektricitetsproducerende vindmølle]r). Vestas er (2006) verdens største producent af vindkraftværker. Andre store vindmøllefabrikanter er Siemens Wind Power (Danmark), GE Power (USA) og Gamesa (Spanien).

Et vinddrevet elværk opført 1905 i Vallekilde efter Poul la Cours ideer

Verdens største vindkraftværk i drift er på 9,5 MW og bygges af Vestas, men det forventes, at de i fremtiden kan blive endnu større. General Electric arbejder for eksempel på en mølle på 12 MW.

  1. Vindmølleindustrien: " 21. december 2018 hos Wayback Machine". Tilgået 20. december 2018.
  2. Energiwatch: "". Tilgået 20. december 2018.
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • Samling med 300+ danske vindmøller. (Not working on 1/1/2011)
  • Hjemmeside for alle interesserede i de gamle vand- og vindmøller.

Vindenergi
vindenergi, sprog, overvåg, rediger, eller, vindkraft, udtryk, kinetiske, energi, vinden, indeholder, indirekte, form, solenergi, derfor, betegnes, vedvarende, energi, skåner, miljøet, sejlskibe, mange, hundrede, blevet, udnyttet, menneskerne, begyndte, udnytt. Vindenergi Sprog Overvag Rediger Vindenergi eller vindkraft er et udtryk for den kinetiske energi som vinden indeholder Den er en indirekte form for solenergi og kan derfor betegnes som vedvarende energi der skaner miljoet Sejlskibe Vindenergien er i mange hundrede ar blevet udnyttet af menneskerne Det begyndte med at udnytte vinden til at fremdrive sejlskibe eller balloner eller til at udrette mekanisk arbejde ved hjaelp af vindmoller I nutiden omdannes vindenergi til elektricitet via vindkraftvaerker elektricitetsproducerende vindmoller der transducerer en spaending i vindkraftvaerkets vindturbine Indholdsfortegnelse 1 Dannelsen af vindenergi 2 Udnyttelse af vindenergi 3 Se ogsa 4 Noter 5 Eksterne henvisningerDannelsen af vindenergi Rediger Fordeling af vindhastighederne Solenergiens uregelmaessige indstraling pa jordoverfladen bevirker en forskellig opvarming af Jordens atmosfaere vand og landmasserne Sa er en side af Jorden natsiden bortvendt fra solen tilmed er den solare indstraling i naerheden af aekvator storre end ved polen Allerede gennem den herved opstaede temperatur og dermed ogsa lufttrykforskellen kommer luftmasserne mellem zonene om aekvator og polen da ogsa mellem Jordens dag og natside i bevaegelse Jordens rotation bidrager ligeledes til at saette luftmasserne i bevaegelse og rotationsaksens skaevstilling til jordfladen der danner jordbanen gennem omkredsning af Solen ekliptikale flader forer til arstidernes luftstromninger Der udvikler sig hojtryk og lavtryksomrader Da Jorden drejer sig er de flydende luftmasser udsat for under indflydelse af den fra rotationen resulterende corioliskraft den strommer derfor ikke i en lige linje til malet Derimod danner der sig pa nord og sydhalvkuglen hvivler med forskellig drejeretning Pa nordhalvkuglen strommer luftmasserne set fra rummet mod urretningen ind i et hojtryksomrade og i urets retning ud af hojtrykomradet Pa sydhalvkuglen er orienteringen omvendt Til disse globale forstyrrelser kommer der ogsa de lokale indflydelser til sa vinden opstar Pa grund af de forskellige specifikke varmekapaciteter opvarmet af vand opvarmer landjorden sig om dagen hurtigere end vandet og der blaeser om dagen gennem de opstaede trykforskelle en vandholdig vind pa land Om natten afkoles landmasserne sig hurtigere end vandet og det giver den modsatte effekt Til og lige med kan vinden over vandet udvikle sig uhindret saledes at der saerlig i kystomraderne opstar en regelmaessig og staerk vind Ogsa gennem bjergformationer og andre lokale udpraegninger f eks byer kan der opsta vindstromninger der ofte gennem indskraenkede forhindringer dyse effekten bliver forstaerket Vindens styrke afhaenger i de lavere luftlag af hvilke landskabselementer der er i omradet Vand marker skov eller bebyggelser danner forskellig modstandsgrader der beskriver luften ved jordoverfladens friktion Denne effekt forer til en forringelse af vindhastigheden afhaengig af hojden over jordfladen Tvindmollen fra 1978 er 54 meter hoj og var mellem 1978 og 2000 Danmarks hojestydendeUdnyttelse af vindenergi Rediger Uddybende artikel Vindenergi i Danmark Vindenergien er gennem tiderne blevet udnyttet af menneskerne til mange forskellige formal som f eks til fremdrift af skibe og balloner og til udnyttelse af mekanisk arbejde ved hjaelp af vindmoller Efter opdagelsen af elektriciteten og opfindelsen af den elektriske generator la ogsa tanken om at udnytte vindenergien til fremstilling af elektricitet naer Med forskning og udvikling inden for vindenergi specialiserede man sig ogsa i opbygningen af vingeformer og bygningen af store vindkraftanlaeg Siden oliekrisen i 1970 erne er der blevet forsket i alternative muligheder for energiforsyning og dermed ogsa udviklingen af de moderne vindkraftanlaeg Vindenergianlaeg kan indsaettes til elproduktion i alle klimazoner pa havet og i alle landformer ved kysterne inde i landet og i bjergomrader Udnyttelsen af vindenergi gennem vindkraftanlaeg afhaenger af storrelsen af vindens fart i navlehojde strommens salgpris og af anlaegs og infrastrukturomkostningerne De storste udvindere af vindenergi til elproduktion er USA Tyskland Kina og tidligere Spanien I Danmark er ca 20 af stromproduktionen produceret af vindkraftvaerker og har dermed Verdens storste andel af elproduktion med vindkraft I nogle regioner i Danmark og Tyskland ligger andelen endnu hojere I Danmark Tyskland og Spanien var den politiske vilje afgorende for vindenergiens udvikling Det forte i de tre lande til udviklingen af en ny stor industrigren Danmark Tyskland og Spanien har i nutiden den storste produktion af vindkraftanlaeg Danmark har en forende stilling i produktionen af vindkraftvaerker elektricitetsproducerende vindmolle r Vestas er 2006 verdens storste producent af vindkraftvaerker Andre store vindmollefabrikanter er Siemens Wind Power Danmark GE Power USA og Gamesa Spanien Et vinddrevet elvaerk opfort 1905 i Vallekilde efter Poul la Cours ideer Verdens storste vindkraftvaerk i drift er pa 9 5 MW og bygges af Vestas 1 men det forventes at de i fremtiden kan blive endnu storre General Electric arbejder for eksempel pa en molle pa 12 MW 2 Se ogsa RedigerEnergistrategi Distribueret elproduktionNoter Rediger Vindmolleindustrien Verdens storste vindmolle cementerer industriens modenhed Arkiveret 21 december 2018 hos Wayback Machine Tilgaet 20 december 2018 Energiwatch Vindmolleproducent lancerer verdens storste vindmolle Tilgaet 20 december 2018 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til VindenergiEnerginet Molle database Samling med 300 danske vindmoller Not working on 1 1 2011 Dansk Molle Forum Hjemmeside for alle interesserede i de gamle vand og vindmoller Danmarks aeldste vindmolle Alt om vindmoller fra Nordisk Folke centerHentet fra https da wikipedia org w index php title Vindenergi amp oldid 10738020, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.