fbpx
Wikipedia

Psykiatri

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved atforbedre teksten.

Psykiatri er den disciplin inden for lægevidenskaben, der beskæftiger sig med at forebygge, diagnosticere og helbrede psykiske lidelser.

Indholdsfortegnelse

Ordet psyche kommer fra oldgræsk for sjæl eller sommerfugl. Den flagrende insekt optræder i våbenet for Storbritanniens Royal College of Psychiatrists

Udtrykket "psykiatri" blev først opfundet af den tyske læge Johann Christian Reil i 1808 og bogstaveligt betyder "medicinsk behandling af sjælen" psyche, sind (fra oldgræsk ψυχή (psūkhē)), og -iatri, medicinsk behandling (fra græsk ἰατρός (iatrós), medicinsk).. En læge med speciale i psykiatri er en psykiater.

Psykiatrien refererer til et område af medicin der fokuserer specifikt på sindet, og som sigter mod at studere, forebygge og behandle psykiske lidelser hos mennesker. Det er blevet beskrevet som et mellemled mellem verden fra en social kontekst, og verden ud fra perspektivet om dem, der er psykisk syge.

Folk, der specialiserer sig i psykiatrien adskiller sig ofte fra de fleste andre fagfolk og læger mental sundhed i, at de skal være bekendt med både de sociale og biologiske videnskaber. Disciplinen studerer funktionsmåden af forskellige organer og organ systemer som klassificeret af patientens subjektive erfaringer, og den objektive fysiologi hos patienten. Psykiatri behandler psykiske lidelser, som er traditionelt opdelt i tre meget generelle kategorier: psykiske sygdomme, alvorlige indlæringsvanskeligheder og personlighedsforstyrrelser. Mens fokus i psykiatrien har ændret sig ret lidt over tid, har de diagnostiske og behandlingsmæssige processer udviklet sig dramatisk og fortsætte med at udvikle sig. Siden slutningen af det 20. århundrede er psykiatrien fortsat med at blive mere biologisk og mindre konceptuelt isoleret fra andre medicinske områder.

Selvom psykiatrien bruger forskning inden for neurovidenskab, psykologi, medicin, biologi, biokemi og farmakologi, har det generelt været betragtet som en mellemting mellem neurologi og psykologi. I modsætning til andre læger og neurologer er psykiatere specialiseret i læge-patient-forhold og er uddannede i varierende omfang i brugen af psykoterapi og andre terapeutiske kommunikationsteknikker. Psykiatere adskiller sig også fra psykologer i, at de er læger og kun har en kortere uddannelse (normalt 3 til 4 år) i psykiatri; deres grundlæggende medicinske uddannelse er den samme som alle andre læger. Psykiatere kan derfor rådgive patienter, ordinere medicin, lave laboratorieforsøg foretage neuroanalyser og gennemføre medicinske undersøgelser.

Tilgange

Psykiatriske sygdomme kan forstås på en række forskellige måder. Den biomedicinske tilgang undersøger tegn og symptomer og sammenligner dem med diagnostiske kriterier. Psykisk sygdom kan også vurderes omvendt, gennem en narrativ, der forsøger at indarbejde symptomer i en meningsfuld livshistorie og til at forstå dem som reaktioner på eksterne forhold. Begge tilgange er vigtige inden for psykiatrien, men har ikke i tilstrækkelig grad formået at overkomme kontroverser over enten valget af en psykiatrisk paradigme eller specifikationen af psykiske sygdomme. Ideen om "en biopsykosocial model" bruges til at understrege den multifaktorielle karakter af kliniske lidelser. I dette begreb anvendes ordet "model" ikke på en strengt videnskabelig måde. Alternativt kan en "biokognitiv model" anerkende det fysiologiske grundlag for sindets eksistens, men identificerer kognition som et ikke-reducerbart og selvstændigt domæne, hvor der kan opstå uorden. Biokognitive tilgange indebærer en mentalistisk ætiologi og giver en naturligt dualistisk (dvs. ikke-spirituel) revision af den biopsykosociale opfattelse.

Når en læge diagnosticerer en patient kan han vælge at behandle patienten på forskellige måder. Ofte vil psykiatere udvikle en behandlingsstrategi, der inkorporerer forskellige facetter af forskellige tilgange til én. Medicinsk behandling er meget almindeligt anvendt sammen med den terapeutiske behandling. Der er tre store søjler i psykoterapi, som behandlingsstrategier er mest regelmæssigt hentet fra:

  • Humanistisk psykologi forsøger at sætte "hele" patienten i perspektiv; det fokuserer også på selvudforskning;
  • Behaviorisme er en terapeutisk tankegang, der vælger udelukkende at fokusere på reelle og observerbare begivenheder snarere end at se på det underbevidste;
  • Psykoanalyse, derimod, koncentrerer sine forbindelser på den tidlige barndom, irrationelle drifter, det underbevidste, og konflikt mellem bevidste og ubevidste strømme.

Behandlingskategorier

Nedenfor ses de betegnelser, der bruges i danske børne- og ungdomspsykiatri til at beskrive 0-19-årige behandlede. Tallene angiver andelen af alle behandlede.

  • 20 %: ADHD
  • 17 %: Autismelidelser
  • 15 %: Tilpasningsforstyrrelser med psykiske symptomer
  • 9 %: Tvangslidelser, angst og emotionelle forstyrrelser
  • 7 %: Affektive lidelser
  • 7 %: Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer
  • 4 %: Adfærdsforstyrrelser uden ADHD
  • 4 %: Skizofreni
  • 3 %: Tilknytningsforstyrrelser
  • 3 %: Forstyrrelser og forandring af personlighed
  • 11 %: andre betegnelser

Og det gælder dem, der er mindst 20 år (voksenpsykiatri):

  • 25 %: Affektive sindslidelser
  • 22 %: Skizofreni osv.
  • 18 %: Nervøse og stress relaterede tilstande osv.
  • 14 %: Organiske inkl. symptomatiske psykiske lidelser
  • 7 %: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol/andre psykoaktive stoffer
  • 7 %: Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd
  • 7 %: andre betegnelser

Den hyppigst brugte liste over psykiatriske betegnelser hedder ICD-10 F. Overskrift på den er „psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser“. Neuromedicinere bruger derimod listen ICD-10 G. Overskrift på den er „sygdomme i nervesystemet“. Listen begynder med nummer G 00 Hjernehinde betændelse. Den er forårsaget af bakterier. G 10 Huntingtons sygdom er fremkaldt af et gen, og ved G 20 Parkinsons sygdom dør hjerneceller. Forskellen er, at neuromedicinere undersøger for sygdomme i nervesystemet, mens psykiatere bruger betegnelser for adfærd.

Uddybende artikel: Psykiatriens historie

Opfattelsen af sindssygdom har ændret sig gennem tiderne; fra 1600-tallet var hovedformålet primært at isolere de sindssyge fra den almene befolkning. I Frankrig oprettedes anstalter, hôpitaux generaux, i 1676 med dekret af Louis 12., og det er af Foucault (2001) blevet set som begyndelsen på psykiatriens tradition – institutionaliseringen gennem seklusion, i denne sammenhæng.

I Danmark skete dette (spekulativt) allerede med oprettelsen af Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset ved Christianshavns Torv i København. Ladegården ved Sankt Jørgens Sø blev i 1768 indrettet til sindssygehospital med navnet Sct. Hans Hospital. Hospitalsdriften blev senere flyttet udenfor København, til Bistrup, og eksisterer den dag i dag. Udtrykket dårekiste er en gammel eufemisme for "psykiatrisk hospital" og henviser netop til denne opbevaringspraksis.

Anstalterne brugte forskellige behandlinger for at kurere den sindssyge, varierende fra chokbehandlinger, der skulle chokere ham eller hende tilbage til sine sansers fulde brug, til dyreblodindsprøjtninger med for eksempel lammeblod; det var ikke ualmindeligt at patienter døde af anafylaktisk shock ved disse behandlinger. Andre metoder brugte pinefulde vandkure og sultekure, samt brug af pisk og trædemølle.

Den tyske læge Johann Reil definerede i 1808 ordet psykiatri (psychiaterie) i betydningen "studiet af sjælen". Han forsøgte at praktisere psykiatri efter samme grundtanke som medicin – at anskue psykisk sygdom som noget der kunne kureres, lige som fysisk sygdom, blot den rette metode kunne findes, og praktiserede derfor så forskellige metoder som massage, piskning, og opium. Dr. med. John G. Howells vurderer at Reil i væsentlig grad bidrog til at etablere psykiatrien som et lægeligt speciale.

I Danmark blev der i 1800-tallet oprettet flere institutioner: Sct. Hans Hospitalherregården Bistrupgård ved Roskilde i 1816, Jyske Asyl i Risskov ved Århus blev taget i brug i 1852, Oringe ved Vordingborg i 1858, Viborg i 1877 og Middelfart i 1888. Københavns Kommunehospital fik sin afdeling for sindssygdomme i 1875. Lægen Harald Selmer, der var kritiker af "dårevæsnet" som det så ud frem til midten af 1800-tallet, udgav den første dansksprogede lærebog i psykiatri. Selmer, Christian Geill og Jens Rasmussen Hübertz var vigtige deltagere i det paradigmeskift der fandt sted på dette tidspunkt; sindssygdom blev da betragtet som sidestillet med legemlig sygdom, blot med andre symptomer.

Den 12. november 1935 udførte Egas Moniz og Almeida Lima den første lobotomi, populært kendt som det hvide snit, der er et kirurgisk indgreb i hjernen. Metoden blev udråbt til at være et stort fremskridt, hvorfor den vandt stor udbredelse internationalt. Det har senere vist sig, at de negative resultater hos forholdsmæssigt mange patienter, herunder primært personlighedsændringer, sløvsind, apati og forholdsvis stor dødelighed, ofte blev fortiet. Efterhånden voksede kritikken af lobotomier og metoden anvendes ikke længere. Danmark udførte i perioden 1922-1983 flest lobotomier i verden, regnet efter antal indbyggere.

Siden 2. verdenskrig er psykofarmaka (kemiske stoffer) i stigende grad taget i brug og med betydelig fremgang. Blandt de anvendte midler er såkaldte neuroleptika, antidepressiva, litium og anxiolytika. Disse stoffer virker på uens måder. En mulig negativ bivirkning er dog faren for misbrug og afhængighed. Denne udvikling må ses i lyset af en teori om, at psykiske lidelser hænger sammen med forstyrrelser af den synaptiske transmission, det vil sige overførslen af signaler mellem to nerveceller, i Danmark kendt som dopamin-teorien. Disse teorier lægges til grund endnu ved indgangen til det 21. århundrede.

Inden for dansk psykiatri arbejder – ud over psykiatere og andre læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, pædagogisk assistenter og andet plejepersonale – også psykologer, socialrådgivere, fysio- og ergoterapeuter.

Personer med psykiske lidelser bliver almindeligvis omtalt som patienter, men kan også blive kaldt klienter, forbrugere eller modtagere af tjenesteydelser. De kan komme under pleje af en psykiatrisk læge eller andre psykiatriske praktikere af forskellige veje, de to mest almindelige er selv-henvisning eller henvisning fra en primær pleje læge. Alternativt kan en person blive henvist af hospitalets medicinske personale, ved retskendelse, ufrivillig engagement, eller, i Storbritannien og Australien, ved sektionering under en mental sundhed lov.

Personer, der gennemgår en psykiatrisk vurdering, vurderes af en psykiater for deres mentale og fysiske tilstand. Dette indebærer normalt at interviewe personen, og ofte at indhente oplysninger fra andre kilder, såsom andre sundheds- og sociale sundhedspersonale, pårørende, medarbejdere, retshåndhævende personale, akut medicinsk personale og psykiatriske skalaer. En mental status undersøgelse i, og en fysisk undersøgelse er normalt udføres for at etablere eller udelukke andre sygdomme, som kan bidrage til de påståede psykiske problemer. En fysisk undersøgelse kan også tjene til at identificere tegn på selvpåført skade; denne undersøgelse er ofte udføres af en anden end den psykiater, især hvis blodprøver og medicinsk billedbehandling udføres.

Som de fleste medikamenter kan psykiatrisk medicin give bivirkninger hos patienter, og nogle kræver løbende terapeutisk lægemiddelovervågning, f.eks fuldt blodbillede serum narkotika niveauer, nyrefunktion, leverfunktion og / eller skjoldbruskkirtel funktion. Elektrochok behandling (ECT) er undertiden administreres for alvorlige og invaliderende tilstande, såsom dem ikke reagerer på medicin. Effekten og negative virkninger af psykiatriske stoffer kan variere fra patient til patient.

I mange år har en kontrovers omgivet anvendelsen af ufrivillig behandling og anvendelse af udtrykket "manglende indsigt" i beskrivelsen patienter. Psykiske love varierer betydeligt blandt jurisdiktioner, men i mange tilfælde er ufrivillig psykiatrisk behandling er tilladt, når der vurderes at være en risiko for patienten eller andre på grund af patientens sygdom. Ufrivillig behandling refererer til behandling, der sker på grundlag af den behandlende læges anbefalinger uden at kræve samtykke fra patienten.]

Døgnbehandling

Psykiatriske behandlinger har ændret sig i løbet af de sidste mange årtier. I fortiden, var psykiatriske patienter ofte indlagt i seks måneder eller mere, med nogle sager hospitalsindlæggelse i mange år. I dag er folk, der modtager psykiatrisk behandling er mere tilbøjelige til at blive set som ambulante patienter. Hvis indlæggelse er nødvendig, den gennemsnitlige hospitalsophold er omkring en til to uger, med kun et lille antal, der modtager langvarig hospitalsindlæggelse.

Psykiatrisk indlagte er folk optaget til et hospital eller en klinik for at modtage psykiatrisk behandling. Nogle er optaget ufrivilligt, måske forpligtet sig til et sikkert hospital, eller i nogle jurisdiktioner til et anlæg i fængselssystemet. I mange lande, herunder USA og Canada, varierer kriterierne for ufrivillig optagelse med lokal jurisdiktion. De kan være så bredt som at have en mental helbredstilstand, eller så smalt som en umiddelbar fare for sig selv og/eller andre. Bed tilgængelighed er ofte den egentlige faktor for optagelse beslutninger om at hårdt pressede offentlige faciliteter. Europæiske Menneskerettighedsdomstol lovgivningen begrænser tilbageholdelse til medicinsk certificerede tilfælde af psykisk lidelse, og tilføjer en ret til rettidig domstolsprøvelse af frihedsberøvelse. Injektioner er en af mange måder at administrere psykofarmaka.

Patienterne kan optages frivilligt, hvis den behandlende læge finder, at sikkerheden ikke kompromitteres af dette mindre restriktive mulighed. Psykiatriske indlæggelseafdelinger kan være sikker (for dem menes at have en særlig risiko for vold eller selvskadende adfærd), eller ulåst/åben. Nogle afdelinger er både for både mænd og kvinder, mens kønsspecifikke afdelinger især anvendes for at beskytte kvindelige indlagte[kilde mangler]. Når man er i pleje på et hospital, kan folk vurderes, overvåges, og ofte gives medicin og pleje fra et tværfagligt team, som kan omfatte læger, farmaceuter, psykiatriske sygeplejerske praktiserende læger, psykiatriske sygeplejersker, kliniske psykologer, psykoterapeuter, psykiatriske socialrådgivere og ergoterapeuter. Hvis en person, der modtager behandling på et psykiatrisk hospital vurderes som særlig risiko for at skade sig selv eller andre, kan de sættes på konstant eller intermitterende én-til-én tilsyn, og kan være fysisk tilbage eller medicineret. Indlagte patienter kan tillades orlov i perioder, enten ledsaget eller på egen hånd.

I mange udviklede lande har der været en massiv reduktion i psykiatriske senge siden midten af det 20. århundrede, med væksten i samfundet pleje. Standarder for hospitalsindlæggelse fortsat en udfordring i nogle offentlige og private faciliteter, grundet finansieringsniveau, og faciliteter i udviklingslandene er typisk helt utilstrækkelig af samme grund. Selv i de udviklede lande, programmer på offentlige sygehuse varierer meget. Nogle kan tilbyde strukturerede aktiviteter og behandlingsformer, der tilbydes fra mange perspektiver, mens andre kun kan have midler til medicinering og overvågning af patienter. Dette kan være problematisk, at den maksimale terapeutiske arbejde faktisk ikke kunne finde sted på hospitalet indstilling. Dette er grunden til hospitalerne i stigende grad anvendes i begrænsede situationer og øjeblikke af kriser, hvor patienter er en direkte trussel mod sig selv eller andre. Alternativer til psykiatriske hospitaler, der kan aktivt tilbyder mere terapeutiske tilgange omfatter rehabiliteringscentre eller "rehab" som populært kaldes.

Ambulant behandling

Ambulant behandling indebærer regelmæssige besøg på en psykiater til konsultation i hans eller hendes kontor, eller på et community-baserede ambulatorium. Indledende udnævnelser, hvor psykiateren udfører en psykiatrisk vurdering eller evaluering af patienten, er typisk 45-75 minutter i længde. Opfølgning udnævnelser er generelt kortere varighed, dvs. 15 til 30 minutter, med fokus på at gøre justeringer medicin, gennemgå potentielle medicin interaktioner, overvejer konsekvenserne af andre medicinske lidelser på patientens mentale og følelsesmæssige funktion, og rådgivning patienter om ændringer de kan gøre for at lette heling og remission af symptomer (f.eks, motion, kognitive terapi teknikker, søvn hygiejne-for blot at nævne nogle få). Den hyppighed, hvormed en psykiater ser folk i behandling varierer meget, fra en gang om ugen til to gange om året, afhængigt af typen, sværhedsgraden og stabilitet hver persons tilstand, og afhængigt af, hvad klinikeren og patienten beslutte ville være bedst.

Psykiatere begrænser i stigende grad deres praksis til psykofarmakologi (ordination af medicin) i modsætning til tidligere praksis, hvor en psykiater ville give de traditionelle 50-minutters psykoterapi sessioner, hvoraf psykofarmakologi ville være en del, men de fleste af høringssvarene sessioner bestod af "samtaleterapi". Dette skift begyndte i begyndelsen af 1980'erne og accelererede i 1990'erne og 2000'erne. En væsentlig årsag til denne ændring var fremkomsten af plejeforsikringsplaner, som begyndte at begrænse godtgørelse for psykoterapiske sessioner, som psykiatere. Den underliggende antagelse var, at psykofarmakologi var mindst lige så effektivt som psykoterapi, og det kunne blive leveret mere effektivt, fordi mindre tid er nødvendig for udnævnelsen. For eksempel de fleste psykiatere planlægge tre eller fire opfølgende udnævnelser timen, i modsætning til at se en patient i timen i den traditionelle psykoterapi model. [a] På grund af dette skift i praksis mønstre, psykiatere ofte henvise patienter, som de tror vil have gavn af psykoterapi til andre mentale sundhedspersonale, f.eks, kliniske socialrådgivere og psykologer.

Kemiske stoffer

Der anvendes stoffer der påvirker hjernens synapser.

Biologisk psykiatri vandt frem i 1970-erne. Psykofarmakologi som en integreret del af psykiatrien startende med Otto Loewis opdagelse af de neuromodulatoriske egenskaber ved acetylcholin; dermed identificerende det som den første kendte neurotransmitter. Neuroimaging blev først brugt som et redskab til psykiatrien i 1980-erne. Opdagelsen af chlorpromazins effektivitet i behandling af skizofreni i 1952 revolutionerede behandling af lidelsen, ligesom lithiumcarbonats evne til at stabilisere humør op-og nedture ved bipolar lidelse havde gjort i 1948.


Tvang

„Fikseringsseng“ for at fiksere et menneske til sengen i psykiatrien (arkivbillede fra Tyskland)

Der er 3 grundlæggende former for tvang inden for psykiatri: tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og tvangsbehandling , og må kun tages i brug i henhold til loven om anvendelse af tvang i psykiatrien . Det er af loven pålagt at man altid skal forsøge at overtale patienten til frivillig indlæggelse, så tvang kun bliver brugt når det er absolut nødvendigt.

Fiksering (fastspænding) bruges til at afværge, at en patient udsætter sig selv eller andre for fare, forfølger eller groft forulemper medpatienter, samt udøvelse af hærværk . Som midler til fiksering må der kun anvendes bælte, hånd- og fodremme samt handsker . Patienter der er fikseret skal overvåges af en vagt under hele fikseringen.

Derudover er der særlige bestemmelser for Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling .

Ca. 1/5 del af patienter i den danske psykiatri bliver berørt af tvang i et eller andet omfang , hvilket er mere end andre lande i EU, den danske psykiatri er især blevet kritiseret for at anvende fiksering langt oftere end andre lande, man har fra dansk side svaret at årsagen er at man i den danske psykiatri bruger mindre medicin og derfor bliver fiksering oftere aktuelt. De danske regioner har dog alligevel besluttet at reducere anvendelsen af tvang i den danske psykiatri med 20 % .

Tvangsindlæggelse

Tvangsindlæggelse på gule papirer, er når en læge vurderer at patienten er psykotisk, og har væsentligt nedsat evne til at skelne mellem virkeligt og uvirkeligt, samt at udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet. Indlæggelse skal ifølge loven ske, inden der er gået en uge.

Tvangsindlæggelse på røde papirer, er når en læge vurderer at patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilsvarende tilstand, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve patienten med henblik på behandling, fordi patienten frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre. Indlæggelse skal ifølge loven foretages hurtigst muligt.

For at sikre lovlig indlæggelse må en lægeerklæring om tvangsindlæggelse ikke fortages af en læge der er ansat på det psykiatriske sygehus eller den psykiatriske afdeling, hvor tvangsindlæggelse skal finde sted , hvor en vurdering af lovligheden af tvangsindlæggelsen skal foretages af en overlæge .

Tvangstilbageholdelse

Tvangstilbageholdelse er forbeholdt patienter der er frivilligt indlagt, og lever op til kriterierne for tvangsindlæggelse, men ønsker udskrivning . Beslutning om tilbageholdelse skal foretages af en overlæge .

Tvangsbehandling

Tvangsbehandling må kun anvendes over for personer, der opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse, og beslutning skal foretages af en overlæge og patienten skal have en passende betænkningstid til at modtage behandling frivilligt . Der er derudover en række restriktioner på den behandling som må gives ved tvangsbehandling:

  • Der må kun anvendes afprøvede lægemidler, dvs. ingen eksperimentel medicin, og kun i almindeligt brugte doseringer, og det påhviler også lægen at vælge en medicin med færrest mulige bivirkninger .
  • Electroshock ECT må kun fortages hvis patienten opfylder kravet om tvangstilbageholdelse og befinder sig i en aktuel eller potentiel livstruende tilstand

Følgende fremgangsmåder anvendes fortsat på psykiatriske hospitaler:

  • Frihedsberøvelser
  • Electro-shock ECT
  • Tvangsbehandlinger med voldsomme bivirkninger
  • Tvangsmedicinering
  • Aflåsning af afdelingens yderdør
  • Personlig skærmning
  • Fiksering
  • Beskyttelsesforanstaltninger
  • Fysiske magtanvendelser i form af fastholden eller beroligende medicin
Andel af befolkningen per 100.000 indbyggere i 2002, der påvirkes af neuropsykiatriske tilstande. .
ingen data mindre end 10 10-20 20-30 30-40 40-50 50-60 60-80 80-100 100-120 120-140 140-150 mere end 150

Behandling i Danmark

Der er store forskelle på i hvilken udstrækning, en person vil blive anset som psykiatrisk patient. Det var i 1999 3,2 gange så sandsynligt, at en Københavner bliver indlagt i psykiatrien i forhold til en person fra det daværende Ringkøbing Amt.

Indlagte (mellem en dag og hele året):

  • 0,2-0,3 % i Ringkøbing Amt og Nordjyllands Amt
  • 0,3-0,4 % i Viborg Amt og Vejle Amt
  • 0,4-0,5 % i Århus Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt, Fyns Amt, Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt, Roskilde Amt, Frederiksborg Amt, Bornholms Amt og Københavns Amt
  • 0,94 % i Københavns kommune

I forhold til Nordjyllands Amt, var det således 2,8 gange så sandsynligt, at en Københavner kommer i kontakt med psykiatrien.

Mennesker med kontakt (mellem 1 minut og 1 år):

  • 0,78-1,0 % i Nordjyllands Amt og Ringkøbing Amt
  • 1,0-1,3 % i Viborg Amt, Vejle Amt, Storstrøms Amt, Roskilde Amt, Frederiksborg Amt, Bornholms Amt og Københavns Amt
  • 1,3-1,6 % i Århus Amt, Sønderjyllands Amt, Fyns Amt, Vestsjællands Amt
  • 1,74 % i Ribe Amt
  • 2,21 % i Københavns kommune

Der er mange lænkninger per indbygger i den danske psykiatri, set i forhold til resten af Europa. I England er det forbudt at lænke i psykiatrien. I stedet for lænker på kroppen er der kemiske stoffer i hjernen. Tit ligger der et menneske i en isolationsstue („seclusion room“) og bevæger sig ikke i mange timer („kemisk fiksering“).

21,2 % af de indlagte i den danske psykiatri i 2007 blev tvunget til behandling: de bliver tvunget ind i psykiatrien, indespærret, fastholdt ved fiksering, deres hjerne bliver behandlet med kemiske stoffer eller elektrisk strøm (ECT), deres krop bliver behandlet med næringsstoffer eller på en helt almindelig medicinsk måde, de må tåle „personlig skærmning“ eller en alarm- og pejlesystem på kroppen.

The European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT), en af Europarådets committees, er bekymret for „physical immobilisation" – altså fiksering. I 2002 kom 5 medlemmer af CPT til Psykiatrisk Center Glostrup (almenpsykiatrisk og retspsykiatrisk), Haderslev Hospital Psychiatric Department og Sikringsafdelingen i Nykøbing Sj. En lænkning i Glostrup varede 10 dage, en „frivillig patient“ i Haderslev blev bundet to gange, 17 dage i alt, en lænkning i Nykøbing varede mindst 4 måneder.

Det psykiatriske patientklagenævn

Hvis en patient udsættes for tvang er det personalets pligt at sende oplysninger herom til det psykiatriske patientklagenævn. Nævnets sagsbehandlingstider regnes fra modtagelse af klagen hos nævnet til afsendelse af afgørelsen. De gennemsnitlige sagsbehandlingstider for de fem nævn i Danmark, et nævn i hver region (se patientklagenævn), angives til mellem 6,3 og 12 dage i 2009, 1208 sager i alt.

Mange klager gælder de kemiske stoffers skadelige virkninger.

Voksenpsykiatri

Voksenpsykiatri beskæftiger sig med behandlingen af voksne – personer over 18 år – med psykiske lidelser. En vis form for de facto subspecialisering har fundet sted så som retspsykiatri, gerontopsykiatri og behandling af affektive lidelser. En del af behandlingen foregår på sygehus og en del ambulant – ofte på distriktpsykiatrisk center. Voksenpsykiatrisk behandling har mange delkomponenter: Medicin, samtaleterapi, psykoedukation og sociale støtteforanstaltninger. Der er en stigende forståelse for, at det ofte er hensigtsmæssigt at inddrage pårørende i behandling og støtte.

Retspsykiatri

Uddybende artikel: Retspsykiatri

En problemstilling, der gør sig gældende i Danmark som i andre lande, er forbindelsen mellem psykiatriske patienter og kriminalitet.

1990 - 2006, domme til psykiatrisk behandling
Blå: ikke for vold
Rød: for vold mod "privatpersoner"
Gul: for vold mod "offentlig myndighed"
1990 - 2006, domme til (betinget eller ubetinget) fængsel
Blå: ikke for vold
Rød: for vold mod "privatpersoner"
Gul: for vold mod "offentlig myndighed"

Bjælkediagrammet til venstre viser antallet af domme til psykiatrisk behandling i Danmark (blå, rød og gul). Der var en 2,3-dobling fra 1990 (venstre) til 2006, mens antallet af domme til betinget eller ubetinget fængsel faldt i samme tidsrum (se diagram til højre). Den største stigning fandt sted i vold mod "offentlig myndighed" (markeret med gul farve).

En forklaring på det er, at antallet af tvangsindlæggelser steg fra omkring 1.360 til omkring 2.550. Psykiatriordfører for Socialdemokraterne Karen J. Klint har udtalt, at "personalet er begyndt at kriminalisere patienter." Der idømmes lange behandlinger fx for at spytte på personalet, siger Karl Bach Jensen fra "landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere". Se også tale om retspsykatrien i praksis af socialrådgiver Tue Rossau fra Sindets dag Vejle 2011

En anden forklaring har været fremført af ledende overlæge på retspsykiatrisk klinik i København Peter Kramp: "De amter, der havde det største fald i antallet af psykiatriske sengepladser, de havde samtidig den største stigning i antallet af retspsykiatriske patienter." "Stigningen skyldes især, at stadig flere skizofrene begår kriminalitet. Det konkluderes, at deinstitutionaliseringen er hovedårsag til denne udvikling." Det modsiges af cand.scient.soc. og ph.d.-studerende ved Center for Registerforskning på Aarhus Universitet Hanne Stevens: "Det største fald i antallet af sengepladser fandt sted i 1980'erne og 1990'erne, mens den største stigning i antallet af retspsykiatriske patienter har fundet sted efter 2000."

Det kan således ikke udelukkes, at nogle blev dømt til psykiatrisk behandling i 2006, som ville have været dømt til fængsel i 1990.

Fra 1990 til 2006 dobling af domme til psykiatrisk behandling dobling af domme til (u)betinget fængsel
Domme ikke for vold (blå) 1,2 0,67
Domme for vold mod „privatpersoner“ (rød) 2,6 2,1
Domme for vold mod „offentlig myndighed“ (gul) 10 4
Alle domme 2,3 0,87

Psykiatriske sygdomme er langt fra fuldt forståede, og der udføres vedvarende forskning med vægt på følgende emner:

  • børne- og ungdomspsykiatri,
  • psykoterapi,
  • dobbeltdiagnoser vedrørende patienter, der både har en psykisk lidelse og et misbrug (ofte psykose som følge af brug af ulige bevidsthedsudvidende stoffer, herunder hash).

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet referenceprogrammer for angst, depression og skizofreni på baggrund af evidensbaseret forskning.[kilde mangler][bør uddybes] Referenceprogrammerne skal sikre samme behandling for den samme diagnose i hele Danmark.[kilde mangler] Læger skal følge referenceprogrammer i behandlingen af de forskellige diagnoser ellers pådrager de sig ansvar.[kilde mangler][bør uddybes]

Søsterprojekter med yderligere information:
  1. Rabuzzi, Matthew (november 1997). . Insects.org. fra originalen 3. december 1998. Hentet 24. juli 2015.
  2. James, F.E. (1991). (PDF). Psychiatric Bulletin. Hillsdale, NJ: Analytic Press. 15 (7): 429-431. ISBN 0-88163-257-0. doi:. Hentet2008-08-04.
  3. Binder DK, Schaller K, Clusmann H. (2007). Johann-Christian Reils bidrag til anatomi, fysiologi og psykiatri. Neurokirurgi. 61(5):1091-6.
  4. 7. marts 2016 hos Wayback Machine , side 2
  5. 7. marts 2016 hos Wayback Machine , side 3
  6. Foucault (2001, s. 36ff)
  7. For Ladegårdens tidlige historie, se Brodersen (2009).
  8. Madsen, s. 88
  9. Binder DK, Schaller K, Clusmann H. (2007). Johann-Christian Reils bidrag til anatomi, fysiologi og psykiatri. Neurokirurgi. 61(5):1091-6
  10. Howells, s. 264
  11. Kragh, s. 66
  12. Kragh, s.73
  13. Kragh, s.88
  14. Kragh, s. 70-75
  15. Kragh, s. 112f
  16. Kragh, s. 70-79
  17. Kragh (2010)
  18. Kragh, s. 263-278
  19. Kragh, s. 297-300
  20. Shorter, s. 246
  21. Shorter, s. 270
  22. T. Turner: "Unlocking psychosis" (British Journal of Medicine, volume 334 (2007); s. 7
  23. JFJ Cade: "Lithium salts in the treatment of psychotic excitement" (Med J Aust, volume 36, 1949; s. 349–352)
  24. . fra originalen 23. september 2013. Hentet2014-07-25.
  25. . Hentet2014-07-25.
  26. . Hentet2014-07-25. § 14. Stk. 1+2
  27. (PDF). (PDF) fra originalen 5. marts 2016. Hentet 1. april 2011.
  28. . Hentet2014-07-25.
  29. . Hentet2014-07-25. § 7. Stk. 2.
  30. . Hentet2014-07-25. § 9. Stk. 2.
  31. . Hentet2014-07-25. § 10. Stk. 3.
  32. . Hentet2014-07-25. § 10.
  33. . Hentet2014-07-25. § 12. Stk. 4.
  34. . Hentet2014-07-25. § 12. Stk. 5.
  35. . Hentet2014-07-25. § 12. Stk. 2.
  36. . Hentet2014-07-25. § 12. Stk. 3.
  37. Povl Munk-Jørgensen, Gurli Perto, De farlige psykiatriske tal, side 30
  38. Povl Munk-Jørgensen, Gurli Perto, De farlige psykiatriske tal, side 33
  39. . fra originalen 24. juli 2015. Hentet 7. april 2011.
  40. . Hentet2011-10-16.
  41. Flere sindslidende begår kriminalitet, Rasmus Damkjær: | SIND bladet nr. 5, oktober 2011
  42. Dom til psykiatrisk behandling, Hanne Stevens:
  • E. Shorter: A History of Psychiatry: From the Era of the Asylum to the Age of Prozac; New York: John Wiley & Sons, Inc. 1997; ISBN 978-0-471-24531-5
  • , dr.dk, 18. januar 2012
  • , hentet 2014-07-25

Psykiatri
psykiatri, medicinske, område, inklusive, psykiatriske, lidelser, psykisk, sygdom, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, voksenpsykiatri, denne, artikel, omhandler, overvejende, eller, alene, danske, forhold, hjælp, gerne, gøre, artiklen, mere, almen, denne, a. Psykiatri medicinske omrade inklusive psykiatriske lidelser og psykisk sygdom Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Voksenpsykiatri Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold Hjaelp gerne med at gore artiklen mere almen Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes pa diskussionssiden eller i artikelhistorikken Denne artikel behover tilrettelse af sproget Sproget i denne artikel er af lav kvalitet pa grund af stavefejl grammatikfejl uklare formuleringer eller sin uencyklopaediske stil Du kan hjaelpe Wikipedia ved at forbedre teksten Psykiatri er den disciplin inden for laegevidenskaben der beskaeftiger sig med at forebygge diagnosticere og helbrede psykiske lidelser Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Psykiatri som fagomrade 2 1 Tilgange 2 2 Behandlingskategorier 3 Psykiatriens historie 4 Personale 5 Behandling 5 1 Dognbehandling 5 2 Ambulant behandling 5 3 Kemiske stoffer 5 4 Tvang 5 5 Tvangsindlaeggelse 5 6 Tvangstilbageholdelse 5 7 Tvangsbehandling 6 Omfang 6 1 Behandling i Danmark 6 1 1 Det psykiatriske patientklagenaevn 6 1 2 Voksenpsykiatri 6 1 3 Retspsykiatri 7 Psykiatrisk forskning 8 Se ogsa 9 Referencer 10 Litteratur 11 Eksterne henvisningerEtymologi Rediger Ordet psyche kommer fra oldgraesk for sjael eller sommerfugl 1 Den flagrende insekt optraeder i vabenet for Storbritanniens Royal College of Psychiatrists 2 Udtrykket psykiatri blev forst opfundet af den tyske laege Johann Christian Reil i 1808 og bogstaveligt betyder medicinsk behandling af sjaelen 3 psyche sind fra oldgraesk psyxh psukhe og iatri medicinsk behandling fra graesk ἰatros iatros medicinsk 4 En laege med speciale i psykiatri er en psykiater Psykiatri som fagomrade RedigerPsykiatrien refererer til et omrade af medicin der fokuserer specifikt pa sindet og som sigter mod at studere forebygge og behandle psykiske lidelser hos mennesker Det er blevet beskrevet som et mellemled mellem verden fra en social kontekst og verden ud fra perspektivet om dem der er psykisk syge Folk der specialiserer sig i psykiatrien adskiller sig ofte fra de fleste andre fagfolk og laeger mental sundhed i at de skal vaere bekendt med bade de sociale og biologiske videnskaber Disciplinen studerer funktionsmaden af forskellige organer og organ systemer som klassificeret af patientens subjektive erfaringer og den objektive fysiologi hos patienten Psykiatri behandler psykiske lidelser som er traditionelt opdelt i tre meget generelle kategorier psykiske sygdomme alvorlige indlaeringsvanskeligheder og personlighedsforstyrrelser Mens fokus i psykiatrien har aendret sig ret lidt over tid har de diagnostiske og behandlingsmaessige processer udviklet sig dramatisk og fortsaette med at udvikle sig Siden slutningen af det 20 arhundrede er psykiatrien fortsat med at blive mere biologisk og mindre konceptuelt isoleret fra andre medicinske omrader Selvom psykiatrien bruger forskning inden for neurovidenskab psykologi medicin biologi biokemi og farmakologi har det generelt vaeret betragtet som en mellemting mellem neurologi og psykologi I modsaetning til andre laeger og neurologer er psykiatere specialiseret i laege patient forhold og er uddannede i varierende omfang i brugen af psykoterapi og andre terapeutiske kommunikationsteknikker Psykiatere adskiller sig ogsa fra psykologer i at de er laeger og kun har en kortere uddannelse normalt 3 til 4 ar i psykiatri deres grundlaeggende medicinske uddannelse er den samme som alle andre laeger Psykiatere kan derfor radgive patienter ordinere medicin lave laboratorieforsog foretage neuroanalyser og gennemfore medicinske undersogelser Tilgange Rediger Psykiatriske sygdomme kan forstas pa en raekke forskellige mader Den biomedicinske tilgang undersoger tegn og symptomer og sammenligner dem med diagnostiske kriterier Psykisk sygdom kan ogsa vurderes omvendt gennem en narrativ der forsoger at indarbejde symptomer i en meningsfuld livshistorie og til at forsta dem som reaktioner pa eksterne forhold Begge tilgange er vigtige inden for psykiatrien men har ikke i tilstraekkelig grad formaet at overkomme kontroverser over enten valget af en psykiatrisk paradigme eller specifikationen af psykiske sygdomme Ideen om en biopsykosocial model bruges til at understrege den multifaktorielle karakter af kliniske lidelser I dette begreb anvendes ordet model ikke pa en strengt videnskabelig made Alternativt kan en biokognitiv model anerkende det fysiologiske grundlag for sindets eksistens men identificerer kognition som et ikke reducerbart og selvstaendigt domaene hvor der kan opsta uorden Biokognitive tilgange indebaerer en mentalistisk aetiologi og giver en naturligt dualistisk dvs ikke spirituel revision af den biopsykosociale opfattelse Nar en laege diagnosticerer en patient kan han vaelge at behandle patienten pa forskellige mader Ofte vil psykiatere udvikle en behandlingsstrategi der inkorporerer forskellige facetter af forskellige tilgange til en Medicinsk behandling er meget almindeligt anvendt sammen med den terapeutiske behandling Der er tre store sojler i psykoterapi som behandlingsstrategier er mest regelmaessigt hentet fra Humanistisk psykologi forsoger at saette hele patienten i perspektiv det fokuserer ogsa pa selvudforskning Behaviorisme er en terapeutisk tankegang der vaelger udelukkende at fokusere pa reelle og observerbare begivenheder snarere end at se pa det underbevidste Psykoanalyse derimod koncentrerer sine forbindelser pa den tidlige barndom irrationelle drifter det underbevidste og konflikt mellem bevidste og ubevidste stromme Behandlingskategorier Rediger Nedenfor ses de betegnelser der bruges i danske borne og ungdomspsykiatri til at beskrive 0 19 arige behandlede Tallene angiver andelen af alle behandlede 20 ADHD 17 Autismelidelser 15 Tilpasningsforstyrrelser med psykiske symptomer 9 Tvangslidelser angst og emotionelle forstyrrelser 7 Affektive lidelser 7 Adfaerdsaendringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer 4 Adfaerdsforstyrrelser uden ADHD 4 Skizofreni 3 Tilknytningsforstyrrelser 3 Forstyrrelser og forandring af personlighed 11 andre betegnelser 5 Og det gaelder dem der er mindst 20 ar voksenpsykiatri 25 Affektive sindslidelser 22 Skizofreni osv 18 Nervose og stress relaterede tilstande osv 14 Organiske inkl symptomatiske psykiske lidelser 7 Psykiske lidelser og adfaerdsmaessige forstyrrelser forarsaget af brug af alkohol andre psykoaktive stoffer 7 Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfaerd 7 andre betegnelser 6 Den hyppigst brugte liste over psykiatriske betegnelser hedder ICD 10 F Overskrift pa den er psykiske lidelser og adfaerdsmaessige forstyrrelser Neuromedicinere bruger derimod listen ICD 10 G Overskrift pa den er sygdomme i nervesystemet Listen begynder med nummer G 00 Hjernehinde betaendelse Den er forarsaget af bakterier G 10 Huntingtons sygdom er fremkaldt af et gen og ved G 20 Parkinsons sygdom dor hjerneceller Forskellen er at neuromedicinere undersoger for sygdomme i nervesystemet mens psykiatere bruger betegnelser for adfaerd Psykiatriens historie Rediger Uddybende artikel Psykiatriens historie Opfattelsen af sindssygdom har aendret sig gennem tiderne fra 1600 tallet var hovedformalet primaert at isolere de sindssyge fra den almene befolkning I Frankrig oprettedes anstalter hopitaux generaux i 1676 med dekret af Louis 12 og det er af Foucault 2001 blevet set som begyndelsen pa psykiatriens tradition institutionaliseringen gennem seklusion i denne sammenhaeng 7 I Danmark skete dette spekulativt allerede med oprettelsen af Tugt Rasp og Forbedringshuset ved Christianshavns Torv i Kobenhavn Ladegarden ved Sankt Jorgens So blev i 1768 indrettet til sindssygehospital med navnet Sct Hans Hospital Hospitalsdriften blev senere flyttet udenfor Kobenhavn til Bistrup og eksisterer den dag i dag 8 Udtrykket darekiste 9 er en gammel eufemisme for psykiatrisk hospital og henviser netop til denne opbevaringspraksis Anstalterne brugte forskellige behandlinger for at kurere den sindssyge varierende fra chokbehandlinger der skulle chokere ham eller hende tilbage til sine sansers fulde brug til dyreblodindsprojtninger med for eksempel lammeblod det var ikke ualmindeligt at patienter dode af anafylaktisk shock ved disse behandlinger Andre metoder brugte pinefulde vandkure og sultekure samt brug af pisk og traedemolle 10 Den tyske laege Johann Reil definerede i 1808 ordet psykiatri psychiaterie i betydningen studiet af sjaelen 11 12 Han forsogte at praktisere psykiatri efter samme grundtanke som medicin at anskue psykisk sygdom som noget der kunne kureres 10 lige som fysisk sygdom blot den rette metode kunne findes og praktiserede derfor sa forskellige metoder som massage piskning og opium 13 Dr med John G Howells vurderer at Reil i vaesentlig grad bidrog til at etablere psykiatrien som et laegeligt speciale 13 I Danmark blev der i 1800 tallet oprettet flere institutioner Sct Hans Hospital pa herregarden Bistrupgard ved Roskilde i 1816 14 Jyske Asyl i Risskov ved Arhus blev taget i brug i 1852 15 Oringe ved Vordingborg i 1858 Viborg i 1877 og Middelfart i 1888 16 Kobenhavns Kommunehospital fik sin afdeling for sindssygdomme i 1875 Laegen Harald Selmer der var kritiker af darevaesnet som det sa ud frem til midten af 1800 tallet udgav den forste dansksprogede laerebog i psykiatri Selmer 17 Christian Geill 18 og Jens Rasmussen Hubertz 19 var vigtige deltagere i det paradigmeskift der fandt sted pa dette tidspunkt sindssygdom blev da betragtet som sidestillet med legemlig sygdom blot med andre symptomer Den 12 november 1935 udforte Egas Moniz og Almeida Lima den forste lobotomi populaert kendt som det hvide snit der er et kirurgisk indgreb i hjernen Metoden blev udrabt til at vaere et stort fremskridt hvorfor den vandt stor udbredelse internationalt Det har senere vist sig at de negative resultater hos forholdsmaessigt mange patienter herunder primaert personlighedsaendringer slovsind apati og forholdsvis stor dodelighed ofte blev fortiet 20 Efterhanden voksede kritikken af lobotomier og metoden anvendes ikke laengere Danmark udforte i perioden 1922 1983 flest lobotomier i verden regnet efter antal indbyggere 21 Siden 2 verdenskrig er psykofarmaka kemiske stoffer i stigende grad taget i brug og med betydelig fremgang Blandt de anvendte midler er sakaldte neuroleptika antidepressiva litium og anxiolytika Disse stoffer virker pa uens mader En mulig negativ bivirkning er dog faren for misbrug og afhaengighed 22 Denne udvikling ma ses i lyset af en teori om at psykiske lidelser haenger sammen med forstyrrelser af den synaptiske transmission det vil sige overforslen af signaler mellem to nerveceller i Danmark kendt som dopamin teorien 23 Disse teorier laegges til grund endnu ved indgangen til det 21 arhundrede Personale RedigerInden for dansk psykiatri arbejder ud over psykiatere og andre laeger sygeplejersker social og sundhedsassistenter paedagoger paedagogisk assistenter og andet plejepersonale ogsa psykologer socialradgivere fysio og ergoterapeuter Behandling RedigerPersoner med psykiske lidelser bliver almindeligvis omtalt som patienter men kan ogsa blive kaldt klienter forbrugere eller modtagere af tjenesteydelser De kan komme under pleje af en psykiatrisk laege eller andre psykiatriske praktikere af forskellige veje de to mest almindelige er selv henvisning eller henvisning fra en primaer pleje laege Alternativt kan en person blive henvist af hospitalets medicinske personale ved retskendelse ufrivillig engagement eller i Storbritannien og Australien ved sektionering under en mental sundhed lov Personer der gennemgar en psykiatrisk vurdering vurderes af en psykiater for deres mentale og fysiske tilstand Dette indebaerer normalt at interviewe personen og ofte at indhente oplysninger fra andre kilder sasom andre sundheds og sociale sundhedspersonale parorende medarbejdere retshandhaevende personale akut medicinsk personale og psykiatriske skalaer En mental status undersogelse i og en fysisk undersogelse er normalt udfores for at etablere eller udelukke andre sygdomme som kan bidrage til de pastaede psykiske problemer En fysisk undersogelse kan ogsa tjene til at identificere tegn pa selvpafort skade denne undersogelse er ofte udfores af en anden end den psykiater isaer hvis blodprover og medicinsk billedbehandling udfores Som de fleste medikamenter kan psykiatrisk medicin give bivirkninger hos patienter og nogle kraever lobende terapeutisk laegemiddelovervagning f eks fuldt blodbillede serum narkotika niveauer nyrefunktion leverfunktion og eller skjoldbruskkirtel funktion Elektrochok behandling ECT er undertiden administreres for alvorlige og invaliderende tilstande sasom dem ikke reagerer pa medicin Effekten og negative virkninger af psykiatriske stoffer kan variere fra patient til patient I mange ar har en kontrovers omgivet anvendelsen af ufrivillig behandling og anvendelse af udtrykket manglende indsigt i beskrivelsen patienter Psykiske love varierer betydeligt blandt jurisdiktioner men i mange tilfaelde er ufrivillig psykiatrisk behandling er tilladt nar der vurderes at vaere en risiko for patienten eller andre pa grund af patientens sygdom Ufrivillig behandling refererer til behandling der sker pa grundlag af den behandlende laeges anbefalinger uden at kraeve samtykke fra patienten Dognbehandling Rediger Psykiatriske behandlinger har aendret sig i lobet af de sidste mange artier I fortiden var psykiatriske patienter ofte indlagt i seks maneder eller mere med nogle sager hospitalsindlaeggelse i mange ar I dag er folk der modtager psykiatrisk behandling er mere tilbojelige til at blive set som ambulante patienter Hvis indlaeggelse er nodvendig den gennemsnitlige hospitalsophold er omkring en til to uger med kun et lille antal der modtager langvarig hospitalsindlaeggelse Psykiatrisk indlagte er folk optaget til et hospital eller en klinik for at modtage psykiatrisk behandling Nogle er optaget ufrivilligt maske forpligtet sig til et sikkert hospital eller i nogle jurisdiktioner til et anlaeg i faengselssystemet I mange lande herunder USA og Canada varierer kriterierne for ufrivillig optagelse med lokal jurisdiktion De kan vaere sa bredt som at have en mental helbredstilstand eller sa smalt som en umiddelbar fare for sig selv og eller andre Bed tilgaengelighed er ofte den egentlige faktor for optagelse beslutninger om at hardt pressede offentlige faciliteter Europaeiske Menneskerettighedsdomstol lovgivningen begraenser tilbageholdelse til medicinsk certificerede tilfaelde af psykisk lidelse og tilfojer en ret til rettidig domstolsprovelse af frihedsberovelse Injektioner er en af mange mader at administrere psykofarmaka Patienterne kan optages frivilligt hvis den behandlende laege finder at sikkerheden ikke kompromitteres af dette mindre restriktive mulighed Psykiatriske indlaeggelseafdelinger kan vaere sikker for dem menes at have en saerlig risiko for vold eller selvskadende adfaerd eller ulast aben Nogle afdelinger er bade for bade maend og kvinder mens konsspecifikke afdelinger isaer anvendes for at beskytte kvindelige indlagte kilde mangler Nar man er i pleje pa et hospital kan folk vurderes overvages og ofte gives medicin og pleje fra et tvaerfagligt team som kan omfatte laeger farmaceuter psykiatriske sygeplejerske praktiserende laeger psykiatriske sygeplejersker kliniske psykologer psykoterapeuter psykiatriske socialradgivere og ergoterapeuter Hvis en person der modtager behandling pa et psykiatrisk hospital vurderes som saerlig risiko for at skade sig selv eller andre kan de saettes pa konstant eller intermitterende en til en tilsyn og kan vaere fysisk tilbage eller medicineret Indlagte patienter kan tillades orlov i perioder enten ledsaget eller pa egen hand I mange udviklede lande har der vaeret en massiv reduktion i psykiatriske senge siden midten af det 20 arhundrede med vaeksten i samfundet pleje Standarder for hospitalsindlaeggelse fortsat en udfordring i nogle offentlige og private faciliteter grundet finansieringsniveau og faciliteter i udviklingslandene er typisk helt utilstraekkelig af samme grund Selv i de udviklede lande programmer pa offentlige sygehuse varierer meget Nogle kan tilbyde strukturerede aktiviteter og behandlingsformer der tilbydes fra mange perspektiver mens andre kun kan have midler til medicinering og overvagning af patienter Dette kan vaere problematisk at den maksimale terapeutiske arbejde faktisk ikke kunne finde sted pa hospitalet indstilling Dette er grunden til hospitalerne i stigende grad anvendes i begraensede situationer og ojeblikke af kriser hvor patienter er en direkte trussel mod sig selv eller andre Alternativer til psykiatriske hospitaler der kan aktivt tilbyder mere terapeutiske tilgange omfatter rehabiliteringscentre eller rehab som populaert kaldes Ambulant behandling Rediger Ambulant behandling indebaerer regelmaessige besog pa en psykiater til konsultation i hans eller hendes kontor eller pa et community baserede ambulatorium Indledende udnaevnelser hvor psykiateren udforer en psykiatrisk vurdering eller evaluering af patienten er typisk 45 75 minutter i laengde Opfolgning udnaevnelser er generelt kortere varighed dvs 15 til 30 minutter med fokus pa at gore justeringer medicin gennemga potentielle medicin interaktioner overvejer konsekvenserne af andre medicinske lidelser pa patientens mentale og folelsesmaessige funktion og radgivning patienter om aendringer de kan gore for at lette heling og remission af symptomer f eks motion kognitive terapi teknikker sovn hygiejne for blot at naevne nogle fa Den hyppighed hvormed en psykiater ser folk i behandling varierer meget fra en gang om ugen til to gange om aret afhaengigt af typen svaerhedsgraden og stabilitet hver persons tilstand og afhaengigt af hvad klinikeren og patienten beslutte ville vaere bedst Psykiatere begraenser i stigende grad deres praksis til psykofarmakologi ordination af medicin i modsaetning til tidligere praksis hvor en psykiater ville give de traditionelle 50 minutters psykoterapi sessioner hvoraf psykofarmakologi ville vaere en del men de fleste af horingssvarene sessioner bestod af samtaleterapi Dette skift begyndte i begyndelsen af 1980 erne og accelererede i 1990 erne og 2000 erne En vaesentlig arsag til denne aendring var fremkomsten af plejeforsikringsplaner som begyndte at begraense godtgorelse for psykoterapiske sessioner som psykiatere Den underliggende antagelse var at psykofarmakologi var mindst lige sa effektivt som psykoterapi og det kunne blive leveret mere effektivt fordi mindre tid er nodvendig for udnaevnelsen For eksempel de fleste psykiatere planlaegge tre eller fire opfolgende udnaevnelser timen i modsaetning til at se en patient i timen i den traditionelle psykoterapi model a Pa grund af dette skift i praksis monstre psykiatere ofte henvise patienter som de tror vil have gavn af psykoterapi til andre mentale sundhedspersonale f eks kliniske socialradgivere og psykologer Kemiske stoffer Rediger Der anvendes stoffer der pavirker hjernens synapser Biologisk psykiatri vandt frem i 1970 erne Psykofarmakologi som en integreret del af psykiatrien startende med Otto Loewis opdagelse af de neuromodulatoriske egenskaber ved acetylcholin dermed identificerende det som den forste kendte neurotransmitter 24 Neuroimaging blev forst brugt som et redskab til psykiatrien i 1980 erne 25 Opdagelsen af chlorpromazins effektivitet i behandling af skizofreni i 1952 revolutionerede behandling af lidelsen 26 ligesom lithiumcarbonats evne til at stabilisere humor op og nedture ved bipolar lidelse havde gjort i 1948 27 Tvang Rediger Fikseringsseng for at fiksere et menneske til sengen i psykiatrien arkivbillede fra Tyskland Der er 3 grundlaeggende former for tvang inden for psykiatri tvangsindlaeggelse tvangstilbageholdelse og tvangsbehandling 28 og ma kun tages i brug i henhold til loven om anvendelse af tvang i psykiatrien 29 Det er af loven palagt at man altid skal forsoge at overtale patienten til frivillig indlaeggelse sa tvang kun bliver brugt nar det er absolut nodvendigt Fiksering fastspaending bruges til at afvaerge at en patient udsaetter sig selv eller andre for fare forfolger eller groft forulemper medpatienter samt udovelse af haervaerk 30 Som midler til fiksering ma der kun anvendes baelte hand og fodremme samt handsker 30 Patienter der er fikseret skal overvages af en vagt under hele fikseringen Derudover er der saerlige bestemmelser for Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling 29 Ca 1 5 del af patienter i den danske psykiatri bliver berort af tvang i et eller andet omfang 31 hvilket er mere end andre lande i EU den danske psykiatri er isaer blevet kritiseret for at anvende fiksering langt oftere end andre lande man har fra dansk side svaret at arsagen er at man i den danske psykiatri bruger mindre medicin og derfor bliver fiksering oftere aktuelt De danske regioner har dog alligevel besluttet at reducere anvendelsen af tvang i den danske psykiatri med 20 32 Tvangsindlaeggelse Rediger Tvangsindlaeggelse pa gule papirer er nar en laege vurderer at patienten er psykotisk og har vaesentligt nedsat evne til at skelne mellem virkeligt og uvirkeligt samt at udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgorende bedring af tilstanden ellers vil blive vaesentlig forringet Indlaeggelse skal ifolge loven ske inden der er gaet en uge Tvangsindlaeggelse pa rode papirer er nar en laege vurderer at patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilsvarende tilstand og det vil vaere uforsvarligt ikke at frihedsberove patienten med henblik pa behandling fordi patienten frembyder en naerliggende og vaesentlig fare for sig selv eller andre Indlaeggelse skal ifolge loven foretages hurtigst muligt For at sikre lovlig indlaeggelse ma en laegeerklaering om tvangsindlaeggelse ikke fortages af en laege der er ansat pa det psykiatriske sygehus eller den psykiatriske afdeling hvor tvangsindlaeggelse skal finde sted 33 hvor en vurdering af lovligheden af tvangsindlaeggelsen skal foretages af en overlaege 34 28 Tvangstilbageholdelse Rediger Tvangstilbageholdelse er forbeholdt patienter der er frivilligt indlagt og lever op til kriterierne for tvangsindlaeggelse men onsker udskrivning 35 Beslutning om tilbageholdelse skal foretages af en overlaege 36 Tvangsbehandling Rediger Tvangsbehandling ma kun anvendes over for personer der opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse og beslutning skal foretages af en overlaege 37 og patienten skal have en passende betaenkningstid til at modtage behandling frivilligt 38 Der er derudover en raekke restriktioner pa den behandling som ma gives ved tvangsbehandling Der ma kun anvendes afprovede laegemidler dvs ingen eksperimentel medicin og kun i almindeligt brugte doseringer og det pahviler ogsa laegen at vaelge en medicin med faerrest mulige bivirkninger 39 Electroshock ECT ma kun fortages hvis patienten opfylder kravet om tvangstilbageholdelse og befinder sig i en aktuel eller potentiel livstruende tilstand 40 Folgende fremgangsmader anvendes fortsat pa psykiatriske hospitaler Frihedsberovelser Electro shock ECT Tvangsbehandlinger med voldsomme bivirkninger Tvangsmedicinering Aflasning af afdelingens yderdor Personlig skaermning Fiksering Beskyttelsesforanstaltninger Fysiske magtanvendelser i form af fastholden eller beroligende medicinOmfang Rediger Andel af befolkningen per 100 000 indbyggere i 2002 der pavirkes af neuropsykiatriske tilstande ingen data mindre end 10 10 20 20 30 30 40 40 50 50 60 60 80 80 100 100 120 120 140 140 150 mere end 150 Behandling i Danmark Rediger Der er store forskelle pa i hvilken udstraekning en person vil blive anset som psykiatrisk patient Det var i 1999 3 2 gange sa sandsynligt at en Kobenhavner bliver indlagt i psykiatrien i forhold til en person fra det davaerende Ringkobing Amt Indlagte mellem en dag og hele aret 41 0 2 0 3 i Ringkobing Amt og Nordjyllands Amt 0 3 0 4 i Viborg Amt og Vejle Amt 0 4 0 5 i Arhus Amt Ribe Amt Sonderjyllands Amt Fyns Amt Storstroms Amt Vestsjaellands Amt Roskilde Amt Frederiksborg Amt Bornholms Amt og Kobenhavns Amt 0 94 i Kobenhavns kommune I forhold til Nordjyllands Amt var det saledes 2 8 gange sa sandsynligt at en Kobenhavner kommer i kontakt med psykiatrien Mennesker med kontakt mellem 1 minut og 1 ar 42 0 78 1 0 i Nordjyllands Amt og Ringkobing Amt 1 0 1 3 i Viborg Amt Vejle Amt Storstroms Amt Roskilde Amt Frederiksborg Amt Bornholms Amt og Kobenhavns Amt 1 3 1 6 i Arhus Amt Sonderjyllands Amt Fyns Amt Vestsjaellands Amt 1 74 i Ribe Amt 2 21 i Kobenhavns kommune Der er mange laenkninger per indbygger i den danske psykiatri set i forhold til resten af Europa 43 I England er det forbudt at laenke i psykiatrien 44 I stedet for laenker pa kroppen er der kemiske stoffer i hjernen Tit ligger der et menneske i en isolationsstue seclusion room og bevaeger sig ikke i mange timer kemisk fiksering 21 2 af de indlagte i den danske psykiatri i 2007 blev tvunget til behandling de bliver tvunget ind i psykiatrien indespaerret fastholdt ved fiksering deres hjerne bliver behandlet med kemiske stoffer eller elektrisk strom ECT deres krop bliver behandlet med naeringsstoffer eller pa en helt almindelig medicinsk made de ma tale personlig skaermning eller en alarm og pejlesystem pa kroppen 31 The European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment CPT en af Europaradets committees er bekymret for physical immobilisation altsa fiksering I 2002 kom 5 medlemmer af CPT til Psykiatrisk Center Glostrup almenpsykiatrisk og retspsykiatrisk Haderslev Hospital Psychiatric Department og Sikringsafdelingen i Nykobing Sj En laenkning i Glostrup varede 10 dage en frivillig patient i Haderslev blev bundet to gange 17 dage i alt en laenkning i Nykobing varede mindst 4 maneder Det psykiatriske patientklagenaevn Rediger Hvis en patient udsaettes for tvang er det personalets pligt at sende oplysninger herom til det psykiatriske patientklagenaevn Naevnets sagsbehandlingstider regnes fra modtagelse af klagen hos naevnet til afsendelse af afgorelsen De gennemsnitlige sagsbehandlingstider for de fem naevn i Danmark et naevn i hver region se patientklagenaevn angives til mellem 6 3 og 12 dage i 2009 1208 sager i alt Mange klager gaelder de kemiske stoffers skadelige virkninger Voksenpsykiatri Rediger Voksenpsykiatri beskaeftiger sig med behandlingen af voksne personer over 18 ar med psykiske lidelser En vis form for de facto subspecialisering har fundet sted sa som retspsykiatri gerontopsykiatri og behandling af affektive lidelser En del af behandlingen foregar pa sygehus og en del ambulant ofte pa distriktpsykiatrisk center Voksenpsykiatrisk behandling har mange delkomponenter Medicin samtaleterapi psykoedukation og sociale stotteforanstaltninger Der er en stigende forstaelse for at det ofte er hensigtsmaessigt at inddrage parorende i behandling og stotte Retspsykiatri Rediger Uddybende artikel Retspsykiatri En problemstilling der gor sig gaeldende i Danmark som i andre lande er forbindelsen mellem psykiatriske patienter og kriminalitet 1990 2006 domme til psykiatrisk behandling Bla ikke for vold Rod for vold mod privatpersoner Gul for vold mod offentlig myndighed 1990 2006 domme til betinget eller ubetinget faengsel Bla ikke for vold Rod for vold mod privatpersoner Gul for vold mod offentlig myndighed Bjaelkediagrammet til venstre viser antallet af domme til psykiatrisk behandling i Danmark bla rod og gul Der var en 2 3 dobling fra 1990 venstre til 2006 mens antallet af domme til betinget eller ubetinget faengsel faldt i samme tidsrum se diagram til hojre Den storste stigning fandt sted i vold mod offentlig myndighed markeret med gul farve En forklaring pa det er at antallet af tvangsindlaeggelser steg fra omkring 1 360 til omkring 2 550 45 Psykiatriordforer for Socialdemokraterne Karen J Klint har udtalt at personalet er begyndt at kriminalisere patienter Der idommes lange behandlinger fx for at spytte pa personalet siger Karl Bach Jensen fra landsforeningen af nuvaerende og tidligere psykiatribrugere Se ogsa tale om retspsykatrien i praksis af socialradgiver Tue Rossau fra Sindets dag Vejle 2011 46 En anden forklaring har vaeret fremfort af ledende overlaege pa retspsykiatrisk klinik i Kobenhavn Peter Kramp De amter der havde det storste fald i antallet af psykiatriske sengepladser de havde samtidig den storste stigning i antallet af retspsykiatriske patienter 47 Stigningen skyldes isaer at stadig flere skizofrene begar kriminalitet Det konkluderes at deinstitutionaliseringen er hovedarsag til denne udvikling Det modsiges af cand scient soc og ph d studerende ved Center for Registerforskning pa Aarhus Universitet Hanne Stevens Det storste fald i antallet af sengepladser fandt sted i 1980 erne og 1990 erne mens den storste stigning i antallet af retspsykiatriske patienter har fundet sted efter 2000 48 Det kan saledes ikke udelukkes at nogle blev domt til psykiatrisk behandling i 2006 som ville have vaeret domt til faengsel i 1990 Fra 1990 til 2006 dobling af domme til psykiatrisk behandling dobling af domme til u betinget faengselDomme ikke for vold bla 1 2 0 67Domme for vold mod privatpersoner rod 2 6 2 1Domme for vold mod offentlig myndighed gul 10 4Alle domme 2 3 0 87Psykiatrisk forskning RedigerPsykiatriske sygdomme er langt fra fuldt forstaede og der udfores vedvarende forskning med vaegt pa folgende emner neuropsykiatri herunder skizofreni depression angst tvangstanker bipolar lidelse og stofmisbrug profylakse forebyggelse af psykisk sygdom forskning inden for borne og ungdomspsykiatri psykoterapi dobbeltdiagnoser vedrorende patienter der bade har en psykisk lidelse og et misbrug ofte psykose som folge af brug af ulige bevidsthedsudvidende stoffer herunder hash Sundhedsstyrelsen har udarbejdet referenceprogrammer for angst depression og skizofreni pa baggrund af evidensbaseret forskning kilde mangler bor uddybes Referenceprogrammerne skal sikre samme behandling for den samme diagnose i hele Danmark kilde mangler Laeger skal folge referenceprogrammer i behandlingen af de forskellige diagnoser ellers padrager de sig ansvar kilde mangler bor uddybes Se ogsa Rediger Sosterprojekter med yderligere information Kategorien Psychiatry pa Wikimedia Commons Opslag i WikiordbogenAngst Bipolar affektiv sindslidelse Depression Klinisk psykologi Neuroser OCD Paranoid psykose Personlighedsforstyrrelser Psykologi Psykoser Skizofreni ManiReferencer Rediger Rabuzzi Matthew november 1997 Butterfly Etymology Insects org Arkiveret fra originalen 3 december 1998 Hentet 24 juli 2015 James F E 1991 Psyche PDF Psychiatric Bulletin Hillsdale NJ Analytic Press 15 7 429 431 ISBN 0 88163 257 0 doi 10 1192 pb 15 7 429 Hentet 2008 08 04 Binder DK Schaller K Clusmann H 2007 Johann Christian Reils bidrag til anatomi fysiologi og psykiatri Neurokirurgi 61 5 1091 6 ordnet dk http www regioner dk Psykiatri media Filer Social 20og 20psykiatri Faktapjece 20 20 20psykiatri 20endelig ashx Arkiveret 7 marts 2016 hos Wayback Machine side 2 http www regioner dk Psykiatri media Filer Social 20og 20psykiatri Faktapjece 20 20 20psykiatri 20endelig ashx Arkiveret 7 marts 2016 hos Wayback Machine side 3 Foucault 2001 s 36ff For Ladegardens tidlige historie se Brodersen 2009 Ordbog over det danske sprog opslag darekiste a b Madsen s 88 British Journal of Psychiatry Psykiatriens 200 ars fodselsdag Binder DK Schaller K Clusmann H 2007 Johann Christian Reils bidrag til anatomi fysiologi og psykiatri Neurokirurgi 61 5 1091 6 PMID 18091285 a b Howells s 264 Kragh s 66 Kragh s 73 Kragh s 88 Kragh s 70 75 Kragh s 112f Kragh s 70 79 Hernish J Acharya THE RISE AND FALL OF THE FRONTAL LOBOTOMY Kragh 2010 Kragh s 263 278 Kragh s 297 300 Shorter s 246 Shorter s 270 T Turner Unlocking psychosis British Journal of Medicine volume 334 2007 s 7 JFJ Cade Lithium salts in the treatment of psychotic excitement Med J Aust volume 36 1949 s 349 352 a b Hvornar bliver man tvangsindlagt Arkiveret fra originalen 23 september 2013 Hentet 2014 07 25 a b Bekendtgorelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Hentet 2014 07 25 a b Bekendtgorelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Hentet 2014 07 25 14 Stk 1 2 a b Arkiveret kopi PDF Arkiveret PDF fra originalen 5 marts 2016 Hentet 1 april 2011 Mindre tvang i psykiatrien Hentet 2014 07 25 Bekendtgorelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Hentet 2014 07 25 7 Stk 2 Bekendtgorelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Hentet 2014 07 25 9 Stk 2 Bekendtgorelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Hentet 2014 07 25 10 Stk 3 Bekendtgorelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Hentet 2014 07 25 10 Bekendtgorelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Hentet 2014 07 25 12 Stk 4 Bekendtgorelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Hentet 2014 07 25 12 Stk 5 Bekendtgorelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Hentet 2014 07 25 12 Stk 2 Bekendtgorelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Hentet 2014 07 25 12 Stk 3 Povl Munk Jorgensen Gurli Perto De farlige psykiatriske tal side 30 Povl Munk Jorgensen Gurli Perto De farlige psykiatriske tal side 33 Psykisk syge spaendes mere fast TV 2 Nyhederne Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 24 juli 2015 Hentet 7 april 2011 http wwww mmk info fakta asp Tue Rossau om retsspsykiatrien Sindets dag Vejle 2011 Hentet 2011 10 16 Flere sindslidende begar kriminalitet Rasmus Damkjaer http www swiflet com lfs sindbladet 11 1 SIND bladet nr 5 oktober 2011 Dom til psykiatrisk behandling Hanne Stevens http www ugeskriftet dk LF UFL 2010 35 pdf VP08090376 pdfLitteratur RedigerE Shorter A History of Psychiatry From the Era of the Asylum to the Age of Prozac New York John Wiley amp Sons Inc 1997 ISBN 978 0 471 24531 5Eksterne henvisninger RedigerAllan Madsen Psykiatriens historie i Danmark DANSK SOCIOLOGI Nr 1 20 arg 2009 Dansk Psykiatrisk Selskab Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Patienter far elektrochok for hurtigt dr dk 18 januar 2012 Hvornar bliver man tvangsindlagt Bekendtgorelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien hentet 2014 07 25 hvor meget tvang Mindre tvang i psykiatrien Hentet fra https da wikipedia org w index php title Psykiatri amp oldid 10787985, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.